Hvis vi skal have et overblik over dagens begivenheder, er nettet vores foretrukne kanal, viser dansk undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Så er det officielt: Stort set alle danskere suger nyhedsindtryk til sig fra tv- eller computerskærmen, mens langt færre sætter sig til rette med en kop kaffe ved køkkenbordet for at få et nyhedsoverblik fra deres morgenavis.

Den første undersøgelse af danskernes samlede brug af nyhedsmedier viser, at internet er danskernes foretrukne nyhedsmedie, når det kommer til at skabe overblik. Herefter følger andre elektroniske vidundere som tv, tekst-tv og radio, inden morgenaviserne slæber sig over stregen på en femteplads.

»Det resultat er klart det mest overraskende for os,« konstaterer professor i kommunikation Kim Schrøder, som står bag undersøgelsen 'Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort'.

»Internetnyheder har malerisk været beskrevet som det danske medielandskabs vulkan, der hele tiden er i udbrud, og som de omkringliggende medier har frygtet ville begrave dem. Nu viser det sig, at de har haft ret. Vulkanen er allerede langt større, end vi troede, og den vokser,« lyder det fra Kim Schrøder, professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitetscenter.

Mindre brugt end TTV og lokalaviser

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort. Den bygger på en websurvey - en spørgeskemaundersøgelse på nettet - af 1000 danskeres brug af medier inden for den seneste uge.

Den afslører blandt andet, at tv som ventet er det mest populære medie, og at:

Vi er blevet 'nyhedsshopaholics', som kan bruge Politiken og Ekstra Bladet det ene øjeblik og P1, tekst-tv eller TV 2 News det næste, afhængig af bl.a. hvor vi er, og hvor meget tid vi vil bruge på nyheder, fortæller dansk forsker. (Foto: Colourbox)

9 ud af 10 har set nyheder på tv 8 ud af 10 har læst nyheder på nettet 7 ud af 10 har hørt nyheder i radioen 6 ud af 10 har læst nyheder på tekst-tv, mens blot 5 ud af 10 har læst nyheder i en landsdækkende morgenavis

»Virkelig mange bruger tekst-tv, og det overraskede os, at det spiller så stor en rolle som et nyhedsmedie, vi har lyst til at bruge tid på. Ellers er det igen værd at bemærke, at morgenaviserne ender ret langt nede på en syvendeplads efter lokalaviserne og aktualitetsmagasiner på tv,« siger Kim Schrøder.

Du kan se flere tal og hitlister fra undersøgelsen i bunden af artiklen.

Morgenaviserne bedst til baggrund

Morgenaviserne kan glæde sig over, at vi stadig foretrækker dem, når vi vil vide mere om baggrunden for begivenhederne, og at de også bliver brugt flittigt til at finde oplysninger om kultur og livsstil. Samtidig oplever mange danskere stadig morgenaviserne som troværdige og informative, og især læsere på over 56 år vil nødig undvære deres daglige stykke skov i postkassen.

»Færre synes, det er et vigtigt medie, men avisen spiller stadig en stor rolle for mange, og de vil nødigt undvære den. Morgenavisen er ikke ved at dø, men tallene viser formentlig, hvilken nicheagtig rolle de trykte nyhedsmedier kommer til at spille i fremtiden,« mener Kim Schrøder.

Vi gider ikke være interaktive

Kim Schrøder har forsøgt at finde ud af, hvilke medier vi får noget ud af at bruge. I mangel af bedre danske ord kalder han det »worthwhileness«.

Dårligt for morgenaviserne, men ikke for demokratiet Et bud på fremtidens yndlingsmedie i Danmark: et fjernsyn forbundet til internettet. (Foto: Colourbox)

Han har blandt andet boret lidt i, om interaktivitet er med til at trække folk til nyhedssites. Interaktivitet var det store mantra i bølgen af brugerinddragelse på nettet, der kaldes 'Web 2,0'. Den findes i varianter på et væld af sites, også videnskab.dk, i form af mulighed for at deltage i debat, kommentere på en blog, chatte eller måske sende en email til en journalist.

Resultatet af Kim Schrøders rundspørge afslører, at anstrengelserne et langt stykke hen ad vejen er totalt spildte. Hele 76% af brugerne svarer, at de ikke har rørt Web 2,0 inden for den seneste måned.

»De, der har været interaktive, har især svaret på en andens blogindlæg eller på en debat, som en anden har startet, og de fleste er ligeglade med nyhedssiteenes interaktive muligheder. Så det er indtil videre ikke de interaktive muligheder, der gør internetmedierne worthwhile,« siger Kim Schrøder og tilføjer, at de unge har stort set samme holdning som de ældre. Undersøgelsen viser kun "en svag tendens" til, at unge på 18 til 35 år er mere interaktive end andre. (Se i øvrigt tal i bunden af artiklen.)

Kim Schrøder understreger, at han først i en ny undersøgelse kan sige noget sikkert om, hvorfor vi bruger medierne og hvornår vi gør det. Professoren regner med at begynde næste trin i sit analysearbejde inden sommerferien 2009.

'Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort. En pejling af danskernes navigation i nyhedsuniverset' er den første, brede kortlægning af, hvor vi som brugere opfanger nyheder.

Undersøgelsen afslører ud fra svar fra 1000 danskere, at tv og internet er de mest benyttede medier, mens morgenaviserne blot ligger placeret som nummer 7 ud af 16.

Denne undersøgelse giver et billede af en mere aktiv nyhedsforbruger, end man nogle gange henfalder til i forskning, hvor man tænker, at folk skal trækkes til truget og tvinges til at drikke

- Kim Schrøder

Normalt vil sådan et dårligt resultat for morgenaviserne få medieforskere til at konkludere, at danskerne ikke får ordentligt indblik i vigtigste beslutninger i samfundet, og at morgeavisernes krise derfor er dårlig for demokratiet.

Men ifølge Kim Schrøder gør den nye undersøgelse op med det traditionelle billede.

»Forskere har generelt en antagelse om, at mange ikke gider se nyheder, men kun tager dem med, når de alligevel er i gang med at se noget andet på fjernsynet eller på internettet. Men med denne undersøgelse går den ikke længere,« siger Kim Schrøder og uddyber:

»Når nettet pludselig er ét af de vigtigste medier i vores hverdag, betyder det, at folk selv klikker sig ind for at læse nyheder på Ekstra Bladets hjemmeside eller surfer rundt for at finde oplysninger, som er demokratisk vigtige, eller som viser, hvordan man lapper sin cykel. Derfor skal vi måske til at opfatte almindelige danskere som nogen, der søger informationer for at holde sig informeret og for at kunne snakke med, hvor de færdes, i stedet for som nogen, der skal trækkes til truget og tvinges til at drikke,« mener Kim Schrøder.

Missing link

Tidligere har forskere analyseret indhold i et enkelt medie, f.eks. en avis, og delt stoffet op i kategorier som samfund, krimi, udland, sport og underholdning. Derefter har forskerne konkluderet, hvad de demokratiske konsekvenser er for avislæseren, at udland eller underholdning fylder så meget eller lidt.

»Min pointe er, at der er et missing link. Man kan ikke slutte sig fra, hvad der er i et medie og til, hvor oplyste folk er som borgere. Vi er nødt til at vide, hvordan folk tilegener sig indhold fra medier og hvor de har deres viden fra, før man kan sige noget troværdigt om konsekvenserne, og i al ubeskenhed bidrager min undersøgelse til det,« siger Kim Schrøder.

»Folk er ligeglade med, om de får informationer fra tv, en radioavis eller på nettet, og når denne undersøgelse for eksempel viser, at 20 procent læser nyheder på udlandske nyhedssites, siger det noget om, at vi formentlig skal til at tænke vores analyser på en helt anden måde,« forklarer Kim Schrøder.

Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om en netundersøgelse automatisk vil give svar, som er positive over for internettet og skeptiske over for papiraviserne. Ifølge Kim Schrøder sørger standardprocedurer for spørgeskemaerne, en nøje udvælgelse af deltagere gennem markedsanalysefirmaet Webpol samt nettets udbredelse til stort set alle i Danmark, at undersøgelsen ikke tipper til en side.