Middelalderprofessor: Ved at passe på fortiden, passer vi også på os selv
Vi kan lære meget af middelalderens litteratur og tankegang. For der er stadig masser af nyt at finde i de gamle skrifter. Videnskab.dk har besøgt Center for Middelalderlitteratur på Syddansk Universitet.

Folk i Middelalderen var mere internationalt orienterede end mange tror, siger Lars Boje Mortensen, der grundforsker i middelalderlitteratur. (Foto: Wikimedia).

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Læs også: Hvad er grundforskning?

Tættere på. Men også længere væk.

Som forsker i litteratur og andre skrifter fra middelalderen byder digitaliseringen på lidt af et paradoks. For det har gjort det både meget nemmere og sværere at komme til at læse de gamle og ofte porøse skrifter.

»Det er en gave, at så meget er kommet online. Du kan nærstudere skrifter, som du før skulle rejse halvdelen af verden rundt for at se. Men det er også et problem. For det betyder, at mange indehavere af de gamle skrifter afviser, at du må få skrifterne i hænderne med den begrundelse, at de nu kan ses online,« fortæller Lars Boje Mortensen.

Han er professor på Center for Middelalderlitteratur (CML), der har delt base på Syddansk Universitet i Odense og University of York i England. Samlet udgør de et af Grundforskningsfondens Centres of Excellence, foreløbig støttet med 36 millioner kroner. 

Videnskab.dk har aflagt besøg i Odense. Her higer og søger de i den grad i gamle bøger fra cirka 700-tallet og frem til 1500-tallet.

Eller bøger er måske så meget sagt. For de håndskrevne skriftruller og sammensyede pergamentstykker, ligner ikke rigtigt det, vi i dag kender som bøger.

Også derfor er det vigtigt at få dem i hånden, og det kan med digitaliseringen netop være et problem.

At røre ved det enkelte pergament

middelalderen skrifter litteratur grundforskning

Middelaldermanuskripter kan være enormt farverige og dekorerede og var kostbare prestigeobjekter i sin samtid. (Foto: Wikimedia).

»Det er vigtigt at røre ved manuskripterne. At se helt tæt på, hvordan de er bundet sammen, mærke teksturen i det enkelte pergament,« siger Dale Kedwards, der er postdoc og forsker i landkort og nordisk litteratur fra middelalderen. 

»De kan være lavet med helt forskellige teknikker. Det kan afsløre, at to tekster, som man umiddelbart skulle tro, var fra samme periode, kan være fra to helt forskellige århundreder.« 

Og det er altså ikke altid nogen nem opgave at få fingrene i tingene. Mange af skrifterne ligger opbevaret på biblioteker, som kan være mere eller mindre villige til at lade forskere få dem mellem hænderne – mens faktorer som held og humør også kan have stor betydning.

»Jeg har været afhængig af at få adgang til klostre, hvor jeg skulle spørge munkene, om jeg måtte kigge nærmere. Og den ene dag kunne det være et ja, og den næste et nej, afhængigt af deres humør,« fortæller lektor Reka Forrai, der forsker i oversættelser af de gamle dokumenter.

»Jeg har også prøvet at besøge et kloster, hvor de spurgte, om jeg ikke bare ville fotokopiere det hele, men det takkede jeg nej til, da det stærke lys ville ødelægge manuskripterne,« smiler Reka Forrai og ryster på hovedet.

Oversættelser er grænseoverskridende

middelalderen litteratur skrifter grundforskning

'Jyske Lov' fra 1241 rækker helt op til nutiden - den markerer begyndelsen på Danmark som et lovreguleret samfund. (Foto: Wikimedia).

Der er masser af nyt at gå på jagt efter i de gamle skrifter. CML’s overordnede opgave er at kigge på internationaliseringen i middelalderen.

»Teksterne fra dengang ses stadig ofte med 1800-tallets nationalromantiske briller og forståelse. Vi prøver at kigge på det med nye øjne,« siger Lars Boje Mortensen.

Oversættelser er et andet af de forskningsfelter, som CML dyrker, men som efter Lars Boje Mortensens mening har været overset.

»Tidligere har oversættelser ikke været fundet interessante, fordi det ikke var originalskrifter. Men vi synes, at de er interessante, netop fordi de viser, hvilke forbindelse der har været mellem kulturerne i Europa med forskellige sprog,« siger professoren.

Navnlig det nationale har før fyldt meget i forskningen.

»Ligesom vi i Danmark har været meget grundige med at studere sådan noget som ’Jyske Lov’, fordi den havde stor betydning for det, vi i dag kalder Danmark, så har der været en tendens til, at forskere interesserede sig mest for de skrifter, som forbindes med det nationale,« siger Lars Boje Mortensen.

middelalderen litteratur skrifter grundforskning

Lærde i Middelalderen havde stor vidensudsveksling på tværs af religiøsitet og kulturer. Her kort over Europa, Asien og Afrika fra 1464 af den italienske kartograf Fra Mauro, sammenlignet med foto fra rummet. (Foto: Wikimedia/NASA).

Middelalderen havde ikke nationalstater

Dyrkelsen af det nationale har betydet, at det interkulturelle i nogen grad blev overset.

»Der fandtes ikke nationer eller stater som sådan i middelalderen, selv om verden allerede dengang var meget international. Selvfølgelig skal der også fortælles om de nationale skatte, men de skal sættes i en global kontekst,« siger Lars Boje Mortensen. 

»Vi studerer det, der faldt under radaren, fordi der mest var interesse for det nationale. Også fordi de i middelalderen havde stor interesse for kulturudveksling,« siger Lars Boje Mortensen.

Hvis man forestiller sig Europas byer, fyrstendømmer og kongeriger i middelalderen som små isolerede øer, tager man grundigt fejl.

»Der var masser af rejsende, masser af bevægelse på tværs af Europa. I det 12. og 13. århundrede begyndte universiteterne at dukke op. Og der var eksempelvis skandinaver, der gik på universitetet i Frankrig. Det var selvfølgelig forbeholdt eliten, men de var der ikke desto mindre,« siger Lars Boje Mortensen.

Engelsk udvekslingsstudent i 1100-talet

middelalderen litteratur skrifter national oversættelse grundforskning

Arabiske lærde var med til at introducere græsk filosofisk tænkning til de kristne europæere i Middelalderen. (Foto: Wikimedia).

Shazia Jagot, der forsker i den arabiske indflydelse på de europæiske kulturelle forhold, giver et eksempel.

»I England har vi Daniel of Morley, der oprindeligt tog til Paris for at studere. Men han var ikke tilfreds med kvaliteten af undervisningen og skrev hjem i et brev, at han hellere ville gå på det arabisk-influerede universitet i Toledo i Spanien,« fortæller Shazia Jagot.

Det nuværende Spanien var i århundreder besat af de såkaldte saracenere – arabere – og de fik stor indflydelse på videnskabens udvikling i Spanien, blandt andet fordi de tidligt havde interesse for gamle, græske tekster – og altså havde blik for international videnskab.

»Daniel of Morley var interesseret i Aristoteles filosofilære, og den var ganske enkelt mere tilgængelig i Toledo. Da Aristoteles senere blev hot i Paris, var det, fordi han først havde været det i den i arabisk-influerede verden i for eksempel Spanien,« siger Shazia Jagot.

Hvad kan forskning i middelalderen bruges til?

Selv om Middelalderen også var brutal, byder den på langt mere end blot tortur, pest og tyranni, siger Lars Boje Mortensen, der er professor på Center for Middelalderlitteratur på SDU. (Foto: Wikimedia).

Grundforskning i DNA-strenge kan føre til kure mod sygdomme som kræft. Stamcelleforskning kan sikre os bedre helbred. Forskning i teknik kan give hurtigere elektronisk kommunikation. Alle eksempler på forskning, der på længere eller kortere sig kan føre til konkrete tiltag, som menneskeheden kan bruge.

Men hvorfor er grundforskning i middelalderen egentlig vigtig?

»Jamen, vi bør da gå op i, hvad der skete i går. Det er vores allesammens kulturelle hukommelse, vi er med til at vække og holde i live. Datidens mennesker, tænkte, følte, sultede også. En kultur, der ikke har respekt for dem, der døde for længe siden, er en skidt kultur,« mener Dale Kedwards.

»Desuden taler vi ikke kun til eliten. Vi underviser, vi skriver i populærvidenskabelige magasiner og bidrager til udstillinger,« fortsætter Dale Kedwards.

Center for Middelalderlitteratur

Center for Middelalderlitteratur er startet i 2012 under en såkaldt 6+4-ordning. 

Det betyder, at centret har fået bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til først seks år.

Derefter skal der søges om fire år ekstra på baggrund af en evaluering.

Centret har hovedkvarter i både Odense på SDU og på University of York, England.

Middelalderen giver perspektiv

Lars Boje Mortensen supplerer:

»Og det er jo ikke, fordi middelalderen ikke interesserer folk. Der udgives utallige bøger, og der er en hel industri omkring film- og tv-serier, som eksempelvis ’Game of Thrones’,« siger professoren.

»Det er vigtigt at få et langsigtet perspektiv på tingene, og det kan middelalderen være med til at give. Der er nogle gange en tendens til at idealisere den nære fortid. Men det er vigtigt at vide, at folk længe har haft perspektiver, vi kan lære noget af,« siger Lars Boje Mortensen. 

»Tager du ’Jyske Lov’ vil nogen måske sige: ’Er den ikke studeret nok?’,« spørger han og fortsætter:

»Men folk med indsigt i jura vil sige: ’Det her er begyndelsen på nedskreven lovkultur i Danmark’. Det er vigtigt at forstå og vide noget om. Vi kan gøre opdagelser, der kan ændre folks opfattelse af historiens gang, når vi forsker og skaber ny viden,« mener professoren.

Fortiden er vigtig for at forstå os selv

Et eksempel er CML-forskeren Christian Høgel, der blandt andet har været med til at dokumentere, at den ældst kendte oversættelse af koranen er græsk og ikke persisk, som hidtil troet.

»Middelalderen var på mange måder hård og brutal. Men der var også en international kultur og intellektuelle tendenser, som vi slår slag for her på centret. Men vi passer også på fortiden, og ved at gøre det passer vi også på selv. Det er jo kulturarv, og vigtigt for at forstå hvem vi er« siger Lars Boje Mortensen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud