Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Målmandens hjerne er forprogrammeret ved straffespark
5. august 2011 kl. 11:10 2 kommentarer
Under VM i fodbold kaster de fleste målmænd sig til højre, når der er straffespark. Det sker af samme grund, som når tudser springer til højre, når de vil fange deres bytte.
Vi er ved kvartfinalen mellem England og Portugal under VM i fodbold 2006. Der hviler et stort pres på Englands målmand, Paul Robinson. Portugal er foran 2-1.
Der er straffespark, og hvis Robinson kan tage skuddet fra Portugals stjerne, Cristiano Ronaldo, har hans hold stadig en chance.
Ronaldo skyder til sin højre side. Robinson kaster sig til sin højre side. Bolden går ind.
Englænderne ærgrede sig selvfølgelig over, at Robinson kastede sig til den forkerte side i målet. Men i virkeligheden gjorde han kun, hvad hans hjerne var forprogrammeret til, skriver Association for Psychological Science.
»Det er virkelig opsigtsvækkende. Selv i den her virkelig tilspidsede situation, bliver et menneske påvirket af biologiske faktorer,« siger Marieke Roskes, der forsker i kreativitet ved Universitet van Amsterdam.
Målmænd fortæller os nyt om hjernen
Marieke Roskes og hendes kolleger har ifølge APS forsket i straffespark ved VM. Historien melder ikke noget nærmere om hvordan, men forskerne skulle efter sigende have fået ideen til undersøgelsen på en bar.
Forskningen kaster nyt lys over, hvordan vores hjerner fungerer, når vi virkelig ønsker, at noget bestemt skal ske.
For det har vist sig, at fodboldspillere opfører sig som mange andre levende væsner, der er under pres.
Hunde og tudser er også højreorienterede
Forskningsstudier har vist, at både mennesker og dyr bliver fokuseret mod højre, når de virkelig vil have succes med det, de laver:
-
Når hunde ser deres ejere, logrer deres haler mere til høje end til venstre. Muligvis fordi de vil have opmærksomhed.
-
Tudser springer mod højre, når de kaster sig over et byttedyr.
- Og mennesker er mest tilbøjelige til at vende deres hoveder mod højre, når de vil kysse deres elskede.
Tyder på vi alle fokuserer mod højre
Ligesom tudser og hunde ønsker målmænd virkelig, at de opnår det, de ønsker.
Der er normalt stor forståelse for, at en målmand som Paul Robinson ikke kan tage en bold. Men der hviler alligevel et pres på hans skuldre.
»Målmanden er den eneste, der kan generobre chancen for at vinde kampen. Så hvis han tager bolden, bliver han en helt,« siger Marieke Roskes.
Hun mener, forskningen tyder på, at alle mennesker bliver højrefokuserede, når de arbejder for noget i en tilspidset situation.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Haha
Ja, helt enig med første kommentar, enhver der har spillet fodbold ved at indersiden i modsat hjørne er det mest naturlige spark. Morsomt hvis forskerne ikke har været bevidst om det.
Sidespring
Grunden til at de fleste målmænd springer til højre er den simple, at vi erfaringsmæssigt ved, at de fleste skyder efter nederste højre hjørne.
Og det af flere grunde:
At de fleste mennesker er højrehåndede.
At det er lettere at ramme præcist med indersiden af foden,
At det er svært for målmanden at springe nedad, til samme side som han sætter af.
Men først og fremmest fordi fodboldtrænere i over hundrede år har ført stattestik over dette vigtige element af spillet. Disse viser, at langt de fleste straffespark som placeres nederst til venstre for målmanden går ind. Chancen er ringere i målmandens gode side, men alligevel større end i de to øverste hjørner, hvor man jo tillige risikerer at skyde over.
Men jeg må skuffe de som tror, at det er urtidsinstinkter som ligger til grund. Tvært imod er baggrunden for målmandens højreorienterede sidespring, mange års hård træning.
Et godt eksempel var Allan Simonsens mål på Wembley i 1982. Normalt placerede han altid sine straffespark til venstre for målmanden, Hårdt og fladt og helst helt op ad stolpen. Det gjorde han også i kampen mod England. Men heldigvis valgte han den aften, at placere skuddet til højre for Peter Shilton, som var venstrehåndet.