Det er skidt for tv stationerne, hvis du gør sådan her. Værterne forsøger at holde seernes opmærksomhed ved at gå tæt på (Foto: Colourbox)

De sidder der hver aften. Jes Dorph Petersen, Johannes Langkilde, Natascha Crone, Klavs Bundgaard og alle de andre højt profilerede studieværter, som dagligt holder dig ajour med verdens aktuelle begivenheder.

Inden du læser videre, så er det værd at hæfte sig ved to elementer i den foregående sætning: Navnene på de populære nyhedsværter og - ikke mindst - det lille 'dig'. I nyhedsudsendelserne på DR og TV2 spiller modtageren og værten nemlig selv vigtige roller, når dagens nyheder bliver serveret.

»Er der noget, som kendetegner nutidens nyhedsformidling inden for radio og tv, så er det nyhedsværtens ønske om at være naturlig og personlig - om at dyrke nærheden, være i øjenhøjde og dus med modtageren,« siger mag.art., Jonas Blom, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling 'Mediesyntaks - om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2'. Han fremhæver det særlige forhold, der gør sig gældende for nyhedsstrømmen i radio og tv.

»Som modtager har du ikke mulighed for at bladre tilbage som i avisen. Du kan ikke bede om gentagelser. Budskabet skal forstås første gang.«

Forstår du?

Jonas Blom, der i dag er tilknyttet Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, udarbejdede afhandlingen som en del af forskningsprojektet 'Mediesproget Nu'. Projektet blev indledt i 2006 under ledelse af professor Peder Skyum-Nielsen med det formål at afdække public service-stationernes sprogbrug.

Professoren stod i 2008 bag bogen 'Godt dansk', der blandt andet sætter fokus på udtalen i de æterbårne nyhedsmedier. Nu følger Jonas Blom trop med et blik på sætningskonstruktionerne og selve talesproget.

»Min undersøgelse viser, at rigtig mange nyhedsværter forsøger at komme helt tæt på seere og lyttere ved hjælp af sproget. For eksempel det stærkt inkluderende 'vi' eller den direkte tiltaleform 'du', som især bruges, når der skal skabes en overgang til et nyt indslag. Her er der tale om to nærhedsmarkører, som indgår i en bevidst sprogstrategi. Det handler om at fange modtagerens opmærksomhed på bedste dagligstue-manér,« siger Jonas Blom og nævner eksempler som 'vi er nået til vejrudsigten', 'vi danskere' eller 'Du lytter til P3'.

Fra klassefest til nyhedsstudie

Men for værterne drejer det sig ikke kun om at komme i øjenhøjde med seerne inde fra nyhedsstudiet. Det sker nemlig også, at værterne for en stund træder ud af nyhedsformidlerens rolle og optræder på slap line i forskellige underholdningsprogrammer.

»Et eksempel er journalisten Johannes Langkilde, som medvirkede i TV 2's 'Den Store Klassefest'. Her optrådte han som afslappet privatperson. Det er selvfølgelig meget hyggeligt at se en ellers dygtig nyhedsvært fra en mere tilbagelænet side. Men det rejser samtidig nogle problemer,« siger Jonas Blom og uddyber:

»Når Johannes Langkilde optræder i et underholdningsprogram, stiller han samtidig et krav til seerne, som går ud på, at vi skal kunne pendle mellem hans forskellige roller. Hvis vi for eksempel finder Langkildes personlighed mere sympatisk end andre nyhedsværter, lytter vi måske til ham på en anden måde. Det rejser et saglighedsproblem, der handler om, hvordan vi forstår en konkret nyhed.«

Kanon indslag

Som modtager har du ikke mulighed for at bladre tilbage som i avisen. Du kan ikke bede om gentagelser. Budskabet skal forstås første gang

- Jonas Blom

Jonas Blom understreger, at Johannes Langkilde blot er ét ud af talrige eksempler på moderne nyhedsværter, som både agerer seriøse journalister og afslappede underholdnings-kendisser. Og ifølge forskeren findes der ligefrem eksempler på nyhedsværter, som udnytter den nærhed, de har fået etableret til modtageren.

»For eksempel når nyhedsværten begynder at promovere egne indslag. På TV 2 fandt jeg et indslag, hvor nyhedsværten udbryder: 'Det var et kanon indslag - der var i hvert fald god stemning her i studiet'. Den form for nyhedsformidling var utænkelig for 50 år siden,« siger Jonas Blom.

I sin ph.d. har han nærstuderet og analyseret samtlige nyhedsudsendelser, som DR og TV 2 sendte på tv og i radioen den 15. november 2006 - og gennem sammenligning med radioaviser helt tilbage fra 1946 har han skaffet sig et overblik over udviklingen.

»Nyhedssproget før i tiden var langt mere tungt og formelt. Min forskning viser, at nyhedsjournalister i dag bruger korte sætninger, som er enkle og lette at forstå. Den gennemsnitlige helsætningslængde er faldet markant. Og sætninger på over 25 ord - populært kaldet monstersætninger - er også skrumpet ind,« konstaterer han.

Sproglig balance

Jonas Blom peger samtidig på det faktum, at nyhedsværten tidligere var en neutral, navnløs stemme, der ikke som dagens nyhedsvært forsøger at etablere et personligt forhold til modtageren. Står det til forskeren, bør både nutidige og kommende nyhedsværter overveje, om ikke der findes en balance mellem nutidens krav om nærvær og fortidens higen efter neutral formidling af nyheder.

»Vi kan ikke overføre nyhedsværten anno 1946 til nutidens mediebillede. Udsendelserne ville blive opfattet som både kedelige og uvedkommende. Men måske kan vi finde en sproglig balance, hvor nærvær går hånd i hånd med saglighed,« slutter Jonas Blom.