Annonceinfo

Løgnens sprog: Dit ordvalg afslører, om du lyver

ForskerZonenEn løgner kan afsløres på sit kropssprog, men også på sit sprog, har en amerikansk psykolog fundet ud af. Find ud, hvordan du formulerer dig anderledes, når du lyver.

James Pennebaker fortæller om 'lingvistiske løgnedetektorer' med udgangspunkt i den skandaleramte amerikanske politiker Anthony Wieners udtalelser i medierne i 2011.

Løgne fortælles i et særligt sprog. Det har psykologiprofessor James W. Pennebaker fundet ud af, ved at forske i tusindvis af løgne.

Når vi lyver, har vi færre detaljer med, bruger et mere udtalt følelsessprog og har færre referencer til os selv.

Her kommer en oversigt over løgnens sproglige vendinger og de mimiske mikroudtryk, de pakkes ind i. Og for nu at være ærlig: Artiklen - som oprindeligt er bragt på Kommunikationsforum - kan misbruges som en vejledning i at lyve mere effektivt.

Hvilken version er sand?

Dit ansigt og din kropsholdning afslører, om du lyver. Men ord og vendinger spiller også en betydelig rolle – både når man kommunikerer mundtligt og skriftligt.

I to sekvenser fortæller skuespilleren Elisabeth Von Rosen om samme episode på to forskellige måder. Kun den ene er sand. Læs transkriberingen her på siden. Hvilken version er sand?

I den falske tekst er der færre detaljer

Folk, der skriver sandt, bruger flere ord, bedre beskrivende ord og har flere detaljer med i teksten. Det er lettere at beskrive det, man virkelig har oplevet, end det man skal opfinde. 

Den falske historie savner naturlig autenticitet og dermed troværdighed. Detaljeringsgraden i en historie er ikke bare kendetegnet ved flere faktuelle detaljer, men også ved kompleksiteten i fortællingen.

Måske lyver denne kvinde. (Foto: Kforum)

Det er for eksempel en mentalt krævende opgave at lave indskudte sætninger, hvor man fortæller hvad man ikke gjorde eller ikke tænkte. Det er imidlertid meget normalt i en sand historie.

Falsk: Jeg fik min pung stjålet i dag.

Sand: Jeg fik min pung stjålet i morges. Jeg opdagede det klokken halv fem, da jeg kom fra arbejde, og ville købe mig en hapsdog ved pølsevognen.

I den falske tekst er der flere eksplicitte følelsesord

Når man har en virkelig oplevelse af eller erfaring med noget, forudsættes en række følelser implicit. Hvis ens far er død, siger man ikke, at man er meget ked af det. Det er underforstået, at man er det. En løgnagtig tekst vil derimod eksplicitere indlysende følelser.

Falsk: Vielsesringen lå i pungen, og det er både personligt krænkende, besværligt og følelsesmæssigt hårdt at miste den.

Sand: Jeg havde også min vielsesring i pungen. Nu håber jeg forsikringen dækker tabet.

I den falske tekst er der flere udsagnsord

Desto flere udsagnsord, der bruges i en tekst, desto mere refereres der til begivenheder, der sker her og nu. En falsk historie vil bestå af mange udsagnsord, fordi begivenheden opleves (læs: konstrueres) nu og her, mens den skrives.

Hvilken historie er den sande? (Tekster: Kforum)

En sand historie om begivenheder, der er sket for nogen tid siden, vil ikke blive fortalt som noget, der aktivt sker nu. En, der fortæller sandheden vil for eksempel sige: »Jeg vidste bedre end at gøre det…« hvorimod en løgner vil sige: »Jeg burde have vidst bedre end at gøre det.«

Falsk: Man kunne have sagt sig selv, at han ville tage den. Men nogle gange tænker man sig bare ikke om.

Sand: Jeg vidste, at det var dumt at friste svage sjæle på den måde. Men nogle gange tænker jeg mig bare ikke om.

I den falske tekst er der færre selvreferencer

Personlige stedord som ’jeg’ og ’mig’ er afslørende. Disse typer af ord peger direkte tilbage på fortælleren; de er selvrefererende. Dermed peger de på fortællerens følelser og oplevelser og dermed ejerskab over fortællingen.

