Ingen lektier, tjaa hvem følger vi efter her, lærer der ikke gider lave noget hjemme(rette opgaver), eller noget andet... Forståelse skal opbygges i individdet for at klare eksamen, så hvad gøres så?
 
@ Carsten Nielsen
Hvis det er vores projekt med lektiefri klasser du omtaler, så kan jeg ikke give dig ret.
1. Skriftlige afleveringer berøres ikke i den lektiefri klasse.
2. de skal gå længere tid i skole - dvs. lærerne skal undervise mere.
3. Det kræver langt mere forberedelse fra lærernes side da strukturen i undervisningen skal nytænkes. Det er netop her "forståelsen skal opbygges i individet"
Havde vi være dovne hvade vi bare gjort som vi plejede ;o)
 

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

Jeg forstår ikke hvorfor du skriver dette. Der er da stadig masser af opgaveløsning i fysik og matematik. Man behøver ikke kun lave opgaver der hjemme. I hvert fald er det en meget stor del af min undervisning at eleverne sidder og regner. Måske lidt mindre i fysik C. Men det er til gengæld nu blevet obligatorisk for alle gymnasieelever. Det var det ikke før.

Måske skulle jeg begynde med lidt om mig selv.
Jeg er matematisk-fysisk student, altså fra det gamle grengymnasiums tid, og er derudover cand.scient. i datalogi og engelsk. Jeg har i mange år arbejdet som årsvikar i gymnasieskolen, og på erhvervsgymnasier, og i øvrigt også et år på en folkeskole.
I mange år har jeg lagt mærke til den gradvise forringelse af elevernes matematiske abstraktionsniveau. Fibonacci-talrækken, og tilsvarende talrækker, har altid været fremragende til opgaver i løkker, men efterhånden som induktionsbeviset er forsvundet fra matematikundervisningen er det blevet alt, alt for abstrakt for de fleste elever.
I de sidste 20 år er programmeringen blevet objekorienteret. Det betyder at den er baseret på matematikkens klasseteori med polymorfisme og nedarvning - noget der bygger på tidligere tiders algebra, som det fandtes i 3g på mat-fys grenen. Klasseteorien kan midaldrende programmører med en realeksamen fra 70erne bag sig forstå, men i mange år har selv matematiske gymnasieelever ikke kunnet inde ud af det. De ganske få der alligevel har kunnet klare det er så selvfølgelig dem der efter ny katakterskala får et 12-tal.
Når det drejer sig om matematikkens stilling efter gymnasiereformen må jeg nøjes med at videregive hvad jeg får at vide ad forskellig vej [men mine kilder er nu som regel medlemmer af repræsentantskabet for Gymnasieskolernes Lærerforening]. Og de siger at matematik i realiteten er afskaffet, hvis man ved matematik forstår det høje abstrakte forståelsesniveau der opnås ved bevisførelse. Ganske vist har man infitesimalregning og lignende ting, men netop kun som »regning«, hvor opgaver løses ved hjælp af grafregner og programpakker, der er mindre avancerede end min egen Mathematica. Det underbygges af det faktum at matematikstudiet i dag starter med faget »Intro til matematik« og derefter et »Lineær algebra«; begge synes at være fælles med fysikstudiet. Semestrene synes i øvrigt erstattet af fire blokke, tidsmæssigt i øvrigt ikke afgrænses af de gamle semestergrænser. »Intro til matematik« ligger i blok 1, »lineær algebra« i blok 2.
Da jeg gik på universitetet havde de matematikstuderende »matematik 1« på første studieår, men i dag begynder man åbenbart på samme niveau, som vi andre begyndte på som 14-årige, i 1. realklasse.
Jeg får så også at vide at tidens nye matematik-kandidater finder de matematikbøger, vi andre begyndte med i 1. gymnasieklasse, alt, alt for svære. Ikke blot for eleverne, men også for dem selv. Bøgerne hed Kristensen & Rindung, og byggede på mængdelære og bevisførelse.
Jeg synes simpelthen at det er alarmerende, og det hele må ses i sammenhæng med at andre fremmedsprog end engelsk er ved at forsvinde. Alt som følge af reformpædagogikken fra 1920erne, der på gymnasieniveau især fremføres fra gymnasiepædagogik fra netop Odense Universitet. Fagene af- eller nedprioriteres, og skal kun ses i forhold til hvordan de understøtter pædagogikken, hvor det da er fagdidaktikken der burde understøtte fagene.
Og så ser jeg en fra Odense Universitet som argumenterer for afskaffelse af lektier i gymnasieskolen ;-(.

Man hører et vræl, "UÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆ, jeg har glemt heeelemattelekseneminetilimårra"
Klokken er ti, snørr og tårer renner,  da vet man hva som er løs, det der er deling med 7
Sett frem en stol, tenn lyset, legg frem nytt, hvitt papir,spør om de kan sitte på en stol, spiss blyantene med kniv, og spør efter oppgaveboken. Opp-lys  at Matematikk er læren om alt som er lett. For er det ikke lett, så er det ikke matematikk.
Så regner man høyt, og viser hvordan man kan snu på tallene så det blir lettere. Om 5+7 er vanskelig, så vet man kanskje fra før at 7+5 er12, slik at ofte kan det forenkles,og man må bli venner med de små tallene og særlig primtallene, men også binærtallene og partallene og oddetallene. Og så kommer vi ut for at svaret er IRRASJONALT, divisjonen går ikke opp, og da må man se om det er perioder som går igjen, og sette strek under perioden og skrive "Periodisk"i margen  Og "IRRASJONALT",  og lære videre om typene av irrasjonale tall. De skal man  ikke bry hodet med, det er ikke tenk- bart.
Læren om det uberegnelige og det utenkelige og det umulige, og lære å gjenkjenne det, er svært viktig. Det letter og forenkler livet meget.  
Det kan være at de ikke engang kan skrive, og da skriver man leksen for dem og skriver i meldingsboken at slik er det, og imorgen skal vi prøve å begynne litt tidligere, det blir godtatt.
Det der scoret senere Meget og S  i matematikk til artium og de var bare normalt begavede, den ene dyslektiker også.
Så ulempen ved å slippe hjemmelekser er at man ikke får slike katastrofer klokken 10 om kvelden og kan lære dem om deling med 7 og andre fundamentale vanskeligheter i livet som man må vite hvordan man skal takle.
Og en ting til er svært vesentlig. De må lære og rekke opp hånden og si:
"Lærer, dette er ikke lett, det er ikke matematikk,.. Kand du vennligst lære oss matematikk?"
Den biter også!
Dette kan forsvares pedagogisk, for det er dette at man som skolebarn også lærer av forbilder, og ved hjemmelekser så gis man anledning til å kunne være forbilde som foreldre også. Hvilket kan være det ømmeste punkt i hele debatten,  for man skal ikke begunstiges skolemessig eller sosialt av ens foreldre.
Men det er sant å si en meget diskutabel og tvilsom tanke,  og neppe lovlig tanke heller,  siden man har pliktig foreldreansvar og oppdrageransvar.
Yngstemann fikk som oppgave "Avgjør om disse tall er primtall" de første fire tallene var lette men det femte var et oddetall langt oppe mellom en og ti tusen. Men vi hadde programmerbar lekecomputer og jeg måtte i bokhyllen og finne Erarostenes Sold. Men i boken sto det at "Erarostenes Sold er gått tapt".
 Så det blev litt av en søndag først å gjenoppfinne Erarostenes Sold og oppgaven kunne da løses med letthet. (trekk kvadratroten av tallet og prøv å dele med alle primtall mindre enn det, det forenkler oppgaven dramatisk dess høyere tallet er fordi N/n^.5 ->0 når N går mot uendelig.
Vi fin- designet programmet i samarbeide, og eldstemann vraltet hånden bortover klaviaturet tolvsifret eller langt oppe i trilliarder og fantasilliarder. De fleste raknet rett ut på faktorform.  Men så hadde vi flaks.  Maskinen sto og fompet i 20 minutter og printet ut et primtall i ørte fantasilliarder minst 10 cm langt.
Man lærer så lenge man har elever. Og hvorfor skal foreldrene rasediskrimineres?

følger efter, altid følger de efter. Fra gammel tid i kinesisk kungfu og kinesisk medicin, har det været en uskreven regel, at så lidt skulle laves om så muligt, men at man skulle følge efter det der virker og kun ændre noget for, at få noget til at virke bedre, ikke anderledes. Idag følger kineserne stadig efter, nu er det blot vesterlændingene de følger efter.
Ingen lektier, tjaa hvem følger vi efter her, lærer der ikke gider lave noget hjemme(rette opgaver), eller noget andet... Forståelse skal opbygges i individdet for at klare eksamen, så hvad gøres så?

Men hvad er løsningen på lektieproblemet?
Måske et IT-system på internettet hvor opgaverne kan besvares interaktivt, dvs at spørgsmål ved fejlsvar genpræsenteres, evt med vink i retning af korrekt svar, evt ved præsentation af en simplere opgave for senere tilbagevenden til det oprindelige spørgsmål. Om ønskes kan alle svar opsamles og præsenteres når som helst det ønskes. Opgaverne kan skrives med fx OpenOffice på egen PC eller Google Docs. Blandt de mulige svarformer er algebraiske formler.
Et eksempel på et sådant system kan afprøves via gæstekonto på http://www.QuizComposer.eu. Formål, status og vision for systemet er beskrevet på http://www.QuizComposer.dk/html.d/prospect_dk.htm.
Som det vil fremgå sigter systemet sigter langt videre end til lektiehjælp.
Kommentarer og forslag modtages meget gerne.

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

Jeg forstår ikke hvorfor du skriver dette. Der er da stadig masser af opgaveløsning i fysik og matematik. Man behøver ikke kun lave opgaver der hjemme. I hvert fald er det en meget stor del af min undervisning at eleverne sidder og regner. Måske lidt mindre i fysik C. Men det er til gengæld nu blevet obligatorisk for alle gymnasieelever. Det var det ikke før.

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

Jeg er gymnasielærer på Det kristne Gymnasium.
Vi skal til august køre et forsøg med en 1.g. klasse som skal være lektiefri.
Der bliver tilsvarende givet lidt ekstra undervisningstid som kompensation.
Undersøgelser der viser at lektier ikke skulle virke er jeg skeptisk overfor, men nu må vi se om det virker i det virkelige liv.