Alle har hadet dem. Alle har haft dårlig samvittighed, fordi de har glemt dem. Lektiernes pligt-pisk har været svunget over alles hoveder. Men alligevel har der stort set ikke været forsket i lektier. Så ingen har vidst, om det overhovedet giver mening, at de eksisterer. Det er derfor noget særligt, at Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier. Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.
»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder,« siger Flemming B. Olsen.
Han har i sit ph.d.-projekt 'Lærebøger og læringsrum' indsamlet interview-data fra omkring hundrede gymnasieelever, som han har fulgt gennem flere år. Derudover har han analyseret en række lærebøger, som han har interviewet lærere og elever om deres oplevelse af.
Selvom læreren ikke kan gøre lektierne mere individuelle fra den ene dag til den anden, er der en ting, han som minimum bør gøre. Det er vigtigt, at læreren fortæller, hvorfor eleverne i det hele taget skal have de lektier for, som de har for.
»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?,« siger Flemming B. Olsen
Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.
»I dag lærer eleverne tit bare deres lektier udenad, og så glemmer de dem let igen. Hvis lektier derimod virkelig skal lære eleverne noget, så skal de bearbejde dem kreativt, så de bliver deres egne,« siger Flemming B. Olsen.
En kreativ bearbejdning af lektier kunne ske ved at skabe mere sammenhæng mellem skoleliv og fritid.
»Lektierne skal i højere grad slå bro mellem det, der sker i skolen, og det der sker udenfor skolen. Det gælder om at få elevernes fritidsinteresser og hverdag til at smelte sammen med lektierne. For eksempel kunne en lektie være, at hver elev skulle finde noget på nettet, som skulle bruges i den næste dags undervisning,« siger Flemming B. Olsen.
I det hele taget bør fremtidens lektier være en del anderledes end dem, som mange elever kæmper med i dag.
»Lektierne skal give mening for eleverne, og eleverne skal selv være medskabende før de lærer noget,« siger Flemming B. Olsen.
Jeg faldt lige over følgende
Jeg faldt lige over følgende artikel: 'Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag' fra http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=50316 "Der er en klar tendens til, at hvis eleverne bruger tid på naturfagene, så klarer de sig bedre. Hvis de for eksempel bruger fire timer om ugen i stedet for to timer om ugen. Det giver en forskel. Det ser altså ud til at lektier betyder noget", siger forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning Torben Pilegaard Jensen, der er med til at lave den danske del af Pisa-undersøgelsen.
Det er en lidt firkantet
Det er en lidt firkantet overskrift (EB) der ikke helt er dækning for i artiklen.
Der står at der ikke har været forsket i lektielæsning før, hvorfor man ikke kan vide om det virker. Nu er der jo for det første et vist empirisk grundlag igennem årtusinders erfaring og for det andet er der forsket i hvordan mennesker lærer, fx at nogle lærer bedst gennem den mundtlige fremstilling, andre gennem læsning og atter andre gennem at skrive, at afprøve tingene. Her dækker skoleundervisning med lektier jo ganske godt disse indlæringsmåder.
Der findes typisk to slags lektier, færdighedsgivende hjemmeopgaver, som fx regning og matematik, og forberedende lektielæsning, som fx dansk, historie, mv, som gør at arbejdet i klassen kan koncentrere sig om analysen i stedet for ren fremlæggelse. Personligt havde jeg aldrig lært matematik uden hjemmeopgaver.
At det er væsentligt at eleverne er motiverede er en ren selvfølge og på det område adskiller lektielæsningen ikke fra skoletimerne. Hvis eleverne er motiverede i undervisningen vil det også smitte af på lektielæsningen og hvis de ikke er motiverede i timerne, så er problemet, at hvor der er en lærer i skolen til at skubbe eleverne igennem timen, er der ikke en til at skubbe dem igennem lektielæsningen og hvis eleverne ikke er forberedt til timen, så er der ikke tid til at læreren kan beskæftige sig med emnet på en tilpas dybdegående måde.
Mine egne erfaringer er, at hvis vi ikke kunne se noget formål med det fag vi blev undervist i, så gjorde vi ikke mere, end at vi kune slippe igennem timen uden at det blev for pinligt. Lektielæsning var noget man gjorde i de første fem minutter af timen, så man kunne få svaret på det obligatoriske spørgsmål hvorefter man var fredet resten af timen. Hvis læreren derimod kunne gøre faget spændende, ja så var lektielæsningen ikke noget stort problem.
Som barn og ung er man motiveret for at lære, hvilket er et resultat af evolutionen, men man er selvfølgelig nødt til at gøre det relevant, spændende og udfordrende, det skal i en vis grad gøres til en leg, der er evolutionens måde at opdrage børn på og for drengene gør det ikke noget hvis der er et element af konkurrence til at øge interessen. Men indholdet skal være relevant og have en kvalitet så det ikke føles ligegyldigt, således at eleverne får en idé om hvad de er gode til og derfor lettere kan vælge det retning de vil gå når de skal videre i livet.