Det modsatte gælder brugen af ordet ’man’. Den falske tekst er kendetegnet ved, at fortælleren ikke har et reelt ejerskab over fortællingen, da den i nuet bliver kunstigt konstrueret. Det manglende ejerskab viser sig i færre personlige stedord.

Falsk: Man burde jo have vidst bedre, ikke? At stå og vifte med penge i det offentlige rum, når der står en suspekt person bag ved en, er jo ikke for smart.

Sand: Jeg vidste jo egentlig bedre end at stå og vifte med alle de sedler i det offentlige rum.

I den falske tekst er der flere indre modsætninger
Oversigt over, hvilke ord og formuleringer der afslører løgnagtigheden i en tekst. Jo længere til højre i skemaet, jo mere sandt. Selvmodsigelser (discrepancies) og manglende brug af "jeg" (I-words) er typisk for løgne. Skemaet er hentet fra James Pennebakers bog ”The Secret Life of Pronouns”. (Grafik med hjælp fra Kforum)

Hvis løgneren fortæller en længere løgnehistorie, vil den højst sandsynlig på et tidspunkt vise sig som utroværdig, fordi der opstår indre logiske modsætninger.

Falsk: Jeg gik fra arbejde kl. 17 og handlede på vejen hjem… Jeg var hjemme cirka kl. 17 og begyndte at lave mad.

Sand: Jeg fik fri kl. 17. Jeg handlede på vejen hjem og begyndte at lave mad kl. 18.

I den falske tekst er der flere talefejl og ordsøgninger

Den sande historie handler om at trække kendt og hengemt viden og erfaring frem fra hukommelsen og blot beskrive, hvad man oplevede. Det er umuligt for en løgner, og løgneren vil derfor typisk lave flere talefejl og ordsøgninger.

Talefejl er for eksempel, når man udtaler eller bruger forkerte eller upassende ord i situationen. Ordsøgninger optræder, når man bruger flere øhh'er og længere pauser, hvor man søger efter det rigtige ord.

Falsk: Øhh, jeg tror nok, det var i sommer, nej i foråret, æhh, at jeg øhh, fik kattekillingen.

Sand: Vi fik kattekillingen i april måned.:

Løgnens mikroudtryk
James Pennebaker fortæller her om et af sine løgneeksperimenter.

Har man styr på ovenstående, sproglige løgnedetektor, mangler man at kunne styre sin krop og sit ansigtsudtryk. Psykologen Paul Ekman har forsket i såkaldte mikroudtryk, som afslører løgn.

Han opererer med syv grundfølelser, som vi udtrykker i ansigtet. Når vi lyver, viser vi det helt ubevidst via disse ansigtsudtryk:

  • Angst
  • Afsky
  • Frygt
  • Overraskelse
  • Foragt
  • Sorg
  • Glæde
Mikroudtryk og kropslige reaktioner

En løgner vil prøve at skjule eller undertrykke en følelse eller et udtryk, der rejser sig spontant. Omvendt vil en løgner forsøge at producere en falsk følelse eller udtryk, der ikke melder sig naturligt og spontant.

Han vil for eksempel fremtvinge et smil, når han fornemmer, at det kan tjene hans sag og omvendt undertrykke et smil, hvis han tænker, det ikke er til hans fordel.

At lyve kræver mere mental energi, og det viser sig i mikroudtrykket. Træthed eller angst for at blive opdaget kan for eksempel ses i pludselige og korte (under et sekund) udtryk af foragt eller væmmelse ved situationen.

Løgneren vil samtidig have en tilbøjelighed til at blinke mere, se mere væk og pille mere ved ansigtet eller genstande. Disse kropslige reaktioner afslører løgneren.

Den onde sorte guide til den effektive løgn

Det kantianske kategoriske imperativ lyder, at man altid skal fortælle sandheden. Insisterer man imidlertid på løgnen, skal man være opmærksom på følgende:

  • Fortæl historier med høj kompleksitetsgrad og mange detaljer
  • Fortæl historie uden at bruge for mange følelsesord
  • Fortæl historie uden at bruge overdrevent mange aktive udsagnsord
  • Fortæl historier med klare selvreferencer til dit oplevende ’jeg’
  • Fortæl historier, der er uden indre modsætninger
  • Fortæl historier uden at lave talefejl og ordsøgninger
  • Fortæl historier, der trækker på ægte følelser, så du ikke skal undertrykke dem
  • Fortæl historier uden at kigge for meget væk eller blinke
  • Fortæl historier uden at pille ved ting eller tage hånden til ansigtet
Læs mere

Artiklen bygger på den nye bog ’The Secret Life of Pronouns’ af James W. Pennebaker, der er professor i psykologi ved University of Texas. (Se links)

Paul Ekmans arbejde med mikroudtryk går 40 år tilbage. Vil du vide mere, kan du starte med disse (Se links):

  • 'Telling Lies: Clues to Deceit in the Marketplace, Politics, and Marriage' (bog)
  • 'Emotions Revealed: Recognizing Faces and Feelings to Improve Communication and Emotional Life' (bog)
  • 'The Language of Lies' (artikel fra Huffington Post)

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Kommunikationsforum

Kommunikationsforum

Gammel Kongevej 3E
Baghuset 4.sal
1610 København V

TLF: 3342 2160

E-mail: webmaster@kforum.dk

Videnskab.dk samarbejder med Kommunikationsforum.

Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig til alle med interesse for kommunikation.

Målet med sitet er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde. 

www.kforum.dk

 

 

Kampe imod løgne(ren), fritid og den urimelige dovenskab …

Denne simple logik om løgn og lingvistik …. fører os frem til en regres om at vi skal bekæmpe løgnen, hvorved vi i al praksis kommer til at bekæmpe mennesket! Det hænger så smukt samme at alle de afslørende nævnte tegne og fagter afslører vores menneskelighed, tvivl..

New-age tidens gnostiske imperativ lyder: den som ’ikke’ tvivler fortæller sandheden!!

Men som vi kan se er det ikke så enkelt, det vi skal gøre for at skjule løgene er at slører løgnen via forskellige narrative krumspring. Når denne tekst ikke peger tilbage til forfatteren eller hans ophav – så er logikken at ’han’ har noget at skjule? Omvendt hvis vi nu eksponerer vores selv – i X-Faktor – så bliver ’sandheden’ synlig…

Hvis vi vender tilbage til hvor denne overtro stammer fra så finder vi en 2.500 år gammel ”visdom”, som handler om hvordan man fjerne al tvivl, så vi kun sanser sandheden. I den postmoderne udgave genopstår den samme visdom i to udgaver: lingvistikkens og kognitionens tautologi… som kan fornes i en lige så gamle filosofisk kortslutning: at tale er at tænke!

Vi kender selv denne tragiske jagt på sandheden fra vore religioner, hvor sanselighed betragtes som perversitet, synd eller simple distraktion… gentager vi derimod teksten mange gange nok, så forsvinder tvivlen og tilbage står dette oprindelige ord: sandheden?

Jagten på sandheden er igen blevet en urimelig hekse jagt på løgneren i-sig-selv – men viden på Kanten ’er ikke’ rationel, så vi kan kun digte et digt for den anden… før vi sir farvel?

Det digt det skal helst rime, men ’allerede og ikke’ på mig og mig selv!

Men måske er der mere, en mere menneskelig vej –
Lad arbejde ligge, og tænk nu ej, helt så ilde om dig og ”mig”

Hvis løgn er kun lyv så er svaret for til dig
Lad troen blot snakke, for tanken er leg…

Arbejdet kalder, men jeg siger nej
ham Robert er doven, men se der er vej

Nej weekenden kalder med ski og tjuhej
At lyve er livet, med ”løg” på og leverpostej

En Karl der ej lyve er ”venner” med mig
Jeg klart anbefaler – Christopher Frey

… du tror at jeg lyver, men svaret er øh… nej
Han ved ’ingen’ ting .. men rimer en vej…

”Just too lazy to lie! ” og dermed så rimer ‘fritid’ tilfældigt(?) på Frey

http://www.amazon.com/Just-too-Lazy-Christopher-Frey/dp/3837094375

Synden, løgnen og Ordet

Problemet er at man skal kende sandheden før man ’kan’ lyve– men det glemmes allerede når vi taler inden vi tænker! (Og inden for kristendommen taler vi om en arvesynd - men vi glemmer at tænke over hvilke løgne det dækker over.)

Den omtalte serie ”Lie to me” handler altså om nogle sandheder af en anden kvalitet end den vi ofte taler om. Det er derfor uhyre fristende at foretage en spirituel/gnostisk/dialektisk regres – hvor vi antager at den som ikke lyver taler sandheden!

Derfor er det vigtigt at holde Kim Kaos’ observation for øje, det er end ikke sikkert at vi lyver for at skjule sandheden – det kan være at vi lyver om løgnen, fordi vi tror/Tror at vi kender sandheden osv. osv. osv. Det er således plausibelt at antage et forfatterne til disse tv serier selv tror på at de kender sandheden….. her tænker jeg ikke kun på ”Lie to me”, men også en række andre serier, hvor CSI og The Mentalist måske er de mest tydelige i deres lyst løgne?

Det lyder måske som løgn, men det mest groteske eksempel på denne overtro finder vi netop i vores kobling mellem forbrydelse og løgn: Løgne detektoren…. angiveligt skal kunne ”afslører” os i en løgn! Lodret eller vandret, begge dele bygger på en løgn….

Dette kan fører den over-troede til nogle ufrivilligt komiske situationer, men også til en tragisk jagt på sandheden. Uden at ville provokere nogen alt for meget bygger løgnedetektoren jo på en logik om at hhv. smerte eller klarsyn får os til at tale sandt…. at sandheden nogen gang er en pine og en plage det er dog ikke et gangbart bevis…

I begyndelsen var ordet - og siden har vi taget hinanden der på...

Svar på sandhed brugt som løgn.

Jeg nævnte i en af de andre kommentar serien lie to me, hvis du er interesseret i emnet så burde du se den. den har været på tv 2.

Når men for at besvare dit spørgsmål. De reagere ikke på samme måde fordi din hjerne ikke skal arbejde lige så hårdt, hvis fx, har røvet en bank og du skal lyve for politiet om hvad du lavede den dag, så ville man på normal vis vise nogle af de tegn beskrevet i artiklen fordi du skal opdigte noget, men hvis du istedet fortæller dem hvad du lavede den dag, men egentlig beskriver en anden dag, så vil du fortælle sandheden. Det eneste du lyver om er tidspunktet. Derfor er det det man skal bore i. Bliv ved med "som politi" at spørge om de er sikker den dag (eller hvad i historien der virker som en løgn) i så fald vil de begynde at blive definsive, og røre ved deres armbånd eller ørering, eller synke for at smørre stemmebåndet. (dog kan det også være tegn på at de er nervøse.)

Ord

Ord bruger man til tre ting:

1. Til at udtrykke tanker
2. Til at skjule tanker
3. Til at dække over at der ingen tanker er.

Sandheden brugt som løgn

En løgn kan jo i realiteten være mange ting; For eksempel at man desideret siger noget der ikke er sandt, eller at man bruger noget der er sandt til at fortælle en løgn.
Mit spørgsmål er om man reagerer på sammen måde (kropsligt og sprogligt) hvis man lyver ved at fortælle en omskrevet sandhed? Med en omskrevet sandhed mener jeg at man kan have udeladt dele af sandheden eller man laver lidt om på rækkefølgen.

Den lille hvide løgn....

...eller den direkte lodrette løgn?
Løgnen kommer frem i lyset en dag som artiklen beskriver.

Som for eksempel efter et folketingsvalg!

svar

Jeg har skrevet et svar til dig i "Lie to me" kommentaren den 2 marts. var ikke klar over at der var en svar knap :D

Svar

Jeg har skrevet et svar til dig i "Lie to me" kommentaren den 2 marts. var ikke klar over at der var en svar knap :D

Lie to me, og kommentare til jer andre.

Til dem af jer der finder dette emne interessant kan jeg kun anbefale serien Lie to me. Den er baseret på microekspression af dr. Paul Ekman. og han overværede gerne optagelserne for at tjekke om alt var rigtigt. Når det er sagt har jeg nemlig en tilføjelse. Det at løgnere kigger væk er faktisk en myte. Som Dr. Ekman siger, "A lier is more likely to look the reserver in the eye to see if they get away with the lie" i samme omgang kan man så opdage et "Joy" i micro ekspression når de tror de slipper afsted med det.

@Thomas. Det er korrekt at psykopater ikke kan læses, da disse ikke har mulighed for at føle disse følelser, også et problem som de tager op i serien.

@Lars. Dette er også korrekt, den hvide løgn er svær at afsløre. Og ofte vil du ikke kunne gøre det, det tager mange års træning, men hvis det fx du har givet en gave til din kæreste og hun siger "Neeeej hvor er den flot" Så kan du have svært ved at læse hende hvis hun bare er nogenlunde habil løgner. Tilgengæld vil du opleve "Surprise" efterfulgt af "Anger, Descust eller contemt" i det hun åbner gaven. og så ved du at du skulle havde købt noget andet.

En sidste ting som er meget effektiv i afsløring af løgn er lidt risikabel. Men beskyld dem for at lyve. hvis de bliver vrede så siger de sandheden, de er fornærmet. Lyver de vil de blive deffensive og afvisende. men passiv agressiv. ;)

Jeg er dybt interesseret i dette emne og skriv endelig til mig hvis der er nogle af jer der gerne vil vide mere. Nickt_91@hotmail (dot) com.

Den sande og falske historie

Der bliver spurgt i artiklen: "Hvilken historie er den sande?". Mit svar: Hvis Historie 1 er sand, så er Historie 2 også sand. Den sande historie bliver bare fortalt på to forskellige måder ;-)

Hvad med den halve sandhed?

Sjovt forskningsområde, men der er vel også forskel på løgne?

Der er den 'lille hvide', den halve sandhed og så er der vel den lodrette løgn.

10% bedre end det rene gæt

#Thomas

Jeg er overbevist om at dette ikke gælder for psykopater og andre der bare er "gode" til at lyve og bedrage. Selv i videoen siger James Pennebaker at med denne metode er der 10% bedre chance for at gætte hvem der lyver i modsætning til 50% som er rent gæt. Det lægger sig lidt op af en pseudo-metode, for om jeg gennemskuer 6 ud af 10 der lyver istedet for 5, så er det vel på baggrund af denne metode - dvs. man har med denne metode gættet på at folk der talte sandt faktisk talte falsk på baggrund af deres ordvalg. Så er metoden jo langtfra holdbar og kan indkriminiere mennesker som naturligt bruger færre 1. persons pronomener og måske er mindre detaljeret i deres beskrivelser. Det er lidt noget pjat, for i sidste ende står du stadig med problemet hvis du vil bruge denne metode i det virkelige liv; du ved ikke om personen som sidder overfor dig tilhører de 40% procent og vil du på baggrund af en 10% forbedring beskylde ham/hende for at lyve? Njaaa

Overflødig kompleksitet

Den sande historie er mere kompleks og detaljeret, men det er en kompleksitet der refererer til konkrete detaljer - detaljer som det er vanskeligt at opfinde på en troværdig måde når man lyver.

Derimod vil jeg mene, at løgnen ofte er mere kompleks i en anden forstand - i den forstand at historien er mere omfattende og fylder mere. Men man kan fornemme, at det er fordi fortælleren selv har fyldt noget på, som ikke refererer til den konkrete virkelighed, men mere til følelser. Løgnen er UNØDIGT kompleks, med andre ord.

Gælder det for alle løgnere?

Jeg savner lidt perspektivering i forhold til nogle af de helt store løgnere, psykopater.

På grund af deres særlige psykologi må de formodes at have et andet reaktionsmønster end "almindelige" mennesker, der lyver. Fx tror jeg, ikke at psykopater, der lyver, nødvendigvis vil have nedenstående karakteristika, som er beskrevet i artiklen:
"Løgneren vil samtidig have en tilbøjelighed til at blinke mere, se mere væk og pille mere ved ansigtet eller genstande."

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

    Grønland er på mange måder et land, der er på vej frem. Alkoholforbruget falder, uddannelsesniveauet og den forventede levetid stiger, men det sker fra et svagt udgangspunkt. Bliv klogere på landet med 10 markante tal.
  • Sådan bliver du en synder

    Synd og arvesynd er fundamentale begreber inden for kristendommen. De går tilbage til Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva ved at spise af kundskabens træ forbrød sig imod Guds skabelseslov.
    Bringes i samarbejde med 50 ideer, der ændrede verden
  • Vi lever i en overvågningskultur

    TÆNKEPAUSER: Overvågning er meget mere end et videokamera i gågaden eller en ond Big Brother, der holder øje med os. Vi lever i en tid, hvor smartphonen kan tracke løbeturen, og sociale medier vrimler med personlige oplysninger. Det behøver vi ikke nødvendigvis frygte, mener forsker. Men vi skal huske, at nettet aldrig glemmer.
Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg