Mediehistorier om det politiske spil skaber mistillid

Valgkampen brager derudad, og medierne dækker intenst det politiske spil: Hvem klarer sig bedst i debatter? Hvem fører i meningsmålinger? Hvilke motiver har politikerne, når de siger det, de gør? Hvem danner alliancer med hvem?

Er du træt af det? Vil du hellere høre om, hvad politikerne egentlig vil med vores samfund? Føler du dig ligefrem ført bag lyset?

Så er du ikke den eneste: Undersøgelser viser, at folk mister tillid både til politikere og medier, når der i løbet af en valgkamp bliver fokuseret mere på spil, meningsmålinger og personsager end på det politiske indhold.

»Vi kan se, at jo mere folk bliver eksponeret for historier, der handler om kampen mellem politikerne frem for indholdet i deres politik hen over en valgkamp, jo mindre tillid har de til medierne,« siger David Hopmann, der er lektor på Syddansk Universitets Center for Journalistik.

Eksponering for spin øger mistillid

David Hopmann og svenske kollegaer lavede en undersøgelse op til det svenske valg i 2010. De analyserede mediernes politiske dækning og spurgte folk, hvor meget tillid de havde til medierne. Det viste sig, at de adspurgtes tillid til medierne dalede, jo flere historier om politisk spil, de havde været eksponeret for.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Mass Communication and Society.

Spin-historier skaber kynisme

Efter det danske folketingsvalg i 2011 lavede andre forskere undersøgelser af, hvordan medierne havde dækket valgkampen, og hvordan dækningen påvirkede vælgerne. En af undersøgelserne blev lavet af Rasmus Tue Pedersen, der er ph.d. ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

»Jeg analyserede avisernes dækning af valgkampen, og jeg konkluderede, at de fleste historier handlede om det politiske spil, meningsmålinger og strategier,« siger Rasmus Tue Pedersen.

»Politikerne blev hovedsagligt fremstillet som strategikere, der er mest interesserede i at få magt, og det havde den konsekvens, at folk mistede tillid til og blev mere kyniske over for dem,« fortæller han.

Kommentatorer fokuserer på spillet

Det ser altså ud til, at mediehistorier om politikeres motiver, deres skandaler, konflikter, strategier og spin både skaber mistillid til medierne og politikerlede. Alligevel bliver vi til stadighed overdænget med det.

En afhandling lavet af Mette Bengtsson, der er ph.d. fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, viser eksempelvis, at mediernes politiske kommentatorer primært fokuserer på politikernes strategiske spil, deres motiver, kampe, personsager og spin.

»Der er ikke noget galt i at tale om og analysere det politiske spil, for det er klart, at politikerne også er strategikere, men der er noget galt med proportionerne, når kommentatorerne stort set udelukkende fremstiller politikernes handlinger og udtalelser som strategisk motiverede,« siger Mette Bengtsson, der har forsket i, hvordan kommentatorerne taler om politik, og hvad deres sprogvalg betyder for demokratiets udvikling

Ingen talte om indholdet

Kommentatorerne gik eksempelvis i selvsving, da de to statsministerkandidater Helle Thorning-Schmidt (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) for nyligt debatterede deres politik i en formandsduel på DR1.

»Efter duellen handlede mediernes historier næsten udelukkende om, hvordan statsministerkandidaterne strategisk havde klaret sig, hvem der afbrød mest, hvem der var hårdest, deres kropssprog og den slags. Der blev stort set ikke kommenteret, hvad de havde sagt. Det indholdsmæssige i debatten fik vi meget lidt at vide om,« siger Mette Bengtsson.

I sine analyser finder Mette Bengtsson blandt andet, at

• kommentatorernes sprogbrug ofte er autoritært og postulerende,
• at de ofte bruger anonyme kilder (f.eks. henviser de til kilder i partiets top), så man ikke har mulighed for at dobbelttjekke deres påstande. Det bliver uklart, om de videregiver en udtalelse fra en konkret person, eller om de blot gætter på, hvad de tror, man siger i partitoppen.
• at de får politik til at fremstå som et skuespil, som seerne eller læserene ikke bliver inviteret til at deltage i.

»I et demokrati er det vigtigt, at politik ikke kun bliver fremstillet som strategi, spin og spil, for det handler i bund og grund om indretningen af vores fælles samfund. Hvis det rum, hvor vi mødes og diskuterer, bliver trængt i baggrunden til fordel for et strategisk drama med vindere og tabere, som om politik er et reality show, er det et problem for demokratiet,« siger Mette Bengtsson.

Vi begynder alle at tale som kommentatorer

Når medierne fokuserer mere på det strategiske spil end på det politiske indhold, er der risiko for, at vælgerne bliver trætte af politik, og at de mister tilliden til medierne og de folkevalgte, men det har også en mere subtil betydning, mener Mette Bengtsson og andre forskere.

Deres teori er, at folk ikke kan undgå at blive påvirket af det, medierne og kommentatorerne siger og skriver:

»Når politik primært bliver talt om som et strategisk drama, har det den indvirkning på os alle og på den diskussion, vi har rundt om middagsbordet, at vi selv begynder at tænke og tale ligesom kommentatorerne: Vi begynder at tale om politik som et spil, selv om det jo i virkeligheden handler om, hvordan vi skal indrette vores samfund,« siger Mette Bengtsson.

Mistillid påvirker ikke stemmedeltagelsen

Selv om forskning tyder på, at vælgerne mister tillid til medierne og politikerne, når de fokuserer for meget på det politiske spil, ser det dog ikke ud til at have en effekt på valgdeltagelsen.

»Hvis vi mister tilliden til, hvad medierne skriver, så er det selvfølgelig et demokratisk problem, men vi skal passe på med at male fanden på væggen: Selv om vi kan se, at folk bliver mere kyniske overfor politikerne, ser det ikke ud til, at der er færre, der stemmer af den grund. Det kan godt være, at vi bliver mere skeptiske, men det er ikke noget, der gør, at vi bliver helt passive,« siger Rasmus Tue Pedersen.

Mediernes politiske dækning er afbalanceret

Både han og David Hopman understreger, at det trods alt ikke står helt så galt til i de danske medier, som man måske kunne få indtrykket af. Generelt er den politiske dækning faktisk ret god, mener de:

»Fra tidligere analyser ved vi, at de danske medier generelt dækker politik ganske fornuftigt. Der er både historier om det politiske spil, men dækningen er også emneorienteret, og når man systematisk undersøger det, så er der faktisk en ganske god balance i dækningen. Men medierne kunne måske tage med i deres overvejelser, om de skulle fokusere lidt mindre på spil og meningsmålinger, når vi nu kan se, at den type historier har en negativ effekt på folks tillid til dem,« siger David Hopmann.

Nyhedsdirektør: Vi dækker det politiske indhold

På Danmarks største public service medie DR, som både leverer nyheder om politik til TV, radio og internet, er nyhedsdirektøren ikke overrasket over, at undersøgelsen fra Sverige viser, at folks tillid til medierne bliver påvirket negativt af for mange historier om politisk spil. Han er klar over, at vælgerne er trætte af spin. Derfor stræber DR efter at dække valget og partiernes politik så nuanceret som muligt og primært med programmer og nyheder, der handler om det politiske indhold, siger han:

»Vi har mange programmer, der handler om partiernes politiske indhold, og til nogens overraskelse er seertallene faktisk meget høje til den type programmer. Folk er ikke dumme, de vil gerne høre om det politiske indhold, de vil gerne have historier med substans og ikke kun analyser om politikernes tøjvalg, udseende, strategi og spin. Det politiske spil skal omtales, men det skal ikke være hovedfokus i dækningen,« siger DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.

»På DR ser vi det som vores hovedopgave, at gøre folk klogere, så de selv kan tage stilling til hvilken politik, der bliver ført, til politikernes bud på løsninger osv. I mindre grad skal vi også bringe historier om det spin, som ligger uden om politikken, men det er ikke så interessant som den politiske diskussion,« fortsætter han.

Statsministerkandidaterns opførsel optog netavisens brugere

Efter duellen mellem statsministerkandidaterne på DR1, var DR’s netavis et af de medier, der bragte en række artikler om hvem, der vandt duellen, hvem der afbrød mest og den slags. Det politiske indhold i debatten blev stort set ikke nævnt. Ifølge Ulrik Haagerup blev statsministerkandidaternes duel fulgt op med den type analyser på DR.dk, fordi det var dét, netavisens brugere var optagede af.

»Vi referede vores brugeres reaktion på debatten, og det var formen, de reagererede på. De var irriterede over, at statsministerkandidaterne talte i munden på hinanden, at de ikke var respektfulde, og at de talte grimt til hinanden. På DR havde vi forsøgt at lave en duel, hvor journalisten ikke fyldte så meget. Vi ville give statsministerkandidaterne tid til at debattere politiske emner. Det var kandidaternes ansvar at få duellen til at handle om politik og give nogle klare svar, så seerne kunne danne sig et indtryk af, hvilken politik de står for, siger Ulrik Haagerup.