Annonceinfo

Mediesensationer gør folk klogere

Myter om manipulerende og magtfulde journalister, der forfører de ukritiske masser er utallige. Professor afliver myterne og nuancerer tidens nyhedsdækning

Emner: ,
Danskerne ved meget om EU i forhold til borgere i andre lande i Europa. Medierne har nemlig præsenteret EU-stoffet som konflikfyldt. (Foto: Xavier Häpe)

Falder samtalen på troværdige erhverv, er det sjældent, at journalisterne trækkes frem som de stolte bannerførere for sympatisk beskæftigelse. Snarere tværtimod.

Journalisternes troværdighed - eller mangel på samme - placerer sig typisk i randområderne nær brugtvognsforhandleren, politikeren og telefonsælgeren. Negative myter om nyhedsformidlingens virkninger er talrige. Men visse påstande er særligt sejlivede:

Folk tror på alt, hvad de hører i medierne.

Folk bliver dummere af det journalistiske fokus på konflikt, drama og sensation.

Myter eller sandhed

Men hvad er myter, og hvad er sandhed? I Danmark findes der ganske lidt forskning om den måde, journalistik påvirker befolkningen.

Det har man tænkt sig at gøre noget ved på Syddansk Universitet i Odense. Og ifølge professor i journalistik, Erik Albæk, er der allerede indhentet en del ny viden, som afliver myterne.

»Hvis vi ser på den første påstand - folk tror på alt, hvad de hører i medierne - er det for længst dokumenteret, at påstanden er decideret usand. Påstanden bygger på en injektions-teori, der lægger op til, at journalister og medier så at sige sprøjter budskaber ind i modtageren. Som om personen på forhånd var blottet for personlig stillingtagen. Undersøgelser viser imidlertid, at modtagelsen af en journalistisk nyhedshistorie er langt mere nuanceret,« siger Erik Albæk og slår ned på et ganske overraskende forhold.

»Det er de mennesker, som i forvejen sidder inde med den største viden - om for eksempel politik - der er de letteste at påvirke. Vel at mærke, hvis de får informationerne fra et medie, de har tillid til.«

De klogeste bliver påvirket

Forklaringen er, ifølge professoren, at jo større viden, du som modtager har om et specifikt emne, jo større er sandsynligheden for, at du tager nye informationer til dig.

Fakta

VIDSTE DU

De startede som journalister:

Ernest Hemingway: Amerikansk forfatter og nobelpristager i litteratur.

Winston Churchill: Tidligere engelsk premierminister. Startede som krigsreporter.

Lise Nørgaard: Dansk forfatter, især kendt for manuskriptet til tv-serien 'Matador'.

Leif Davidsen: Dansk forfatter med speciale i thriller-romaner.

»Hvis du er politisk interesseret og har tillid til Berlingske Tidende, peger undersøgelser på, at du vil tage politisk informationer til dig, som du får gennem læsning af netop denne avis. Sat på spidsen: De klogeste er dem, der er lettest at påvirke.«

Journalistisk gør ikke folk dummere

Professoren vender i den forbindelse blikket mod den anden påstand, nemlig den om, at folk bliver dummere af journalistikkens fokusering på konflikt, sensation og drama.

»Det er indiskutabelt, at der i dag er langt større fokus på sensationsstof og konfliktstof end for tyve år side. Det hænger sammen med kommercialiseringen, som handler om, at vi i dag har en lang række medier, der skal sælges nogle nyheder. Men det øgede fokus på konflikt og drama er ikke lig med, at journalistikken gør folk dummere - det er der slet ikke belæg for at konkludere,« siger Erik Albæk og henviser til en undersøgelse fra 2006.

Den dokumenterer, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor befolkningen har den største viden om EU. Ifølge professoren hænger dette sammen med, at EU - helt tilbage til afstemningen om Danmarks indtræden i EF i 1972 - har været et konfliktfyldt stof, som journalister i stor stil har videreformidlet til danskerne.

»Det har været med til at skabe en naturlig interesse for EU, som så har udmøntet sig i, at rigtig mange danskere i dag sidder inde med en stor viden om europæisk politik,« siger professoren.

Magthavere bag mikrofonerne

Han taler om, at danskerne i dag har fået en mere professionel og brugervenlig nyhedsformidling, som ofte forveksles med myten om den sensationslystne og konfliktsøgende journalist.

»Tidligere var mikrofonholderiet langt mere udbredt, end det er i dag. Men den form for journalistik var først og fremmest til gavn for magthaverne, som ønskede at afsende deres budskaber. I dag er journalistikken mere orienteret mod modtageren. Konflikten og dramaet er med til at skabe en nærhed, som giver modtageren bedre mulighed for at identificere sig med historien,« siger Erik Albæk og tilføjer:

»Dermed øges samtidig modtagerens interesse for overhovedet at beskæftige sig med historien«.

Vigtigt fremskridt for journalister

Professoren er en af hovedkræfterne bag den aktuelle oprustning af den samfundsvidenskabelige journalist-forskning i Danmark.

citatDet er indiskutabelt, at der i dag er langt større fokus på sensationsstof og konfliktstof end for tyve år side. Det hænger sammen med kommercialiseringen, som handler om, at vi i dag har en lang række medier, der skal sælges nogle nyheder
- Erik Albæk

På Syddansk Universitet i Odense, hvor uddannelserne i statskundskab og journalistik er placeret under samme institut, er man gået i gang med at gennemføre undersøgelser, der skal afdække, hvorvidt det blakkede omdømme, som ofte klæber til journalist-standen, nu også står mål med virkeligheden.

»Vi taler om helt nye undersøgelsesmetoder, hvor vi empirisk indsamler og analyserer data om modtagelsen af den journalistiske nyhedsformidling,« siger Erik Albæk.

Redskab for journalister

Målet med de nye undersøgelser er at få en mere præcis afdækning af, hvordan den journalistiske historie modtages af forskellige befolkningsgrupper.

»Tidligere har man typisk set på modtagerne som ét stort massepublikum, der mere eller mindre passivt tog imod pressens budskaber,« fortæller Erik Albæk, der betegner de nye undersøgelsesmetoder som et vigtigt fremskridt for journalist-faget.

»Med de resultater, vi allerede kender til, får den enkelte journalist en mulighed for at nærstudere følgevirkningerne af sit arbejde. Journalisten får et indblik i, hvordan faget i praksis fungerer og indvirker på folk. Det vil uundgåeligt føre til nye overvejelser over, hvilken effekt det har på en given gruppe modtagere, at journalisten vælger at vinkle sit stof på en bestemt måde,« siger Erik Albæk.

Centralt område for samfunds-forsker

Samtidig erkender Erik Albæk, at journalistikken i Danmark lider af store mangler rent forskningsmæssigt. Der findes så godt som ingen samfundsvidenskabelig journalistforskning. Til gengæld har vi stolte traditioner inden for medieforskning.

»Den manglende journalistik-forskning hænger formentlig sammen med, at journalistuddannelserne først for nylig er blevet en del af universiteternes forskningsmiljøer - journalistuddannelsen i Odense startede i 1998,« siger Erik Albæk. Alligevel undrer professoren sig over, at vi ikke har taget fat i den samfundsvidenskabelige journalist-forskning.

»Hvis det er sandt, som mange hævder, at medier og journalister har så voldsom effekt på for eksempel politik, skulle man synes, at det var et centralt område for en dansk samfundsforsker at kaste sig over. Det har man ikke gjort - men det gør vi nu,« siger han.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer