Mexicos voldsspiral begynder i familierne
Hvis man vil løsne den ekstreme voldsknude, som Mexicos kriminelle strammer hårdere og hårdere, skal man kigge ind i deres familiestrukturer. Det mener antropolog Regnar Albæk Kristensen, som har studeret livet i en fattig, kriminel mexicansk familie på mikroniveau.
Mexico narkotika vold bander

Volden i Mexico bliver mere og mere voldsom. For at komme den til livs må man ind i familierne at kigge på den struktur og det kodeks, der her hersker, konkluderer antropolog Regnar Albæk Kristensen. (Foto:Shutterstock)

En mexicansk narkokonge, Arturo Beltran Leyva, blev i 2010 blodigt slagtet af den mexicanske marine.

Det blev hurtigt kendt, at det var El Chapo, narkobossen over alle narkobosser med det borgerlige navn Joaquín Archivaldo Guzmán Loera, som havde givet det mexicanske militær tippet, og lige så hurtigt blev det udråbt til at være et opgør om markedsandele og narkoterritorier.

Et dyk dybere i historien og en interesse for detaljen afslørede dog noget andet.

El Chapos motiv for at dræbe Arturo Beltran Leyva, som i øvrigt var hans fætter, var, at han havde været i seng med El Chapos yndlingselskerinde.

Den slags detaljer interesserer Regnar Albæk Kristensen, som netop har afsluttet forskningsprojektet ’Doña Goyaˈs children: From culture of poverty to culture of securityˈ.

Regnar Albæk Kristensen er antropolog og har i en periode fulgt en familie, som lever deres liv lige midt i Mexicos kriminelle hjerte i Mexico City.

Støttet af Det Frie Forskningsråd

Regnar Albæk Kristensens forskningsprojekt »Dona Goya’s Children: From 'Culture of Poverty' to 'Culture of Security'« er støttet af Det Frie Forskningsråd med 2.059.134 kroner.

Bevillingen er givet som et postdocstipendium.

»Jeg ser storfamilierne som det vigtigste sted at begynde at kigge, hvis man gerne vil noget af volden til livs. Familierne, som her inkluderer dem, som indgår på familielignende måder med hinanden, er under et ekstremt pres. Mændene er væk og enten i fængsel, døde eller under jorden,« fortæller Regnar Albæk Kristensen. 

»Når mændene forsvinder, må kvinderne passe familiens narkohandel ved siden af deres job som frisør eller sundhedshjælper. Når der så kommer flirteri med de forkerte oveni eller andre former for æreskrænkelser, popper låget af trykkogeren, og så går det galt,« fortsætter han.

Hans projekt er støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation (FKK) og Instituttet for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet og blev udført over en treårig periode mellem 2012 og 2015.

LÆS OGSÅ: Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold

For letkøbt at sige at fattigdom er skyld i kriminalitet

Den klassiske udlægning af, hvad der foregår i Mexicos underverden, er, at det er fattigdom, narko og korruption, der avler al volden.

Stoffer og manglende kontrol har helt sikkert en betydning, understreger Regnar Albæk Kristensen, men som antropolog syntes han, at diskussionen om baggrunde og sammenhænge stoppede alt for tidligt. 

»Det er jo ikke sådan, at enhver, der mangler penge, går hen og bliver lejemorder. Når man kigger på Mexico City, er det faktisk ikke de allerfattigste områder, der har de største problemer med kriminalitet. De storkriminelle er heller ikke dem med den dårligste skolegang. Så det er ikke kun fattigdom, der driver dem. Det er for letkøbt,« mener han.

LÆS OGSÅ: Fængsling af unge øger markant risikoen for senere kriminalitet

Påfaldende at bander og karteller alle er familiedrevne

For at finde ud af, hvordan livet i en belastet mexicansk familie egentlig leves, blev han inviteret indenfor i en familie på 150 medlemmer med både lejemordere, narkohandlere, frisører og socialarbejdere og optog samtaler med forældre, børn, børnebørn og andre, som var en del af denne storfamilie.

I dette arbejde så Regnar Albæk Kristensen nogle mønstre med afgørende betydning for deres situation. Og de handlede ikke kun om, at de manglede penge.

LÆS OGSÅ: Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet

»De var ikke bare fattige, som gjorde noget bestemt. Der var nogle helt bemærkelsesværdige træk i familien og dem, de omgav sig med. Man var for det meste loyal over for familien, før man var det over for andre. Også selv om man syntes, ens nærmeste var langt ude« siger Regnar Albæk Kristensen. Han fortsætter:

»Det er påfaldende, at de kriminelle bander og karteller alle sammen er familiedrevne på nær enkelte. De inkluderer onkler, fætre, barndomsvenner, elskerinder og mange andre med nær tilknytning til familien. Jeg blev opmærksom på, at det næsten altid var familiekonflikter, der gjorde, at de her bander gik amok på hinanden og slog hundredvis ihjel,« siger Regnar Albæk Kristensen og tilføjer:

»De sloges selvfølgelig også om nogle markedsandele og forskellige byrum, som de hver især havde kontrollen over. Men det gav lige pludselig meget bedre mening at kigge på dem som sådan nogle familiedynastier, som vi kender det fra Italiens mafia,« forklarer han.

I boksen under artiklen kan du læse mere om inspirationen til og metoden bag Regner Albæk Kristensens studie.

LÆS OGSÅ: Kriminalitet skal forebygges ved skolestart

Familien både krænker og er ukrænkelig 

En af grundene til, at man netop i Mexico har set så voldsomme og voldelig episoder kunne ifølge Regnar Albæk Kristensen være, at mange i de kriminelle miljøer lever efter en form for populær-katolicisme, hvor nogle katolske leveregler bliver fulgt, men andre ignoreret.  

»Den katolske familie er jo en hellig enhed, som er ukrænkelig. Så når den ene familie krænker den anden, bliver det et spørgsmål om ære, der kalder på hævn. Når det er ens egne beslægtede, der bliver gået for nær, er reaktionen meget voldsom. Det er en nedadgående og selvforstærkende spiral i negativ retning,« siger Regnar Albæk Kristensen.

Det er intet under, at familierne er pressede. Jo værre kampene er, desto større bliver presset i familierne, som hele tiden mister nogen. 

»Flere og flere familier bliver spillet ad, og i takt hermed vokser hadet og trykket. De handlinger, der begås for at forsvare familiens ære og give igen på krænkelserne, griber om sig. 150.000 mennesker er døde siden 2006, og 30.000 er bare forsvundet. Hertil kommer alle de, der er i fængsel. Det er meget voldelige tilstande, der hersker, og de berører og presser utrolig mange familier,« påpeger Regnar Albæk Kristensen.

LÆS OGSÅ: Kemiske fingeraftryk fælder narkoforbrydere

Guzman narkobaron Mexico kriminalitet bander karteller familie

Narkotikabaronen El Chapo, som i virkeligheden hedder Joaquín Archivaldo Guzmán Loera, blev i februar 2014 arresteret af det mexicanske politi. I juli 2015 lykkedes det ham at flygte fra fængslet. (Foto: Wikimedia Commons)

Forskerkollega: Familiemæssig kontekst skal ikke tillægges for stor vigtighed

Adjunkt Helene Balslev fra Institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet er ikke uenig i, at den familiemæssige kontekst er med til at øge niveauet for volden. 

Hun mener dog, man skal passe på med at tillægge det alt for stor vigtighed. 

»Regnar Albæk Kristensen har ret i, at konflikter mellem familier har betydning, men jeg mener ikke, det er korrekt at lade alt for meget af kriminaliteten føre over på familierelaterede emner. Først og fremmest er det meget vigtig at skelne mellem de forskellige bander og karteller. Narkokarteller er meget forskellige og opstået på meget forskellige grundlag,« siger Helene Balslev, som har speciale i Mexicos samfund og dets narkokarteller.

»Det lyder, som om det, Regnar Albæk Kristensen har studeret, er et traditionelt narkokartel baseret på ære og med en mafialignende struktur. Men andre har nogle helt andre værdier og er opstået på baggrund af noget helt andet end familiære relationer,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Unge begår vold for spændingens skyld

Familiære sammenhænge er kun skyld i en del af kriminaliteten

Der er nemlig kun en del af det ekstreme, voldelige og kriminelle miljø, der er baseret på familiære sammenhænge. 

»Man er nødt til at indtænke de utrolig store strømme af migranter fra Centralamerika ind i bande- og narkokriminalitet. Det har intet med familie at gøre, og her er det ikke loyalitet og krænkede familiefølelser, der avler volden,« forklarer hun og fortsætter: 

»Tværtimod bliver ˈydelserneˈ set som en vare, man handler med. Denne gruppe udgør faktisk en meget stor del af narkorelaterede kriminelle handlinger,« siger hun og understreger, at myndighederne, som kun i lille omfang griber ind, også har et stort ansvar for den måde, volden eskalerer på.

»Indlemmelsen og accepten af volden har tit bund i familierelationer, men er sandelig også snævert knyttet til statens manglende tilstedeværelse,« vurderer Helene Balslev.

LÆS OGSÅ: Lovlig marihuana udkonkurrerer narkosmuglere

Nødt til at regne familiestrukturerne med i ligningen

Regnar Albæk Kristensen er helt med på, at familiestrukturerne ikke kan give hverken hele forklaringen eller hele løsningen på Mexicos mange problemer med vold og kriminalitet. (Læs også boksen under artiklen om statens position i det mexicanske voldsspil)

»Jeg peger bare på, at der måske også er nogle andre forklaringer udover narkokrigene på, hvorfor kriminaliteten i Mexico lige får den der ekstra brutale tand,« siger Regner Albæk Kristensen. 

»Når man kun kigger på narkomarkedet, mangler der en ret vigtig brik i historien, mener jeg. Det, jeg siger, er, at man også er nødt til at kigge ind i familierne for at komme problemerne til livs,« slutter han.

Sammenlignelig undersøgelse, men med 50 års mellemrum

Regnar Albæk Kristensens projekt er en opfølgning på antropologen Oscar Lewis berømte undersøgelse fra 1960 kaldet ˈThe Children of Sanchezˈ.

Lewisˈ værk var dengang en meget vigtig brik i den måde, man så på fattige på og katalysator for fattigdomsbekæmpelsesindsatsen ˈwar on povertyˈ, som USA's præsident Lyndon B. Johnson introducerede i 1964. 

I nutiden taler man i stedet om ˈwar on crimeˈ. Det var dette fokusskift fra fattigdomsbekæmpelse til kriminalitetsbekæmpelse, der gjorde Regner Albæk Kristensen nysgerrig efter at se, hvordan en fattig familie i Mexico City i dag adskilte sig fra familien samme sted for mere end 50 år siden.

Men i stedet for at lede efter psykologiske træk i en fattigdomskultur, som dengang blev brugt til at give de fattige skylden for deres egen fattigdom, var Regnar Albæk Kristensens fokus på familiedynamikkerne fremfor personerne.

Gennem et meget langt feltarbejde studerende han de organisatoriske og værdimæssige relationer, som de udspillede sig i storfamilien, og som trak tråde langt ind i statens mange institutioner med henblik på at forstå, hvordan familierammen og dennes værdier er forbundet med den eskalerende vold. 

Brugte Lewis' arbejde som springbræt

Trods sin inspiration i den freudianske psykoanalyse efterlod Oscar Lewis sig en af eftertidens bedste etnografiske familiebeskrivelser, som Regnar Albæk Kristensen kunne bruge til at sammenligne sine egne familiebeskrivelser med.

Sammen med Mexicaneren Claudia Adeath Villamil har han skrevet en tilsvarende familiebiografi 50 år efter Lewis.

Hundredvis af optagede samtaler blev transskriberet og redigeret til en bog, hvor det udelukkende er familiemedlemmerne, som taler.

Håbet er, at bogen kan give et spændende og rigt materiale uden akademisk censur videre til andre forskere og lægmænd, ligesom Lewis gjorde for 50 år siden.

Indholdet til bogen er skrevet og oversat til engelsk, men ikke udgivet endnu.

Statens position i det mexicanske voldsspil 

Staten Mexico er infiltreret i volden på alle mulige tænkelige måder, fortæller Regnar Albæk Kristensen.

Det var den mexicanske marine, som dræbte Arturo Beltran Leyva, og ifølge rygtet var myndighederne blevet tippet af El Chapo.

Herudover er den nuværende mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, også kendt for at være fra Atlacomulco-familieklanen, som er en magtfuld familie med skiftende historiske forbindelser til de forskellige karteller.  

»Det er et land, hvor den almindelige opfattelse er, at økonomien styres af kun ti familiedynastier. Snakker man med mexicanere, kommer man hurtigt til at tale om familier. Der er kriminelle karteller i Mexico, som hedder La Familia, La Confederación og La Unión (familien, sammenslutningen og unionen, red.) eller tager navn efter familiens efternavn,« forklarer Regnar Albæk Kristensen.

Staten har fejlet

Set med skandinaviske øjne har staten helt klart fejlet, og langt de fleste mexicanere vil være såre enige i dette synspunkt, er Regnar Albæk Kristensens erfaring.

»Man kontakter dem, man er relateret til via blod eller ritualiseret venskab i statens institutioner eller med magt andetsteds fra, for at bede dem om hjælp. Når først man står ˈmed lorten i håndenˈ, dækker de fleste gerne jo over deres børn, forældre, søskende, onkler, tanter og så videre. Mange gange vil disse veje blive kaldt voldelige og korrupte,« siger Regnar Albæk Kristensen, men understreger dog, at politiet og retsvæsnet også kan blive brugt legalt.

»På grund af det aktuelle pres er det værre og værre ting, nogle mexicanere skal være loyale overfor. Til sidst bliver trykket mellem de modstridende moralske loyaliteter i familien så stort, at det går helt galt,« siger Regnar Albæk Kristensen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud