Letbaners kernekompetence er byudvikling
Aarhus får en, Odense får en, Ring 3 får en og Aalborg vil gerne have en letbane. Hvorfor er det pludselig blevet populært at genoptage ideen om de gamle sporvogne i et nyt og moderne format kaldet letbane?

Letbanen i Angers, Frankrig er et eksempel på, hvordan en moderne letbane kan skabe helt nye byrum. Det skriver ph.d.-studerende Mette Olesen i denne artikel om hendes forskning i letbaner. (Foto: Cramos)

 

Samfundsøkonomer siger, at anlæg af letbaner er for dyre i forhold til tilsvarende transportløsninger. Spørgsmålet er imidlertid, om ønsket om at implementere letbaner ikke handler om meget andet end transport?

I mit erhvervs-ph.d-projekt om letbaner har jeg undersøgt rationalet bag letbaneprojekter i udvalgte mellemstore europæiske byer. Min forskning viser, at den tungtvejende årsag til at vælge en letbaneløsning i mange europæiske byer har været muligheden for at udvikle byen på ny.

Skinnebåren trafik i byerne er igen aktuel

Politisk har ønsket om skinnebåren trafik i Danmark og Europa for alvor taget fart igennem de senere år.

Der er et stort ønske om at implementere moderne letbaner som et middel til at opgradere den kollektive trafik, understøtte byudviklingen, skabe bæredygtige og levedygtige byer, og skabe et fremtidsorienteret brand for den moderne by.

I perioden omkring 1950erne og 1960erne valgte mange europæiske byer ellers at lukke deres sporvognssystemer, fordi de var utidssvarende og optog pladsen for bilerne.

Sporvogne blev introduceret som det primære transportmiddel under industrialiseringen og spillede en væsentlig rolle på bolig/arbejdsrejsen. Af den grund havde sporvognens linjeføring en stor betydning for den måde, byen udviklede sig på. Sporvognen blev en integreret del af byens liv og struktur.

Kampen om pladsen i byen går i gang

Dette ændrede sig, da bilen begyndte at dominere. Rejser var ikke længere bundet af sporvognens fastlåste infrastruktur. Byen spredte sig, og det blev sværere at betjene bydele med kollektiv trafik.

Problemet blev imidlertid også, at mange byer oplevede en stigende trængsel i bymidten, og der var et stigende behov for at etablere parkeringspladser centrale steder i byen. Anlæg der krævede plads - en plads der ikke nødvendigvis var meget af i de tættere gamle bystrukturer.

Kampen om pladsen i byen begyndte, og letbaner, den moderne sporvogn, blev igen i 1980erne opfattet som et relevant middel til at opgradere den kollektive trafik og strukturere byudviklingen.

Ideen om at genoptage sporvognsideen blev betragtet som revolutionerende, specielt fordi ideen også blev anset som en alternativ 'metroløsning' til mindre byer. I dag er der hermed igen fokus på samspillet mellem den kollektive trafik og byudvikling og her har letbanen en kernekompetence.

En dyr løsning eller en nødvendighed?

Fakta

Vinder af formidlingskonkurrence Mette Olesen har med denne artikel vundet Erhvervs-PhD-foreningens formidlingspris 2014. Prisen blev overrakt af Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen ved årsmødet for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 6. maj 2014.

I Danmark har der været et stort fokus på at letbaner opfattes som en 'luksusløsning' der i et samfundsøkonomisk perspektiv er urentable. Bl.a. Produktivitetskommissionens konklusioner har været med til at sætte fokus herpå.

Anlæg af letbaner er dyrere end tilsvarende busløsninger, hvilket er en væsentlig årsag til den dårligere samfundsøkonomi. En anden udfordring i forhold til samfundsøkonomien er, at letbanen ofte er planlagt således at bilernes fremkommelighed reduceres, og det giver en negativ samfundsnytte.

Et interessant paradoks er dog, at hensigten med letbanen netop ofte er at skabe øget friktion for biltrafikken, for på den måde at opfordre bilister til at finde alternative ruter eller skifte transportmiddel i deres rejse igennem byen.

Erfaringer fra Europæiske byer viser, hvilke letbanesystemer har været succesfulde i forhold til at minimere trængslen på vejene og tiltrække bilister til den kollektive trafik. Det er systemer i byer, der har været villige til at lave restriktioner for biltrafikken i midtbyen for at gøre alternativerne mere konkurrencedygtige.

Letbanen er et redskab til at forme byer og byliv

Ud over værdien der måles i samfundsøkonomisk perspektiv, har letbanen nogle kernekompetencer som har vist sig at være interessante i et byudviklingsperspektiv.

Da sporvognene blev introduceret under industrialiseringen, havde sporvognens permanente infrastruktur en væsentlig betydning for bystrukturerne og den måde, byen udviklede sig på. Letbanen har mange af de samme kvaliteter, som i dag er nytænkt.

Igennem mit Ph.d. projekt, som er baseret på case-studier af letbanesystemer i Norge, Tyskland, Schweiz og Frankrig, blev det tydeligt, at en tungtvejende årsag til at vælge en letbaneløsning i byerne var muligheden for at udvikle byen på ny.

En planlægger fra den franske by Angers udtaler i et interview at: »når en fransk by beslutter at implementere en letbane, bygger de ikke bare en letbane, de fornyer alle kvarterene omkring letbanen«.

I Angers er letbanen blevet brugt som et aktivt element til at udvikle nye byområder, og en central plads i byen er blevet omdannet fra parkeringsplads til fodgængerzone med udeservering og markedsaktiviteter. Det skaber et nyt byliv og arkitektonisk udtryk i byen.

Letbaner udfordrer os

Europæiske erfaringer viser, at letbanen er implementeret som et aktivt element i bybilledet. Det vil sige, at gaderum ofte er blevet renoveret og omlagt til fordel for bløde trafikanter i forbindelse med implementeringen af en letbane. Dette har været med til i højere grad at skabe integration mellem trafik og byliv.

Mette Olesen har skrevet erhvervs-ph.d. om letbaner og er nu ansat i den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, hvor hun også gennemført ph.d.-projektet.

I mange europæiske byer har skinnerne vist sig at have betydning for at tiltrække investorer i korridoren. 

Som eksempel har virksomheden Statoil i Bergen, Norge valgt at lokalisere deres kontor ved et letbanestop samtidigt med at antallet af parkeringspladser reduceres, dels for at sikre god adgang til kollektiv trafik for medarbejderne, men samtidigt for at blive en del af den miljørigtige branding som letbanen er med til at levere.

Letbanen bringer også en nyhedsværdi, der fremadrettet kan have et potentiale i forhold til at udfordre både holdningen til og brugen af den kollektive trafik. Letbanens linjeføring har ofte været anvendt aktivt som et vigtigt redskab til at styre byudviklingen.

Således er letbaneprojekter ofte støttet op af strategier for mere kompakt byudvikling der gør afstandene i byen kortere, planer om fodgængerzoner i centrum og bilfrie midtbyer.

 

Letbanen kan ikke gøre det alene

For slutteligt at opsummere rummer letbanen nogle kvaliteter der gør den særligt interessant i forhold til byudvikling. Anlæg af skinner er dyrt, men samtidigt er det en vedvarende løsning der ikke fjernes når politiske vinde ændrer retning.

Jeg ønsker med konklusioner i mit ph.d.-projekt at rette fokus mod behovet for at se letbaner og kollektive transportløsninger i et bredere perspektiv end blot som et transportsystem.

Letbaner skal ses som et aktivt værktøj i byudviklingen og for at sikre et succesfuldt outcome, skal der iværksættes supplerende initiativer, der udløser dette potentiale. Letbanen gør ikke arbejdet alene.

Tidligere forskning indenfor emnet viser nemlig også, at der er mange letbanebyer der ikke har opnået den succes de forventede pga. af manglende samspil med øvrige strategiske perspektiver.

Derfor skal der igennem konklusionerne fra mit ph.d.-projekt udvikles metoder, der udløser de potentialer letbanen kan bidrage med set i et byudviklingsperspektiv.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud