Mantraer kan skade folk med lavt selvværd
De mantraer, som selvhjælpsbøgerne råder dig til at repetere, for at du skal føle dig som en vidunderlig mand eller kvinde, kan gøre dig endnu mere nedtrykt.

'Jeg accepterer mig selv fuldt ud'
'Jeg er en elskelig person'
'Jeg er fantastisk attraktiv'
Livet er ingen dans på roser for tiden. Opgivende bladrer du gennem den selvhjælpsbog, du købte på kapitulationens rand, på jagt efter nogle opbyggende fraser, du kan sige til dig selv.
Men sådanne repeterede fraser fra en selvhjælpsbog kan medføre, at du blot føler dig endnu mere trist, hvis du har det virkelig hårdt, ifølge canadiske forskere.
Blev bare værre
I de forsøg, som forskerne lægger til grund for konklusionen, blev to grupper mennesker bedt om at repetere frasen 'Jeg er en elskelig person' overfor sig selv.
Personerne i den ene gruppe blev vurderet til at have et dårligt selvværd, mens de andres var forholdsvis godt. Efter at seancen var overstået, kortlagde forskerne, hvilke følelser deltagerne havde om dem selv.
Resultaterne fra undersøgelsen, som blev præsenteret i tidsskriftet 'Psychological Science', antyder at de personer, der som udgangspunkt var tilfredse med deres egen person, følte sig endnu mere uovertrufne efter mantraerne, ifølge en pressemeddelelse fra 'Assosiation for Psychological Science'.
Dem, som derimod følelsesmæssigt allerede lå halvvejs nede i grøftekanten, havde en tendens til at føle sig endnu mere nede, end de havde gjort, før de begyndte at rose sig selv med mantraer.
Uenige i selvrosen?

»Der er ganske bred tilslutning til at positiv selvprogrammering kan løfte ens humør og selvfølelse, men man har egentlig ikke dokumenteret effekten,« skriver forskerne.
»Nu har vi påvist det modsatte resultat - nemlig at det at behandle sig selv med positive udsagn kan være ineffektivt, og ligefrem gøre skade,« hedder det i deres artikel.
Det, der kan føles som urimeligt positive udsagn, såsom: 'Jeg accepterer mig selv fuldt ud', kan udløse mange modstridende tanker hos mennesker med dårlig selvværd, mener de canadiske forskere.
Balanceret beskrivelse hjalp
Forskerne - som arbejder ved University of Waterloo og University of Brunswick - mener at de negative følelser hos disse personer overskyggede de positive udsagn.
Det skete for eksempel, når dem med dårlig selvværd vurderede om det, at de sagde: 'Jeg er en elskelig person', var sandt eller falskt.
En lille overraskelse faldt forskerne måske over i opfølgningsundersøgelsen. Dér fik begge persongrupper frit spillerum til at skrive en liste med alle de både negative og positive beskrivelser af sig selv, som de kunne komme i tanke om.
Efter dette følte de forsøgspersoner med dårlig selvværd sig gladere end da de udelukkende roste sig selv, ifølge pressemeddelelsen fra 'Assosiation of Psychological Science'.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Genom kaster nyt lys over ismanden Ötzi
29. februar 2012 kl. 10:55 -
Forskere afslører via Google Earth: Ildelugtende svovlorm invaderer Danmark
10. december 2011 kl. 15:00 -
Forelæsninger smides uden for døren
3. april 2009 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Michael Kjems for 1 time 35 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Peter Hyldgård for 3 timer 29 minutter siden
[NYT OM NAVNE]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















ÅRSAGER OG VIRKNINGER
Det viser jo bare at man ikke kan indbilde sig at man kan ordne alt med selvsuggestion, men må tage direkte fat på årsagerne og ændre deres indflydelse ved at ændre på det sociale mønster, arbejdsmønsteret, familielivet, fritidsvaner, spisevaner eller hvad der ellers har en uheldig påvirkning på humør og helbred.
- Men selvfølgelig kan en daglig meditativ praksis da give et meget midlertidigt pusterum og en opladning - men de virkelige årsager skal fjernes før det rigtig batter.
Medaljens bagside
En af tankerne med selvprogrammering er, at man selv er ansvarlig for, hvordan man har det. På forsiden af medaljen betyder det, at man har mulighed for at løfte sig selv op, men bagsiden af medaljen er, at hvis man har det dårligt, så bliver det hurtigt anset for at være ens egen skyld.
Det sidste er et oplagt problem i situationer, hvor det vitterligt ikke er ens egen skyld, at man f.eks. er stresset eller deprimeret: Arbejdsgiveren kan være lige så urimelig, han/hun ønsker at være, for det er den enkelte ansatte, der har ansvaret for at reparere sit humør.