Børn foretrækker hverken en klapsammen-mad eller bananer som mellemmåltid. Forældrene glemmer, at maden skal være velsmagende og cool, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. (Foto: Colourbox)

En kedelig rugklapper og slatne agurker? Nej tak. Danske børn lader sig ikke spise af med hvad som helst til mellemmåltid.

Ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet viser, at forældre er dårlige til at forstå, hvad deres børn har lyst til som mellemmåltider i løbet af dagen.

Forældrene lægger vægt på, at mellemmåltiderne skal være sunde og nærende, men glemmer, at blandt andet de sociale aspekter ved mellemmåltiderne er helt afgørende.

»Forældrene kender ikke deres børns præferencer. De glemmer, at det sunde også skal smage godt og være cool. For børn er det vigtigt, at de kan dele maden med deres kammerater, viser vores analyser,« siger lektor Tino Bech-Larsen fra Handelshøjskolens forskningscenter MAPP, der forsker i forbrugeradfærd med speciale i fødevarer.

Lydhøre forældre

Sammen med blandt andre Kræftens Bekæmpelse, Landbrugsrådet og Arla Foods er Handelshøjskolens MAPP-center med i et tværfagligt forskningsprojekt, der har undersøgt barrierer for at spise sundere samt udviklet og testet koncepter for sunde fødevarer.

Som en del af projektet har MAPP spurgt 658 børn i Århus, Odense og København om deres madvaner og ladet dem prøvesmage forskellige nye, sunde mellemmåltider, der er målrettet børn.

»Før og efter smagstesten skulle både børn og forældre give en bedømmelse af madens smag og kvalitet. Børnene var selv langt bedre end forældrene til at forudsige, om de ville synes om produktet,« fortæller Tino Bech-Larsen.

Smagstestene viste samtidig, at forældrene, når de overværede børnenes bedømmelser af mellemmåltiderne, var ganske lydhøre over for resultatet. Forældrene lod sig ganske enkelt overbevise om, at børnenes valg var fornuftige.

»Både forældre og børn bør inddrages, når man udvikler sunde mellemmåltider. Vores undersøgelsesresultater går imod den gængse opfattelse af, at børn har stor indflydelse på indkøb - og her drejer det sig endda om et specifikt produkt til eksempelvis børnenes madpakker.«

Ofte anklages fødevareindustrien for at udnytte børns indflydelse gennem reklamer. Vores resultater viser, at både industri og samfund kan drage nytte af, at industrien opfordrer til dialog mellem børn og forældre om smag, siger Tino Bech-Larsen.

Forskere og erhvervsliv samarbejder

Et af de koncepter for børnevenlige mellemmåltider, som MAPP har testet, er grove brødstænger og ostestænger med chili for Arla Foods. Et mellemmåltid, der ifølge Tino Bech-Larsen har stort potentiale.

Fra Arla Foods har ernæringschef Merete Myrup Christensen været involveret i samarbejdet med MAPP, hvilket hun har sat stor pris på. Arlas samarbejde med MAPP fokuserede ikke på at lancere nye produkter, men på at undersøge markedsmulighederne.

»MAPP har en speciel indsigt og projektsamarbejde som dette kan give inputs til diskussioner om nye produkter, hvilket har været meget givtigt og interessant for os i Arla. Unge mennesker er svære at ramme med sunde produkter, for vi skal finde en balance mellem det sunde og det interessante, og i den sammenhæng kan vi benytte undersøgelser og oplæg til diskussioner fra samarbejdet med MAPP,« siger Merete Myrup Christensen.

Resultaterne af MAPP's mellemmåltidsundersøgelser bliver uddybet på en konference i Middelfart i november, hvor der er fokus på familiens valg af fødevarer.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet