Mennesker i en lykkelig befolkning lever generelt i kortere tid, end mennesker i en ulykkelig befolkning. En årsag kan være, at de lykkelige lever usundt, mens de har det godt. (Foto: Colourbox)

Hvis du tror, at lykke giver et langt liv, kan du godt tro om igen. Lykkelige befolkninger er faktisk dem, som lever i kortest tid.

Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der har sammenlignet europæiske befolkningers følelse af lykke med deres gennemsnitlige levealder.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Social Science & Medicine og vender den hidtidige lykkeforskning totalt på hovedet.

»Det var en stor overraskelse for os, da resultaterne dukkede op«, fortæller Christian Bjørnskov, der har lavet undersøgelsen som lektor på Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Første internationale undersøgelseForskere har indtil nu været overbevist om, at lykke er den sikre genvej til en høj alder. Senest har den anerkendte hollandske sociolog og lykkeforsker Ruut Veenhoven gennemgået 30 års undersøgelser og konkluderet, at lykke giver et langt liv, og at lykkelige mennesker lever længere end ulykkelige.

Den hidtidige forskning har fokuseret på enkeltpersoner og er lavet på små eller mellemstore grupper i et enkelt land.

Den nye danske undersøgelse har derimod for første gang sammenholdt hele befolkningers gennemsnitlige følelse af lykke med deres gennemsnitlige levealder - og sammenlignet resultaterne på tværs af landegrænser.

Stik modsat forventningenResultatet afslører, at lykkelige befolkninger som helhed lever i kortere tid end mere ulykkelige befolkninger.

»Jeg havde set Ruut Veenhoven præsentere sine konklusioner om lykke på individniveau, og så tænkte jeg, 'lad os se, hvor stærkt de virker på landeniveau'. Og så viser det sig, at det går den stik modsatte vej. Det her er noget af det første, som går op med ideen om, at hvis bare man er lykkelig, så lever man også længere,« konstaterer Christian Bjørnskov.

Den nye forskning fra Handelshøjskole indikerer, at man ikke kan tale om et langt OG lykkeligt liv. Altså endnu en god grund til at juble, mens man kan. (Foto: Colourbox)

Forklaringen på lykkens dårlige indflydelse på hele befolkninger går formentlig på to ben, forklarer Christian Bjørnskov.

Lykke kan gøre os usundeFor det første går mange af de lykkelige mennesker måske til fest hver fredag og lørdag og hælder chips, øl og drinks i gabet, mens de har det sjovt. Eller de skyller aftenens afsnit af 'Sommer' eller 'Vild med dans' ned med et par genstande og krydrer måske endda aftenen foran tv'et med en god cigar.

»Det skal ses som et bud på, hvad der er den mest sandsynlige forklaring. Pointen er sådan set bare, at noget af den adfærd, som bidrager til lykken - eller den adfærd som vi har, mens vi gør andre ting, der bidrager til lykken - ikke nødvendigvis er sund,« siger Christian Bjørnskov.

For det andet viser Christian Bjørnskovs undersøgelse, at landene med de lykkeligste befolkninger - f.eks. Danmark - bruger væsentligt færre penge på deres sundhedsvæsen, end lande hvor følelsen af ulykke og tristhed er udbredt.

Christian Bjørnskov mener, at det kan have noget at gøre med, at lykkelige folk mener, de har mindre brug for lægehjælp end andre.

Undervurderer farerne»Vi ved fra en række socialpsykologiske studier, at lykkelige mennesker nogle gange har en tendens til undervurdere risici, mens ulykkelige mennesker overvurderer dem,« siger Christian Bjørnskov og fortsætter:

»Det betyder kort sagt, at lykkelige mennesker, som måske er syge, er tilbøjelige til at sige, 'ah, det går nok'. Den holdning påvirker deres politiske prioriteter og hvor meget de mener, politikerne skal bruge på sundhedsvæsnet. Holdningen er, 'hvorfor skulle man investere meget i sundhed, når jeg og mine i bund og grund har det godt?'. Af samme årsag er en lykkelig befolkning ikke nødvendigvis en sund befolkning,« mener Christian Bjørnskov.

Lav investering giver lav levealderDer er en lille mulighed for, at lande med høj lykke bruger få penge på sundhedsvæsnet, fordi lykkelige folk bare aldrig kommer ind i sundhedssystemet. Man kan forestille sig, at de bliver gamle derhjemme i stedet for på plejehjem eller falder døde om på gaden af et hjertestop og på den måde aldrig kommer koster sundhedsvæsnet penge.

Men ifølge Christian Bjørnskov er det langt mere sandsynligt, at de lave udgifter til sundhedsvæsnet direkte påvirker levealderen i et lykkeligt land som Danmark, fordi de færre penge gør det sværere at holde folk ordentligt raske.

Lykke er ikke lig med en sundere befolkning, tværtimod

- Christian Bjørnskov

»Vores statistiske metoder på det punkt er ikke helt perfekte, men det ser ud, som om sundhedsudgifterne påvirker levealderen i stedet for den anden vej rundt,« siger han.

Lykke og sundhed er modsætningerChristian Bjørnskov ser selv store politiske perspektiver i undersøgelsen.

»Det siger noget om, at vi i hvert fald på landeplan skal acceptere, at lykke og sundhed ikke er det samme. Det betyder også, at hvis man fra politisk side prioriterer sundhed meget højt, risikerer man, at det kommer med en omkostning for den enkelte, som mister noget lykke. Det er ikke sådan, at alt godt går sammen her. Der er formentlig en balance,« siger han.

Den nye lykkeforskning er muligvis opsigtsvækkende for økonomer, lykkeforskere og lægmænd, men de får umiddelbart kun en meget beskeden plads i den forskning i aldring, som finder sted på Københavns Universitets Institut for Folkesundshedsvidenskab.

Mange andre faktorer spiller indMeldingen fra professor Kirsten Avlund lyder, at det selvfølgelig er svært at kommentere direkte på Christian Bjørnskovs undersøgelse, fordi hun ikke har læst den, men at det grundlæggende er svært at måle lykke og lige så svært at afgøre, hvordan den spiller ind på livlængden.

»Mange faktorer kan have betydning for folks liv, og måske er der en underliggende faktor, som forklarer den fundne sammenhæng mellem lykke og kort levetid. Folk med gule fingre har f.eks. større risiko for at få lungekræft, selvom det jo reelt ikke skyldes kuløren på fingrene,« siger Kirsten Avlund.

Christian Bjørnskovs undersøgelse bygger på data fra blandt andet OECD og Europa-Kommissionens Eurobarometer. Undersøgelsen dækker samtlige EU-lande siden 1973.

De seneste tal - fra 2007 - giver et indtryk af, at sundhedsudgifter og lykkefølelse hænger sammen med levetiden i tre europæiske lande. Kilde: Christian Bjørnskov.