Mennesket blev født to gange
Det moderne menneske blev skabt to gange. For 200.000 år siden kom den menneskelige krop. Så, hundrede tusind år senere, kom evnen til begreber, fantasi og kunst. Begge dele skete i Afrika.

Mennesket, Homo sapiens, er det eneste dyr som kan tænke begrebsmæssigt og forestille sig alternative verdener. Den evne tidsfæster forskerne nu til at være opstået en gang i løbet af de seneste 100.000 år.
De tidligste klare beviser for evnen til at se verden i begreber er fundene af indgraverede symboler på sten fra Blombos-hulen i vore dages Sydafrika. Senere gik stenaldermennesket ind en verden fuld af symboler, smykker og figurative fremstillinger.
Fundene fra Blombos-hulen er dateret til at være 77.000 år gamle. Baseret på fossile fund af vore forgængere skete der imidlertid ingen fysiologiske ændringer, som kan forklare at mennesket fik de nye evner.
Ikke større hjerne
Det var ikke sådan, at vi pludselig fik større hjerner eller andre kropslige særtræk, som kan observeres i dag. Snarere kan det have været sådan, at der lå en latent kapacitet i den krop, som havde fundet sin form allerede 100.000 år tidligere.
I flere artikler i det amerikanske tidsskrift 'Proceedings of the National Achademy of Science' tegnes menneskets allertidligste historie op med en bred pensel.
»Det var åbenbart således, at det at blive menneske foregik i to adskilte faser,« skriver kurator Ian Tattersall fra American Museum of Natural History i New York i sin artikel.
Begge faser skete i Afrika. Efter megen faglig diskussion om de tidligste menneskeformer, mener flertallet af forskere nu, at man kan tale om tre parallelle linjer i udviklingen af moderne menneskeformer.
Ud af Afrika
De tre parallelle linjer er neandertaleren i Europa, Homo erectus i Asien og Homo sapiens i Afrika, skriver professor Richard G. Klein fra Stanford University i Californien i sin artikel. Homo sapiens spredtes fra Afrika og skubbede de to andre menneskeformer til side i løbet af de seneste 50.000 år.
Vores gener i dag fortæller at spredningen formodentlig skete med udgangspunkt i det østlige eller sydlige Afrika.
Homo sapiens havde fundet sin tydelige fysiologiske form, helt forskellig fra andre beslægtede arter, langt tidligere. Dagens fossile fund tyder på at dette skete for lidt under 200.000 år siden.
Kranieformen, med en unik udformning af hjernen, er allerede på plads i fund dateret til denne periode. Det samme gælder udformningen af kæben og halsen som har gjort os i stand til at tale.
Levede primitivt
Man finder spor af homo sapiens sammen med stenredskaber, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem som mere primitive arter havde brugt i flere hundrede tusind år.
Ingen ting tyder på at den nye art var mere opfindsom end andre.
Tattersall skriver i sin artikel, at der i studiet af mennesket og vore forgængere har været en gennemgående mangel på tidsmæssigt sammenfald mellem nyvindinger indenfor anatomi og indenfor adfærd.
Ren rutine
At der gik nogle år før mennesket indså sine muligheder er ikke noget særligt, sammenlignet med andre arter. Dette er ren rutine indenfor evolutionsbiologien.
»Fugle, for eksempel, havde fjer i flere millioner år før de blev arrangeret således at de kunne flyve og landlevende hvirveldyr fik deres lemmer mens de levede i havet,« skriver Tattersall.
Måske forholdt det sig således, at de neurologiske forudsætninger for abstrakt tænkning var til stede i hjernen allerede fra menneskets første fødsel for 200.000 år siden, men at de blev liggende som et potentiale som ikke blev brugt.
Den anden fødsel, da hjernen forstod sine egne evner, skete også i Afrika. Derefter stod resten af verden for tur.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Den klassiske krigsfilm er død
5. december 2008 kl. 09:50 -
Derfor udløste kvasikrystaller en nobelpris
9. oktober 2011 kl. 16:31 -
Luk røven: Mikroberne kommer
3. marts 2012 kl. 05:49
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 1 time 34 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 1 time 43 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Samfund
Det mest sandsynlige er, at "den anden revolution" skyldes dannelsen af mere komplekse sociale strukturer, og udviklingen af empati (kognitiv og følelsesmæssig). Sproget spiller sikkert en afgørende rolle i den sammenhæng, da det pr. definition er samfundsmæssigt.
En sådan udvikling i det menneskelige samfund kan godt fremkalde en biologisk udvikling, bl.a. en større hjerne, også uden at der sker større ændringer i omgivelserne. Det er ikke i modstrid med evolutionsteorien. Den store hastighed der - så vidt jeg ved - har været i menneskets udvikling, tyder på dette. Altså at det IKKE skyldes voldsomme ændringer i det naturlige miljø, men snarere en accellererende udvikling i samfundsforholdene.
Bevidsthed - hvad er det?
Citat: "De tidligste klare beviser for evnen til at se verden i begreber er fundene af indgraverede symboler på sten fra Blombos-hulen i vore dages Sydafrika. Senere gik stenaldermennesket ind en verden fuld af symboler, smykker og figurative fremstillinger". citat slut.
Hvad er det der sætter gang i menneskenes fantasi? Og hvornår i menneskets udviklingstrin?
- Overalt på denne klode findes der indristede helleristningstegn og symboler som vores formødre og forfædre har lavet. Mange vil nok sige, at disse kun omhandler jagtmagi og diverse mumbo jumbo besværgelser, men måske er der en dybere og konkret betydning i disse fortidige graffitti tegninger?
- Studerer man sammenlignende mytologi og religion, ser man et bemærkelsesværdigt sammenhæng imellem både Skabelsesfortællingerne og de religiøse/mytologiske symboler.
- Jeg ved ikke hvornår i menneskets udviklingshistorie man begyndte at lave disse fortællinger og billeder, og om dette skete pludseligt og trinvis, men for mig ser det ud til at de samme kosmologiske fænomener og betingelser for Jorden ligger til grund for det globale og fællesmenneskelige indhold i fortællingerne og i den overleverede billedverdenen.
- I min optik har menneskets eksistentielle forståelse intet med hjernestørrelsen at gøre. Det har mere noget at gøre med hvilke sanser der anvendes for at forstå de basale sammenhænge.
"Den anden fødsel" hænger efter min mening ikke sammen med at "den menneskelige hjerne forstod sine egne evner", men snarere at menneskets hjerne forstod intuitivt/primitivt i hvilke kosmologiske sammenhæng menneskene var/er en del af. Og så ved jeg ikke om tidshorisonten for den menneskelige udvikling bør revurderes ud fra en sådan betragtning.
- Det sværeste for et moderne menneske er naturligvis at acceptere at noget så rudimentært som "en primitiv hjerne" intuitivt kan fatte større kosmologiske sammenhænge, men det er ikke desto mindre hvad oprindelige religioner og mytologiske fortællinger stærkt antyder, ja endda beviser - hvis man kan tolke indholdet på en moderne måde.
- Meget tyder på at menneskets bevidsthed blev født meget tidligt og med et overraskende godt kendskab til sig selv og sine nære og fjerne kosmologiske områder.
Se mere her: www.native-science.net - Der er en kort Myto-Kosmologisk Power Point repræsentation.
Naturfilosof Ivar Nielsen
SV:Evolution og klimaændringer
Egentlig giver det god mening, at mennesket har udviklet sig af to omgange med 100.000 års mellemrum. Det er velkendt, at evolutionen sker i spring. Når der sker store miljøændringer (f.eks. i klimaet) tilpasser arterne sig, mens de forbliver konstante i perioder med stabilt miljø..
Nu har der været istid i 90% af tiden i de seneste mange milioner år. Og Istiden har til stadighed et ustabilt klima. Man har ikke mulighed for se om arterne bliver mere stabile i mellemistiderne, da perioderne er så korte.
Evolution og klimaændringer
Egentlig giver det god mening, at mennesket har udviklet sig af to omgange med 100.000 års mellemrum. Det er velkendt, at evolutionen sker i spring. Når der sker store miljøændringer (f.eks. i klimaet) tilpasser arterne sig, mens de forbliver konstante i perioder med stabilt miljø. Og den seneste 1 million år har der været en række istider af ca. 100.000 års varighed med korte mellemistider imellem. Den seneste istid startede for 100.000 år siden, mens en forrige startede for 200.000 år siden.
Når der bliver istid bliver klimaet koldere og mere tørt i afrika, og det har givetvis kaldt på tilpasninger, hver gang det er indtruffet. Så ved den forrige istids start udviklede homo sapiens sig, og ved den seneste istids start skete der yderligere tilpasninger, åbenbart mere på det intellektuelle plan end på det fysiske.
Og lur mig, om ikke fremkomsten af de tidlige former som neandertal, ergaster, erectus osv. har være timet med starten på tidligere istider. Men det må andre med mere kendskab til dateringer end jeg svare på.
Samme hjerne volumen, og? 2
Det virker noget spekulativt at sammenligne kranierumfang og så konkludere at der ikke er sket nogen udvikling af hjernen.
Man kan da sagtens tænke sig en lille neurologisk ændring med store konsevenser, men i uden ændret hjerne volumen.
Helt enig. Einstein og det mest primitive psykologiske tilfælde i de nederste lag i samfundet har vel samme hjernestørrelse?
Overflødig hjerne
Hvad brugte fortids mennesket sin hjerne til? Hjernen forbruger en meget stor del af føden, til ingen nytte. Hvor slæbte abemennesker rundt på noget helt overflødigt? Det kan godt være at de opfandt stenredskaber, men var det ikke bare en tradition, en kultur som et bare var en som havde skabt, og som alle andre bare efterligende?
Man kan da sagtens tænke sig en lille neurologisk ændring med store konsevenser, men i uden ændret hjerne volumen. Ja det kan man godt, men så må ændringen være uden betydning for artens udviklingen. Det at lave tegninger er måske ikke direkte en biologisk fordel for et fortidsmenneske.
Samme hjerne volumen, og?
Det virker noget spekulativt at sammenligne kranierumfang og så konkludere at der ikke er sket nogen udvikling af hjernen.
Man kan da sagtens tænke sig en lille neurologisk ændring med store konsevenser, men i uden ændret hjerne volumen.
Sådanne ændringer kan måske være en del af forklaringen på de såkaldte superforfædre. ALtså, individer som er forfædre til hele eller meget store dele af meneskeligheden. Deres eksistens er påvist vha. DNA analyser.
utroligt
Når man ved hvor få fund artiklen bygger på så er det utroligt hvor meget man ud lede af det.