Indhold får først værdi, når det får opmærksomhed for brugerne. Og det er derfor opmærksomhed, som brugerne kæmper om. (Foto: Colourbox)

Tiden hvor DR havde tv- og radiomonopol er for længst forbi. I dag kæmper Danmarks store public service-hus med et hav af web-services og kommercielle kanaler om brugernes gunst.

Men inden vi begynder at kigge nærmere på DR's kamp mod de andre medier, så lad os lave et nedslag på det bemærkelsesværdige forhold, der hersker mellem indhold og opmærksomhed.

Sagen er nemlig den, at der er langt mere indhold til rådighed i denne verden, end der er opmærksomhed.

Sådan forudså nobelpristageren Herbert Simon allerede i 1971 verdens udvikling. Langt flere bøger på bibliotekernes hylder, end der bliver læst. Langt flere skrevne artikler, end der bliver læst. Langt flere udsendelser, end der bliver set.

Dyrebar opmærksomhed

Om denne opmærksomhedsøkonomi siger medieforsker Jannick Kirk Sørensen ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet:

»Det dyrebare er opmærksomhed, ikke medieindhold. Alt, hvad vi laver, er værdiløst, indtil det får opmærksomhed. Information - eller indhold - er først interessant i det øjeblik, det bliver fundet,« fremfører medieforskeren. Han er i gang med en ph.d.-afhandling om public service medier med særlig fokus på brugen af såkaldte personaliseringsteknologier.

Denne artikel, du har øjnene på lige nu, tager han fat i som konkret eksempel på problemstillingen. Her er nemlig et medie, videnskab.dk, et par journalister og en forsker, der har en fælles interesse i, at artiklens indhold får læsernes opmærksomhed. Gør den ikke det, ender den i glemslen. Og indholdet er værdiløst.

DR bliver personligt

Netop i denne kamp om opmærksomhed indskriver Danmarks Radios initiativ 'Mit DR' sig. Via såkaldt personaliseringsteknologi har DR udviklet et personligt site, hvor den enkelte bruger kan lave sig sin helt egen side med de udsendelser og de artikler, som vedkommende følger med i.

»'Mit DR' er et forsøg på at fange den enkeltes opmærksomhed via en personaliseret udgave af DR. For DR handler det selvfølgelig om at sikre sig en plads i opmærksomhedsøkonomien,« siger Jannick Kirk Sørensen.

Den personaliserede udgave af DR er netop et udtryk for, at der er for meget indhold og for lidt opmærksomhed. I sit medieudbud favner DR alt fra varierede musiktilbud til nyhedsjournalistik til sport og alverdens underholdning - og alt det indhold kan ingen bruger kapere. Sportsentusiasten har med 'Mit DR' mulighed for at skabe sin egen medieflade, hvor han i princippet får nøjagtig de nyheder og den underholdning, han ønsker. Det samme kan den unge gymnasieelev, der har særlige kunstneriske eller musikalske ønsker.

Trussel mod public service

Jannick Kirk Sørensen anerkender det personaliserede medietilbud som en vej til at sikre sig opmærksomhed. Men samtidig får udviklingen også et par advarselslamper til at blinke.

»Med den personaliserede 'Mit DR' får man lige præcis det, man interesserer sig for, men hvordan kommer man til at høre om det, man ikke kender? «

»Der er en indbygget konflikt mellem public service og det personaliserede medietilbud. Public Service taler til alle - og har til formål at vise dig det, du ikke nødvendigvis interesserer dig for. Gøre dig opmærksom på det du ikke kender,« forklarer han og fortsætter:

»Med en personaliseret udgave som 'Mit DR' er public service truet. Fordi du her som bruger målrettet går ind og udvælger præcis det, som du forventer, har din interesse. Din opmærksomhed bliver ikke rettet mod det ukendte, du får ikke den overraskende nyhed. Og her må man spørge sig selv, om det er nok, at vi som brugere kun ser det, vi på forhånd regner med interesserer os? Hvor meget skal handle om mig og mine venner, og hvor meget skal handle om den verden jeg lever i? « slutter Jannick Kirk Sørensen.