Løven, ræven og machiavellisk politik i 'Game of Thrones'
Game of Thrones politik konge magt hvem får den

Kan man bruge Machiavellis politiske håndbog fra 1513 til at gennemskue, hvordan det vil gå karaktererne i 'Games of Thrones'? (Foto: HBO)

Spoileradvarsel til jer, der ikke vil vide, hvem der dør i de første to bøger og HBO-sæsoner!

 

I forrige indlæg introducerede jeg George R.R. Martins fantasy-bogserie, der også er en HBO-serie. Det er tid at se på, hvorfor 'Game of Thrones' fascinerer et voksent publikum.

Én grund er personernes kamp for at vinde tronen, hvilket fik mig til at læse Niccolò Machiavelli lille politiske håndbog for konger, 'Fyrsten' fra 1513.

Skal vi sætte vores penge på drageprinsessen Daenerys? Dværgen Tyrion Lannister? Den noble Lord Eddard? Eller den sadistiske Joffrey med den intrigante dronningemoder Cersei? Hvem vil sidde på tronen? Eller: hvem har evnerne til at sætte sig på den?

Politik og moral i 'Game of Thrones'

Kort og godt: Hvad skal der til for at få og holde magten? I starten af 'Game of Thrones' er kong Robert træt af sit ødsle liv, sin sure dronning og de administrative pligter. Han læsser ansvaret over på sin ven Eddard Stark, der bliver næstkommanderende i kongeriget.

I første bog tror vi, Eddard er vores hovedperson: Han er ærlig, god, modig, ansvarlig, en god far, god ægtemand. Disse dyder fører bare ikke langt i den virkelige verden eller i Realpolitik, som tyskerne kalder det.

Robert bliver forgiftet af sin dronning, fordi han nægter at se, han er omgivet af løgnere. Eddard mister hovedet, fordi han indser, at han er omgivet af løgnere, men giver dem mulighed for en ærefuld retræte.

Mod dumhed kæmper guderne som bekendt forgæves, og med godhed er det ikke bedre.

»I felt it would be appropriate to go to the real truth of the matter, not to repeat other people's fantasies,« skriver Machiavelli i sin håndbog. Og sandheden er, »if you always want to play the good man in a world where most people are not good, you’ll end up badly. Hence, if a ruler want’s to survive, he’ll have to learn to stop being good, at least when the occasion demands.«

Løven og ræven

En konge må kombinere træk fra to dyr, siger Machiavelli, nemlig løven og ræven: »the lion can’t defend itself against snares and the fox can't defend itself from wolves. So you have to play the fox to see the snares and the lion to scare off the wolves.«

Kong Robert var løve som ung, men blev fed og dvask. Lord Eddard er hverken løve eller ræv, han slår ikke ned på ulvene og er ude af stand til at gennemskue det politiske spil. Når andre viser ham ulvene og løverne, er han for god til at slå først. Han har givet sit ord til Kong Robert at beskytte Roberts familie. Og et ord er et ord i Eddards bog. Men ikke hos Machiavelli, hvor en konge aldrig bør føle sig bundet af et løfte. »If all men were good this would be bad advice, but since they are a sad lot and won’t be keeping their promises to you, you hardly need to keep yours to them.«

Løven kan kæmpe og slå ned på ulvene. Robb Stark, Eddards søn, drager i krig for at hævne sin far og befri sin søster, og han bliver King of the North i første bog. Han vinder sine slag ved at være modig og udvise strategisk snilde.

Dværgen Tyrion er en ræv; han spiller det politiske spil bedre end hofsnogene i King’s Landing, Littlefinger og Varys, og kan endda narre sin søster Cersei og vinde sin frihed ved snilde, da han er taget til fange af fjenden.

Den gyldne mellemvej

Men at herske kræver mere end at være ræv og løve. Det kræver også hjerteløshed.

»So, a leader doesn’t have to possess all the virtuous qualities I’ve mentioned, but it’s absolutely imperative that he seem to possess them. I’ll go so far as to say this: if he had those qualities and observed them all the time, he’d be putting himself at risk.«

Og det er nøjagtig, hvad Eddard gør. Og han risikerer ikke blot sit eget liv, men sætter også resten af sin families liv på spil. På grund af hans politiske naivitet bliver Sansa gidsel hos den sadistiske Joffrey, Arya ender i krigens helvede, Robb bliver hærleder, og brødrene Bran og Rickon... ja, det skal ikke afsløres altsammen. Godt går det ikke ligefrem.
Hvad er så løsningen? Her er Machiavellis råd:

»It’s seeming to be virtuous that helps; as, for example, seeming to be compassionate, loyal, humane, honest, and religious. And you can even be those things, so long as you’re always mentally prepared to change as soon as your interests are threatened.«

Løsningen er hverken at være løve eller ræv, heller ikke at være hjerteløs, men at kunne veksle mellem disse tre ting, når situationen kræver det. Derfor passer Tyrion på, at hans familie ikke kender til hans elskede Shae. En herskers hjerte er nemlig hans svaghed.

I hvert fald i et machiavellisk perspektiv. I 'Game of Thrones' er tingene (måske) anderledes. På den ene side hersker realpolitik – og så er her drager, eventyrlige kræfter og venskaber. Nogen happy end er dog ikke rundt om hjørnet, for vi er kun nået til tredje sæson ud af syv. Det er ikke sikkert, at instrumental realpolitik er midlet til målet. Det er heller ikke sikkert, at målet er tronen. Men det er helt sikkert, at de politiske overvejelser i 'Game of Thrones' er lige så aktuelle i dag som Machiavellis håndbog. Læs den. Og se så serien.

Til slut et citat fra den tyske politiker Ludwig von Rochau, der opfandt udtrykket realpolitik i 1853:

»The study of the powers that shape, maintain and alter the state is the basis of all political insight and leads to the understanding that the law of power governs the world of states just as the law of gravity governs the physical world.«

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud