Annonceinfo

Massevoldtægt ødelægger fjenden indefra

Massevoldtægterne i DR Congo er svære for os at forstå. Men overgrebene kan faktisk fungere som et effektivt psykologisk våben, siger en forsker.

Emner: ,
Soldater bliver forrået, når konflikter optrappes og risikoen for, at nogle begår massevoldtægt stiger. Arkivbilledet har ingen sammenhæng med de aktuelle tilfælde af massevoldtægt i DR Congo. (Foto: U.S federal government 2001)

FN er i de seneste dage blevet voldsomt kritiseret for at svigte ofre for massevoldtægter i DR Congo.

I løbet af en måned er der blevet anmeldt mere end 500 tilfælde af voldtægt og seksuelle overgreb i det voldshærgede land.

Voldtægterne har ikke kun forfærdelige konsekvenser for de kvinder og børn, som det er gået udover.

Det er også et effektivt våben til at udøve etnisk udrensning indefra, siger lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen, som har forsket i brugen af massevoldtægter som våben i forbindelse med krigshandlinger.

»Det er effektivt våben til at nedbryde fjendens moral. Man går efter at ødelægge familiestrukturer og fællesskaber,« siger Carsten Bagge Laustsen og fortsætter:

»I nogle muslimske - men også kristne - kulturer fremstår kvinder som mere eller mindre som mændenes ejendom. Når soldaterne spreder deres sæd i en kvinde og besudler hende, så rammer man ikke kun kvinden, men også den mand som ikke har været i stand til at beskytte hende.«

Endnu værre er det, hvis kvinden bliver gravid og føder, hvad nogle ville opfatte som fjendens søn.

I nogle kulturer er identitet bundet meget op på, hvem din far er, og massevoldtægter med graviditet til følge kan således være med til at ødelægge en etnisk gruppe indefra. Kvinderne tvinges til at føde et barn, hvis tilstedeværelse konstant minder dem om en forfærdelig hændelse, og som de ikke helt kan se som deres eget.

LÆS OGSÅ: Danskere oplevede massedrab

Voldtægter rammer også familien

Carsten Bagge Laustsen forklarer, at der er forskellige teorier om voldtægters funktion i krig.

En teori forklarer det som et resultat af soldaternes seksuelle frustrationer, mens andre forskere i højere grad fokuserer på, at en massevoldtægt kan være grænseoverskridende handling for soldaterne, som binder dem sammen i et broderskab af skyld.

Forskeren mener dog, at der er noget andet på spil, når der er tale om massevoldtægter, som soldaterne er blevet opfordret til. Der for hælder han mere til en anden teori:

»Massevoldtægterne skal ses som et element i en etnisk udrensning. Det handler om destruktion af andre grupper. Krig handler ikke bare om territorier, men også om at dominere og opløse andre etniske grupper, religioner og identiteter.«

Børn bliver også ramt af overgrebene, og Carsten Bagge Laustsen siger, at det er fordi, målet med voldtægterne ikke er seksuel tilfredsstillelse men nærmere om at få fjenden til at føle skam og fornedrelse.

citatKvinder er ikke bare sårbare i krig,fordi de ikke bærer våben. De er også sårbare, fordi soldater ikke bliver straffet for overgrebene mod dem.
- p> -Lektor Carsten Bagge Laustsen </p>

Derfor bliver familiemedlemmer også ofte tvunget til at se på. I nogle tilfælde bliver de endda tvunget til at deltage.

LÆS OGSÅ: Danske soldater mangler uddannelse i konfliktløsning

Soldater bliver ikke dømt for voldtægt

Carsten Bagge Laustsen siger, at FN bør gribe tidligere ind i konflikter, hvis de skal undgå, at voldtægter finder sted.

De kommer nemlig, når soldaterne bliver forråede og bliver udisciplinerede.

Derudover bliver meget få soldater dømt for voldtægt ved krigsdomstole, fordi der har været tradition for, at man ikke slog så hårdt ned på den slags forbrydelser.

Carsten Bagge Laustsen foreslår, at man begynder at tage voldtægtsforbrydelser mere seriøst.

»Kvinder er ikke bare sårbare i krig, fordi de ikke bærer våben. De er også sårbare, fordi soldater ikke bliver straffet for overgrebene mod dem,« siger forskeren.

Objektivitet eller moralsk afstandstagen?

Egentlig er det ikke overraskende, at et debatoplæg om voldtægt som strategisk våben, omgående medfører moralske reaktioner, så enhvert objektivt syn på problemet bliver udlagt som tegn på dårlig moral eller mandschauvinisme m.m. Så snart stærkt følelsesladede emner berøres, går fornuften fløjten hos de fleste, og erstattes af fordømmelser af den formastelige, som tillader sig at forholde sig objektivt til emnet. 
Lad mig med det samme for at undgå misforståelser sige, at voldtægter berører mig stærkt følelsesmæssigt, og at jeg, hvis jeg overværede et forsøg på voldtægt, instinktivt ville søge at forhindre det uden tanke for min egen sikkerhed.
Men det skal ikke forhindre mig i, at ligesom Johan Sparre forsøge at forholde mig nøgternt til selve det spørgsmål, som behandles i artiklen. Er voldtægt et strategisk effektivt våben i en krigssituation. Svaret må blive et ubetinget ja. 
Krig handler bl.a. om at nedbryde fjendens moral, og indgive de fjendtlige soldater en følelse af håbløshed og manglende tro på egen styrke til at vinde kampen. Kan man i samme omgang gennem stærk ydmygelse skabe et raseri, som ødelægger rationelle reaktioner, har man forøget effekten. Krige vindes ikke ved at være gentlemen og iagttage moralske regler, og da det altid er sejrherrerne, der har førsteret til at skrive historien, bliver krigens grusomheder ofte minimaliseret i eftertidens syn på begivenhederne. 
Men voldtægt har jo mange niveauer. Det vil hos børn og unge ofte medføre livsvarige psykiske skader, der kan ødelægge et normalt seksualliv, mens det hos en del voksne kvinder ikke har de samme effekter. Kvinder viser sig tit at være mere psykisk robuste end mænd, en egenskab de som fysisk svagere end mænd og ansvarlige for deres afkom har hårdt brug for. Det er ikke uden grund, at kvinder ofte kaldes det reelt stærke køn, hvor mændene, der i mange samfund er underlagt kulturbestemte æresbegreber, lettere kan miste fodfæstet. Den strategiske voldtægt er derfor ikke primært rettet mod kvinderne, men mod en ydmygelse af mændenes evner som beskyttere.
Ydmygelsen af kvinderne består ikke så meget i det voldelige fysiske overgreb. Sexologiske undersøgelser har afsløret, at mange kvinder har hemmelige drømme om at blive tvunget til underkastelse, som evolutionsmæssigt hænger sammen med ønsket om at skaffe sig de bedste gener til afkommet. I vores evolutionære fortid var dette ensbetydende med fysisk styrke, men på vort udviklingstrin er penge, social position og indflydelse af større betydning. Det er bl.a. årsagen til, at magt betegnes som det stærkeste afrodisiaka af alle.
Så den virkelige ydmygelse af kvinden er, at fratage hende valget af partner. Det griber ind i et af de mest grundlæggende instinkter for formering, så det er ikke kun en moralsk forbrydelse, men også et psykisk overgreb, der rammer både kvinden og mændene i hendes familie.
Det er ikke uforståeligt, at en psykisk stærk kvinde kan bagatellisere det fysiske overgreb, hvis det hos hende ikke har medført biologiske eller familiemæssige problemer. Det er da heller ikke uforståeligt, at når Johan Sparre refererer hendes bemærkning som en enkelt ud af flere kvinders reaktion, så bliver han beskyldt for mandschauvinistiske holdninger og utidig morskab af folk, der sætter moralsk kvababbelse højere end objektivitet. Den samme skæbne kan meget vel overgå mig efter dette indlæg fra nogle, der savner en videnskabelig objektivitet.
Det må Johan og jeg så bare leve med.
Mvh
Ole Bjørn  :o)
 
 

voldtægter bruges som torturmetode fortsat

Jeg har talt med en del flygtninge i Danmark, og på den måde hørt om diverse variationer af voldtægter brugt i afpresningsøjemed mm. Det er kun tale om mere uselekterede voldtægter som de nævnte nutidige og fortidige eksempler.
Nogle af de mænd, der er kommet hertil efter tortur, er blevet afpresset ved, at man har hentet deres kvindelige familiemedlemmer ind og voldtaget dem foran manden, for at få ham til at fortælle noget. En kvindelig patient jeg havde, var blevet voldtaget på denne måde, og hendes lillebror kunne ikke holde til det, og forsøgte at løbe hen og bremse voldtægtsudøverne i torturlokalet. De slog ham så ihjel, mens søsteren kiggede. Hun har fortsat flash-backs og er indlagt indimellem.
Mænd bliver også voldtaget som led i tortur. Der er uhyggelig mange metoder.
I nogle kulturer vil voldtægtsofre også blive udstødt af samfundet, fordi de pga voldtægten bliver opfattet som urene. De bliver altså straffede af deres egen familie bagefter også.

Fistula

Jeg er målløs! Hvordan var det lige, at debatten kom til at handle om modtagelsen af tyske soldater i 1940 og nedladende bemærkninger om nogens 'akademiske kvindesind'?? Massevoldtægterne i Congo - og dem i Sudan, og dem i det tidligere Jugoslavien under den krig osv. - er barbariske og har uhyggelige konsekvenser for ofrene. 
Hvem her har hørt om fistula? Det er det, ofrene for massevoldtægt også risikerer - ud over naturligvis at blive smittet med HIV og andre seksuelt overførte sygdomme. Fistula er når underlivet bliver smadret i en sådan grad, at der opstår hul mellem skeden og blæren eller endetarmen. Det betyder, at kvinden ikke kan holde på urin og afføring. Der er så endnu en grund - ud over de socialt og kulturelt betingede - til, at hun bliver udstødt fra samfundet. Hun stinker. 
Der har været skrevet lidt om det - bl.a. i det pæne, konservative tidsskrift Newsweek, men megen opmærksomhed har det ikke fået. Læs mere her: http://www.newsweek.com/2006/11/12/more-vicious-than-rape.html
Velkommen til den nutidige virkelighed 

@svarre

i bund og grund tror jeg, at der er nogle vittigheder som mænd finder sjove - og kvinder ikke finder sjove. at glemme at nævne den normale reaktion på overgreb, og så skrive om en kvinde der sagde at massevoldtægten ikke var så slem, er upassende. hvis man ligger screener dine indlæg, så er det vist sådan en slags automatisk humor, som der ikke skal lægges noget som helst diskriminerende i. dominerende kvinder trækker tænder ud, tysk kvinder grinede af massevoldtægten mv. believe me - det går mig ikke på personligt - og jeg forholder mig upersonligt overfor hvem der kommer med den slags udsagn. Jeg synes blot, det er en frastødende tone på web-sitet - og derfor min kommentar. men de virker vel snarere som en rød klud. men for mig er det ligegyldigt hvem der skriver den slags - jeg ville give thumbs down til den form for indlæg - ligesom flertallet.

SV:vil du dermed sige, at nogle kvinder ligefrem kan lide massev

Sparre! Hvad lægger du selv i din sidste bemærkning. Skal vi grine og sige, at nogle af kvinderne faktisk satte pris på soldaternes voldtægter? Det virker som en grotesk vittig bemærkning i forhold til detteher emne. Tror du virkelig selv på den?

Jeg refererer bare fra en DRtv udsendelse som du sikkert kan downloade eller henvend dig til DR angående omtalte udsendelse. Det jeg husker, er min undren over denne kvindes bemærkning - og smiskende smil.
Og så syntes jeg du skulle styre dig Dorte med at mistænke mig for at komme med en grotest vittig bemærkning.
Ja, jeg har en hukommelse som en gammel elefant, og ovennævnte artikel fik mig til at huske nævnte tv-udsendelse. Huskede min forbavselse og undren - som skrevet, og husker også min tanke fra dengang, at det måske ikke var alle kvinder i Tyskland, der var så kede af de sovjetiske soldaters "fridøgn".
Og så lige en ting til: Jeg TROR ikke på noget som helst; men forholder mig kun til realiteter og kendsgerninger.
Men jeg kan da forstå, at mit referat fra nævnte DRtv-udsendelse er malblaceret. Sandheden må man ikke skrive. Tys Tys! Ikke?
Men nu kan jeg ikke dy mig nu når vi er i gang.
Hvorfor var der en kødrand på Langeliniekajen til modtagelse af de tyske soldater den 9. april 1940?
En kødrand, der for det meste bestod af kvinder, og som sammen med resten af hoben bød de tyske soldater velkommen.
Mange gange går du sq efter manden og ikke bolden Dorte, og tillægger "boldspilleren" skumle motiver, han ikke har.
Du er ret så følsom, når det drejer sig om kvinder - disse små, uskyldige søde væsener med altid rene hensigter, men altid i fare fra mandens side - disse potentielle pædofile/voldtægtsforbrydere og voldsmænd, der banker konen i tide og utide. drikker sig fuld for konens penge og er sjofle over for en af de mest udsatte kvindegrupper her i landet: Sygeplejerskerne.
Kom nu ned på jorden og få muget ud i dit aggressive akademiske kvindesind!

vil du dermed sige, at nogle kvinder ligefrem kan lide massevold

Sparre! Hvad lægger du selv i din sidste bemærkning. Skal vi grine og sige, at nogle af kvinderne faktisk satte pris på soldaternes voldtægter? Det virker som en grotesk vittig bemærkning i forhold til detteher emne. Tror du virkelig selv på den?

Massevoldtægt.....

....blev i stor stil udøvet af de sovjetiske soldader i Tyskland under 2. Verdenskrig.
Da den sovjetiske hær havde indtaget Berlin, fik dens soldater af hærledelsen frit spil i et par døgn til  "at tage for sig af retterne".
Derfor ser vi i dag et strejf af asiatisk udseende tyskere.
Dog tror jeg ikke på dén med bevidst at sprede generne i en besejret befolkning for de sovjetiske soldaters vedkommende, og tage hævn over voldtægtsofrenes mænd. De fleste af dem var døde, eller var i russisk fangenskab.
Som barn hørte jeg min far udtale, at det kun var de sovjetiske soldater der under hele 2. Verdenskrig opførte sig eksemplarisk over for den besejrede befolkning. Men desværre må jeg sige, at min far - det fjols - var kommunist, og således var blottet for realiteter.
Den amerikanske hærs fremrykken i Tyskland dengang var eksemplarisk hvad angår behandlingen af Tysklands kvinder; der var strenge straffe for voldtægt!
For ca. 20 år siden så jeg i tv et interview med tyske kvinder, der var blevet voldtaget af de sovjetiske soldater. Jeg bemærkede en af disse kvinders udtalelse: "Nåe, det var nu ikke så slemt" - sagde hun med et smiskende grin.

Vold

Massevoltængt skal straffes hårdt. Det er nogle satans kulturer der accepterer den slags ting.

Eismarks politiserende opstød

Jeg har meget svært ved at se mening i, at indledningen på artiklen pløres sammen med Eismarks betratninger om socialistiske og asiatiske værdier om individet og gruppen, og svært ved at kapere den afstandstagende betegning af den som 'moralsk præferenceannoncering'. Faktisk synes jeg, det er usmageligt, at H. Eismark blander sin socialistforskrækkelse ind i en sober artikel om en meget væsentligt emne.
Og jeg er faktisk en af *os*, der synes, at massevoldtægterne i Congo er fuldstændigt ubegribelige. Samt ubeskriveligt forfærdelige. Derfor er jeg også glad for at få en forklaring. Eismarks kommentar derimod kan jeg ikke bruge til noget som helst!
Sofie

Irenes rene verden

Irenes oplæg er lidt pudsigt:
"Massevoldtægterne i DR Congo er svære for os at forstå".
Ikke kun fordi hun bruger 'os' som er en særlig form for inkluderende-ekskluderende manipulationspædagogik, hvor du trues med ikke at være blandt 'os' hvis du ikke køber ind i hendes begrebsverden.
Der er altså forskel på 'os' og 'dig', Sammenligneligt med den socialistiske og asiatiske værdi om gruppen fremfor individet. Men den 'preamble' har skribenten undladt at flage ærligt ud med og redaktøren har ikke arbejdet fagligt.
Anyway, er det virkelig så 'uforståeligt'med massevoldtægt praktisk set. Måske mener Irene i virkeligheden 'acceptabelt', når hun skriver 'uforståeligt'? De nye generationers anvendelse af de sproglige redskaber er jo... innovative.
Ud fra en krigsterroristisk vinkel er det jo en oldgammel taktik, der virker, og dermed i manges (syge) hjerne  mentalt, logisk 'forståeligt' omend det slet ikke gør det acceptabelt.
Måse er det bare mig; men jeg forventer straks et højt teknisk niveau, når jeg køber ind på noget, der markedsfører sig med videnskab.dk og ikke moralsk præferenceannoncering.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg