Annonceinfo

Moderne forskning foregår på mobilen

ForskerZonenVidenskab.dk har mødt fire medlemmer af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab til en diskussion om, hvad informationsteknologien har betydet for deres forskning på godt og ondt.

Mobilen har også vundet indpas i forskningsverdenen, fordi den giver forskerne mulighed for hurtigt at samarbejde, udveksle informationer og kigge konkurrenterne over skuldrene. (Foto: Colourbox)

Det prestigefyldte Kongelig Danske Videnskabernes Selskab fik for nylig en lille baby i form af Det Unge Akademi, der rummer 16 af Danmarks mest lovende unge forskere fra hver deres videnskabelige verdenshjørne inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Allerede inden fødslen havde moderselskabet store ambitioner på sit afkoms vegne, nemlig at det skulle være et forum, hvor de unge stjerner kan diskutere verdenssituationen på tværs af videnskabelige skel.

Denne ambition lyder umiddelbart lidt flyvsk, så Videnskab.dk har sat sig for at gøre det jordnært og har derfor udfordret fire udvalgte medlemmer til at deltage i et lille forsøg. Eksperimentet går ud på at lade de unge diskutere, hvad informationsteknologi i form af internet og sms har betydet for deres forskning.

De unge står på skuldrene af kæmper

Seancen finder sted en mørk og stormfuld aften i efteråret 2011 i det pompøse Mødelokale Nummer Fem på anden sal af det legendariske selskabs flere hundrede år gamle bygning.

På de smagfulde designerstole omkring det elegante ovale mødebord, sidder fire unge lysende begavelser i form af lektor i molekylærfarmakologi Petrine Wellendorph, lektor i neuropsykologi Thomas Habekost, lektor i højenergifysik Emil Bjerrum-Bohr samt postdoc i internationalisering og parallelsproglighed Anna Kristina Hultgren.

Fakta

Fra 1939 var fysikeren Niels Bohr præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som han havde været medlem af siden 1917.

Videnskab.dk's journalist sidder som en flue på væggen, der lytter til de fire engagerede unge menneskers dynamiske meningsudvekslinger.

Forskning tager tid

Den unge lektor i højenergifysik Emil Bjerrum-Bohr lægger ud. Han er oldebarn af den berømte fysiker Niels Bohr, der i sin storhedstid i det forrige århundrede var præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Emil Bjerrum-Bohrs oplevelse er, at informationsteknologien har revolutioneret den måde, som forskere kommunikerer med hinanden på. 

Dengang Emil Bjerrum-Bohrs oldefar var i fuld vigør, kommunikerede forskere i forskellige egne af verden typisk ved at sende breve af papir til hinanden. Selv inden for landets grænser tog det dage for et brev at nå fra en forsker i København til en kollega i Jylland, og modtageren kunne snildt bruge lige så længe på at formulere et svar. Man gav sig god tid til eftertanke.

I dag er verden en anden. Sender man en forespørgsel til sine udenlandske kolleger i f.eks. Australien om morgenen, kan man forvente at få en tilbagemelding om aftenen, som man kan læse ved at tappe sig ind på sin iPhone i toget på vej hjem.

»Al kommunikation foregår i dag i rasende tempo, og det kan ikke undgå at påvirke forskningen, fordi en del af den tid, man tidligere brugte til fordybelse, nu er skåret væk. Det er ærgerligt set i lyset af, at de epokegørende opdagelser netop kommer som et resultat af, at forskere arbejder fokuseret og går i dybden,« funderer Emil Bjerrum-Bohr.

Græsset er grønnere hos naboen
Lektor Emil Bjerrum-Bohr: »Al teknologi ændrer på vores samfund. Takket være flyvemaskinerne kan vi flyve til andre lande, hvor mødet med fremmede kulturer igen påvirker vores kultur og sprog. Informationsteknologien er det sidste skud på stammen af den slags teknologier, der griber så voldsomt ind i vores hverdag.« (Foto: Thomas Petri)

De tre andre medlemmer af Det Unge Akademi kan tydeligvis genkende det billede. De nikker samtykkende og kaster sig ivrigt ud i en heftig diskussion om, hvordan nutidens forskning adskiller sig fra fortidens.

»Med fare for at lyde lidt gammel, kan man i dag let blive overvældet af mængden af tilgængelig data. Kombineret med, at det samtidig handler om at indsamle information i en fart, sker det, at graden af refleksion daler. Men fordi datamængden er så stor, er refleksion og fokuserede søgninger i dag faktisk vigtigere end før,« siger lektor i molekylærfarmakologi Petrine Wellendorph, der selv forsker i et felt, som er i rivende udvikling med stor samfundsmæssig bevågenhed, mange forskere om buddet og store investeringer i spil.

En leder af en forskergruppe i dag kan sagtens komme langt ved at være netværker og sørge for strategisk at plante forskergruppens resultater de rigtige steder. Det benarbejde foregår på bekostning af fordybelsen og reflektionen, der ellers er det, der i sidste ende gør forskerne klogere og styrker videnskaben.

»I virkeligheden er der behov for begge dele, og kunsten er at holde balancen. Hvis man er for hurtig på aftrækkeren som forsker, mister man respekt, fordi man ikke har styr på det faglige og drager nogle for hastige konklusioner. På den anden side er man også nødt til at være god til også at manøvrere i forskningsverdenen, have indblik i andre forskergruppers studier og publicere på de rigtige tidspunkter,« siger Petrine Wellendorph.

Forskning kræver opmærksomhed

Neuropsykolog Thomas Habekost savner også fordybelsen og føler til tider, at han ikke har tid nok. Man bliver belønnet for det hurtige arbejde, at være om sig og publicere en masse, men det, han i bund og grund gerne vil bruge tid på, er at trænge ned i substansen. 

Lektor Thomas Habekost: »Informationsteknologien kræver, at vi kan multitaske og løse mange opgaver samtidigt, men der er grænser for, hvor mange forskellige problemstillinger, vi som mennesker kan overskue. Opmærksomhed er en stærkt begrænset ressource.« (Foto: Thomas Petri)

»Forskningen på mit felt viser, at der er grænser for, hvor meget vi mennesker kan skrue op for arbejdstempoet. På et eller andet tidspunkt vil selv den skarpeste forskerhjerne ikke længere kunne følge med,« siger han og fortsætter:

»Et af problemerne er, at vi ikke fungerer som maskiner. Vi bliver udmattede, når vi har for mange ting kørende på én gang, som man nødt til at skifte hurtigt mellem dem. Som forsker bliver man nødt til at priortere de forskellige aktiviteter. Hvis du har rettet din opmærksomhed mod én opgave, tager det noget tid før du kan indstille dig på en ny. Så hvis man forsøger at multitaske for at spare tid, kan det let ramme én i nakken som en boomerang, fordi man så spilder en masse tid på hele tiden at skulle omstille sig,« siger han.

Tætte bånd til udenlandske forskere

På minussiden hæmmer informationsteknologien altså forskernes fordybelse, men på plussiden knytter den alverdens forskergrupper sammen i et gigantisk samfund, der gør det muligt for forskerne at inspirere hinanden og indgå samarbejder på kryds og tværs.

Emil Bjerrum-Bohr mener ligefrem det kan være befriende at arbejde sammen med forskere i udlandet frem for kollegaen på nabokontoret.

»Man arbejder på en anden måde via internettet over store distancer. Hvis samarbejdspartnerne er fysisk til stede, bliver man mere stresset, fordi man skal svare på dit og dat på stående fod. Over nettet er kommunikationen på en eller anden måde mere frigjort og kreativ, fordi man kan koble sig på og af, når det passer ind i tidsplanen,« siger Emil Bjerrum-Bohr.

Postdoc Anna Kristina Hultgren: »Der er sjældent tid til fordybelse, og det er grotesk set i lyset af at man bliver nødt til at gå i dybden for at forstå komplekse sammenhænge. På den anden side kan man fordybe sig så meget, at man ikke kan se skoven for bare træer.« (Foto: Thomas Petri)

Selv om man som forsker er åben over for internationalt samarbejde, kan man dog ikke være venner med alle, og i forskningsverdenen vil der altid være nogen, man konkurrerer med. Informationsteknologien har virkelig skærpet tonen, fordi man nu for alvor kan overvåge modparten og føle hinanden på tænderne.

»Publicerer konkurrenterne forskningsresultater i de videnskabelige databaser på nettet, der til forveksling ligner dem, man selv arbejdede med, gælder det om lynhurtigt at udtænke en ny strategi, så man fortsat er med,« siger lektor i molekylærfamakologi Petrine Wellendorph.

Danglish er vejen frem

Informationsteknologien har altså løftet forskningen op fra andedammen og har kastet den ud på den internationale scene, og det træk har i høj grad påvirket vores sprog. Det er netop den problemstilling, som sprogforsker postdoc Anna Kristina Hultgen har specialiseret sig i.

»Dér, hvor nationalsprogene bliver reduceret, skabes der nye genrer af sprog. Der er opstået krydsninger af talesprog og skriftsprog som en følge af, at informationsteknologien har øget kommunikationens hastighed. En negativ konsekvens er, at internationale sprog som f.eks. engelsk vinder indpas og dominerer og overskygger andre,« sige postdoc Anna Kristina Hultgren.

Emil Bjerrum-Bohr kommer med et konkret eksempel på den udvikling. Han fortæller, at man i fysikkens verden i dag arbejder så internationalt, at man stort set kun kommunikerer på engelsk.

Lektor Petrine Wellendorph: »Kommunikationen i dag går hurtigere og hurtigere - nu er email mere for de gamle, de unge foretrækker i mange tilfælde at kommunikere via sms.« (Foto: Thomas Petri)

»I dag er fysikere så vant til at snakke engelsk, at der efterhånden er mange fagudtryk, der ikke findes på dansk. Når man så en sjælden gang skal undervise på sit modersmål, løser man problemet med de manglende ord ved at blande dansk og engelsk. På den måde bliver dansk mere og mere marginaliseret,« siger Emil Bjerrum-Bohr.

Alle har lige muligheder på nettet

Selv om informationsteknologien har spændt ben for forskningen på nogle områder, ville de fire medlemmer ikke være den foruden. Set i det store perspektiv er der i deres øjne slet ingen tvivl om, at informationsteknologierne har været en kæmpe gevinst for forskningen og videnskaben.

»Som forsker kommer man hurtigere op på et højere niveau, fordi man hurtigt kan skabe sig et overblik og tilegne sig den nyeste viden og samtidigt kan danne sig et klart billede af, hvilke områder man endnu mangler at udforske,« Anna Kristina Hultgren.

De fire forskere kigger på hinanden og mangler pludselig ord. Thomas Habekost kaster et hurtigt blik på uret og udbryder, at der næsten er gået en time, og at der er familie og arbejde, der venter. De andre får et forjaget blik i øjnene og begynder at rode med deres tasker, men Thomas Habekost insisterer på at få afrundet seancen.

»En stor styrke ved informationsteknologien er, at den giver alle forskere lige adgang til information, det uanset hvor i verden, man kommer fra. Det udligner forskellene mellem forskere på kloden og gør, at vi kan mødes mere jævnbyrdigt end tidligere og dermed også får større glæde af hinanden. Informationsteknologien giver alle en frihed til at følge med i frontforskningen og at bidrage til den, hvis man vil,« slutter han.

De fire medlemmer pakker deres ting sammen og haster småsnakkende ud gennem Videnskabernes Selskabs gigantiske egetræsdør ud i den mørke efterårsnat. Det Unge Akademi er først lige kommet til verden, men denne lille sceance har allerede gjort det klart, at forskellig faglighed ikke er nogen hindring for at snakke sammen – tværtimod.

En forsker fra hver sin lejr

Lektor Petrine Wellendorph: Ansat som lektor på Institut for Medicinalkemi ved Københavns Universitet. Undersøger, hvordan lægemiddelbeslægtede stoffer interagerer med proteiner på molekylært plan. Hun har søgt om optagelse i Det Unge Akademi med håb om at få inspiration fra andre videnskabelige grene.

»Jeg kommer ikke nødvendigvis til at arbejde direkte sammen med de andre medlemmer, men medlemskabet vil under alle omstændigheder give mig indblik i fag, hvori der indgår andre komplekse sammenhænge end dem, jeg kender fra mit eget forskningsområde. Jeg håber også, at mit medlemskab vil give mig en større forståelse af, hvad forskere er for et folkefærd og hvordan vi konkret kan bidrage til samfundsdebatten med tværfaglighed,« siger Petrine Wellendorph.

Postdoc Anna Kristina Hultgren: Ansat på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i, hvilke sproglige konsekvenser globaliseringen har.
»Jeg vil være med i Videnskabernes Selskab fordi det giver mig et udsyn som forsker. Globaliseringen har konsekvenser for alle fag og jeg vil aldrig kunne komme til at forstå globaliseringen ved alene at beskæftige mig med mit eget forskningsfelt. Informationsteknologi er eksempelvis et emne, der har afgørende betydning for den måde, vi kommunikerer med hinanden på,« siger Anna Kristina Hultgren.

Lektor Emil Bjerrum-Bohr: Ansat på Ansat på Niels Bohr Internationale Akademi, Niels Bohr Institutet, Københavns Universite. Har specialiseret sig i højenergifysikken efter Big Bang og arbejder med matematiske udtryk, der angiver sandsynlighed for at forskellige partikelfysiske processer finder sted. Dette har bl.a. betydning for de eksperimenter, der foregår på partikelforskningsinstituttet CERN i Schweitz.
»Det Unge Akademi giver en mulighed for at møde en masse unge mennesker, der vil det samme som jeg, men som har forskellige fagligheder. Det er spændende at møde folk fra andre felter, og min forventning er, at Det Unge Akademi på sigt kan bidrage til samfundsdebatten., styrke tværvidenskabeligt samarbejde og give en stemme til unge forskere,« siger Emil Bjerrum-Bohr.

Lektor Thomas Habekost: Ansat på Institut på Psykologi, Københavns Universitet. Arbejder med hukommelse og sprog - mere specifikt er hans målsætning at opbygge matematiske modeller af de kognitive processer, der styrer vores opmærksomhed.

»Min oprindelige motivation for at søge ind i Det Unge Akademi er nysgerrighed - jeg vil ganske enkelt gerne lære noget om de andre forskningsområder. Jeg har et ben i hver lejr, som lektor i psykologi har jeg en humanistisk tilgang til stoffet, men som hjerneforsker har jeg også en naturvidenskabelig balast,« siger han og fortsætter:

»Jeg vil gerne deltage i formidlingsaktiviteter og komme ud til offentligheden på forskellige måder. Det er vigtigt at kvalificere den offentlige debat, som jeg mener kører på et for letkøbt grundlag. Der er mange ting, der med fordel kunne blive opkvalificeret,« siger Thomas Habekost.

Interdisciplinary University

Michael Nielsen: Open science now!
http://www.ted.com/talks/michael_nielsen_open_science_now.html?awesm=on....

What if every scientist could share their data as easily as they tweet about their lunch?
Michael Nielsen calls for scientists to embrace new tools for collaboration that will
enable discoveries to happen at the speed of twitter.

It sometimes do work:

http://polymathprojects.org/
http://en.wikipedia.org/wiki/Timothy_Gowers#Polymath_Project

or

Clay Shirky: How cognitive surplus will change the world
http://www.ted.com/talks/lang/eng/clay_shirky_how_cognitive_surplus_will...

Seneste fra Kultur & Samfund

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg