Odin med sine to ravne Hugin og Munin. (Illustration fra et 1800-tals islandsk skrift : Árni Magnússon Instituttet på Island)

Vi danskere kender Odin som de nordiske guders enøjede overhoved. Forskerne er dog ret uenige om, hvordan vikingerne helt præcist opfattede netop guden Odin.

Der findes nemlig ingen samtidige skriftkilder til denne førkristne religion.

Forskerne er derfor nødt til at bruge middelalderkilder, og det er der kommet mange forskellige fortolkninger ud af.

Overleveringerne fra middelalderen er nemlig præget af den tids kristne tankegods. Det kan derfor være yderst vanskeligt for forskerne at spore sig ind på, om oplysningerne om guden rent faktisk kan spores tilbage til vikingetiden. Samtidig har forskellige forskeres fag og metode, men også trends i forskningen, farvet fortolkningerne af den oprindelige Odin.

»Den hidtidige forskningshistorie viser, at metoden til at forstå Odin har været forkert. Man kan ikke læse middelalderens tekster, som om de sammen formede et samlet hedensk skrift, og så trække en syntese om Odin ud fra det. Teksterne er meget forskellige,« siger ph.d. i Norrøn filologi Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Hun har netop udgivet en bog om middelalderteksternes mangfoldige fremstillinger af Odin, og hun er i sin analyse kommet frem til, at man som forsker bør si den kristne middelalderfortolkning af Odin fra, før man kan nå ind til resterne af de oprindelige forestilllinger om Odin.

Kristne traditioner har farvet billedet af Odin

Middelalderteksterne giver et usammenhængende billede af, hvem Odin var.

I den islandske forfatter Snorri Sturlusons (ca. 1178-1241) håndbog for skjalde bliver den nordiske overgud eksempelvis portrætteret som en skjaldegud.

Andre tekster skildrer ham som en krigsgud, mens han andre steder igen bliver fremstillet som en djævelsk figur.

Hvis man har en tese om den førkristne Odin, som man bygger på en række elementer fra middelalderens tekster om Odin, så er man også interesseret i, at de elementer man bygger det på, ikke er hentet fra kristne forestillinger om Odin.

- Annette Lassen

Nogle kilder kender ham som en udødelig Alfader, som ligner den kristne Gud, mens han i andre bliver slugt af ulven i Ragnarok, og atter andre steder dør mæt af dage som indvandret fyrste i Sverige.

Teksterne er forskellige, dels fordi de læner sig op ad kristne traditioner, dels fordi forfatterne har forskellige ærinder med deres tekst.

»Beskrivelsen af Odin hænger sammen med den kristne tolkningsmodel, som forfatteren har valgt at bruge,» siger Annette Lassen.

Hun forklarer, at der findes forskellige tolkningsmodeller, som kristne har brugt helt tilbage i oldkirken, når de beskæftigede sig med hedenskab.

1. Forfatteren forklarer hedenske guder som store helte, der fejlagtigt er blevet fortolket som guder af hedningene.
    
2. Guderne bliver beskrevet som dæmoner. Dæmonerne kunne tage bolig i billedstøtter af de hedenske guder, som dyrkedes af hedningene.
    
3. Hedensk gudedyrkelse bliver beskrevet som en misforståelse af kristendommen. I den bibelske fortælling om Babelstårnet forhindrer Gud tårnbyggerne i at kunne tale sammen ved at splitte det oprindelige sprog i adskillige sprog. Ifølge middelalderens udlægning, blev det oprindelige og "sande" sprog (hebræisk) dermed glemt og dermed blev også den oprindelige og sande Gud glemt, og misforståede versioner af den "sande" tro blev udbredt.

Vil mane til forsigtighed

Annette Lassen fortæller, at når man først har afdækket, hvad der er kristent tankegods, så er der ikke ret mange oplysninger om Odin tilbage i de gamle kilder.

Hun vil ikke afvise, at for eksempel arkæologer og religionshistorikere kan være uenige i dette resultat, men hun mener næppe, at de vil være uenige med hende i, at man bliver nødt til først at analysere de kristne tilføjelser, før man går i gang med at undersøge, hvad der er den originale vikingeopfattelse af Odin.

»Det, jeg har villet med bogen, var at fokusere på middelalderens Odinskikkelse, og undersøge i hvor høj grad kristendommen har skabt vores forestillinger om hedenskaben og på det grundlag mane til forsigtighed, men også at komme med en metode, som andre forskere kan bruge,« siger forskeren og fortsætter:

»Hvis man har en tese om den førkristne Odin, som man bygger på en række elementer fra middelalderens tekster om Odin, så er man også interesseret i, at de elementer man bygger det på, ikke er hentet fra kristne forestillinger om Odin. Det betyder ikke, at myterne om Odin er tabt. Historierne findes, og de er lige så underholdende og interessante som før. Det viser sig bare, at de er et fascinerende produkt af kulturmødet mellem hedenskab og kristendom. Sådan er mytologien nok altid. Der kan altid tilføjes noget til den, og den eksisterer aldrig i ren form.«

Annette Lassens bog hedder ’Odin på kristent pergament’ og er udkommet på Museum Tusculanums forlag.