Begejstrede forskere, studerende og kommunikationsfolk var samlet i hobetal for at fejre åbningen af videnskab.dk, der på en gang er Danmarks nationale forskningsportal og et uafhængigt netmedie.
Forskerne var i centrum i dagens anledning. Lysende stjerner indenfor både forskning og formidling betog det store publikum med sprælske og personlige fortællinger.
Eske Willerslev, Danmarks yngste professor, fortalte om sin barndoms drømme om at blive opdagelsesrejsende og eventyrer, og om hvordan han nu som genforsker rejser i tiden. Johan Olsen, scenevant molekylærbiolog og forsanger i rockbandet Magtens Korridorer, afslørede sin kærlighed til proteinkrystaller. Hjerneforsker ved Oxford University Morten Kringelbach koblede følelser og formidling. Fremtidsforskeren Anne Skare skuede både tilbage og frem i tiden, og retorikprofessor Christian Kock kom med et ordentligt slag i bolledejen til den politiske kommunikation i Danmark.
Der var dog enighed mellem ham og videnskabsminister Helge Sander, som også deltog i åbningen af videnskab.dk, om at forskningskommunikation er vigtig for samfundet. Videnskabsminister Helge Sander nedsatte Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, der kom med ideen til en national forskningsportal.
»Jeg håber, portalen kan være med til at vække de unges nysgerrighed overfor forskning. Vi har nemlig brug for flere forskere og flere med en videregående uddannelse, hvis vi skal klare morgendagens udfordringer,« sagde ministeren og kom dernæst med en opfordring til forskerne:
»Som forsker har man en demokratisk forpligtigelse til at formidle sin viden. For uden ny viden kan vores samfund ikke udvikle sig. Vi politikere kan ikke træffe de rigtige beslutninger, hvis vi ikke ved, hvad der virker. Det kan forskerne hjælpe os med.«
Helge Sander gjorde også forskerne opmærksom på, at hvis ikke de fortæller om deres forskning, vil det være svært for dem at få flere penge til deres arbejde.
»Der gives hvert år mange milliarder til offentlig forskning. Det skal vi som politikere kunne retfærdiggøre overfor befolkningen - og ofte i prioriteringen om flere sygehuse, mere hjemmehjælp eller mere forskning. Derfor skal vi alle sammen have en fornemmelse af, at der kommer noget ud af forskningen. Det får vi ved at høre forskerne fortælle om deres arbejde og de problemstillinger, de beskæftiger sig med,« sagde han.
NB: Flere billeder og video fra arrangementet er på vej. Højtopløselige pressefotos kan findes her: Presse
Min erfaring er, at de fleste
Min erfaring er, at de fleste forskere putter sig, selvom de har masser at byde på i den offentlige debat. En af grundene til tavsheden er, at man kan blive beskyldt for at værre lobbyist eller det, der er værre, når man stikker snuden frem.
Jeg har arbejdet med gensplejsede planter som specialestuderende i 1994-1995 og som forsker fra 2003-2006. Jeg har holdt en del foredrag i den forbindelse og deltager også på flere debatsider på nettet.
Jeg synes selv, at jeg fortæller nuanceret om genteknologi mht. fordele og ulemper, men alligevel er jeg blevet tillagt holdninger og tilkytninger, som jeg har ganske svært ved at genkende. F.eks. er jeg blevet beskyldt for at være i ledtog med ultrahøjreorienterede kristne i USA (åbenbart er de pro-GMO) samt med kemiindustrien. Det var af en britisk sprogforsker, som efter nogle glas rødvin afslørede både sin angst for og sin meget beskedne viden om GMO.
Så sent som i går blev jeg kaldt lobbyist på en debatside. Det fik mig til at svare følgende: ”Når jeg gider at bruge min fritid på at debattere, så er det fordi jeg synes det, at er min pligt som borger i et demokratisk samfund at viderebringe lidt af den viden, som jeg har opnået via min skattefinansierede uddannelse og min forskningserfaring fra ind- og udland. Mange forskere ryster på hovedet af de mange skrøner, som cirkulerer i medier og debatfora, men de fleste orker ikke at ytre sig. Resultatet er, at politikerne mangler et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på.”
Helge Sander og jeg er enige om, at flere forskere bør deltage i den offentlige debat. Vi har til gengæld ikke samme holdning til koblingen mellem synlighed i medierne og forskningsbevillinger.
Hvis forskere skal i avisen eller på TV med jævne mellemrum for at få forskningsmidler, vil vi få en masse ”send flere penge” formidling. Hvis forskningsområder, som kan trække overskrifter, får flere penge end anden forskning, vil universiteterne blive nødt til at hyre spindoktorer og lobbyister, der kan (for)dreje historierne i en mere indbringende retning. Måske er de der allerede. DET vil hverken gavne forskningen eller demokratiet.
Venlig hilsen
Inga C. Bach
Tidligere GMO-forsker, nu redaktør af www.Planteforskning.dk