Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Lønforskel kan skyldes kvinders angst for konkurrence
24. januar 2011 kl. 11:39 14 kommentarer
Hvis lønnen er afhængig af, hvor effektiv man er i forhold til sine kollegaer, så vælger et stort flertal af kvinder at styre langt uden om jobbet. Danske forskere mener dog ikke, at det forklarer lønforskellene på mænd og kvinder.
Forskning fra University of Chicago antyder, at mænd muligvis tjener mere i løn end kvinder, fordi mænd i højere grad opsøger job med høj kollegial konkurrence, mens kvinder foretrækker en fast løn, der ikke er til forhandling, som for eksempel job i sundhedsvæsenet. (arkivfoto: Colourbox)
Mænd tjener muligvis generelt mere i løn end kvinder, fordi mænd i højere grad opsøger job med høj kollegial konkurrence, mens kvinder foretrækker en fast løn, der ikke er til forhandling.
Det konkluderer professor i økonomi John List fra University of Chicago, og forsøget kan måske forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark.
I et forsøg oplyste han godt 7000 mænd og kvinder, der havde søgt to stillinger, at en lille del af lønnen var baseret på en præstationsbonus.
Det fik kvinderne til at falde fra i stor stil, selv om den sikrede grundløn faktisk var højere end normallønnen for en tilsvarende stilling, og bonussen derfor netop blot var en ekstra bonus oven i.
»Når en del af lønnens størrelse afhang af en individuel konkurrencebaseret præstation, så var mænd 94 procent mere tilbøjelige til at søge jobbet end kvinder,« siger John List.
John List mener, at forklaringen kan være vores socialisering i barndommen, hvor mænd i langt højere grad bliver tilskyndet at konkurrere, og at kvinders manglende konkurrencementalitet kan være årsag til lønforskelle.
Ingen lønforhandling i det offentlige
Det ville passe godt til danske forhold, hvor hovedårsagen til, at mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder, er, at hele 72 procent af offentligt ansatte er kvinder.
Fakta
GRATIS NYHEDSBREV
Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev - og vind fede præmier
Heraf arbejder 51 procent af kvinderne mindre end 37 timer om ugen, hvilket naturligt sænker kvinders gennemsnitsløn, hvorimod flere mænd end kvinder i både det private og offentlige er chefer, hvilket naturligt hæver mænds løngennemsnit.
En af forskellene på det offentlige og private er, at lønnen i det offentlige bygger på kollektive aftaler, mens lønnen i det private dybest set er alles kamp mod alle om den sum penge, der er til rådighed til løn på arbejdspladsen.
Dermed ville John List måske forklare overrepræsentationen af kvinder i det offentlige med, at de, der er på sikker afstand af de individuelle lønforhandlinger og den præstationsbestemte løn som kvinderne, flygter fra i hans undersøgelse.
»Der er store grupper af offentlig ansatte, der aldrig kommer til en individuel lønsamtale,« bekræfter professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der i øvrigt heller aldrig selv har forhandlet løn
»Generelt kan man sige, at kvinder er mere skeptiske over for nye lønsystemer og mere kollektivt orienterede end mænd,« siger hun.
Hendes kollega fra Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen er både enig i Anette Borchorst umiddelbare skepsis til den amerikanske undersøgelse og i, at kvinder generelt holder sig væk fra individuelle lønsamtaler, hvor ens personlige lønforhøjelse i sagens natur går ud over kollegaernes potentielle lønstigning
»Kvinder er generelt mere solidarisk indstillet og har en større kollektiv bevidsthed end mænd, mens mænd er langt mere konkurrenceorienterede. Derfor er kvinder ikke interesserede i, at alt skal ud i konkurrence, hvor man vinder på bekostning af andre,« siger Henning Jørgensen.
Hvor stor er lønforskellen?
Fakta
Både Anette Borchorst og Henning Jørgensen taler om en generel lønforskel mellem mænd og kvinder på 18-20 procent.
En stor del af den lønforskel er dog helt naturlig. Lønkomissionen fastslog sidste år, at når man tager højde for forskelle som arbejdstid, uddannelseslængde, anciennitet og arbejdsopgaver, så er forskellen på mænd og kvinders løn helt nede på 0-3 procent i det offentlige.
Det skinner dog igennem, at de to arbejdsmarkedsforskere mener, at kommissionens arbejde lader noget tilbage at ønske.
»Uanset hvor meget man renser tallene, så bliver der ved med at være en uforklarlig lønforskel tilstede,« siger Anette Borchorst.
Henning Jørgensen taler om, at kommissionens arbejde byggede på fire forskellige metoder til udregning af løn, og i tre af metoderne var det tydeligt, at kvinder tjente mindre.
Han har ikke nogen forklaring på, hvad det skyldes, da han mener, der mangler valid forskning.
Men Anette Borchorst har en teori om, at da lønniveauet for en lang række fag blev fastlagt i slutningen af 60'erne, blev kvindernes arbejde stadig betragtet som et supplement til det egentlige arbejdsmarked, hvorfor deres arbejde blev værdisat lavere.
Generelt kan man sige, at kvinder er mere skeptiske over for nye lønsystemer og mere kollektivt orienterede end mændDet kan være forklaringen på, at kvindefag i det offentlige aflønnes lavere end andre fag i det offentlige, hvor medarbejderne har en tilsvarende uddannelseslængde.
Dyr lønstigning
Men måske er forklaringen på lønforskellen langt mere konkret.
Nemlig hvor mange penge samfundet har til rådighed. I bogen "Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt" undersøger journalisten Leny Malacinski, om der er ulige løn i Danmark for lige arbejde.
Efter samtaler med forskere og gennemlæsning af en lang række rapporter og afhandlinger kommer hun frem til, at mænd og kvinder i samme stillinger får det samme i løn. Det velkendte problem er, at arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt og deraf lønforskellen, og når 72 procent af offentlige ansatte er kvinder, så vil det være næsten uforståeligt dyrt at hæve lønnen, selv om over halvdelen er på deltid.
I bogen siger ligelønskonsulent i LO Jette Lykke med henvisning til sosuassistenternes og sygeplejerskernes storstrejke i 2008:
»Prøv at forestille dig, hvor meget mere vi skulle betale i skat, hvis man skulle give en lønforhøjelse på 12 procent til ansatte i den offentlige sektor. Problemet er, at kvinderne ikke kan tage deres arbejdskraft hen i den private sektor. Kvindefagene har ikke et alternativt arbejdsmarked.«
Henning Jørgensen er enig i, at det ville koste samfundet en hel del at hæve lønnen i kvindefag, selv om han ikke nødvendigvis mener, at det forklarer lønforskellen.
»Det er klart, at hvis samtlige 600.000 kvinder, der er ansat i kommunerne, skulle have en lønforhøjelse på 10 procent, så ville det være en enorm skatteinddragelse, der skulle dække det. Den offentlige sektor er så løntung, at de kommunale budgetter ikke kan klare en lønstigning til store personalegrupper,« siger han.
De steder i det offentlige, hvor der er såkaldt decentral løn, som betyder, at noget af lønnen forhandles på plads decentralt, har mænd hevet større lønstigninger hjem end kvinder.
Om undersøgelsen
John List ville undersøge, hvorfor kvinder tjener mindre end mænd i sammenlignelige jobfunktioner.
»Nogle mener, at lønforskellene skyldes diskriminering, eller at kvinder bruger længere tid på barselsorlov. Andre mener, at mænd er langt mere tiltrukket af konkurrence end kvinder, og det forklarer forskellene,« siger John List.
For at undersøge det sidste konstruerede List to jobopslag.
I det ene opslag søgte man en administrativ medarbejder, som er det mest almindelige job i USA, der skulle skrive rapporter baseret på nyhedshistorier. Det andet job var på en sportsredaktion, hvor der skulle skrives rapporter om sportsbegivenheder. Når folk henvendte sig på jobbene, fik de yderligere information om lønnen. Nogle fik at vide, at lønnen var 15 dollars i timen, andre at den var 13,5 dollars i grundløn og 3 dollars i bonus afhængig af præstationen. En anden model var en grundløn på 12 og en bonus på 6 dollars, og endelig var der en model, hvor bonus blev udregnet på baggrund af arbejde i hold.
I første omgang var der 6799 ansøgere. Efter lønsystemerne blev oplyst var tallet reduceret til 1566 kvinder og 1136 mænd. Dermed faldt 4097 ansøgere fra, da de hørte om lønmodellen. Derfor kommer List frem til, at mænd var 94 procent mere tilbøjelige til at blive ved at søge, efter de hørte om den præstationsbestemte løn.
Forskellen blev dog reduceret i den stilling, hvor man ikke var helt overladt til sig selv og egne evner, men hvor bonussen var baseret på en holdpræstation. Forskerne opdagede også, det generelle lønniveau i den by, kvinden kom fra, spillede en rolle i deres villighed til at søge et job med præstationsbaseret løn. I byer, hvor den almindelige løn for samme stilling lå på omkring 10 dollars, og dermed væsentligt under den sikrede grundløn, søgte kvinderne i stor stil. Men i de byer, hvor den almindelige løn var 13 dollars i timen, og dermed stadig mindre end den sikre grundløn i flere af modellerne, var der alligevel færre kvinder, der søgte de præstationsbaserede job.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
slutning/tilfoejelse:
Det er selvfoelgelig generelle tendenser, der beskrives. Hvis man skal til at diskutere hvem der er hvad, saa er vi vaek fra essensen, nemlig at observere det der er, det der er som det er - Det er hvad det er - It is what it is!
Rettelse:
Maend kan saaledes taenkes at vaerende udvikliende sig fremefter(salgs-/praestationspraegede), hvor kvinder udvikler virksomhederne mere i bredden og den fundamentale soliditet og struktur (omsorg).
SV:SV:Ps. Mette Smidth
Jeg haaber ikke du har givet mig minus i forbindelse med dit foerste spoergsmaal, der jo aabentlys ikke forstaar hvad jeg forsoeger at formidle. Hvis du alligevel har givet minus, saa haaber jeg du laerer, at man goer sig selv til grin overfor sig selv, i saadan en situation, da man saaledes giver minus fordi man ikke forstaar...
Kære Carsten (mit efternavn staves Schmidt ;-))
Jeg holder mig helst fra vuderingsfunktionen, das jeg ikke mener den giver mening ved mindre man begrunder sin bedømmelse. Så nej, jeg har ikke givet dig minus - mit spørgsmål var ej heller retorisk eller med bagtanke og jeg kan i øvrigt sagtens genkende det du omtaler mht. kvindelige ledere, så det har måske noget med netop androgenniveau at gøre.
Jeg synes det er et interessant emne, især da jeg selv et par gange har været i netop situationen med skæv løn. Dog har jeg ikke oplevet den omtalte konkurrence ansatte og virksomhed imellem. Derimod har lønningerne fra ansættelsesstart blot oftest ligget højere til de mandlige ansatte og det eneste jeg kan pege på, er at disse muligvis har formået at sælge deres kompetencer til en højere pris - til jobsamtalen (det er sværere at indhente, når man først er startet "for lavt").
Kaere Mette Schmidt:
Naar nu kvinder i undersoegelsen vises at vaerende tiltrukket af fast loen og ikke praestationrelateret loen, saa kan man ogsaa saadan ret siimpelt drage forbindelser til, at maend er mere optaget af at vaere effektive end kvinder er det, eller ihvertfald er mere optaget af at blive beloennet for deres effektivt - sort paa hvidt. Kvinder taenker maaske som Yldiz Akodan, der paa sin blog paa jp.dk tidl. har udtalt om det at leve i et demokrati: "Man skal kraeve sin ret og yde i det omfang man kan" (laeg maerke til, raekkefoelgen hvori disse to ting naevnes, foerst faar man og dernaest skal man saa goere hvad man KAN (hvor meget er omfanget man kan yde?) Maend er nok i hojere grad i stand til, at adaptere eller tilpasse deres ur(kamps-)instinkt til, at kaempe for sin loen, hvorimod kvinder sikkert lever op til det de skal, men udover det, goer kvinder saa - generelt -meget mere? (det kan du som kvinde maaske svare paa?!)
Karrierekvinderne, som du ogsaa kan genkende, er mere istand til, at bruge testosteron fra adrenalinproduktion/-udvikling til at kaempe for at avancere paa DYNAMISKE KONTINUERLIGT FOREKOMM (-ENDE (!!!)) praestationer og ikke blot STATISKE KVALIFIKATIONER, der IKKE LOEBENDE MED FIRMAETS DAGLIGE UDVIKLING UDVIKLER SIG - MED (!!!) - FIRMAET. Firmaet udvikler sig maaske og har kvalificerede medarbejderere, men er det ikke at foretraekke, at firmaets medarbejdere udvikler sig og tilpasser sig firmaet i udviklingsprocessen og masske bedre endnu, er med til at forme firmaet, saaledes at integrationene mellem firma og medarbejdere bliver komplet eller bedst mulig? (Brug venligst ikke disse infomationer i forhandlingsoejemed, da sandheden altid bliver afdaekket foer eller siden, men gerne i udviklingsprocessen af at ikke blot tilpasse sig firmaets krav, men i hoej grad at tilpasse firmaets udvikling til SIN udvikling.... Hvordan lyder dette?
Lige en sidste observation herfra, foer bolden gives videre. Lobende med udviklingen, hvor mange naturlige farer idag ikke mere er eksisterende i naturen og i hverdagen (kriminalitet mm.) saa hviler kvinders hormonproduktion i samfundets arme (er altsaa idag meget mere mageligt, men kan i fred og ro udvikle sig paa mange andre niveauer i fred og ro), hvorimod maends (og nogle kvinders) testosteronproduktion i naturens aand, er helt fremme ved sansernes forresete train of awareness. Maend kan saaledes taenkes at vaere istand til at udvikle sig mere end kvinder.
Kan du se hvorfor jeg synes at ligeberettigelsen, vi i vesten har indfoert, er aarsagen til vor negaive udvikling i mange henseender?
SV:Ps. Mette Smidth
Jeg haaber ikke du har givet mig minus i forbindelse med dit foerste spoergsmaal, der jo aabentlys ikke forstaar hvad jeg forsoeger at formidle. Hvis du alligevel har givet minus, saa haaber jeg du laerer, at man goer sig selv til grin overfor sig selv, i saadan en situation, da man saaledes giver minus fordi man ikke forstaar...
Kære Carsten (mit efternavn staves Schmidt ;-))
Jeg holder mig helst fra vuderingsfunktionen, das jeg ikke mener den giver mening ved mindre man begrunder sin bedømmelse. Så nej, jeg har ikke givet dig minus - mit spørgsmål var ej heller retorisk eller med bagtanke og jeg kan i øvrigt sagtens genkende det du omtaler mht. kvindelige ledere, så det har måske noget med netop androgenniveau at gøre.
Jeg synes det er et interessant emne, især da jeg selv et par gange har været i netop situationen med skæv løn. Dog har jeg ikke oplevet den omtalte konkurrence ansatte og virksomhed imellem. Derimod har lønningerne fra ansættelsesstart blot oftest ligget højere til de mandlige ansatte og det eneste jeg kan pege på, er at disse muligvis har formået at sælge deres kompetencer til en højere pris - til jobsamtalen (det er sværere at indhente, når man først er startet "for lavt").
Ps. Mette Smidth
Jeg haaber ikke du har givet mig minus i forbindelse med dit foerste spoergsmaal, der jo aabentlys ikke forstaar hvad jeg forsoeger at formidle. Hvis du alligevel har givet minus, saa haaber jeg du laerer, at man goer sig selv til grin overfor sig selv, i saadan en situation, da man saaledes giver minus fordi man ikke forstaar...
SV:SV:simpel biologi
Testosteron udvikler muskler, der er godt til at praestere med, oestrogen udvikler fedt, der ikke er funktionelt for noget.
Hvad har fedt og muskler med lønforskelle at gøre?
Testoston er KAMP-hormon, det udvikles ogsaa i forbindelse med adrenalinproduktion, kampen for at praestere og praestere for hoejere loen. Det at ville og det at kunne.... kaempe, er hvad testosteron ogsaa udvikler.
"- men hvis lønforskelle kvinder og mænd imellem har noget at gøre med testosteron niveauet, ville man så ikke se et højere gennemsnitligt lønniveau for kvinder med forhøjet testosterontal (eller vice versa for en mand)?"
Kaere Mette, testosteron i kvinder forbindes oftest med adrenalinproduktion. Dvs. kvinder der er meget paastaalige, iltre', kampsoegende etc. har ofte stoerre testosteron SYNES alting at tyde paa. Det der kendetegner karrierekvinder, er ofte deres noget mere kyniske tilgang og kamplysten'-hed, i hoejere grad end "alm." kvinder. Man behoever ikke altid skulle have testresultater for at kunne gennemskue alting, alm. solid forstaaelesesudvikling til at kunne spotte hvad kendetegnene er paa forsk. tendenser kan, via KAOS-teorien, bruges til at finde sammenhaenge, det ellers ville koste FOR store resourcer til at finde frem til. Feks. Vaeksthormonmangel kan man ikke maale i kroppen, men bliver i boern med behov derfor konkluderet paa baggrund af, de symptomer boernene udviser paa manglende vaeksthormonproduktion.
SV:Biologien
Jeg citerer fra artiklen:
John List mener, at forklaringen kan være vores socialisering i barndommen, hvor mænd i langt højere grad bliver tilskyndet at konkurrere
Og jeg lægger mærke til at biologiens betydning ikke så meget som overvejes. Men mon ikke det forhold at drenge producerer mere testosteron end piger, og piger mere østrogen end drenge, og at forskellen er genetisk betinget, spiller en ganske stor rolle?
- men hvis lønforskelle kvinder og mænd imellem har noget at gøre med testosteron niveauet, ville man så ikke se et højere gennemsnitligt lønniveau for kvinder med forhøjet testosterontal (eller vice versa for en mand)?
Er det forhold overhovedet undersøgt?
SV:Biologien
Jeg citerer fra artiklen:
John List mener, at forklaringen kan være vores socialisering i barndommen, hvor mænd i langt højere grad bliver tilskyndet at konkurrere
Og jeg lægger mærke til at biologiens betydning ikke så meget som overvejes. Men mon ikke det forhold at drenge producerer mere testosteron end piger, og piger mere østrogen end drenge, og at forskellen er genetisk betinget, spiller en ganske stor rolle?
- men hvis lønforskelle kvinder og mænd imellem har noget at gøre med testosteron niveauet, ville man så ikke se et højere gennemsnitligt lønniveau for kvinder med forhøjet testosterontal (eller vice versa for en mand)?
En snegl på vej'n er tegn på regn
Men mon ikke det forhold at drenge producerer mere testosteron end piger, og piger mere østrogen end drenge, og at forskellen er genetisk betinget, spiller en ganske stor rolle?
Højst sandsynlig. Det særlige ved den omtalte undersøgelse er arbejdshypotesen: "Mænd tjener muligvis generelt mere i løn end kvinder, fordi mænd i højere grad opsøger job med høj kollegial konkurrence" - altså at den debatterede lønforskel skyldes arbejdstagernes indstilling til kollegial konkurrence. Den hyppigt anvendte diskriminationshypotese - altså at lønforskellen skyldes arbejdsgivernes indstilling til kønsdiskrimination - er vist aldrig forsøgt undersøgt. Hvad angår testosteronens betydning findes der undersøgelser, som tyder på, at testesteron gør kvinder mindre angste for at satse og damer mere retfærdige. http://www.forskning.no/artikler/2009/september/228183http://www.forskning.no/artikler/2009/desember/237084
Biologien
Jeg citerer fra artiklen:
John List mener, at forklaringen kan være vores socialisering i barndommen, hvor mænd i langt højere grad bliver tilskyndet at konkurrere
Og jeg lægger mærke til at biologiens betydning ikke så meget som overvejes. Men mon ikke det forhold at drenge producerer mere testosteron end piger, og piger mere østrogen end drenge, og at forskellen er genetisk betinget, spiller en ganske stor rolle?
Logik og muskler
Hvad har fedt og muskler med lønforskelle at gøre?
Muskler er en energireserve, der anvendes til at løfte tunge ting.
En myte ?
oestrogen udvikler fedt, der ikke er funktionelt for noget.
Efter sigende er fedt en energireserve, der især udnyttes af drengebørn.
SV:simpel biologi
Testosteron udvikler muskler, der er godt til at praestere med, oestrogen udvikler fedt, der ikke er funktionelt for noget.
Hvad har fedt og muskler med lønforskelle at gøre?
simpel biologi
Man kunne starte med at kigge paa det mest basale, nemlig forskellen mellem testosteron og oestrogen. Testosteron vaerende kamphuormonet vs. oestroegen vaerende "uderdanighedshormonet" eller den komplementaere del til testosteron. Testosteron udvikler muskler, der er godt til at praestere med, oestrogen udvikler fedt, der ikke er funktionelt for noget.