Vinderne af Dansk Melodi Grand Prix 2011 blev gruppen A Friend in London med sangen "New Tomorrow". Komponist/tekstforfatter: Lise Cabble og Jakob Glæsner. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)

Du havde det utvivlsomt på fornemmelsen i forvejen, men nu er det også bevist af en forsker: Landene i Østeuropa holder sammen og stemmer hinanden til tops i det internationale Melodi Grand Prix.

Mediesociolog Thomas Bjørner har fået adgang til oplysninger om, hvem der stemmer på hvem under den store finale, og mønstret er tydeligt: De baltiske lande giver flest point til hinanden, og den samme 'interne afregning' bliver lavet i Balkan-landene, i de tidligere sovjetrepublikker - og i de skandinaviske lande.

»Vi føler et særligt skandinavisk/dansk fællesskab og ikke et større europæisk fællesskab, når vi ser MGP. Det er os mod dem, og danskerne har det sådan, at det i hvert fald ikke er et østland, der skal vinde, for de stemmer aldrig på os. Men sådan tænker de jo nok også om os i andre lande,« siger Thomas Bjørner, adjunkt, ph.d. ved Institut for Medieteknologi ved Aalborg Universitet København.

Sværere end for 10 år siden

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2011, A friend in London, skal forsøge at synge Danmark til tops ved finalen i det europæiske Melodi Grand Prix, men det er en noget utaknemmelig tjans at få, for det er kun blevet sværere for et vesteuropæisk land at vinde finalen, siden Brødrene Olsen vandt tilbage i 2000.

Ifølge sms-forsker Thomas Bjørner har nabolande altid stemt på hinanden - også dengang det var udvalgte juryer, som sørgede for at uddele pointene - men tendensen er blevet endnu mere udtalt, siden man i 1998 gik over til at lade seerne bestemme udfaldet med deres stemmer hjemme fra stuerne.

De mange nye lande i Europa har kun gjort os endnu mere opmærksomme på tendensen. Det siger sig selv, at i alt 12 lande på Balkan-halvøen har større chancer for at sende hinanden til tops end tre lande i Skandinavien.

»Mange herhjemme siger, at Melodi Grand Prix er ligesom en fodboldlandskamp, hvor man holder med et bestemt land. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor tendensen til nabostemmer generelt er øget, siden seerne fik indflydelse på, hvem der vinder,« funderer Thomas Bjørner.

Vi stemmer i grupper

Thomas Bjørner har kortlagt antallet af sms-stemmer som en del af en undersøgelse af, hvad der overhovedet får os danskere til at stemme til det internationale Melodi Grand Prix.

Undersøgelsen viser, at sms-beskederne især bliver sendt af sted fra grupper af fans, som råhygger sig foran tv'et eller endda storskærmen.

Thomas Bjørner kalder det »indbegrebet af hygge og afslapning«. Nogen spiser god mad og drikker god vin, andre afholder interne konkurrencer om, hvem der burde vinde. Efterhånden gør den gode stemning det helt naturligt at sende en sms af sted for at stemme favoritten til tops.

Eller som en deltager i undersøgelsen udtrykker det:

»Jeg havde ikke stemt, hvis jeg havde siddet alene. Det opstod bare ligesom i gruppen. Jeg ved ikke, hvem der startede med at stemme, og så skulle man da også selv stemme på den, man synes, der skulle vinde,« lyder det i Thomas Bjørners artikel 'Jeg havde ikke stemt, hvis jeg havde siddet alene', som bliver offentliggjort i løbet af foråret i tidsskriftet MedieKultur.

Ville redde den gode popmusik

Danske Simon Mathew blev nummer 16 ved det europæiske Melodi Grand Prix 2008. Fire af de seks mest populære sange - inklusive vinderen - var fra Balkan. Måske et udtryk for, at det er blevet svært at slå de mange østlande, som stemmer på hinanden? (Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)

En anden deltager beskriver, hvordan hun følte sig kaldet til at hive mobiltelefonen frem, »fordi jeg følte, der var brug for min stemme (...) Det var for at redde den gode popmusik,« forklarer hun i artiklen.

Som nogen måske kan fornemme, er den typiske sms-stemmer i forvejen fan af Melodi Grand Prix.

»Stemmeafgivelsen afhænger i høj grad af, om man i forvejen er interesseret i programmet. Det er afgørende, om man er fan eller ikke-fan,« konstaterer Thomas Bjørner.

Thomas Bjørner vurderer, at de samme faktorer gør sig gældende, når formentlig en femtedel af danskerne i morgen skal beslutte sig for, om vil stemme til Dansk Melodi Grand Prix.

»Melodi Grand Prix lægger op til, at man kan mødes i de her fællesskaber og lave alt muligt andet undervejs, og det vil jeg tro gælder både for det internationale og det nationale grand prix,« lyder det fra Thomas Bjørner.

Ifølge Thomas Bjørner findes det store engagement i Melodi Grand Prix på tværs af køn og overalt i landet. Hans undersøgelse bygger på interview med personer i seks tilfældige hjem på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Danmark, Sverige og Norges historie er flettet ind i hinanden. De tre lande plejer også at være gode til at forsyne hinanden med stemmer til det internationale Melodi Grand Prix.

Tallene viser, at det er afgørende for seertallet, om Danmark deltager i finalen i det internationale MGP (hvilket vi ikke gjorde i 2007), men at antallet af stemmer er forholdsvis højt, selvom Danmark ikke deltager. Thomas Bjørner vurderer, at det skyldes den faste fanskare, som både følger og har holdninger til programmet. Bemærk, at mindre grupper desuden har stemt via fastnettelefon. De fremgår ikke.

Om undersøgelsen

Thomas Bjørner har interviewet seks danskere på mellem 21 og 29 år. De er tilfældigt udvalgt over telefonen, men skulle som minimum have lyst til at se finalen ved det europæiske Melodi Grand Prix 2007.

Deltagerne boede i Haderslev, Århus, Odense, Hillerød og København. Både fans og ikke-fans deltog. De så Melodi Grand Prix enten alene eller med grupper på 4, 5 eller ca. 30 personer. Ingen fik at vide, at fokus i undersøgelsen var på sms-deltagelse.

Artiklen »Jeg havde ikke stemt, hvis jeg havde siddet alene« bliver offentliggjort i løbet af foråret i tidsskriftet MedieKultur.

Thomas Bjørner har afsluttet sit studium i Melodi Grand Prix og arbejder nu med DR-showet X-factor.