Det Frie Forskningsråd skifter navn og får nye opgaver
Kilde: 
01 juli 2017

Det Frie Forskningsråd skifter navn til Danmarks Frie Forskningsfond som følge af en ny lov, der træder i kraft i dag, 1. juli 2017.

Det skriver nynavngivne Danmarks Frie Forskningsfond i en pressemeddelelse.

Siden 2004 har Det Frie Forskningsråd haft til opgave at finansiere den frie forskning i Danmark inden for alle videnskabelige områder - baseret på forskernes egne idéer. Den opgave viderefører Danmarks Frie Forskningsfond.

Den nye fond skal også varetage cirka 400 årlige forskningsfaglige rådgivningssager.

Nyt er også, at fonden kan finansiere forskning inden for tematisk afgrænsede områder.

»Vi løfter gerne programmer til tematisk forskning med samme ekspertise og med et skarpt blik for kvalitet, men fondens uomtvistelige kerneopgave er den frie forskning, for vi skal kunne tilbyde forskere et sted, hvor man kan få støtte til forskningsidéer for små midler,« siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen i pressemeddelelsen.

Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 20. april 2017.

pmd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.