Klager, kritiske bemærkninger og himmelvendte øjne kan direkte hindre småbørnsfædre i at involvere sig i den daglige pasning af de små, antyder ny amerikansk forskning.
»Mødrene sidder i førersædet. De kan være utroligt opmuntrende og åbne for at fædrene involverer sig, eller de kan være meget kritiske og lukke dem ude,« siger Sarah Schoppe-Sullivan fra Ohio State University.
»Dette er det første virkelige bevis på at mødre, igennem deres opførsel fungerer som en portvagt, ved enten at udvide eller at indskrænke faderens del i omsorgen for babyen.«
Knut Oftung fra 'Senter for tverrfaglig kjønnsforskning' ved Universitetet i Oslo mener, at dette også kan gælde for forældre her i norden.
»Forholdene i USA er godt nok anderledes end i Norge, men det er klart at samspillet i hjemmet også er vigtigt her. Tal for tidsforbrug viser at fædre er mere på arbejdsmarkedet, mens mange mødre arbejder deltid. Undersøgelser fra Norge viser også, at det ofte er moderen som har hovedopsynet med børnene og at hun er central i hjemmet.«
Schoppe-Sullivan og kollegaer fra University of Illinois fulgte 97 par fra Midtvesten i USA i tiden før fødslen og i månederne efter. Før babyen blev født, svarede de vordende forældrepar på spørgsmål om hvilken rolle faderen burde have.
Omtrent tre og en halv måned efter fødslen, dukkede forskerne op hjemme hos parrene, for at vurdere hvordan rollefordelingen fungerede. De foretog også videooptagelser, mens forældrene skiftede barnet i fællesskab.
Desuden svarede forældrene på en række spørgsmål. Nogle handlede om hvor meget faderen var involveret i børnepasningen og hvor godt forældrene samarbejdede. Andre drejede sig om moderens opførsel, for eksempel hvor ofte hun opmuntrede faderen med kommentarer som 'du gør barnet glad', og hvor ofte moderen kritiserede faderen enten direkte eller med irriterede blikke og himmelvendte øjne.
Det viste sig altså at mødrenes holdninger havde stor indvirkning på hvor meget fædrene involverede sig. Dette så ud til at være en vigtig faktor, uafhængig af forældrenes opfattelse af hvordan fader-rollen burde være og hvor meget moderen arbejdede udenfor hjemmet.
Og forskerne mente, at det ikke bare var kritik, som påvirkede fædrenes opførsel. Undersøgelsen antydede at opmuntring fra moderen kan være lige så vigtig, om ikke vigtigere.
Men det er vanskelig at sige hvad som fører til hvad, indrømmer Schoppe-Sullivan og hendes kollegaer. Fører mødrenes opmuntring altid til at fædrene involverer sig mere, eller kan det hænge sådan sammen, at fædrenes indsats påvirker hvor opmuntrende mødrene er?
»Formodentligt går det begge veje,« siger forskeren i en pressemeddelelse.
Knut Oftung mener resultaterne er spændende rent politisk.
»På den ene siden kan resultaterne jo bruges til at give kvinden skylden og sige, at hun har for meget magt i hjemmet. På den anden side kan resultatet tolkes, som at mødrene får en ekstra byrde med at skulle opmuntre og sørge for at samværet mellem faderen og barnet går glat,« mener Knut Oftung.
Resultaterne publiceres i Journal of Family Psychology, juni 2008.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
