Middelalderens skandinaver troede, at Jorden var rund
… og de havde ret. Lærde i middelalderens Europa byggede videre på antik græsk viden om geografi. De gjorde sig store tanker om, hvad der var af liv på den anden side af Jorden og var veluddannede, reflekterede tænkere.
Middelalderen lærde troede Jorden var rund Hereford Mappa Mundi

Middelalderkortet Hereford Mappa Mundi fra cirka 1300 på besøg på den internationale rumstation. Lærde i hele Europa har siden antikken vidst, at Jorden er rund og spekuleret på, hvordan planeten så ud fra rummet. (Foto: ESA/NASA).

 I det 13. århundrede sidder en for eftertiden ukendt norsk munk på sit kammer og tænker, mens han skriver på 'Konungs Skuggsjá', på nutidsdansk 'Kongens Spejl' - en lærebog til landets kronprins.

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag, og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Læs også: Hvad er grundforskning?

I et afsnit om geografi prøver han at passe Norden og Grønland, som han kender og har hørt om, ind i de modeller, der er kommet sydfra. Dér er det tydeligvis varmere, men de kender ikke eller har hørt om det høje nord, for det er ikke tegnet ind på kortet.

Han kommer frem til, at hans egen region må ligge nord for det Europa, han kan se på de gamle kort.

»Han sidder i sit kloster med en viden, han har fået sydfra, og som har vandret helt tilbage fra antikken. Han ved, at der er køligere i Norden og endnu koldere i Grønland, hvor der også er Indlandsisen. Han tænker, at vi må være højere oppe på halvkuglen. Det, ved vi i dag, er rigtigt, men for ham er det en videnskabelig diskurs. Noget, han selv har tænkt sig til,« siger Dale Kedwards.

Dale Kedwards forsker i middelalderlig geografi på Center for Middelalderlitteratur (CML) på Syddansk Universitet og specielt i, hvordan geografisk lære blev udbredt hen over tid og sted ved at nærstudere kort og gamle skrifter.

Og han slår endnu en gang en pæl gennem myten om, at folk før Columbus troede, at Jorden var flad.

Jerusalem var verdens centrum

Middelalderen lærde troede Jorden var rund Hereford Mappa Mundi

Et kort over Asien, Europa og Afrika fremstillet i 1100-tallet, der viser Jorden som en rund kugle. Lavet på baggrund af ærkebiskop Isidor af Sevillas (d. 636) værk 'Etymologiae' (Foto: British Library/Wikimedia).

»Uddannede mennesker har siden antikkens tid vidst, at Jorden var en sfære. Og det var ikke kun universitetsuddannede lærde, der vidste det i middelalderen. Den kristne mystiker, Julian af Norwich, beskriver allerede i det 14. århundrede Jorden som en kugle, og hun havde ikke gået på universitetet,« siger Dale Kedwards.

De middelalderlige kartografer tog udgangspunkt i grækernes optegnelser, men havde af religiøse årsager et andet geografisk verdenssyn.

»Jøder og kristne så Jerusalem som verdens centrum. Og da Edens Have lå mod øst, og det var dér solen stod op, satte man øst øverst på kortet,« fortæller Dale Kedwards.

Kigger man på et kort fra middelalderen, er øst, og ikke nord, øverst – under bogstavet 'O' for Oriens, der er latin og betyder opståen. Derfra stammer udtrykket at orientere sig, der på mange sprog betyder at finde vej.

Videnskabsmænd på den tid troede på, at den del af verden, vi i dag betegner som Asien, Europa og Afrika, kun udgjorde en mindre del af kuglen.

Sjælløse mennesker på den anden side

Middelalderen lærde troede Jorden var rund Hereford Mappa Mundi

Det angelsaksiske 'Bomuldkort' fra cirka 1040. Øst er øverst med Europa nederst til venstre og Afrika til højre. (Foto: Zico-C/Wikimedia).

»De så det som tre kontinenter, som var opdelt af floderne Don og Nilen, samt af Middelhavet. Rundt omkring de kontinenter var hav. Flere mente, at der kunne være liv på andre steder på kuglen, men at der var et bælte omkring midten af Jorden af varme, eller ligefrem ild, som var uigennemtrængeligt for mennesker,« fortæller Dale Kedwards.

Faktisk spekulerede lærde allerede i middelalderen på, hvordan kuglen så ud fra rummet. Et engelsk kort fra Hereford fra cirka 1300 viser netop kloden set oppefra, mens tanken om den anden side udløste store tanker om, hvad der mon kunne være af liv der.

»Det var en stor debat blandt lærde i hele Europa, om der mon var mennesker dér. En fraktion mente nej, fordi man ikke kunne komme derned. I Biblen står, at Kristus bad følgere om at omvende alle mennesker. Og hvis Gud havde skabt verden, så man ikke kunne komme over bæltet af ild, så kunne der jo ikke være mennesker dernede,« siger Dale Kedwards.

Andre spekulerede i sære dyr og andre mærkelige skabninger.

»Nogle mente, at der måske var en slags mennesker, men som bare ikke havde sjæle. I så fald ville de alligevel ikke kunne frelses,« siger forskeren.

Nordlys er ild fra indlandsisen

Middelalderen lærde troede Jorden var rund Hereford Mappa Mundi

Digteren Gautier de Metz skrev i 1245 digtet 'L'Image du Monde' - her illustreret af pointen om, at hvis to gik hver sin vej, ville de mødes på den anden side af Jorden. (Foto: Wikimedia).

Viden om geografi rejste med de veluddannede gennem de forskellige fyrstendømmer, der udgjorde datidens Europa, hvor der var stor kulturel udveksling.

Især kirkelige topfolk tog på rejse og uddannede sig og rejste gerne langt for at opnå viden, ligesom bøger og kort var prestigeobjekter, som adel og hof brugte som statussymboler.

»Biskopper blev blandt andet uddannede i Paris, andre i byer som Bologna, afhængig af, hvilket speciale de ville studere. Der findes masser af dokumenter fra for eksempel universiteternes studenterlister, som fungerede som en slags gæstebøger, hvor der er alle mulige slags navne, også skandinaviske,« siger Dale Kedwards.

Tilbage i klostret i 1200-tallets Norge tænker munken på nordlys og på, hvad der mon forårsager det. Han nedskriver tre teorier, hvoraf en har sit udspring i græsk-romersk viden.

  1. At det er en energi, der kommer fra, at havet cirkulerer rundt om Jorden.
  2. At det er genskin fra solen, når den er bag Jorden, og som man kan ane, fordi man er tæt på toppen af verden.
  3. At det er så koldt og mørkt, at isen udspyr en slags ild, så man kan se noget.

»At havet cirkulerer rundt om Jorden er oprindeligt foreslået af den græske filosof Crates af Mallus for flere tusinde år siden. Og den viden har den norske munk altså tilegnet sig et sted fra,« siger Dale Kedwards.

Middelalderen kan lære os noget om os selv

Verdenskortet fra Hereford, England er lavet i cirka 1300. Øverst er Øst med paradisets have, mens floderne Don, Nilen og Middelhavet udgør det mørke 'T', der opdeler de tre kontinenter. (Foto: UNESCO).

Men hvorfor er det vigtigt at vide noget om oldtudsegamle landkort, der ikke har nogen praktisk værdi i dag?

»Tja, man kan vel altid spørge om, hvorfor man skal bruge tid på at forfølge noget, der ikke har umiddelbar økonomisk eller teknologisk værdi. Underholdning, kunst, kultur er ting, vi bruger mange penge på, der heller ikke har nogen umiddelbar økonomisk værdi. Det er måske ikke essentielt, men jeg synes ikke, at det ville være en rar verden uden de ting,« siger Dale Kedwards.

Han mener, at vi kan lære noget om os selv ved at lære noget om både middelalderlige og andre historiske begivenheder.

»Det er vigtigt at tænke på og over vores fortid. Vi ser nutiden som en tid, hvor der er store globale udfordringer. Men vi har som menneskehed været der før. Når vi taler om fortiden, polariserer folk ofte, gør tingene sort/hvide og unuancerede,« mener forskeren.

Middelalderens lærde var reflekterede

Center for Middelalderlitteratur

Center for Middelalderlitteratur er startet i 2012 under en såkaldt 6+4-ordning, der betyder, at centret har fået bevilling fra Danmarks Grundforskningsfront til først seks år.

Derefter skal der søges om fire år ekstra på baggrund af en evaluering.

Grundforskningen offentliggør sandsynligvis til december, om CML får de fire ekstra år.

Centret har hovedkvarter i både Odense på SDU og på University of York, England.

»Narrativet om det nationale er for eksempel ret nyt, men det ved folk ikke. De fleste kulturer, vi beskæftiger os med på CML, var to- eller flersprogede allerede i middelalderen. I Skandinavien talte man både nordiske sprog, mange steder tysk og latin, i England både engelsk og latin – og andre steder endnu flere. At vide det hjælper os til at se den moderne kultur for, hvad den er,« siger Dale Kedwards.

»Det handler ikke kun om middelalderlitteratur og gamle landkort her på CML. Det handler om aspekter af menneskelige tanker, filosofi, viden. Det, synes jeg, er eviggyldigt.«

Han har stor respekt for middelalderens lærde, som, han synes, minder meget om nutidens forskere.

»De har virkelig forsøgt at forstå den virkelige verden. Hvad er Jordens relation til stjernerne? Hvorfor bevæger planeterne sig? Hvordan opstår nordlyset?« siger forskeren.

»Det samme gør videnskabsfolk i dag, og jeg ser den samme tilgang i middelalderen. De har tænkt vigtige tanker og stillet gode spørgsmål ud fra den viden, de havde. Man hører ofte, at videnskabsmænd i middelalderen var overtroiske og havde primitive tanker, men de var lagt mere end det,« siger Dale Kedwards.

»De tænkte over, om der var liv på den anden del af kloden. Vi spørger i dag, om der er liv på Mars. Grænserne er flyttet, men spørgsmålene er de samme.«