Det er for eksempel inden for udledninger og affald, at virksomhederne har opnået resultater. (Foto: Colourbox)

Reguleringer som skatter og afgifter får danske industrivirksomheder til at tage grønne initiativer. Med andre ord er det lovgivningen og frygten for ikke at være konkurrencedygtig, der motiverer virksomhederne til at belaste miljøet mindst muligt.

Virksomhederne har især rykket på initiativer og opnået resultater af forbedret arbejdsmiljø samt reduktioner i ressourceforbrug, affald og udledninger. Alle områder, hvor der har været lovmæssige krav eller øgede afgifter.

Undersøgelse over 12 år

John Parm Ulhøi og Henning Madsen har forsket i miljøledelse i mange år og har et helt unikt indblik i hvilke faktorer, der gør sig gældende, når virksomheder tager tiltag, der gavner klima og miljø.

De to professorer fra forskningscentret CORE ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har hvert fjerde år siden 1995 og frem til 2007 undersøgt miljøledelse hos 500 danske og tilfældigt udvalgte industrivirksomheder med mindst ti ansatte. Forskerne har både undersøgt, hvad der påvirker virksomhederne til at tage miljømæssige initiativer, ligesom de har undersøgt, hvad virksomhederne så konkret gør og hvilke resultater, de har opnået.

Virksomhederne, der har varieret fra gang til gang, har bl.a. vurderet en lang række interessenters indflydelse på deres beslutning om at tage miljøinitiativer. Ud over lovgivning er det for eksempel banker, forbrugere, aktionærer og erhvervsnetværk. Undersøgelsen viser bl.a., at virksomhederne kun i ringe grad anser for eksempel banker og forsikringsselskaber for at påvirke deres miljøtiltag.

Ingen krav til virksomheder

Henning Madsen anerkender, at virksomhederne tilgodeser miljø og klima bl.a. ved at reducere vand- eller energiforbruget. Og han har forståelse for, at virksomhederne er miljøbevidste, hvis det giver en økonomisk gevinst og styrker konkurrenceevnen - ikke mindst set i lyset af den økonomiske krise.

»Det er helt naturligt, at virksomhedsledere bliver mere bundlinjefokuserede under konjunkturmæssige afmatninger. Virksomhederne skal tjene penge. Men de mere langsigtede miljøinitiativer, det, der koster, og som skal tjenes ind over en længere årrække, er virksomhederne ikke kommet videre med, fordi det ikke umiddelbart smitter positivt af på bundlinjen. Det er et spørgsmål om, hvad der driver dem, og hvem der har førertrøjen på. Virksomhederne bliver ikke stillet over for krav fra andre sider, der kan sætte en sneboldeffekt i gang og resultere i flere miljøinitiativer,« fastslår han.

Han peger på, at kravene kunne komme fra f.eks. banker eller fra branche- eller forbrugerorganisationer, leverandører eller distributører. Eller fra konkurrenter, der får succes med at gå en mere klimavenlig vej.

Han tilføjer ydermere, at når lovgivningen i høj grad driver værket, er det også op til politikerne at tage teten og indrette lovgivningen bedst muligt.

Fremgang at spore

Selvom det er en beskeden stigning, så viser undersøgelsen dog, at danske industrivirksomheder fra 2003 til 2007 i højere grad har fået øjnene op for, at de selv påvirker både klima og miljø.

»Hvis tendensen holder, så forventer vi at se en stigning i antallet af resultater også. Men det kræver, at de initiativer, der bliver sat i gang, reelt bliver til noget,« fastslår Henning Madsen, der sammen med John Parm Ulhøi har planer om at fortsætte undersøgelsen i 2011.

Forskerne fremhæver desuden de danske myndigheders kontakt til erhvervslivet:

Sammenlignet med andre lande er Danmark et foregangsland, når det handler om forholdet mellem virksomheder og myndigheder. Hvor der tidligere var tale om en kontrolforanstaltning, går myndighederne i dag i langt højere grad i dialog med virksomhederne og får derfor en mere rådgivende funktion. Det ser man ikke i andre lande

- Professor Henning Madsen

»Sammenlignet med andre lande er Danmark et foregangsland, når det handler om forholdet mellem virksomheder og myndigheder. Hvor der tidligere var tale om en kontrolforanstaltning, går myndighederne i dag i langt højere grad i dialog med virksomhederne og får derfor en mere rådgivende funktion. Det ser man ikke i andre lande,« lyder det fra Henning Madsen

Opråb til forskere

De to professorer har også sat gang i en række initiativer, som de håber, provokerer og inspirerer forskningskolleger rundt omkring i verden. Som gæsteredaktører på et anerkendt internationalt tidsskrift, Buisness Strategy and the Environment, har de sat fokus på miljøledelse, ligesom de er med til at planlægge en stor konference i Chicago til august - i samarbejde med australske forskere. For der er virkelig brug for en saltvandindsprøjtning til forskningsmiljøet, mener Henning Madsen.

»Overordnet set er der ikke sket en udvikling inden for miljøledelse de sidste mange år. Forskningen - og virksomhederne - er stagneret, hvilket vores undersøgelse også indikerer, og det vil vi gerne gøre noget ved. Men nye forskningstiltag kan måske udvikle nye rammer og redskaber for virksomhederne, så de opnår bedre resultater på miljø- og klimaområdet,« siger han.

De to professorer fremlagde deres forskningsresultater på den internationale klimakonference, Beyond Kyoto, der blev holdt på Aarhus Universitet fra den 4. til den 7. marts.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet