Luftfotos afslører landskabet under vikingetid og middelalder

I det følgende vil vi prøve at få et overblik over bebyggelsesbilledet i vikingetid (700-1050) og middelalder (1050-1536). Det kan måske være med til at forklare, hvorfor de mange stormandsgårde opstår i området i middelalderen, og om der eventuelt kan udskilles direkte forgængere for nogle af disse store gårde?

Hvis vi ser på, hvad der kendes af bebyggelser og andre fund fra vikingetid og tidlig middelalder i tiden umiddelbart før disse middelalderlige anlæg, så er det et meget fragmentarisk billede, der tegnes. Der må have ligget flere bebyggelser i området, hvoraf nogle har udviklet sig til stormandsgårde og senere til herregårde.

For at komme nærmere et svar på disse spørgsmål blev det besluttet at afprøve mulighederne i luftfotoarkæologien. Med det formål for øje er Ulfborg, Staby, Husby og Sønder Nissum sogne blevet overfløjet flere gange og fotograferet fra luften, og gamle luftfotooptagelser er blevet gennemgået.

Mange bebyggelser er fundet fra luften

Med brug af luftfotos får vi næppe nogensinde et fuldstændigt billede af bebyggelsesmønstret i et givent område, men vi kommer dog meget nærmere, end vi før har været.

Som eksempel kan nævnes, at ca. halvdelen af de bebyggelser, vi kender fra vikingetiden i det tidligere Ring købing Amt, er fundet fra luften.

Selve strukturen i bebyggelserne kan vi kun se i heldige tilfælde, og som regel er det kun mindre dele af en bebyggelse, vi får indblik i fra luften. Når vi er tilbage i vikingetiden, er vi i en periode, hvor der slet ingen skriftlige kilder er fra denne egn. Så kun det, vi kan se fra luften eller Finder i jorden, kan hjælpe os til en nærmere forståelse af denne tid.

For middelalderens vedkommende er der få, skriftlige kilder, men slet ikke nok til at fortælle os om områdets bebyggelse på denne tid. Det har ikke været muligt i regi af Nørre Vosborg-projektet at foretage udgravninger eller andre undersøgelser på de lokaliteter, der er fundet fra luften i undersøgelsesområdet, så indtil videre må luftfotoarkæologiens resultater blive det bedste bud på et svar på spørgsmålet.

I det følgende vil de i forvejen kendte fund blive kombineret med de nye resultater fra overflyvningerne.

Hvad kan man se på luftfotos?

Her skal kort redegøres for, hvorfor man kan se noget fra luften, som man ikke kan se på jorden. Når vi flyver lavt hen over landskabet, kan vi i heldige tilfælde se masser af spor af vore forfædres aktiviteter. Vi får et overblik, som vi ikke kan få, når vi står på jorden og kigger ud over markerne.

Tre forskellige slags spor kan afsløre tidligere aktiviteter. Vegetationsspor Årsagen til de fleste menneskeskabte spor er, meget enkelt fortalt, at der engang har været gravet ned under muldlaget. Når det sker, vil der altid komme muld og jord af en anden beskaffenhed med ned i hullet, når det fyldes igen, og måske er hårde jordlag blevet brudt. Kornet kan så få bedre vækstbetingelser her.

Når der en sommer kommer en længere periode med tørt vejr, søger kornets rødder længere ned for at finde vand. På stederne, hvor der er gravet ned tidligere, vil kornet derfor stå grønnere i længere tid end på resten af marken. På den måde kan man i heldige tilfælde se spor af hele hustomter, grave, voldgrave, voldsteder m.m.

Vegetationsspor kan stå som hele grundplaner

Det modsatte kan også være tilfældet. Hvis der for eksempel ligger en gammel vej eller en ruin under markoverfladen, eller en grøft er blevet fyldt op med flyvesand, så vil kornet gro dårligere her og være gult i forhold til det grønnere korn på resten af marken.

Disse typer af spor kaldes henholdsvis positive og negative vegetationsspor (Fig. 1). Når de dukker op, kan de være imponerende flotte og stå som hele grundplaner over selv flere tusinde år gamle anlæg.

Et godt eksempel er sporene efter den sløjfede borg Fjandhus (Fig. 2). Dæmningen ud til borgen, tre måske fire forbanker og halvdelen af selve borgbanken ses som positive afgrødespor i græsmarken, formentlig fordi disse anlæg oprindeligt er opført af næringsrig klægtørv, hvor vegetationen stadig har optimale betingelser.

Køerne ligger på den anden halvdel af borgbanken, der ikke er synlig, fordi området her er i vedvarende, vildtvoksende græs.

Gravene mellem bankerne, grøfter langs dæmningen, et gammelt åløb og et mindre tilløb/afløb til voldgravene ses som negative, lyse spor, fordi disse områder er opfyldt med flyvesand, så græsset gror dårligere her. Af stor betydning for de bebyggelsesspor, vi finder som afgrødespor, er, at vi kan datere dem.

Grubehuse er karakteristiske for yngre jernalder og vikingetid

Beboelseshusene eller langhusene er vigtige i denne sammenhæng. De forandrer nemlig form og udseende gennem oldtid og middelalder. Husene bygges med nedgravede stolper, der bærer tag og væg, og de kaldes henholdsvis tagbærende stolper og vægstolper. I vikingetiden er hustomterne karakteriseret af buede langvægge og færre indre tagbærende stolper, og i middelalderen bygger man huse uden tagbærende stolper og med helt rette vægforløb.

Desuden har man her i området ude ved kysten opført huse med tørvevægge. De små, nedgravede arbejdshuse, der kaldes grubehuse, er også vigtige i denne undersøgelse. De er karakteristiske for yngre jernalder (400-700) og vikingetid.

Hvis der kun findes spor efter grubehuse et givet sted, kan bebyggelsen ikke dateres nærmere end yngre jernalder/vikingetid. Vi har dog i Vestjylland erfaring for, at hvis der er mange grubehuse på samme lokalitet, så er der sandsynligvis en vikingetidsbebyggelse på stedet. Det udelukker dog ikke, at bebyggelsen er grundlagt tidligere.

Jordfarvespor

Især anlæg, der engang er opført oven på jorden, og som nu er helt udjævnede, kan i nogle tilfælde stadig iagttages som lyse eller mørke spor i pløjemarker. Det skyldes først og fremmest, at anlæggene er opført af materiale, som adskiller sig væsentligt fra jorden i den omgivende mark. Navnlig om foråret og efteråret kan man se disse spor i de udyrkede marker eller i marker med tyndt vegetationsdække.

Gamle vandløb viser sig ofte som mørke spor, fordi de er fugtigere end den omgivende jord. Vi kan især finde spor af overpløjede gravhøje fra sten- og bronze alder og volde omkring marker fra begyndelsen af jernalderen. Men også andre volde som for eksempel folkevolde fra jernalderen, voldsteder fra middelalderen, tyskernes grave fra 2. Verdenskrig, gamle veje, drænledninger m.m. træder frem.

Vi kan selv flyve og finde disse spor, men på de gamle landsdækkende luftfotoserier viser sporene sig også, da disse fotos som regel er optaget om foråret med begrænset vegetation på markerne. På luftfotografiet fra 1954 af området omkring Nørre Vosborg ses bl.a. tydeligt Storåens gamle løb, og mellem det nye og det gamle åløb ses vandpartier fra en stormflod med lange mørke forgreninger mod øst.

Gamle veje nord og syd for gården og drænsystemer syd for gården, dels i sildebensmønster, dels i parallelle systemer, træder frem som lyse spor (Fig. 3). Et eksempel på, at man skal være varsom med tolkningerne, er Lyngholm Bakke, hvor vi mente at kunne iagttage et middelalderligt voldsted med en mørk voldgrav omkring. Vi syntes også, der var en jordbro mod syd og måske en kælder midt på banken i form af en mørk plet.

Prøvegravninger på stedet viste dog ikke de mindste spor af en borgbanke, og vi må overlade forklaringerne på sporene til geologerne, som mener, at det er flyvesandsaflejringer dateret til ca. 500 f.Kr.

Skyggespor eller reliefspor

Ved skygge- eller reliefspor er dele af et anlæg stadig bevaret i form af nedgravninger i jorden som for eksempel voldgrave, eller dele af et anlæg kan hæve sig over jorden, som det er tilfældet ved blandt andet ruiner, voldsteder og gravhøje.

Sporene fremtræder klarest, når solen står lavt, og anlæggenes ujævnheder kaster lange skygger. Selv små ujævnheder, som ikke kan ses fra jordoverfladen, kan fremtræde tydeligt på grund af skyggevirkningen og afsløre ukendte dele af anlæggene.

Et godt eksempel er området ved renæssancevoldstedet, hvor det ældste Sønder Vosborg har ligget (fig. 4). Midt i billedet ligger selve borgbanken, som er opført lige efter delingen af Vosborg i 1551. Spor efter udgravningsfeltet fra 2008‚er stadig synligt som en linje gennem anlægget.

Tre andre firkantede anlæg viser sig på samme mark sammen med forskellige gravede forsænkninger og stier. Lige oven over voldstedet ses en række parallelle spor, som det ene firkantede anlæg ligger ovenpå. Det kan være 4-5 højryggede agre, som er lange, smalle marker, der opstod ved, at man pløjede jorden op til den ene side, så man fik lave agervolde adskilt af grøfter (agerrener), hvori vandet delvis blev drænet væk.

Helt nede i forgrunden til venstre, til dels i skygge af læhegnet, er der en rund studefold og rester af en firkantet vold. På den dyrkede mark øverst til venstre ses som spor i vegetationen de tildækkede søgegrøfter fra de første undersøgelser i 2008‚ af middelalderborgen Vosborg.

I forbindelse med skyggesporene skal nævnes, at vi har fået et nyt redskab til rådighed, nemlig den digitale terrænmodel fra Danmarks Højdemodel.

Detaljerede opmålinger ved hjælp af laserstråler giver mulighed for, at selv meget små højdeforskelle i terrænet kan observeres. Helt unikt er det, at der også er mulighed for at få en terrænmodel i skovdækkede områder, idet laserstrålerne kan ramme ned gennem vegetationen, hvis den ikke er alt for tæt. Ukendte anlæg dukker op, og vi kan få yderligere viden om kendte anlæg og bedre forståelse af anlæggenes sammenhæng med landskabet.

Ved Fjandhus viser terrænmodellen tydeligt, hvordan havet tidligere har ædt sig ind og fjernet omtrent halvdelen af borgbanken (fig. 5).

For alle typer af spor gælder det, at det veksler meget, hvad man kan se på de forskellige flyveture og på de forskellige luftfotoserier. Om der er noget at se, afhænger af mange forskellige faktorer: afgrøderne på marken, jordbundsforhold, vejrforhold, lysforhold m.m. Derfor er det vigtigt, at områderne overflyves gentagne gange og under forskellige forhold over en årrække.

I dette projekt har vi gennemfløjet området to gange i 2006, én gang i 2007Ž, og fire-fem gange hvert år i både 2008, 2009 og 2010 – i alt drejer det sig om ca. 15 overflyvninger.

Vikingetiden fundet fra luften

Der er ved overflyvningerne gjort mange fund af vikingetidige og middelalderlige bebyggelser i området langs den sydlige del af Nissum Fjord (se kortene fig. 6 og fig. 7).

Nogle har vi allerede en rimelig sikker datering på, nemlig lokaliteterne 1-5 og 10-13.

For andre lokaliteters vedkommende har det endnu ikke været muligt at foretage mindre udgravninger eller detektorafsøgning for at afklare strukturen i pladserne og få en nærmere datering. Det drejer sig om lokaliteterne 6-9.

Skærum (1)

Figur 8: Genstande fra den rige kvindegrav ved Grydehøj. (Tegning: J. Magnus Petersen 1902)

For mere end 125 år siden stødte to teglværksarbejdere fra Nørre Vosborg og Skærum Mølles teglværk på en af de rigeste vikingetids kvindegrave, der er fundet i Danmark (fig. 8). Graven havde været dækket af en lille gravhøj, som allerede var overpløjet dengang. Sammen med en anden lille overpløjet gravhøj lå den tæt ved grav højen, Grydehøj, som stadig ses sydvest for Skærum Mølle.

I graven lå et par skålformede bronzespænder, som har holdt kvindens selekjole sammen over brystet. Smykkerne var ornamenterede med dyr, der griber fat om hinanden. Der var endnu et bronzespænde, som havde siddet ved halsen.

Desuden fandtes en bronzearmring, en lille spiralsnoet ring, fire glasperler, en ravperle, et sort hængesmykke i sten, en tenvægt og rester af klæde. Bronzesmykkerne daterer graven til sidst i 700-tallet – altså begyndelsen af vikingetiden. Der er ikke tvivl om, at kvinden har tilhørt det øverste lag i samfundet.

Indtil dette projekts begyndelse kendte vi ikke andre spor efter vikingernes tilstedeværelse i området omkring Nørre Vosborg. Ved en mindre udgravning i 1995 foretaget af Ringkøbing Museum, viste det sig desværre, at man i området omkring Grydehøj havde gravet sand til det tidligere teglværk ved Skærum Mølle, så her var der ikke bevaret spor af hverken bebyggelse eller flere grave.

Ved overflyvninger i 2007 og 2008‚ fandt vi heller ikke noget, men i 2009 myldrede det frem med spor efter hustomter fra jernalder og vikingetid i kornmarkerne syd for Grydehøj. Hustomterne ligger med nordvestligsydøstlig orientering i et stræk syd for Lillelundvej. Der er indtil videre to grupper, som strækker sig over mindst 700 m vest for gården Bovtrup og omtrent ud til hovedvejen med et fundtomt område på ca. 275 m mellem de to grupper.

På billederne (som ikke vises her) ser det ud, som om der i samme område er spor af et gammelt vejforløb, som hustomterne ligger i forlængelse af. Hustomterne er lidt vanskelige at datere præcist. I den østligste del (fig. 9) synes de at stamme fra ældre romersk jernalder (1.-2. årh. e.Kr.) og vikingetid, mens de vestligste formentlig er fra yngre romertid/germanertid (3.-7. årh. e.Kr.).

Disse hustomter har vi aldrig kunnet se rigtig tydeligt, men de ligger i samme forløb som de andre.

Længere mod syd i den østlige del af området er der spor af yderligere bebyggelse. Hustomterne er dog endnu ikke set så klart, at de kan tidsbestemmes nærmere. I det østlige område er der spor af mindst 13 langhuse, og ved det ene kan man se de for vikingetiden karakteristiske buede væglinjer.

Mindst syv grubehuse, altså nedgravede arbejdshuse, er synlige (fig. 9). I den vestlige del, som ikke er afbildet her, ses aftegninger af mindst fire langhuse. Der er ikke tvivl om, at der ligger mange flere hustomter på markerne, og at der er flere faser i bebyggelserne.

Figur 9: På marken ved Skærum er der tydelige spor af hustomter og grubehuse eller brønde. Spor af en hustomt med svagt buede vægforløb ligger til højre for læhegnet oven over de andre hustomter. Nord opad. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

På markerne med hustomterne ved Skærum har amatørarkæologerne Peder Laursen og Mogens Ringdal gjort mange interessante fund med metaldetektor, og nye kommer hele tiden til. Indtil videre er der fundet godt 20 smykker fra germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder, et bæltespænde, et frankisk bæltebeslag fra vikingetiden, ni mønter fra middelalderen, to slagger i henholdsvis sølv og bronze, et beslag til enden af et dolkfæste fra middelalderen m.m. fig. 10).

Figur 10: På modsatte side vises nogle af de bedste detektorfund fra bebyggelsen ved Skærum. Fra venstre et lille, skålformet spænde, ved siden af det et stykke af en sølvfibula, i midten to fibler med dyreslyng og til højre et frankisk bæltebeslag. (Foto: Jannie Würtz Sløk)

Smykkerne kan stamme fra oppløjede grave, men mere sandsynligt er det, at de er tabt i landsbyen. Kun få af hustomterne kan dateres til vikingetid, men de mange detektorfund bestyrker os i, at vi også har en bebyggelse fra denne periode liggende på markerne. Indtil videre er der ikke nogen koncentration af fund fra en bestemt periode i et bestemt område, som kan indsnævre placeringen af bebyggelsen.

Bortset fra det frankiske beslag er alle fundene fra vikingetiden koncentreret i området, hvor vi har fundet hustomterne fra luften, mens genstandene fra germansk jernalder og middelalder både ligger i dette område og ud over et større areal mod sydøst. Med de mange metalgenstande i sølv og bronze får vi indtryk af en vis rigdom, som stemmer godt overens med den rige kvindegrav.

Kyttrup (2)

Figur 11: Lidt til venstre for midten af billedet nederst ses sporet af hustomten med hegnsgrøft fra vikingetiden ved Kyttrup. Hustomt og hegnsgrøft ligger med retning mod billedets øverste venstre hjørne. Nord opad mod højre. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

Fra området ved Ulfborg Kirkeby stikker en lang, smal landtunge ud mod Felsted Kog. Både mod nord og syd er der brede engarealer, som gennemstrømmes af henholdsvis Nørgård Bæk og Støvlbæk. Ved gården Højgård, 1 km fra fjorden og kun 1,6 km fra området med de gamle Vosborge, fandt vi spor i kornmarken eller noget, der lignede en hustomt med let buede langvægge.

På figur 11 kan man muligvis også se spor eller de to tagbærende stolper inde i huset nær gavlen, og det ser ud som om, der har været indgang i gavlen. Et hegn eller en skelgrøft slutter sig til hjørnet af hustomten. På marken er der desuden mindst fem gruber eller grubehuse, nogle andre hegn samt nogle diffuse spor eller andre hustomter og stolpehuller. Hele marken er dækket af senere højryggede agre (fig. 11).

Øst for en lille lavning ved gården Mosholm, kun 350 m fra de omtalte spor, er der lokaliseret endnu et par grubehuse og nogle andre spor. Det er muligt, at sporene stammer fra en anden gård i den samme landsby. Kunne det virkelig passe, at her lå endnu en vikingetidsbebyggelse så tæt ved Skærum-bebyggelsen?

Figur 12: Udgravningen af hustomten ved Kyttrup. Væggrøfterne står som mørkebrune striber. Der er gravet snit i de fire stolpehuller til de tabærende stolper og set stykke af væglinjen. Som det svagt kunne anes på luftfotografiet, var der indgange i gavlene. Den ene ligger til højre for landmålerstollej, den anden helt ude til højre i udgravningsfeltet. Nprd nedad mod venstre. (Foto: Lis Helles Olesen)

En mindre prøvegravning blev foretaget i efteråret 2010. En velbevaret tomt af et 25 m langt og 7 m bredt såkaldt Trelleborghus med buede langvægge dukkede op. Huset har haft indgang i begge gavle og to sæt tagbærende stolper (fig. 12). Huset er selvfølgelig en del af en gård og hører måske til en større landbebyggelse, som kan dateres til tiden omkring år 1000.

Ved udgravningen fandtes blandt andet en af vikingetidens karakteristiske vævevægte, altså en lerskive med hul i midten. Den har sammen med flere andre været brugt til at holde trådene stramme på en opretstående væv. Skår fra ældre jernalder viser, at der også tidligere har været bebyggelse på stedet.

De store engarealer og nærheden til fjorden må have været afgørende for bebyggelsens placering. I vikingetiden har gårdene ligget helt ud til fjorden. Økonomien har været baseret på landbrug, formentlig med hovedvægt på kvægavl på grund af de gode græsningsarealer, og pladsen har samtidig fungeret som en anløbsplads med direkte tilknytning til søfart.

Nørre Vium/Hvolby (3)

Ved gården Nørre Vium i Hvolby, kun 2 km fra vikingetidsbebyggelsen ved Skærum, men godt trukket ind i landet, har vi en samling af grubehuse eller gruber på marken ned mod det lille vandløb Baunbæk.

I tørre partier i marken – især tæt på skråningen ned mod bækken – ligger mindst 25 grubehuse (fig. 13). Desuden ses senere højryggede agre og mange drænledninger på marken. Bebyggelsen synes at strække sig over hele marken.

Ved en mindre udgravning i efteråret 2010 blev der afdækket to grubehuse, gruber og stolpehuller. Et af grubehusene blev udgravet og kunne dateres til vikingetid. Navnet Vium, som betyder noget i retning af hjemmet ved viet, altså en hedensk helligdom, kan være tilknyttet denne bebyggelse og gør stedet ekstra interessant.

Figur 13: I det mørke partii til venstre i billedet afslører sporene af grubehusene sig ved Nørre Vium/Hvolby. Nord nedad. (Foto: Lis Helles Olesen 14. august 2009)

Staby (4)

Et par hundrede meter nordvest for Staby Kirke blev der i 1992 fra luften fundet spor af en vikingetidsbebyggelse med langhuse, grubehuse, skelgrøfter og kogestensgruber (fig. 14). En udgravning ved Ringkøbing Museum i 1994 viste blandt andet, at de lange, parallelle streger foroven i billedets længderetning er spor efter skelgrøfter, som har omkranset gårdene. En vej kan have løbet mellem skelgrøfterne.

Den tydeligste hustomt i billedets midte er 24 m lang og 6 m bred. Det er hovedhuset i en gård, hvortil der har hørt flere andre bygninger spredt rundt på toften inden for skelgrøfterne. Der ses også, dog knap så tydeligt, to andre hustomter til venstre for den omtalte hustomt.

De firkantede anlæg øverst i billedet er nedgravninger, der er fyldt op med ildpåvirkede sten. Det er en slags jordovne, de såkaldte kogestensgruber, der sikkert har været anvendt til madlavning. I forgrunden er formentlig en brønd.

Ikke alle anlæg har været i funktion samtidig. Et tykt, frugtbart muldlag er som ved Åhus (jf. nedenfor) ophobet gennem generationer oven på den magre sandjord. På stedet har sikkert ligget flere gårde. Man har sandsynligvis haft en kirke af træ, og engang omkring 1200 er stenkirken kommet til.

Nyere undersøgelser har påvist, at det tidligere har været muligt at sejle mellem Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Præcist hvornår denne sejlrute har været åben, er vanskeligt at afgøre. Efter alt at dømme har vandstanden også været højere i vikingetiden end i dag.

Når vi ser på de mange vikingetidsbebyggelsers beliggenhed tæt ved det sund, som har forbundet fjordene, også syd for det her undersøgte område, virker det meget sandsynligt, at sundet har været åbent i vikingetiden.

Netop tæt ved dette farvand har gårdene i Staby ligget ideelt med gode sejladsmuligheder og ikke mindst brede enge, som kunne brødføde kreaturer og andre husdyr. Pladsen må som Kyttrup karakteriseres som en anløbsplads med hovedvægt på landbrug.

Billedet fra den ekstremt tørre sommer i 1992 viser flere detaljer end alle vores fotos fra Nørre Vosborg-projektets levetid. Det viser, hvor vigtigt det er at flyve over det samme område igen og igen.

Figur 14: Spor efter langhus midt i billedet samt skelgrøfter og gruber ved Staby. Nord opad. (Foto: Palle Eriksen 30. juni 1992)

Åhus (5)

Langs vestkanten af det indre farvand yderst på et fremspringende næs ligger lokaliteten Åhus, hvor den nordsydgående færdsel tidligere krydsede det omtalte sund mellem Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Ved Åhus er i 1992 fra luften fundet masser af spor af en bebyggelse fra vikingetiden. Langt over hundrede grubehuse tegnede sig i kornmarken (fig. 15).

På marken med de fleste spor øverst i billedet er to forhøjninger. På den ene ses et parti med mange stolpehuller. Ved Ringkøbing Museums udgravning i 1997 fandtes en hustomt på 23 m’s længde og 8-10 m’s bredde med buede langvægge. Usædvanligt var det, at nogle af stolpehullerne var 1,5 m dybe. Det betyder, at her har stået et særlig solidt hus, som må have haft to etager.

Den anden forhøjning viste sig som en stor rund, grøn plet, der dækkede over kraftige kulturlag. På stedet findes også spor af bebyggelse fra ældre jernalder. I området er der flere steder meget tykke muldlag opstået ved tilførsel af formentlig klægtørv, tang og møg som gødning til markerne.

Åhus er med de mange grubehuse og den særligt solide bygning anderledes end de andre vikingetidsbebyggelser, der er dukket op i området syd for Nissum Fjord. Interessant er også, at marknavnet Kappelagre i matriklen fra 1683 er knyttet til stedet. Det kunne tyde på, at der har ligget et kapel eller en kirke her.

Kappel kan dog også betyde sømærke. Her er muligvis tale om en handelsplads, der har ligget ud til sejlbart vand. Udgravning af tre grubehuse afslørede dog ikke specielt mange fund, som kunne understøtte dette. Lerkarskår, tenvægte, vævevægte, et par glasperler, en lille sølvbarre, lidt smeltet bronze og forglassede stumper af sten, som stammer fra smedning og støbning, er fundet med metaldetektor af bl.a. amatørarkæolog Bent B. Anthonisen.

Huset i to etager kunne imidlertid være et indicium på, at pladsen har været en særlig centralplads med for eksempel kontrolfunktion både over for landvejen og søvejen.

De mange grubehuse må også afspejle en speciel funktion i forhold til en almindelig landbebyggelse, samtidig med at de vidner om en lang funktionsperiode med bygning af nye grubehuse igen og igen. En sådan centralplads kunne være forløberen for den senere kongelige brydegård, altså et administrationscenter, som ifølge skriftlige kilder har ligget en halv kilometer længere mod vest.

Bebyggelsens specielle karakter gjorde, at den i 2003 blev udpeget til kulturarvsareal, altså et særligt værdifuldt, kulturhistorisk område. Alligevel er hele marken med de to forhøjninger og langt de fleste anlæg siden blevet dybdepløjet, og de fugtige enge er udgravet til en sø. Vi får næppe nogensinde svar på, hvilken speciel bebyggelse der lå her! Dog kan vi håbe, at de tykke muldlag har beskyttet de nederste dele af bebyggelsessporene.

Figur 15: Området ved Åhus med de mange spor af grubehuse og bag læhegnet spor af hustomten med de særligt dybe stolpehuller. Nord nedad.(Foto: Palle Eriksen 30. juni 1992.)

Nørre Bundgård (6)

Med en lidt mere indlandsplacering end de fleste af de andre bosættelser finder vi lokaliteten Nørre Bundgård nord for Staby Efterskole. Her er ¾ km til de brede enge langs Felsted Kog.

Mindst syv hustomter viser sig i kornet, de fleste op mod markskellet ind mod gården til venstre i billedet (fig. 16). Fire hustomter ses som mørke rektangler. To af disse synes at have buede vægforløb.

Ved hjørnet af hegnet ind til gården ses desuden fire meget kraftige spor efter huller til tagbærende stolper, der står med stor afstand. Der kan måske være hustomter fra både vikingetid eller tidlig middelalder her.

Figur 16: Ved nørre Bundgård er der spor efter hustomter midt i billedet op mod hegnet omkring gården. Nord opad. (Foto: Lis Helles Olesen og Esben Schlosser Mauritsen 30. maj 2008)

Brink (7)

800 m nord for lokaliteten ved Staby Kirke er ved Brink fundet spor af et par langhuse, mindst seks grubehuse og nogle gruber samt højryggede agre (fig. 17).

I forvejen er der i de dybdepløjede læhegn fundet en del lerkarskår, som desværre ikke er dateret nærmere. Her ligger en bebyggelse, som muligvis kan være forgængeren for vikingetidsbebyggelsen ved Staby Kirke.

Hustomterne er ikke tydelige nok til, at de kan dateres ud fra deres form, men et bud vil være yngre jernalder.

Figur 17: I den meget modne kornmark ved Brink foran læhegnet til højre kan det trænede øje ane spor af mindst en hustomt muligvis fra yngre jernalder samt flere gruber og grubehuse. Nord nedad mod højre. (Foto: Lis Helles Olesen 29. juli 2006)

Udstrup (8)

Markerne omkring hovedgården Udstrup har været et yndet bosættelsesområde gennem tusinder af år. Især nordvest for gården er der masser af spor af tidligere bebyggelser i form af gruber, skelgrøfter og enkelte hustomter, hvoraf den ene er fra tidlig jernalder (500 f.Kr. – Kr.f.) og den anden fra yngre jernalder (fig. 18).

Med metaldetektor er der fundet en næbfibula fra yngre germansk jernalder og to tenvægte i bly. Indtil videre har vi kun vikingetid i form af navnet. Udstrup er sammensat af Ugot, der er et typisk mandsnavn fra vikingetiden, men ligeledes anvendt i middelalderen, samt torp-endelsen, som også henføres til vikingetiden.

Med den fantastiske beliggenhed på et næs, der stikker ud i Felsted Kog eller måske snarere en lille ø omkranset af enge, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at nogle af sporene i marken kunne stamme fra vikingetid eller middelalder.

Figur 18: I markerne omkring Udstrup kan man se spor af gruber, skelgrøfter, enkelte hustomter og mange andre spor af bebyggelse. Nord nedad til venstre. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

Sønder Nissum (9)

800 m øst for Sønder Nissum Kirke har vi fundet spor af omkring otte grubehuse og en enkelt hustomt. Der er højst sandsynligt tale om en bebyggelse fra yngre jernalder eller vikingetid (fig. 19).

Området er præget af spor efter senere højryggede agre, der ses som lange striber hen over markerne. På billedet kan man i baggrunden se aftegninger af gården Lille Korsgård, som er nedlagt omkring år 1900.

Både mod øst og syd er de brede enge og det indre farvand tæt på bebyggelsen. Det, vi kan se her i Sønder Nissums sydøstlige udkant, er sandsynligvis kun en lille flig af den formodede bebyggelse fra yngre jernalder/vikingetid. En god del af den kan i dag ligge inde under huser og haver.

Figur 19: Ved Sønder Nissum er der spor efter en hustomt omgivet af grubehuse, hvoraf fire står som klare grønne pletter. Desuden ses højryggede agre og i baggrunden den nedlagte gård Lille Korsgård. Nord opad. (Foto: Lis Helles Olesen 4. juni 2008)

Hage (10)

Tæt øst for sommerhusene ved Hage på halvøen Nørre Fjand kun en halv km nord for en vikingetidspløjemark, som omtales nedenfor, ses spor efter mindst otte grubehuse, flere hegnsgrøfter, en stor brønd og måske et par huller til tagbærende stolper til et hus (fig. 20).

I området er også spor efter højryggede agre. En prøvegravning blev foretaget i efteråret 2011. Desværre fremkom ingen daterende genstande i det undersøgte grubehus og hegnsgrøfterne, men kulstof 14-prøver fra to af skelgrøfterne gav dateringer til yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder.

Her boede måske bønderne, som pløjede markerne syd for landevejen ved Fjand.

Figur 20: De grønne pletter og streger i billedets forgrund til venstre for sommerhusene er spor efter grubehuse og skelgrøfter ved Hage på halvøen Nørre Fjand. Nord nedad. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

Andre fund fra vikingetiden

Efter denne gennemgang af vikingetidsbebyggelser fundet fra luften følger en oversigt over andre vikingetidsfund.

Nogle af dem er fundet ved dyrkning eller udgravning, bl.a. en bebyggelse fra vikingetiden ved Øby (14) i Husby sogn, hvor der forud for sommerhusbyggeri er foretaget en prøvegravning på et fladt plateau kun 1 m over havets overflade og ganske tæt ved det indre sund. Undersøgelsen afdækkede rester af stolpehuller, væggrøfter, hegn/ grøfter og kulturlag, og der blev bl.a. fundet skår af halvkuglekar, skår af klæbersten og nogle få jerngenstande.

Spor af en anden mulig vikingetidig bebyggelse er fundet ved Fjand (15) under en af de middelalderlige hustomter. En formodet fundamentsgrøft til et tørvebygget langhus dukkede op. Der er tale om ca. 3 m af sydenden af et nord-sydvendt langhus, hvoraf resten ligger under landevejen.

Usædvanligt: en pløjemark fra vikingetiden

I dette område er også fundet noget så usædvanligt som en pløjemark fra vikingetiden. Et areal på 150 × 130 m er undersøgt. Kun mod vest er afgrænsningen af marken i form af en grøft og et dige fundet. Marken er hovedsagelig pløjet i nord-sydlig retning, men i den nordlige del er retningen øst-vest.

Pløjemarken består af lange agre adskilt af grøfter (agerrener), og der er overvejende 9-10 m mellem grøfterne. Agrene er dels buede som højryggede agre, og dels flade.

Kun yderligere tre enkeltfund fra vikingetiden kendes i undersøgelsesområdet. Et skålformet spænde er fundetved Nyborg (16), 2,5 km nordøst for Staby og kun knap 1,5 km fra Felsted Kog. Spændet stammer fra tiden omkring 300 e.Kr.

På stedet er i to omgange lavet prøvegravninger, uden at der er dukket anlæg op fra en vikingetidsbebyggelse. Spændet kan stamme fra en oppløjet grav. På Pradsgårds (17) marker vest for Husby Sø, kun ca. 1 km fra Åhus, er fundet en skiveformet tenvægt i klæbersten. Flere fund er nødvendige, før man kan sige, om der har været vikingetidsbebyggelse her. Tenvægten kan eventuelt have forbindelse til Åhus-bebyggelsen.

Tværplanke fra vikingetidens vandmølle og en kvindegrav

I Munkehaver (18) nord for Nørre Vosborg er der ved gravning af afvandingskanaler i 1945 fundet en tværplanke, som kan stamme fra en vandmølle, idet dens funktion kan have været at fastholde den vandmøllekarm, som vandmøllehjulet drejede rundt i.

Den er kulstof 14-dateret til perioden 655-690 e.Kr. Træet må have haft en vis egenalder, så planken kan have tilhørt en vikingetids vandmølle, som vi også kender eksempler på ved Omgård i Grønbjerg og Ljørring nær Aulum.

Så er der selvfølgelig også kvindegraven ved Grydehøj (19), som blev nævnt i afsnittet om Skærum.

Middelalderen fundet fra luften

Kun tre af lokaliteterne fundet ved luftrekognoscering er indtil videre dateret til middelalderen.

Vi har opdaget flere, som er mulige middelalder-bebyggelser, bl.a. ved Pindborg øst for Ulfborg og ved Bro syd for hovedvejen ved Fjand. Iagttagelserne er dog for usikre til at blive fremlagt, før der gøres yderligere fund, eller mindre udgravninger har afklaret pladsernes struktur.

Ebbensgård (11)

Godt 1 km øst for Ulfborg Kirke ved Ebbensgård fandt vi spor af mindst 20 gruber, et par mulige grubehuse, svage spor af 7-8 hustomter sandsynligvis fra yngre jernalder samt mindst én hustomt, som så ud til at være fra sen vikingetid eller tidlig middelalder (fig. 21 og fig. 22).

Det drejer sig om et ca. 6 meter bredt hus uden huller til indre tagbærende stolper. På markerne er der også spor af højryggede agre. Sporene strækker sig over tre marker både nord og syd for hovedvejen mellem Ulfborg og Holstebro.

Figur 21: Den nordlige del af området ved Ebbensgård. Her er spor af mange gruber og højryggede agre. Nord nedad. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

I samme område skal den gamle præstegård have ligget, efter sigende dog længere mod øst. Ved en mindre udgravning i efteråret 2010 blev der fundet rester af en nedbrændt landsby. Her var masser af anlægsspor.

Rester af en brønd og dele af en 5 m bred og mindst 16 m lang hustomt uden huller til indre, tagbærende stolper blev udgravet. Der fandtes flere lerkarskår, som daterer bebyggelsen til første halvdel af middelalderen. Hele området var dækket af et brandlag med rødbrændt ler og trækul.

Figur 22: Den sydlige del af området ved Ebbensgård. Spor af mindst en hustomt fra vikingetid eller tidlig middelalder ses i forgrunden mellem de højryggede agre. Prøvegravningen foregik i det lyse parti i marken over vejen. Nord opad. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

Kast Bro (12)

På det strategisk vigtige sted ved Kast Bro, hvor landfærdslen mellem det nuværende Husby og Staby har krydset en af de smalleste passager i det indre farvand mellem Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, har vi fundet spredte spor i et par marker på vestsiden af sundet (fig. 23).

Det er ikke overvældende, hvad der er at se, fordi markerne har store grønne partier. Omkring ti grønne pletter med en diameter på 2-3 m samt flere andre spor efter gruber er synlige.

Ved en mindre prøvegravning i efteråret 2011 viste det sig, at i det mindste en af gruberne var en stenforet brønd fra omkring 1500, altså slutningen af middelalderen.

Figur 23: I området ved Kast Bro er spor af den senere udgravede brønd synlige til venstre for gården til højre i billedet.Formentlig er det lignende brønde, man ser spor efter flere steder i marken i forgrunden. Nord opad. (Foto: Lis Helles Olesen 28. juni 2009)

Fjand (13)

I 1992-93 blev der fra luften fundet aftegninger af en tørvebygget gårdtomt fra middelalderen. På billedet ser man spor af husets vægge, skillerum og indgang. Desuden er diget, der har omkranset gårdspladsen syd for huset, også synligt (fig. 24). Ved den efterfølgende udgravning i 1994-95 viste det sig, at gården havde været i brug fra ca. 1200 til ca. 1350.

Modsat tidligere sædvane havde der været beboelse mod øst og stald mod vest. Husets østdel har været ombygget. Der var ikke adgang mellem øst- og vestdelen af huset, så begge afdelinger havde egen indgang. Østdelen har været opdelt i to mindre rum på et tidspunkt, og der fandtes rester af en bageovn og flere ildsteder i denne del af huset.

I slutfasen har huset været 26 m langt og 4,5-5 m bredt. Skår af middelalderlige kuglepotter og kander, hvæssesten og genstande af jern, bly og bronze fandtes ved udgravningen. En overraskelse var det, at en lille skat med €fl tyske og to engelske mønter var nedgravet i huset engang mellem 1330 og 1350. Søgegrøfter og luftfotos viste, at der ligger flere gårde af samme type i området.

Allerede i 1959, da landevejen blev rettet ud, fandt lærer Jørgen Hanssen ca. 150 m nord for den omtalte gårdtomt rester af fem middelalderlige hustomter fra 11-1200-årene. Senere er i dette område fundet yderligere to hustomter.

Så her har vi en lille landsby med mindst syv bygninger, hvoraf de fem er med beboelse. Udstrækningen kendes ikke. I Fjand har der altså ligget to adskilte gårdsamlinger med ca. 150 m mellemrum i første halvdel af middelalderen. Det kan ikke siges med sikkerhed, om bebyggelserne har fungeret samtidigt, eller delvis samtidigt, eller om de har afløst hinanden.

Desuden er der i nærheden af den sydlige bebyggelse fundet yderligere mindst tre andre hustomter. I 1970 havde en af luftfotoarkæologiens pionerer J.K.S. St. Joseph fra England nemlig overfløjet området og fundet tre bevarede hustomter med tørvevægge i et udyrket område, som i dag er fredet. Måske er der tale om middelaldergårde, men de kan også være langt yngre, da man i det vestlige Jylland brugte tørv til husbyggeri langt op i 1800-tallet.

Figur 24: Omridset af den middelalderlige gård ved Fjand er synligt midt i billedet. Vægge, skillerum og dige omkring gårdspladsen ses som lyse partier, hvor kornet vokser fint i resterne af den gamle tørveopbygning. Husets indre, indgangen til det ene rum og gårdspladsen viser sig som mere grågrønt, fordi kornet gror dårligere her, hvor flyvesand engang for længe siden har lejret sig i læ af rester af tørvemurene. Lidt oven for hustomten til højre er et stort rundt parti, som kan være en brønd, der har hørt til gården. Nord opad. (Foto: Palle Eriksen 3. august 1993)

Andre fund fra middelalderen

Fra middelalderen har vi kun en enkelt bebyggelse, som er fundet ved udgravning og ikke ved luftrekognoscering. Det drejer sig om lokaliteten Nistrup (20).

Nord for gården Nistrup er der fundet en stjert, som er en slags hank til et lerkar, der stammer fra slutningen af middelalderen. Ved anlæggelse af en cykelsti i 2010 er der umiddelbart syd for gården afdækket skelgrøfter i to faser.

Fra udgravningen stammer randskår af både et halvkuglekar og en kuglepotte. Her ligger formentlig rester af en bebyggelse fra sen vikingetid eller tidlig middelalder. Bebyggelsernes beliggenhed i undersøgelsesområdet

Bebyggelsernes beliggenhed i undersøgelsesområdet

Vikingetid

Vi har taget et langt skridt i forsøget på at få overblik over vikingetidsbebyggelsen langs den sydlige ende af Nissum Fjord. I de fire sogne er der fundet seks sikre vikingetidslokaliteter fra luften (1-5 og 10) og endnu mindst fire mulige (6-9).

Desværre har vi ikke kunnet undersøge de fire endnu. Det var en overraskelse for os, at vi kunne opdage ikke mindre end tre vikingetidsbebyggelser i Ulfborg sogn inden for en radius af 5 km fra det middelalderlige Vosborg. Foruden bebyggelserne fundet ved luftrekognoscering er der som omtalt fundet en bebyggelse ved udgravning, nemlig Øby, og muligvis en anden ved Fjand.

Det skal pointeres, at vikingetiden strækker sig over godt 300 år, og at alle bebyggelser ikke nødvendigvis har eksisteret samtidig. Som regel er der dog stor områdekontinuitet gennem jernalder og vikingetid, således at bebyggelsen flytter rundt inden for et afgrænset ressourceområde. Men netop i dette område, hvor stormfloder og sandflugt ofte har ændret landskabet og livsbetingelserne, har bebyggelserne muligvis en større mobilitet end længere inde i landet.

Det springer i øjnene, at de fleste bebyggelser ligger tæt ved eng og fjord. Det gælder både Åhus, Staby, Kyttrup, Hage og Øby (fig. 7). De frugtbare enge med gode muligheder for at skabe rigeligt foder til dyrene er af grundlæggende betydning for placeringen af disse bebyggelser. Men den umiddelbare adgang til vandet er også afgørende både med hensyn til fiskeri og sejlads.

Andre fænomener kan have haft betydning for lokaliseringen. En formodning vi netop har med Åhus-bebyggelsen, som ligger, hvor landfærdsel og vandfærdsel krydser hinanden. Som tidligere nævnt har nyere undersøgelser påvist, at det engang har været muligt at sejle mellem Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Præcist hvornår denne sejlrute har været åben, er vanskeligt at afgøre.

Men med vikingetidsbebyggelserne i de kringlede vige ved bredning og sund er det mere end sandsynligt, at farvandet mellem fjordene var åbent i vikingetiden, og at man benyttede sig af en mere rolig sejlrute, hvor det var muligt at undgå Vesterhavet.

Bebyggelsen syd for Skærum Mølle er trukket lidt tilbage i forhold til eng og fjord. På luftfotografierne fornemmer man, at bebyggelsen ligger langs et øst-vest-gående vejforløb, der ikke sigter mod det nuværende overgangssted over Storåen, men snarere ud mod deltaet, hvor det var lettere at passere, før der blev bygget bro over åen. Sådanne deltaveje kendes blandt andet fra kort fra 1700-tallet, også her ved Storåens udløb (fig. 25).

Figur 25: På dette udsnit af et kort fra slutningen af 1700-tallet er indtegnet en gammel vej, der forløber helt ude i Storåens delta vest for Nørre Vosborg. Lignende deltaveje kendes blandt andet fra Skjernåens delta.

Vejen ud mod deltaet kan have gået ud over næsset, som Nørre Vosborg ligger på i dag, eller det næs, der ligger nord for. Mod øst kan man på terrænmodellen stadig ane de gamle hulveje på begge sider af Lilleåen lige vest for Øgelstrup.

De forholdsvis mange detektorfund og beliggenheden kan måske antyde, at Skærum-bebyggelsen har haft en handelsmæssig funktion ud over den almindelige landbrugsøkonomi. Med den rige kvindegrav in mente forestiller vi os, at mindst en af gårdene i bebyggelsen må have været særlig stor og velhavende.

Den sidste af de daterede bebyggelser er Nørre Vium/Hvolby. Den ligger, som de fleste indlands vikingetidsbebyggelser, på et plateau ud mod et mindre vandløb. Alt i alt synes stedet velegnet til en almindelig landbrugsøkonomi, men beliggenheden giver også mulighed for anlæggelse af en vandmølle, og desuden får stednavnet Vium os til at overveje, om stedet har haft en særlig religiøs karakter.

Endnu har vi ikke fundet vikingetidsbebyggelser nord for Storåen i nærheden af Nissum Fjord.

Bebyggelsestæthed afhænger af områdets ressourcer

Bebyggelserne ligger tæt i forhold til, hvordan vi normalt opfatter vikingetidens bosættelser i Vestjylland. Det har været en gængs opfattelse, at der kun er én vikingetidslokalitet i hvert sogn.

Så enten viser de intensive overflyvninger, at området er usædvanligt rigt, eller også vil der ved koncentreret luftrekognoscering andre steder ligeledes dukke mange nye vikingetidslokaliteter op. Det drejer sig snarest om en kombination af de to forklaringer.

Selvfølgelig afhænger bebyggelsestætheden først og fremmest af områdets ressourcer.

Som det ser ud nu, er der særlige områder, hvor vikingebebyggelserne ligger forholdsvis tæt, og så er der de knapt så frugtbare sogne længere inde i landet, hvor der kun findes én til to vikingebebyggelser.

Området omkring sydenden af Nissum Fjord er et sådant særligt område med mange bebyggelser på grund af de naturgivne ressourcer med de frodige græsningsarealer, den direkte adgang til fjorden og havet, overgangsstedet over Storåen og måske et religiøst område ved Nørre Vium i Hvolby. Områdets økonomiske potentiale dokumenteres også af senere middelalderlige kilder.

Nævnes kan det også, at både Husby, Sønder Nissum, Staby og Ulfborg kirker omkring 1350 betalte afgifter, som var over gennemsnittet for kirkerne i Hardsyssel – det gamle Ringkøbing Amt. Det kan vidne om større landbrugsproduktion i området, men andre faktorer spiller også ind.

Hele tre vikingetidsbebyggelser i ét og samme sogn kender vi indtil videre kun et sted mere i det tidligere Ringkøbing Amt – nemlig i Gudum sogn. De to senest tilkomne i dette sogn er fundet ved luftrekognoscering, mens bebyggelsen ved Gudum Kirke blev opdaget ved udgravning i forbindelse med udvidelse af kirkegården i 1998.

Vi er på den fede lerjord, som giver et godt grundlag for en tæt bebyggelse. Men bebyggelses- og sognenavnet Gudum, som betyder ‘gudernes hjem’, har ganske givet også en betydning for koncentrationen af vikingetidsbebyggelser.

Med den korte afstand mellem daterede bebyggelser i nogle områder ved Nissum Fjord får vi indtryk af, at der er mangler i bebyggelsesbilledet andre steder i landskabet. Hvor bebyggelserne ligger tæt, er der mellem 2,5 og 3,5 km mellem dem, dog med Øby og Åhus som undtagelser. Meget usædvanligt er der kun 1,5 km’s afstand mellem de to.

10-11 bebyggelser, hvis teorierne holder stik

Hvis det holder stik med en afstand på mellem 2,5 og 3,5 km mellem vikingetidslokaliteterne, som det generelle billede ser ud til at tegne sig, så er der plads til en bebyggelse omkring Nyborg og Nørre Bundgård, hvorfra vi dels har et skålformet spænde og en mulig vikingetidsbebyggelse.

Ligeledes mangler der en bebyggelse både omkring Sønder Nissum og Husby, hvor vi ved Sønder Nissum har en mulig lokalitet. Om der også er plads til en ved Udstrup er nok tvivlsomt. Måske har vi kun en bebyggelse, der er lidt ældre end vikingetid her.

Hvis vi følger mønstret fra de fleste andre vikingetidsbebyggelsers beliggenhed, vil det være naturligt, at den manglende bebyggelse ved Sønder Nissum ligger lidt længere mod øst ud til enge og fjord i nærheden af, hvor gården Glistrup ligger i dag.

Stednavnet bestående af mandsnavnet Glim og endelsen torp – begge fra vikingetiden – kan måske underbygge denne formodning. Hvis vi har vikingetid heromkring, må bebyggelsen ved Sønder Nissum være fra yngre jernalder.

Bebyggelsen ved Brink ligger meget tæt på vikingetidslokaliteten ved Staby Kirke, og må snarere opfattes som en forgænger for Staby-lokaliteten.

Ved Kast, hvor vandvej og landvej krydser hinanden, troede vi, at vi havde fundet en mulig vikingetidsbebyggelse fra luften. Ved prøvegravningen blev det til en landbebyggelse fra slutningen af middelalderen.

Samlet set kommer vi op på mindst 10 til 11 vikingebebyggelser i området, hvis teorierne holder stik.

Flere mulige grave

Til slut skal gravene nævnes kort. Vi kender blot det ene gravfund ved Grydehøj fra vikingetiden. Gravene fra vikingetiden er vanskelige at finde, da langt de fleste formentlig har ligget i små lave gravhøje, som for længst er udjævnede ved pløjning. Dem finder vi næppe heller fra luften.

Der er endnu en mulig grav ved Nyborg. Ved Skærum er den tilhørende bebyggelse nu fundet. Ved Nyborg har der sikkert nok også ligget en bebyggelse i nærheden. Den har vi, som omtalt, ikke fundet endnu – måske er det den mulige lokalitet ved Nørre Bundgård.

Vi har heller ikke gjort fund på de steder, hvor navneforskeren Peder Gammeltoft har gjort os opmærksom på marknavne, som kan dække over nedlagte bebyggelser fra vikingetid. Alt i alt er vi alligevel ved at få styr på vikingetidens bebyggelsesmønster, og vi har fået indtryk af et frugtbart område med mange bebyggelser i vikingetiden – ja, sikkert også fra før denne tid.

Alt tyder på, at der er tale om solide, velbjergede gårde, som har dannet grundlaget for, at borge som Vosborg og Fjandhus og hovedgårde som Svendsholm opstod i området. I materialet er det alligevel vanskeligt at udpege direkte forgængere for de enkelte herregårde, og vi har ikke været heldige at finde spor efter specielle bygninger eller særligt store hustomter, som kan afsløre storgårde.

Skærum er dog et godt bud på en forgænger for Vosborg, og det er påfaldende med tre så tæt beliggende vikingetidsbebyggelser omkring Vosborg. Måske er der en forbindelse mellem Hage og det senere Fjandhus, og ved Udstrup er der muligvis kontinuitet langt tilbage i tiden, dog indtil videre uden vikingetid og tidlig middelalder.

Den mest spektakulære vikingetidsbebyggelse er indtil videre Åhus. Her spejder man imidlertid forgæves ud i landskabet efter en middelalderlig storgård. Der er således stadig mange udfordringer at tage op.

Vi ved også, at der helt sikkert er mere at hente derude endnu, selvom havet har ædt en god bid af kysten – nok omkring en kilometer siden vikingetiden, og sandflugt, store plantager og nye bebyggelser skjuler en del for os. Det skal vi ud at have fat i de kommende år ved flere flyvninger og supplerende udgravninger, så vi efterhånden får samlet flere og flere brikker i puslespillet om vikingetidens bosættelse ved fjorden.

Middelalderen er ikke så let at lokalisere

For middelalderens vedkommende er det vanskeligere at få et overblik, da gårdene efter vikingetiden formentlig splittes op på mindre enheder, og disse bebyggelser er ikke så nemme at lokalisere.

Vikingetidsbebyggelserne afslører sig ofte fra luften ved de nedgravede grubehuse, som langtfra er så almindelige i middelalderen.

I stedet skal vi lede efter tørvevægsgårde som dem ved Fjand i områderne nær kysten.

Men de vil som oftest være helt udpløjede, måske bortset fra stolpehullerne til de tagbærende stolper. Spor af fem stolpehuller i en kornmark er dog vanskelige at bestemme som en hustomt fra middelalderen.

Vi har fundet et par mulige, som ikke er omtalt nærmere her.

Brønde, som vi fandt ved Kast Bro, kan også afsløre middelalderbebyggelser. Brønde ligner dog i mange tilfælde grubehuse fra luften, og de kan ikke dateres nærmere uden udgravning. Længere inde i landet skal vi kigge efter stolpebyggede hustomter, som dem vi fandt ved Ebbensgård.

Luftarkæologien er fuld af overraskelser

Måske bliver vi dygtigere til at forstå sporene efter skelgrøfterne, der i mange tilfælde har omgivet middelaldergårdene. For det er helt sikkert, at der er mange gårde endnu, som vi ikke har fundet. Og luftfotoarkæologien er fuld af overraskelser.

En dag dukker det uventede op, som det skete den julidag i 2006, da borgbanken ved Fjandhus pludselig afslørede sig i græsmarken (se fig. 2). Og så får vi lige et spark bagi, og forskningen får noget nyt at kaste sig over.

Kun fire nedlagte middelalderbebyggelser er det lykkedes at lokalisere. Fra navnestoffet og skriftlige kilder har vi kendskab til mange samlinger af gårde, der går tilbage til middelalderen, som for eksempel de fire sognebyer Ulfborg, Husby, Nissum og Staby, og mange gårde som for eksempel Gadegård, Pradsgård, Holm, Brink, Nistrup, Kyttrup og Øgård.

Men vi kender dem ikke arkæologisk og ved ikke, om de oprindeligt lå på samme sted som i dag, og vi ved ikke, hvor længe de har eksisteret. Og dog har vi måske alligevel fat i flere af dem, som det fremgik under den foregående beskrivelse af lokaliteterne.

Historien om de kendte middelalderbebyggelser fra de skriftlige kilder og studier af de middelalderlige kirker vil uden tvivl kunne kaste nyt lys over emnet. Men den opgave ligger uden for rammerne af dette kapitel.