Annonceinfo

Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA

Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende.

Tanken om amerikanske soldater, der sidder i rundkreds og taler om følelser, ligger sikkert fjernt for de fleste. Ikke desto mindre peger studier på, at det er den vej, militæret skal gå, hvis de vil mindske problemer med traumer og selvmord blandt soldaterne. (Foto: CSF)

'Krigere i zen' lyder måske som noget fra en japansk samuraifilm. Men også det amerikanske militær har fået øjnene op for, at de kan bruge en spirituel metode til at styrke deres soldater, nemlig mindfulness-meditation.

Mindfulness er dybest set er en livsanskuelse og et begreb, der kommer fra buddhismen. Praktiseringen foregår typisk gennem meditations- eller vejrtækningsøvelser, der øger smertegrænsen og graden af opmærksomhed og selvkontrol. (Se også faktaboksen i bunden af artiklen.)

Mindfulness meditation er 'mind fitness'

Det er egenskaber, der giver en klar fordel i militære sammenhænge, så derfor er store dele af det amerikanske militær de senere år begyndt at tage mindfulness-træning til sig som en obligatorisk del af soldaternes uddannelse. I militæret går træningen under navnet ’mind fitness’ – træning af sindet.

»Der er tale om en art ny tankegang inden for det amerikanske militær. Man er begyndt at tage konsekvensen af, at fjendtligt terræn ikke kun handler om teknologi og optimering af våben, og at man også må have fat i mennesket bagved, der varetager funktionerne, hvis man vil have et velfungerende militær – og hvis krigene skal vindes,« forklarer ph.d.-studerende Sita Ramchandra Kotnis fra Institut for Kultur og Samfund, Antropologi og Etnografi, på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt tendensen omkring de mentale træningsmetoder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, der beskriver forskellige metoder til at optimere mennesket.

Alarmerende selvmordsrate startede mind fitness-bølgen

’Mind fitness-bølgen’ i det amerikanske militær startede tilbage i starten af 2007, hvor undersøgelser afslørede, at selvmordsraten blandt soldaterne var blevet alarmerende høj. 115 soldater havde begået selvmord i 2007, hvilket var det største antal, siden militæret begyndte at lave selvmordsstatistikker i 1980.

»Alle soldater bliver screenet for sygdomme og psykiske lidelser, før de kommer ind i militæret. Derfor var selvmordstallene virkelig et vink med en vognstang om, at der var noget helt galt, og at krigene i Irak og Afghanistan virkelig var begyndt at køre militæret mentalt ned,« fortæller Sita Kotnis.

Fakta

Hvad kan mindfulness bruges til?

Mindfulness-træningen skal hjælpe soldaterne til at kunne reagere mere hensigtsmæssigt i pressede situationer og lære dem at stoppe op og overveje deres muligheder, før de handler.

I tilspidsede situationer kan det være altafgørende, at man er i stand til at stoppe op, blot i en brøkdel af et sekund, og ikke gå på ’automatpilot’ og trykke på aftrækkeren, før man har sikret sig, at det ikke er en børnehave, der gemmer sig bag døren.

Selvmordsstatistikken kastede det amerikanske militær ud i en regulær krise, og situationen blev ikke bedre af, at flere videnskabelige studier viste, at soldater har en stor risiko for at få post-traumatisk stress, søvnproblemer, nedsat humør, svækket hukommelse og forringet koncentration i forbindelse med deres job.

Soldatens psyke lige så vigtig som teknologi

Men det måske mest hårrejsende ved de høje selvmordstal var, at selvmordene ikke kun blev begået af soldater, der havde været udsendt, men også af soldater, der aldrig havde været udsendt og ikke havde udsigt til at blive det. 

»Det var et tegn på, at det psykiske pres på soldaterne generelt var blevet hårdere siden 9/11, da USA erklærede krig mod terror. Våbnene er blevet tungere, og fjenden er blevet svær at sætte ansigt på. Så på samme måde som tilbage i Vietnam-krigen er det pludselig ikke kun de teknologiske fortrin, der har betydning for krigens udfald, men i højere grad også den enkelte soldats psyke,« forklarer Sita Kotnis.

Positiv psykologi skal hjælpe soldaterne

De chokerende statistikker tvang militæret og regeringen til at handle hurtigt og igangsætte initiativer, der kunne hjælpe soldaterne.

Et af tiltagene, der blev sat i værk som reaktion på selvmordsstatistikken, var et stort program under det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Programmet fik navnet ’Comprehensive Soldier Fitness’ (CSF). (Se også faktaboks nederst)

’Comprehensive Soldier Fitness’ er baseret på begrebet ’positiv psykologi’. Det er en metode til at skabe motivation og livsglæde, for eksempel gennem øvelser, hvor man lærer at fokusere på positive tanker.

Når bomberne hviner om ørerne, og adrenalinet suser rundt i kroppen, kan det være svært at bevare roen. Men ved hjælpe af mindfuIness-træning mener det amerikanske militær, at soldaterne kan lære at reagere hensigtsmæssigt også i pressede situationer. (Foto: Colourbox)

Udsigterne viste sig hurtigt så lovende, at militæret allerede i 2009 begyndte at benytte udvalgte dele af ’Comprehensive Soldier Fitness’-programmet som en obligatorisk del af soldaternes mentale træning, til trods for at programmet stadig er under udvikling.

Pilotstudie banede vejen for mindfulness-træning

Ud over satsningen på metoden positiv psykologi har militæret også fået øjnene op for mindfulness – eller ’mind fitness’, som de kalder det. Teknikkerne adskiller sig fra positiv psykologi ved at være baseret på meditation – i stedet for at tænke positive tanker, lærer soldaterne at tømme hovedet for tanker.

Inspirationen kom fra et pilotstudie fra 2007, der blev udført af den kvindelige lektor og tidligere militære efterretningsofficer Elizabeth Stanley fra Georgetown University i Washington DC.

Pilotstudiet var et otte ugers mindfulness-træningsprogram, ’MMFT’, som Dr. Stanley havde designet specielt til militæret, og i studiet indgik en deling marinesoldater, der skulle udsendes til Afghanistan.

I løbet af de otte uger lærte soldaterne forskellige øvelser, for eksempel vejrtrækningsøvelser og meditations-teknikker, der lærte dem at fastholde fokus, opmærksomhed og nærvær.

Mindfulness udsat for videnskabelige målinger

Soldaternes mentale velbefindende blev løbende vurderet i løbet af programperioden ved hjælp af spørgeskemaer og samtaler.

Fakta

’Comprehensive Soldier Fitness’ (CSF) er et langsigtet, forebyggende program designet af psykologer til at udvikle og opbygge soldaters psykiske modstandskraft og øge deres evner til at håndtere stress ved hjælp af ’positiv psykologi’ – en særlig retning inden for psykologien.

Positiv psykologi handler om at skabe motivation og livsglæde ved at lære at fokusere på positive tanker – eksempelvis ved hver dag at notere noget ned, man er glad for i sit liv.

’Comprehensive Soldier Fitness’ blev igangsat i 2009, hvor det amerikanske forsvarsministerium Pentagon smed 125 millioner dollar i projektet. Planen er, at CSF skal udbredes til hele det amerikanske militær og med tiden indgå som en obligatorisk del af soldaternes uddannelse.

Kilde: CSF

Derudover havde Dr. Stanley allieret sig med en neuropsykolog, der udførte kliniske og psykologiske tests af soldaterne undervejs, bl.a. af deres reaktionstid, kort- og langtidshukommelse impulskontrol og følelsesmæssige reaktioner under stress.

»På den måde kunne Dr. Stanley sikre sig, at der ud over soldaternes subjektive selvrapporteringer også kom nogle målbare og videnskabeligt objektive resultater ud af studiet. Det var meget vigtigt for studiets gyldighed i forhold til, om mindfulness så ud til at kunne bruges i en militær sammenhæng,« forklarer Sita Kotnis.

Mindfulness havde stor effekt

Konklusionen på studiet var, at mindfulness-træningen havde haft en overraskende stor effekt - på trods af, at mange af soldaterne og deres overordnede i begyndelsen havde været skeptiske over for Dr. Stanleys ’tøsemetoder’.

»Resultaterne talte for sig selv. De soldater, der var gået helhjertet ind i træningen og havde praktiseret på egen hånd, som de blev bedt om, rapporterede enstemmigt, at de oplevede, mindfulness-træningen havde forbedret deres præstationer, mentale udholdenhed og evne til at overskue deres opgaver. Desuden følte de, at træningen havde gjort dem mere modstandsdygtige over for stress,« forklarer Sita Kotnis.

Soldater blev mindre stressede

»Men endnu mere interessant var det, at de kliniske målinger af soldaternes såkaldte ’neuromotorik’, det vil sige elektriske aktivitet i hjernen og produktion af f.eks. stresshormonet kortisol, viste, at der faktisk også var sket en ændring i biologisk forstand. Soldaternes hjerner var simpelthen blevet forbedret på nogle punkter, selv under den fysisk og mentalt udmattende periode før udsendelsen.«

Dr. Stanleys studie slog hovedet på sømmet i forhold til, hvad militæret var på udkig efter i håbet om at vende de dystre selvmordsstatistikker. Det blev derfor snart besluttet, at resultaterne fra Stanleys pilotstudie var interessante nok til at smide flere midler efter.

Det psykiske pres på soldaterne er blevet hårdere siden 9/11, da USA erklærede krig mod terror. Våbnene er blevet tungere, og fjenden er blevet svær at sætte ansigt på. Det stiller højere krav til soldaternes psyke. (Foto: Getty Images)

Militæret postede derfor 1,7 millioner dollar i det videre arbejde med at udvikle, teste og videnskabeliggøre, hvordan mindfulness kunne bruges militært.

Hjerne-træningen møder kritik

Men ikke alle har været lige begejstrede for sammenkoblingen af militær og mindfulness. Kritikerne kommer primært fra to grupper:

  • På den ene side kritiske røster, der ikke mener der er belæg nok for, at mindfulness overhovedet virker
     
  • På den anden side grupper, der har et forhold til mindfulness som en unik ikke-voldelig livsanskuelse, og som derfor synes, det er forkert og uetisk at bruge det i en militær sammenhæng

»Diskussionerne om, hvorvidt mindfulness overhovedet hører hjemme i militæret, er meget store i medierne i USA. Uenigheden fortæller en virkelig interessant historie om, hvad der sker i mødet mellem to værdimæssigt meget forskellige størrelser,« fortæller Sita Kotnis.

Mindfulness hører ikke sammen med krig

Mindfulness er historisk set tæt knyttet til buddhismen og opfattes af buddhister og sympatisører som en decideret ikke-volds etik. Derfor hersker der en udpræget følelse af, at det er en kæmpe misforståelse at bruge fænomenet i forbindelse med militær og krigsførelse, og at mindfulness ikke bør udnyttes til at skabe ’bedre soldater’.

»Dertil kommer den store gruppe af skeptikere, der simpelthen bare tvivler på potentialet i mindfulness teknologierne og afviser det som noget langhåret sludder,« fortæller Sita Kotnis.

Militæret tror på effekt af meditation

Fortalerne svarer igen med argumentet om, at de stigende selvmordstal og tiltagende problemer med traumatiserede soldater har gjort det klart, at der er brug for handling. Og for dem er de foreløbige resultater bevis nok for, at mindfulness vitterligt kan gøre en forskel.

»Sagen er, at militæret har brug for noget, der virker nu og her. Og selv om man endnu ikke til fulde kender effekten af mindfulness-programmerne, har man valgt at satse på idéen om at træne soldaternes sind, fordi man tror på, at det kan hjælpe,« forklarer Sita Kotnis.

Sita Kotnis har undersøgt effekten af dele af mind fitness-træningen i sin afhandling og kigget nærmere på den tankegang, der ligger bag det amerikanske militærs beslutning om at satse stort på at optræne soldaternes sind og psyke. Det kan du snart læse om i en opfølgende artikel på Videnskab.dk.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness har rødder i den buddhistiske meditationsform ’Vipassana’, men mindfulness og meditation har de senere år fundet vej til Vesten i forbindelse med ikke-religiøse problemstillinger som håndtering og behandling af stress.

Mindfulness handler om nærvær i nuet og optræner evnen til at være fuldt ud opmærksom på det, man foretager sig her og nu, typisk gennem meditations- eller vejrtrækningsøvelser.

Formålet er at udvikle en evne til at tackle negative og uhensigtsmæssige tanker og koncentrere sig om de mål, man har sat sig. Derudover opnår man en større forståelse for, hvordan man reagerer på stress og pres – og hvad man kan gøre for at forbedre situationen.

Hvad kan militæret få ud af mindfulness-træning?

Videnskabelige, civile undersøgelser har påvist mange gavnlige effekter af mindfulness. En regelmæssig praksis kan forbedre oplevelsen af at mestre livet. Humøret, graden af opmærksomhed og selvkontrol samt tolerancen over for smerter øges, hvilket altsammen er egenskaber, der giver en klar fordel i militære sammenhænge.

Mindfulness teknikkerne er i vid udstrækning testet på krigsveteraner med post-traumatisk stress syndrom (PTSD), og de foreløbige resultater har vist sig lovende.

Kilde: Professor Elizabeth Stanley, Georgetown University

Vold avler vold

Det er med nogen undren at jeg læser at soldater nu laver meditation. Jeg synes det er helt ok og håber på at de i deres meditationer finder ud af at det er forkert at dræbe andre individer, men jeg tvivler. Resultatet bliver sandsynligvis at de bliver bedre dræbermaskiner.

Jeg har et mål om at få mennesker til at forstå en simpel ide, nemlig at vold avler vold. Krigsfilosoffer mener at ekstrem vold avler fred, og det er jo desværre også tilfældet. Ikke mange gør oprør med en tankvogn foran sit hus. Det kan skabe fred i den grad, men ikke i længden.

Stort set alle, politikere inklusiv, er enige om at det er forkert at dræbe et andet menneske, alligevel fortsættes krig som aldrig før.

Mindfullness må være vejen frem til en bedre verden, men start med børnene og lad soldater og generaler uddø i kraft af menneskehedens afsky for vold og død.

Mindfulness

Det er beklageligt at buddhistisk mindfulness knyttes til forskellige arter af sindstræning, der går under navnet mindfulness.
Jeg har praktiseret buddhistisk meditation og dertil knyttede praksisser i snart 20 år, og får på samtlige kurser at vide, at det er vigtigt, at man nøje følger foreskrifterne og en Lamas vejledning for at komme den rigtige vej. Sindet kan modelleres til meget forskelligt.

I artiklen defineres mindfulness sådan:

"Mindfulness handler om nærvær i nuet og optræner evnen til at være fuldt ud opmærksom på det, man foretager sig her og nu, typisk gennem meditations- eller vejrtrækningsøvelser.

Formålet er at udvikle en evne til at tackle negative og uhensigtsmæssige tanker og koncentrere sig om de mål, man har sat sig. Derudover opnår man en større forståelse for, hvordan man reagerer på stress og pres – og hvad man kan gøre for at forbedre situationen."

Jeg vil ikke beskrive buddhistisk praksis, der er rigtig mange subtile aspekter af sindet, man kan stifte bekendtskab med. f. eks. er der den krølle på halen, at tager man følgende udtalelse: "nærvær i nuet og optræner evnen til at være fuldt ud opmærksom på det, man foretager sig her og nu", så er det mit indtryk, at buddhistisk sindstræning retter sig ind mod indsigter omkring "man". "Man" -jeget- er en mental konstruktion, det eksisterer ikke som noget konkret, det er en følelse.
Man kan finde ud af det ved analytisk meditation uden, at man rykker ved sine reaktionsmønstre. For at rykke ved sine reaktionsmønstre kræves der udvikling af medfølelse -måske det at ens egne følelser og andres følelser fylder ligemeget og på samme tid lige lidt i ens sindsrum. Tilstanden er hinsides beskrivelse.

Jeg tror det er Matthieu Ricard, der i sin bog "Munken og Filosoffen" har en fortælling om en kriger, der blev så træt af krig, at han gik i meditationsretreat og øvede sig i fokuseret meditation. Han blev meget god til det, og en dag så han to duer slås. Det syn vækkede tanken om den uret, der var blevet begået mod hans folk i hans sind. Han fokuserede på den tanke, og fordi han var blevet så god til at holde sindet fokuseret på et sted, voksede tanken. Den endte med at fylde hele hans sind, hvilket bevirkede, at han tog hjem og gik i kamp.
Historien er fra buddhismen og sikkert ment som en advarsel mod at glemme at udvikle medfølelse.

Måske man skulle gå over til at betegne diverse mindfulnessteknikker, som noget, der er inspireret af dele af buddhistisk sindstræning.

Uduelig ledelse

Man kan ikke skabe fred ved at skabe en regering af banditter. Uanset hvor mange Quislinger og kriminelle USA indsætter som magthavere så kan disse aldrig vinde befolkningens støtte.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer