Flere danske forskningsprojekter har slået fast, at dokumentationskravene og ensretningen i det offentlige er dræbende for medarbejdernes motivation og formentlig danner baggrund for det høje sygefravær i den offentlige sektor. (Foto: Colourbox)

Pædagoger, sosu-hjælpere, lærere og socialrådgivere klager jævnligt over, at deres faglige selvbestemmelsesret er taget fra dem af administrationssystemer, der skal sikre, at alle borgere får ens behandling.

Dermed kan socialrådgiveren ikke vælge at bruge ekstra tid på den ene klient frem for den anden, og sosu-hjælperen kan ikke prioritere en samtale med den ældre over rengøring.

Flere danske forskningsprojekter har slået fast, at dokumentationskravene og ensretningen i det offentlige er dræbende for medarbejdernes motivation og formentlig danner baggrund for det høje sygefravær i den offentlige sektor.

»Arbejdet inden for omsorg, skole, sundhed og understøttelse er ekstremt kravstyret. Dokumentation og præcision er i højsædet, og vi ved, det nedsætter trivslen og øger sygefraværet,« siger arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Selvbestemmelse er vigtigt

Nu bliver offentligt ansattes frustration understøttet af forskere fra London og Paris.

De har undersøgt folks behov for kontrol.

I tilfælde, hvor folk ikke har magt - hvis de for eksempel ikke er i en lederposition - kan deres trivsel øges ved at give dem retten til at foretage selvstændige valg. På den måde har de kontrol over deres eget arbejdsliv.

»Det er fundamentalt vigtigt for mennesker at føle kontrol over deres liv. En magtesløs medarbejder langt nede i jobhierakiet vil få det bedre af at kunne træffe selvstændige valg omkring sit arbejde,« siger M. Ena Inesi fra London Business School, der er hovedforfatter på artiklen Power and Choice: Their Dynamic Interplay in Quenching the Thirst for Personal Control i det estimerede tidsskrift Psycological Science.

I en række eksperimenter, hvor folk enten fik en følelse af magt, forstået som kontrol over andres og egen situation, eller selvbestemmelsesret over egen situation, var forsøgspersonerne tilfredse.

I situationer, hvor forsøgspersonerne følte sig magtesløse, opvejede de tabet af magt ved at anstrenge sig for at få valgmuligheder.

Konkret fik de valget mellem at handle i en butik tæt på med tre valgmuligheder eller i en længere væk med 15 valgmuligheder. De magtesløse valgte de mange valg.

»Når vi ikke har magt, bliver vi tørstige efter valg,« skriver forskerne.

Modsat udtrykte forsøgspersonerne større stræben efter lederstillinger, når de blev frataget valgfrihed og selvbestemmelsesret.

»Yderligere eksperimenter underbyggede, at folk er tilfredse med enten magt eller valg, men at de bliver stærkt utilfredse, hvis de hverken har det ene eller andet,« skriver forskerne.

Dokumentation vigtigere end indhold

Herhjemme er ansatte i det offentlige underlagt det som hedder New Public Management.

Fordelen ved systemet er, at et decentralt offentligt system kan måle og dokumentere, at medarbejdere, institutioner, kommuner, regioner og stat lever op til centralt fastsatte krav.

Ulempen er, at medarbejderne mister en stor del af deres autonomi, hvilket flere danske forskere har dokumenteret har ført til mistrivsel og sygefravær.

Flemming Ibsen mener, at New Public Management fokuserer på tid frem for indhold.

»Der er meget stor fokus på, at befolkningen skal have opfyldt deres grundrettigheder. Det er en del af kontraktpolitikken, som Anders Fogh Rasmussen indførte. Men det betyder, at det, at borgerne får tilbud til tiden, bliver vigtigere end tilbuddets indhold, som man ser det på aktiveringsområdet. Det betyder, at journalen bliver vigtigere end patienten. Det bliver et mål i sig selv at opfylde dokumentationskravet, i stedet for at måle effekten af arbejdet,« siger Flemming Ibsen.

Han forudser, at det offentlige arbejdsmarked vil blive grundlæggende ændret, hvis vi får en rød regering efter det kommende folketingsvalg.

»Det står meget højt på dagsordnen hos de offentligt ansatte at få systemet ændret. Jeg tror, at det vil blive en del af trepartsforhandlingerne mellem en eventuel rød regering, arbejdsgiverne og fagbevægelsen,« siger Flemming Ibsen.