Annonceinfo

Liberalismen har skabt massiv usikkerhed

De seneste 20 års liberale verdensorden er blandt andet ansvarlig for de bitre stridigheder i Irak og Afghanistan og for finanskrisen. Det hævder dansk professor i ny bog.

Ny bog vurderer, at liberalismen har fejlet med sine aktivistiske krige i Irak og Afghanistan og med sin passivitet over for finansmarkedet. (Foto: Colourbox)

Vi befinder os i en verden med en skrantende verdensorden, og uden ledere der går forrest.

Det, der skulle have været liberalismens og demokratiet tidsalder, er i stedet endt i bitre stridigheder, der har kostet tusindvis af menneskeliv i Irak og Afghanistan og skabt massiv usikkerhed mange steder i verden.

Vi har indset, at vi ikke kan gennemtrumfe demokrati udefra, og i de vestlige lande er sikkerhedsnettet under middelklassen eroderet af finanskrisen.

Mange problemer skyldes liberalismen

Det billede af verden fremmaner professor i Statskundskab på Aarhus Universitet Georg Sørensen i bogen 'A Liberal World Order in Crisis: Choosing Between Imposition and Restraint', der er udkommet på Cornell University Press.

»Jeg er relativt pessimistisk. Jeg tror ikke, det hele går rabundus. Verden bryder ikke sammen. Men vi får en kludetæppe-verdensorden uden egentlig ledelse. Vi hakker lidt derudaf og reparerer lidt hist og pist.«

»Spørgsmålet er, om den verdensorden kan tilbyde fremgang, vækst og demokrati. Selv om jeg egentlig sympatiserer med den liberale tankegang, så må vi erkende, at mange af verdens nuværende problemer skyldes de seneste 20 års liberale verdensorden,« siger Georg Sørensen.

Alle var optimister, da muren faldt

Det er langt fra den eufori, som verdens ledere og tænkere befandt sig i for 20 år siden, da Den Kolde Krig sluttede.

Fakta

Liberalismens frihedsidealer

Den britiske filosof Isaiah Berlin talte om positiv og negativ frihed i bogen 'Two concepts of liberty'. Begreberne 'positiv' og 'negativ' skal ikke forstås som værdiladede, men som objektive betegnelser for to forskellige typer frihed.

- Negativ frihed er den frihed, man har uden indblanding fra andre

(Eksempel: Staten skal ikke regulere det frie marked)

- Positiv frihed kræver et indgreb fra andre eller sig selv for at give alle mulighed for at indfri deres potentiale

(Eksempel: Irak skal, død og pine, være et demokratisk land)

Dengang skrev professor ved Stanford University Francis Fukuyama bogen 'Historiens afslutning og det sidste menneske', der handlede om, at kampen mellem de store ideologier var slut, og fremover ville det frie liberale marked dominere verdensordnen og skabe vækst og harmoni.

»Vi var alle optimister, da muren faldt. Historien er slut, sagde Fukuyama, og der var en global tro på, at liberal markedsøkonomi ville løse alle problemer i hele verden. Sådan gik det ikke.«

»I dag befinder vi os i en omfattende politisk og økonomisk krise, og mange steder i verden er spørgsmålet, om det liberale demokrati har et tilbud til brede grupper i befolkningerne,« siger Georg Sørensen, som Francis Fukuyama kalder: 'One of the keenest contemporary observers of global politics, and his book is a sober assessment of contemporary prospects for world order'.

De liberalistiske tankegange har problemer

Bogen fortæller, hvordan de liberalistiske tilgange til frihed har problemer - de tilgange, der enten betragter frihed, som noget vi kan indføre over alt - eventuelt med magt - eller håber på at lokale kræfter selv kan klare problemerne.

»De liberale demokratier med USA i spidsen har ansvaret for, hvordan verden ser ud i dag. De bestemmer politisk, økonomisk og militært. De bestemmer, om vi skal i krig, og de har ført en ekspansiv demokratipolitik med det formål at sprede demokrati og neoliberalisme i verden.«

»Den fremturen er blevet opfattet som imperialisme. Demokrati er selvbestemmelse, men vi ønsker kun at lande som Afghanistan og Irak praktiserer selvbestemmelse, som passer med vores opfattelse,« siger Georg Sørensen.

Mange lande har gråzone-demokratier

I de seneste år er der foregået en anden demokratisk proces, hvor undertrykte befolkninger selv har trodset diktaturerne, som vi så det i Egypten. Men Georg Sørensen mener, at opfattelsen af, at demokrati er på vej til at sprede sig med stormskridt, ikke passer på virkeligheden. 

citat'A Liberal World Order in Crisis' points directly at the problems and contradictions of the liberal world order that has emerged since the end of the Cold War, from its approach to failed states to the question of the universality of its underlying values. Georg Sorensen is one of the keenest contemporary observers of global politics, and his book is a sober assessment of contemporary prospects for world order.
- Francis Fukuyama, Olivier Nomellini Senior Fellow, Freeman Spogli Institute for International Studies, Stanford University

»For eksempel har militæret stadig magten i Egypten. Det er ikke et rigtigt demokrati, men som så mange andre steder et gråzone-demokrati.«

»Lande med gråzone-demokratier er kendetegnet ved, at de måske nok holder lidt valg en gang imellem, men systemet er korrupt, der er ingen fri presse, ingen hjælp i retssystemet. Demokratiet i gråzone-landene står stille, og i lande som Rusland går det endda baglæns,« siger Georg Sørensen.

Vi kan ikke tvinge andre til demokrati

Han mener, at vi er relativt magtesløse over for de svage stater. Erfaringen fra Afghanistan og Irak viser, at vi ikke militært kan tvinge folk til at omfavne demokratiet. I stedet kræver det, at folket, og eliterne, selv aktivt arbejder for det.

»Men hvis de ikke ønsker demokrati er der meget lidt vi kan gøre,« siger Georg Sørensen.

Med andre ord viser vores dyrekøbte erfaringer i Irak og Afghanistan, at demokrati ikke kan tvinges ned over folk, mener han.

Middelklassen bliver fattigere og fattigere

Mens liberalismen ikke har kunnet skabe demokrati over alt i verden, så har ideologien heller ikke klaret sig synderligt godt på hjemmebane.

Verden befinder sig i en økonomisk, finansiel og politisk krise, der er så dyb og langvarende, at den nærmer sig en permanent tilstand. I en del lande protesterer middel- og underklassen over de betingelser, som måden, vi indretter vores samfund på, byder dem.

citat'A Liberal World Order in Crisis' analyzes the internal tensions of liberalism in world politics - it is concise, sharp, balanced, and indeed critical. This makes it a masterpiece of liberal thinking.
- Prof. Dr. Michael Zürn, Social Science Research Center Berlin (WZB)

»Det frie marked har skabt en spekulativ finanskapitalisme, som ikke skaber fremgang og vækst for almindelige mennesker. I USA bliver middelklassen fattigere og fattigere. I begyndelsen af 1970’erne tjente den rigeste en procent af befolkningen i USA ni procent af nationalindkomsten. I dag tjener den samme ene procent næsten 24 procent af nationalindkomsten.«

»Det viser, at middelklassen har stået stille eller er gået tilbage. Vi er gået fra store forhåbninger om fremskridt for liberale demokratier til en dyb finansiel krise,« siger Georg Sørensen.

Demokratiet mangler svar til middelklassen

Den danske professor mener, at bevægelser som for eksempel demonstranterne i Occupy Wall Street, viser demokratiets mangel på svar til middelklassen.

»Magtfulde interesser i blandt andet den finansielle sektor i London og på Wall Street ønsker ikke en regulering af markedet. Men det uregulerede marked har ikke skabt vækst for middelklassen. Det er et demokratisk problem, at særinteresser bliver prioriteret over fællesskabet.«

»Derfor ser vi grupper som Occupy Wall Street, fordi de liberale demokratier ikke længere har et klart svar til at løse middelklassens problemer. I USA og Sydeuropa er der en stor frustration. Den velfærdsmodel, de har kendt, er under pres, og den sparepolitik, der bliver ført, løser ikke noget for dem, der har behov for arbejde og en anstændig tilværelse,« siger Georg Sørensen.

Politikernes selvcentrering forstærker krisen

Han mener, at krisen har forstærket politikernes tendens til først og fremmest at tænke på deres egne lande, selv om netop den adfærd forstærker krisen.

»Der er behov for et internationalt samarbejde, der fungerer bedre, og som også er demokratisk funderet. Vi har brug for politikere, der går forrest i samarbejde og sikrer en regulering af markedet, så det kommer os alle til gode,« siger Georg Sørensen.

Massiv Usikkerhed ??? Sammenlignet med Atomkrig ???

I forhold til situationen før Murens Fald, med farer for en Atomkrig mellem USA og Sovjetunionen, er der så tale om en "mere massiv usikkerhed" idag, på grund af Liberalismen??? Eller har bekymringsindustrien bare fået andre emner på dagsordene? :-)

Mon ikke det absurde rustningskapløb og proxy-krige mellem USA og USSR de seneste 50 år har koste verden flere resourcer end alverdens bank-krak?

Jacob Degn: Derfor er liberalismen skyld i finanskrisen

Dette er helt specielt kun for dig Jacob Degn, siden at tråden er død. Her skal jeg vise, hvorfor liberalismen er skyld i finanskrisen. Normalt har intelligente mennesker kun et budskab i hvert indlæg, hvilket også var en af grundene til en kortere udgave i mit sidste indlæg. Dette er desuden det absolut sidste indlæg fra mig på denne tråd, uanset hvad du kan finde på af indsigelser. Jeg er travlt optaget af andet end at underholde dig.

I USA har 11.000 milliarder dollars forsvundet af middelstandens velstand under finanskrisen 2007-2009 ved tab af ejendom, pensionskonti og livslang sparing. Faktisk har flere Wall Street banker som JP Morgan Chase og Goldman Sachs formået at komme styrket ud af finanskrisen 2007-2009 blandt andet ved at bruge statens hjælpepakker til at opkøbe mindre velfungerende banker og investeringsforeninger. Indtjeningen på Wall Street steg med 720 procent fra 2007-2009, samtidig med at arbejdsløsheden blev fordoblet

Et andet ufatteligt beløb er, at finanskrisen har kostet 12.000 milliarder dollars fra 2007-2010 i redningsaktioner verden over ifølge IMF det internationale pengefond. Det er disse redningsaktioner, som har tvunget den vestlige økonomi i knæ. Disse beløb skulle have gået til at skabe vækst i Vesten med investeringer i grøn teknologi, forskning, infrastruktur og uddannelse, som giver nye arbejdspladser og velstand. Disse redningsaktioner er brugt til at forhindre store banker og finansinstitutioner i at blive slået konkurs.

Et alternativ var at lade de store banker og finansinstitutioner gå konkurs, for så havde Vesten 12.000 milliarder dollars mere at skabe gode samfund med. Problemet er, at verden havde sandet til med en lignende situation som depressionen i 30-erne, fordi det finansielle system vil gå i opløsning med dette valg. Men for 12.000 milliarder dollars burde det være muligt med en bedre løsning end nuværende finanssystem.

Grunden til den økonomiske ulykke i USA er, som der stod i New York Times 16.11.2010 at middelstanden i USA ingen reallønsvækst har haft siden 1970-erne. Realløn er løn fraregnet inflation. I stedet for lønvækst har amerikanerne haft en enestående lånefest. Grunden til finanskrisen er, at middelstandens gæld blev kamufleret som velstandsøgning i USA ved brug af sub prime-lån. Også i Danmark har vi haft lånefest med friværdi og afdragsfrie lån (den danske udgave af sub prime–lån), men selv om middelstanden i Danmark er blevet fattigere og har en potentiel farlig boligboble, så er vi langt fra sydeuropæisk og amerikansk standard. I den forbindelse kan man argumentere for, at SF og Enhedslisten er de eneste ansvarlige partier, fordi de stemte nej til afdragsfrie lån. Man kan vælge at se det på den måde, at befolkningen er blevet bestukket med lån for at holde grådigheden til finanssektoren kørende, hvilket krævede at priserne på ejendom vil stige urimeligt mere end inflationen kontinuerligt, og som historien viser, så brister urimelige bobler. Man kan også vælge at se det på den måde, at det er borgernes egen skyld, at de har lånt for mange penge. Siden at der tilsyneladende var arbejde nok til alle, og at store banker, finansinstitutioner og medier fremstillede det, som man kan låne sig til et godt liv, fordi værdien af boligerne, som du køber, vil stige i pris, så kan man i bedste fald kun kalde det et delt ansvar.

I 1980 var USA verdens førende vareproducent, og Vesten havde et stort overskud af kapital. I dag er det Kina, som har pengene og produktionen. Kina ejer store dele af den amerikanske gæld. Dette har været gået ned ad bakke siden 1980 for Vesten, og dette vil aldrig have ladet sig gøre uden liberalismen.

Letkøbt

Citat: Liberalismen uden tvivl skyld i Vestens økonomiske tragedie. Det er let at påvise, men dette indlæg skal ikke være så langt, at det bliver vist her.

Det er en meget hård kommentar at komme med, i sær når den er udokumenteret. Og tragedie?? Tænker du på at Grækenland har levet over evne de sidste 20 år, og nu må betale regningen, og til at have en arbejdsdag lige som alle andre?

Og hvad er det i øvrigt for en krise vi snakker om? Nævn en sund virksomhed med en konkurrencedygtig forretningsmodel som har krise? Nævn et land med en fornuftig økonomisk politik som har problemer?

Der har været en pengeboble som heldigvis er sprunget, og skal vi så ikke komme videre? Det er sundt at få rystet lande der lever over evne lidt, og ikke mindst gamle uduelige virksomheder. Bare ærgeligt at flere banker ikke fik lov at stå til ansvar for deres uduelighed.. Nu skal vi trække deres forældede forretningsmodel og dermed snarlige død i langdrag. Behøver jeg nævne Amagerbanken?

Welcome to New Normal ;O)

Ikke så entydigt hvor problemet ligger

Nogen påstår at det er den uregulerede finanssektor der er det store problem, og internationalister som Georg Sørensen mener så at vi skal have mere overstatlig regulering sat i værk for at imødekomme problemet.

Man kunne så også indvende at det er frigørelsen af kapitalen, altså at frie kapital bevægelser som sådan, giver mulighed for at ekstreme bobler kan opstå med økonomiske kriser til følge.

Andre stemmer, af mere liberal observans, påstår at problemet ligger i centralbanker som har sat renterne så lave, at det har resulteret i at markederne er blevet oversvømmet med billige penge, som så er blevet opsuget af specielt boligmarkedet.

Det er uklart for mig at se, hvilken fortolkning er den mest rigtige, men lige meget hvad, så mener jeg at liberalismen har været en væsentlig drivkraft i den internationale økonomi i de seneste 20 år. Det er svært at komme uden om med den stigende globalisering og fokus på materialisme.

Der er i min optik nu ikke nogen direkte sammenhæng mellem den økonomiske liberalisme og den "statsbygnings" liberalisme som Georg Sørensen kritiserer.
Denne type liberale imperialisme, hvor man søger at invadere lande med det formål at udskifte et regime med et "demokratisk" sindet et, er af en ganske anden natur.

Snarere end at kigge på den abstrakte ideologi som motiverer lande i vesten til at forfølge bestemte politikker, mener jeg det er mere opbyggeligt at gå real politisk til værks.

Hvem gavner krige, med det formål at svække Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og ikke mindst Iran? Her peger kritikere på venstrefløjen på økonomiske olie interesser. Jeg mener nu ikke disse vejer så tungt, taget flere af disse landes begrænsede olie produktion i betragtning.

Snarere er det Israel som står sikkerhedsmæssigt styrket når hele den arabiske og persiske region bliver destabiliseret. Den israelske lobby står særdeles stærkt i USA, og det er slående at stort set alle amerikanske præsidenter er meget stærkt pro-zionistiske.

Hvorfor Georg Sørensen overhovedet ikke nævner dette forhold kan jeg godt undre mig over.

Økonomi er en videnskab?

Jeg har selv læst økonomi på Aalborg universitet. Økonomi er aldrig videnskab. Hvis man læser de store tænkere indenfor liberal økonomi, så er der aldrig tale om videnskabelig deduktion.

Hvis man læser Ricardos teori om komparative fordele, så er det totalt en joke, fordi vi ved, at det aldrig virker på den måde, som Ricardo tager udgangspunkt i. Jeg blev alligevel undervist i Ricardos teori. Adam Schmidt skrev kun en enkelt gang om den usynlige hånd i en af sine bøger. Mises,Friedrich Hayek, Milton Friedman og John Rawls kommer aldrig med videnskabelige beviser for sine ideer. Pareto-princippet kan heller ikke siges at være funderet ud fra videnskabelig deduktion.

Liberalismen uden tvivl skyld i Vestens økonomiske tragedie. Det er let at påvise, men dette indlæg skal ikke være så langt, at det bliver vist her.

Hvad liberalisme rent faktisk er

Der hersker desværre nogle misforståelser blandt kommentarerne. En "sand" liberal (libertarian) politik vil ikke indeholde redningspakker til banker. I et liberalistisk system vil inkompetente banker gå bankerot og nye, bedre banker vil skyde op.
En liberal regering ville heller ikke gå ind i en angribskrig som i Irak.

Baggrunden for finanskrisen er heller ikke liberalisme. Markeder vil altid gå op og ned, men regeringer har bl.a. ved at holde renten kunstigt nede (uliberalt), holdt markedet kunstigt oppe. Det giver en boble, der før eller siden vil springe.

@Henriette

Politik er noget, vi alle kan have en mening om. Økonomi er en videnskab. De fleste økonomer vil ikke give ham ret i, at markedet er underreguleret, og at manglende regulering er baggrunden for den nuværende finanskrise.

Et indlæg er blevet redigeret

Et reklamerende link er blevet slettet i en kommentartråd.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne på Videnskab.dk læs her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Forskellen mellem liberalisme og nyliberalisme

Liberalisme er oprindelig kampen for at afsætte enevældige konger, som fandt sted for få hundrede år siden. Nyliberalismen eller neoliberalismen er at lade markedskræfterne bestemme mest muligt med så lidt indblanding fra folkestyre som muligt. Når der skrives liberalisme, så er det egentlig nyliberalisme, som menes. I USA er en liberalist en libertarianer, og en liberalist betyder en person med politiske meninger til venstre. Med liberalt demokrati menes det aldrig nyliberalt demokrati. Liberalt demokrati kommer fra den gamle forståelse af ordet liberalisme. Når der tales om liberalisme nu om stunder som med Liberal Alliance eller Danmarks liberale parti, er det altid ment som nyliberalisme.

Jeg hævder bestemt ikke at

Jeg hævder bestemt ikke at kunne overskue den globale verdensordens kompleksitet, jeg bliver bare SÅ irriteret over at liberalister af ideologiske årsager afviser at regulere en sektor som helt synligt er løbet løbsk. Uhæmmet liberalisme ER dårligt, akkurat som uhæmmet socialisme er det.
Jeg tror bestemt ikke at Irak krigen udelukkende blev sat i værk for at befri verden for en diktator, der har givet været flere og andre overvejelser på spil, økonomiske interesser har nok ikke været den mindste af disse, ej heller behovet for at hævde egen hegemoni.
Allerede i 1959 skrev William Appleman Williams i sin "The Tragedy of American Diplomacy" at USA's udenrigspolitik er styret af 3 opfattelser:
1. En varm, generøs og humanistisk impuls til at hjælpe andre mennesker med at løse deres problemer.
2. Princippet om selvbestemmelse på internationalt niveau, dvs. ethvert samfunds ret til at etablere egne mål og at realisere dem internt gennem de midler samfundet fandt passende.
3. En insisteren på at andre mennesker ikke i virkeligheden kan løse deres problemer eller forbedre deres liv medmindre de gør det på samme måde som USA.
Det har øjensynlig ikke ændret sig. USA's frihedsrlskende og liberalistiske retorik omfavner alle tre ovenstående idealer, selvom de ikke er forenelige. Så jo jeg synes den kære professor har hjemmel til at hævde det han gør, at liberalismen har stor andel i krigene.

Læs..

Læs lige hvad jeg skriver...

Finansboblen, ligesom mange tidligere bobler, ER liberalismens skyld.. Den nuværende krise om hele den måde vi har opbygget samfundet på, er bestemt ikke! Er boblen netop ikke liberalismens usynlige hånd som tager over når priser bliver for høje eller overvurderet?

Og jeg nævner angrebene på den vestlige verden som eneste forklaring JEG har på, hvorfor liberalismen skulle være skyld i den vestlige indgriben i Irak og Afghanistan. Jeg kan på ingen anden måde se en kobling mellem liberalisme og det at angribe diktaturer, men måske jeg tager fejl. Men som udgangspunkt ser jeg slet ikke finanskrise og Irak og Afghanistan problematikken som samlet hele. Måske har krigene udskudt truslen om deflation lidt, men omvendt har det medført stigende oliepriser..

Og så gentager du George og andres kritik, UDEN at komme med modargumenter. Det er meget letkøbt at pege fingre. Hvis jeg er utilfreds med noget, så påpeger jeg hvad der kunne GØRES bedre.. Det kan jo ikke være så svært hvis liberalismen er så dårlig?

Utopia?

De/regulering af finanssektoren

Hvordan man kan hævde at den fuldstændigt uhæmmede grådighed som den ultraliberale finanssektor, især i USA, har demonstreret igennem ureguleret handel med derivativer, subprimelån og andre yderst risikable låne- og spekulationstransaktioner med hurtig profit for øje, ikke er ansvarlig for Finanskrisen, er da godt nok et ideologisk selvbedrag af dimensioner. Nej det er selvfølgelig ekstreme muslimers skyld?? Huntingtons bog er underholdende og tankevækkende - især mht. hvor tydeligt det er at gamle fjendebilleder må erstattes af nye.
Kommunismen som fjendebillede er død, men ikke helt død i og med at kinesisk kapitalkommunisme tager over og bliver den nye trussel. I Kina er der også sminkede regnskaber, rigtig mange dårlige lån og en boligbobbel som truer med at briste, og hvorfor? Fordi kapitalismen som er liberalismens hjertebarn indtil nu ikke har kunnet undslå sig for den grådighed Edmund Burke ikke ville se, da han opfandt den "usynlige hånd" som ville regulere økonomien til alles bedste. Min bare....
Alternativ? Finder vi først når vi står i de rygende ruiner.

Kritik

Fint nok med en kritik af liberalismen. Men hvad mener Georg Sørensen er det bedre alternativ?

Personligt synes jeg det er meget hård kritik at give liberalismen for Irak og Afghanistan krigene. Inddirekte ja, for det er jo den frie liberale verden som rabiate muslimer angreb ved 9-11 samt London og Madrid angrebene. Men at vende et angreb mod en samfundsform, og dermed vende kritikken om, er noget søgt. Er det liberalismens skyld at en person er blevet rabiat muslim?

i en liberalistisk verden vil der altid opstå bobler, hvilket altid er sket, og vil ske (Greentech og Kinas ejendomsmarked næste gang...?) Da pengeboblen sprang i efteråret 2008 blev der sendt masser af medicin mod den syge patient. Bankpakker og garantier blev sendt afsted i lind strøm, men er det liberalisme? Og er det ikke netop denne regulering af bankmarkedet som har medført at pengeboblen senere er blevet til en dybere samfundskrise, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved hele vores samfundsmodel? Liberalismen vil jo netop have at markedet selv regulere om en virksomhed er berettiget og legitim eller ej.

Og naturligvis kan en samfundsforsker også kommentere og tolke på en økonomisk problemstilling. Samfund og økonomi kan ikke stå alene hver for sig i større sammenhænge.

En lidt søgt konklusion

Denne artikel lyder mere som et parts indlæg i en ideologisk debat. En hver ligning som ikke tager islamismens fremmarch med, kan simpelthen ikke være valid. Uden eks. 9/11 ville verden ikke se ud som den gør i dag.

Jeg synes der imod at Huntington i "The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order", meget dygtigt og objektivt, beskriver hvilke udfordringer verden står overfor efter murens fald, og hvilke faktorer som udløser ting som eks. det arabiske forår.

Superliberalisme eller bæredygtighed

Artiklen her sætter fingeren lige på det ømme punkt, og den bekræfter mig i, at økonomi- og samfundsvidenskab må væk fra den indsnævrede superliberalisme (= retten til at tryne enhver, hvis man kan). Det har i mange år været utænkeligt, ja, nærmest uacceptabel, at sætte det mindste spørgsmålstegn ved liberalismen som l ø s n i n g e n på verdens problemer.
Vi må have gang i forskning og udvikling omkring ligevægtssamfund, og især økonomerne må starte fra grunden med at udvikle en bæredygtig økonomi - både socialt og i forhold til vores natur. Jeg tror ikke på, at den primitive, superliberalistiske vækstøkonomi er den eneste mulighed, selv om stort set alle politikere og erhvervsfolk fuldstændigt er syltet ind i den ideologi for øjeblikket.

Liberalismen er skyld i Vestens økonomiske problemer

Dette er gammelt nyt. I 1980 var USA verdens førende vareproducent, og Vesten havde et stort overskud af kapital. I dag er det Kina, som har pengene og produktionen. Kina ejer store dele af den amerikanske gæld. Dette vil aldrig have ladet sig gøre uden liberalismen.

Finanskrisen har kostet 12.000 milliarder dollars fra 2007-2010 i redningsaktioner verden over ifølge IMF det internationale pengefond. Det er disse redningsaktioner, som har tvunget den vestlige økonomi i knæ. Disse beløb skulle have gået til at skabe vækst i Vesten med investeringer i grøn teknologi, forskning, infrastruktur og uddannelse, som giver nye arbejdspladser og velstand. Disse redningsaktioner er brugt til at forhindre store banker og finansinstitutioner i at blive slået konkurs. For 12.000 milliarder dollars burde det være muligt med en bedre løsning end nuværende finanssystem.

@Sune Justesen

Hvad er dit grundlag for at hævde at han som professor i statskundskab ikke ved noget om økonomi? Skulle man følge din tankegang måtte økonomer så ikke mene noget om politik, fordi det ved de ikke noget om? Nemmere at gå efter manden end efter bolden? Hvad med at forholde sig til det manden siger?

Er han virkelig professor?

Positiv og negativ frihed er modsatrettede, da en positiv frihedsrettighed vil overtræde en negativ frihedsrettighed. Alligevel synes Georg at blande dem sammen og angribe dem samlet. Fx er der problemer med krig mod regimer (positiv frihed) men også det frie marked (negativ frihed). Der er to vidt forskellige ideologier bag de to typer af friheder.

At vi ikke har et frit marked ved en statskundskabsprofessor ikke så meget om, men han vælger alligevel at lege ekspert og skyde skylden for finanskrisen på det. Han burde vælge ikke at udtale sig om et felt (økonomi), som han ikke ved noget om.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.