Annonceinfo

Mobning giver traumesymptomer

Problemerne fortsætter, selvom mobningen stopper. Ny forskning viser, at mobbeofre har brug for støtte og hjælp i lang tid efter, at de er blevet mobbet.

At blive udsat for mobning kan give traumer, der nogle gange kan være værre end traumer efter reelle ulykker. (Foto: Colourbox)

Mange mobbeofre får alvorlige eftervirkninger.

33 procent af dem, som opgav at være blevet mobbet, havde en høj forekomst af PTSD-symptomer, viser en kortlægning af mobning blandt 963 skoleelever i 8. og 9. klasse.

»Det er bemærkelsesværdigt, men alligevel ikke overraskende. Mobning er defineret som langvarig vold, fysisk eller psykologisk, udført af et individ eller en gruppe og rettet mod en person, som ikke er i stand til at forsvare sig i den aktuelle situation.«

»Sådanne oplevelser, ved vi, kan sætte spor hos offeret,« fortæller adfærdsforsker Thormod Idsøe ved Universitetet i Stavanger (UiS).

Han har studeret sammenhængen mellem det at blive udsat for mobning og forekomsten af PTSD-symptomer blandt norske skoleelever – sammen med kollega Ella Maria Cosmovici Idsøe ved Center for adfærdsforskning UiS og psykolog Atle Dyregrov ved Center for krisepsykologi i Bergen.

Voksne mobbeofre har mange symptomer

PTSD-symptomer er påtrængende minder om det smertefulde, der er sket, aktiv undgåelse af personer, steder og tanker, som man forbinder med det, og fysisk stress.

Thormod Idsøe og kollegaer målte elevernes grad af påtrængende minder og undgåelsesadfærd - to af de tre PTSD-symptomer. Den sidste, fysiologisk stress, blev ikke målt.

Inden for arbejdslivsforskning har man i den senere tid fundet ud af, at 40 til 60 procent af voksne mobbeofre har høje niveauer af PTSD-symptomer.

Fakta

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri.

Der findes ellers kun få nationale eller internationale undersøgelser af sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer blandt børn og unge i skolen.

»Traumer eller belastninger, som påføres os af andre mennesker, kan ofte gøre mere ondt end ulykker. Det kan være grunden til at så mange af eleverne rapporterer disse symptomer,« siger Thormod Idsøe.

Kan skabe vanskeligheder i skolen

Symptomerne kan give store koncentrationsvanskeligheder, virke forstyrrende og hindre folk i at fungere normalt i hverdagen.

Thormod Idsøe har observeret, hvordan PTSD-symptomer kan skabe vanskeligheder for skoleelever.

»Det er helt klart, at elever, som stadig plages af tanker om eller billeder af smertefulde oplevelser, og som bruger meget energi på at holde dem på afstand, vil have mindre kapacitet til at koncentrere sig om skolearbejdet. Desuden mærker man det ikke så let på dem – de lider ofte i stilhed,« siger han.

Piger er mest udsatte

Studiet viser også, at piger er mere udsat for at få PTSD-symptomer end drenge.

»Piger, som blev mobbet, rapporterede en højere forekomst af symptomer end drenge, som blev mobbet. Dette stemmer overens med studier af andre typer af belastninger end mobning,« siger Thormod Idsøe.

»Oveni det fandt vi ud af, at de, som var hårdest ramt, var en mindre gruppe elever, som udover at være mobbeofre, også ofte selv mobbede andre medelever.

Lærerne og skolen har brug for at få adgang til mere viden om sammenhængen mellem mobning og længerevarende PTSD-symptomer, så de kan holde ekstra øje med elever, der har været udsat for mobning. (Foto: Colourbox)

Han mener, at det er svært at give en sikker forklaring på, hvorfor nogle grupper er mere udsatte for at udvikle PTSD-symptomer, men siger, at der reflekteres meget over dette spørgsmål inde for traumefeltet generelt.

»En forklaring kan for eksempel være, at tidligere problematiske og svære erfaringer gør dem mere sårbare, og at de dermed har lettere ved at udvikle symptomer og mentale sundhedsproblemer,« siger Thormod Idsøe.

Hjælpen forsvinder for tidligt

Thormor Idsøe håber, at resultaterne fra studiet kan bidrage til at øge folks bevidsthed om, at der er en del elever, som kan have brug for støtte og hjælp efter mobningen er standset.

»I en mobbesituation har de voksne ikke kun et ansvar for at stoppe mobningen. De har også ansvar for at følge op over for den eller de elever, som blev udsat for mobning.«

Forskergruppen har ikke undersøgt, hvor meget hjælp og støtte elever, som er blevet mobbet, får, efter mobningen er stoppet, men deres indtryk er, at opfølgningen ikke er god nok.

»Vi ved, at der er en del opmærksomhed mod det at standse mobning, og mod at elever, som har brug for det, får hjælp og støtte med det samme. Men vi ser også, at støtten og hjælpen forsvinder for tidligt.«

Lærere skal have mere viden

Thormod Idsøe mener, at lærere og skolen bør være klar over behovet for opfølgning, som enkelte elever kan have, også efter at mobningen er standset.

I nogle tilfælde vil dette også betyde opfølgning fra sundhedsvæsenet.

Fakta

Symptomerne ved PTSD kan deles i fem grupper:

Genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flash backs. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger.

• Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet.

• Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen

Personlighedsforandring, måske mindre interesse for ting, som man tidligere var engageret i, mindre evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindre interesse for egen person og ofte ligegyldighed.

Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer.

Kilde: Netdoktor.dk

»Det er vigtigt, at lærere og skolen følger med i, hvordan elever, som er blevet udsat for mobning, udvikler sig, og tænker over muligheden for, at de kan udvikle PTSD-symptomer. Det er ikke altid lige let at se, om en elev plages med påtrængende minder og undgåelsesstrategier.«

»Lærerne skal derfor tilbydes mere viden om PTSD-symptomer og vide, hvornår der er behov for at henvise elever videre. Derudover skal de kunne tilpasse undervisningen for elever med sådanne symptomer,« siger Thormod Idsøe.

Kan være forårsaget af andre hændelser

Thormod Idsøe bemærker, at dette studie har sine metodiske begrænsninger, og at det derfor er vigtigt at studere sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer nærmere.

»Selvom vi i dette studie spurgte efter PTSD-symptomer knyttet til mobbeepisoder, kan vi ikke udelukke, at symptomerne for nogle af eleverne kan være forårsaget af andre traumatiske hændelser end selve mobningen,« siger han.

For at studere dette nærmere vil forskergruppen nu deltage i et finsk studie, hvor de skal følge 1.100 skolelever i flere år og jævnligt undersøge sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer.

Thormod Idsøe er også med i en national forskergruppe, som undersøger sammenhængen mellem mobning og den psykiatriske diagnose PTSD, som kræver opfyldelse af flere kriterier end en høj forekomst af PTSD-symptomer.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Politikere og mobning.

Politikerne har sat system i mobning i mange år ved at mobbe arbejdsløse, syge og andre der falder lidt udenfor systemet, så vi kan vel ikke forlange at de laver regler og love der forbyder deres egne overgreb, men vi kunne måske straffe dem gennem en forfatningsdomstol som de ikke vil etablere.

Vi er jo stadig aber

- så burde man ikke også have dette aspekt med i forskningen. Ser man på abe flokke er det jo tydeligt at så snart et individ viser svaghed pga. sygdom eller noget psykisk ender vedkommende længere nede i hakke ordenen.

Den mekanisme var almindelig i 60'erne, blev man drillet (mobbet) måtte man give de andre nogle bank, så var der ro og respekt! Kunne man ikke det fortsatte mobningen.
Det svære var hvad man skulle gøre når der stod en flok på 5 eller 100 og mobbede en enkelt person, det var jo en umulig opgave at klare selv. Og de voksne var ret usynlige den gang.

I dag, hvor begge forældre skal have fuldtidsjob og masser af overarbejde og interressetimer og hvad det ellers hedder, plus de rask væk bliver fyret hvis de bliver syge, er de også blevet ret usynlige i børnenens verden. Når de så er brændt ud pga. stress, er de heller ikke til ret meget hjælp.
Måske det var billigere for samfundet at ansætte nogle flere i de (få) jobs der er? (Det hed engang: Work smarter, not harder)

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg