Annonceinfo

Lektier er gammeldags

Lektier er forældede og gør ikke nødvendigvis eleverne klogere, mener Danmarks eneste lektieforsker.

Måden, man læser lektier på, er den samme som i gamle dage, siger SDU-forsker Flemming B. Olsen. (Foto: Colourbox)

Lektier kan være spild af elevernes tid.

For den måde, man læser lektier på i dag, er forældet, og eleverne ved ikke, hvad de helt konkret skal bruge lektierne til.

Sådan lyder dommen over danske gymnasie-elevers hjemmearbejde.

Den kommer fra Flemming B. Olsen, forsker ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Han har som den første herhjemme netop forsvaret en ph.d.-afhandling om, hvordan gymnasieelever opfatter lektier.

Og konklusionen er klar: Lektier i dag foregår på en så gammeldags måde, at man kan sætte spørgsmålstegn ved effekten.

»Den måde, hvorpå underviserne giver lektier for i dag, er forældet. Det er den samme måde, man har lavet hjemmearbejde på i årtier.

Fakta

VIDSTE DU

Flemming B. Olsen er den eneste herhjemme, der forsker i lektier.

Han har netop gennemført en ph.d.-afhandling om gymnasie-elevers erfaringer med lektier ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

»Undervisningen og pædagogikken har derimod gennemgået en stor forandring i løbet af de sidste mange år og har tilpasset sig den enkelte elevs behov og måde at lære på. Men når det kommer til lektierne, foregår de efter nøjagtig samme gammeldags mønster, som de altid har gjort,« lyder det fra lektieforskeren.

Fantasiløse lektier

Han peger blandt andet på, at lærerne i stort omfang giver lektier for fra lærebogen, uden at skele til undervisningsformen i klasselokalet eller den enkelte elevs behov og måde at lære på.

Og lærerne begår ofte den fejl, at de ikke fortæller, hvordan lektien skal anvendes i undervisningen dagen efter.

»Det er meget stereotypt og stik imod den måde, man tænker undervisning på i dag. Arbejdsformen i det moderne gymnasium er varieret og differentieret, men når det kommer til lektierne, er det kollektivt og fantasiløst.

»Eleverne skal som regel løse opgaver i lærebogen eller læse side 17 til 24. Det betyder, at mange elever oplever en dyb kløft mellem hjemmearbejdet og undervisningen,« siger Flemming B. Olsen.

Ingen sammenhæng mellem indsats og karakterer

Konsekvensen er, at eleverne betragter lektier som noget unødvendigt og irrelevant.

I værste fald mister de interessen for skolen og dropper ud.

Lektier, der opfattes som ligegyldige, kan gøre elever skoletrætte. (Foto: Colourbox)

»Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lektien udenad, men glemmer det hele dagen efter,« siger Flemming B. Olsen.

Han medgiver, at der selvfølgelig er elever, ofte piger, der er glade for lektier og som kan lide at lave dem.

Men det er stadig et mindretal, og det er ikke engang sikkert, at deres anstrengelser kan ses i karakterbogen.

»Der er ikke altid sammenhæng mellem elevernes karakterer og den tid, de bruger på at sidde og læse derhjemme. Flittige elever får ikke altid bedre eksamensresultater,« siger Flemming B. Olsen.

Egne lektier med klart formål

Siden 2003 har han fulgt og indsamlet data fra over hundrede danske gymnasieelever og kigget dem over skulderen, når de fik hjemmearbejde for. Han har analyseret en række lærebøger og har derudover fået 20 elever i 1. g til at skrive dagbog om deres lektier og interviewet dem igen to år senere, når de gik i 3. g.

»Eleverne siger, at lektierne skal være nødvendige, anvendelige og relevante. Det er en meget lavpraktisk tilgang, men hvis ikke det står krystalklart, hvad de skal bruge lektierne til, hænger det ikke fast.

»Skal de have noget ud af terperiet, skal de derimod bearbejde lektierne kreativt og gøre dem til deres egne,« siger Flemming B. Olsen. Han undrer sig over, at det danske skolesystem aldrig har målt effekten af hjemme-opgaverne.

Hellig ko
citatMange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lektien udenad, men glemmer det hele dagen efter.
- Flemming B. Olsen, lektieforsker

»Opgør man antallet af mandetimer, der går med at læse lektier, og lægger det sammen med forældrenes lektiehjælp, er vi oppe på millioner af timer ugentligt. Alligevel er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om det gavner,« siger han.

En forklaring er, at lektier er en hellig ko. Det er noget, man SKAL lave, for det har man altid gjort.

»Underviserne giver lektier for, fordi det er trygt, og fordi det er en arbejdsform, de kender, og som de selv er vokset op i. Og forældrene bakker jo også op om lektier. De synes for eksempel, at en lærer er useriøs, hvis ikke han giver lektier for,« siger Flemming B. Olsen.

Han har selv tilbragt mange år bag et kateder. Han er til daglig gymnasielærer og underviser i samfundsfag og psykologi på Tornbjerg Gymnasium i Odense.

Ud med lærebogen

Selvom man skulle tro det, er Flemming B. Olsen ikke tilhænger af at afskaffe lektier. De skal bare i højere grad tænkes ind i undervisningen, og læreren skal gøre dem mere relevante for eleverne og bruge lærebogen noget mindre.

»Der venter et stort udviklingsarbejde inden for de forskellige fag. Men en løsning kunne være at inddrage nye medier, Facebook eller mobiltelefonen. I tysk kan man for eksempel få eleverne til at finde sig en tysk Facebook-ven og skrive med vedkommende. Så bliver den tyske grammatik lige pludselig mere vedkommende, end hvis man bare skal læse fem sider i lærebogen,« siger Flemming B. Olsen.

Han har hørt om en idrætslærer, der bad eleverne filme et spring-over-buk via deres mobiltelefoner. Eleverne skulle så studere klippene derhjemme på deres computer sammen med et analyseskema for at se, hvad de gjorde galt, og hvordan de kunne forbedre deres spring.

»Her var direkte overensstemmelse mellem undervisning og lektier, og det gav mening for eleverne. Den slags skal der mere af i fremtiden,« mener Flemming B. Olsen.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Ny Viden, Syddansk Universitet
Man skulle nok læse afhandlingen først

- men jeg synes alligevel at en enkel afhandling aldrig kan stå alene; der må forskes noget mere ud i lektielæsningen.
Jeg selv er gymnasielærer (matematik og fysik) og har klart lært det, jeg kan idag, gennem hårdt arbejde, hvor ofte 10øren faldt efter langvarigt slid med opgaven - et slid mange unge ikke gider idag pga. de ikke er skolede til at sidde stille, og fordi de er af en anden generation med mange problemer, som man kan læse meget litteratur om (man kan starte med Thomas Ziehe). Hvem husker ikke det nye komma, som blev indført i ministerierne, fordi ingen kunne sætte komma! - og hvorfor var det nu de nyansatte ikke kunne det?
Jeg så hellere en afhandling om, hvordan man tilrettelægger en bedre undervisning, som var rettet mod nutidens unge. Jeg tror imidlertid, at man blot ville konstatere, at vi ikke står med noget reelt alternativ til lektier, og at læring kommer af bl.a. gentagelse (lektier). Det går nu engang ikke at sove med bogen under hovedpuden. Som fodboldtræner er gentagelse også den primitive metode man anvender, men det er klart nemmere at få den unge til at arbejde med her, fordi vedkommende selv har valgt det aktivt til i sin fritid.
Omvendt, hvis vi meget snævert skal se på at kunne bestå en eksamen - lad os sige MAT A på gymnasiet - vil jeg godt påtage mig at coache en elev fra 1.g i tre uger, hvorefter vedkommende kan bestå med godt resultat, uden at være gået 3 år i gymnasiet, forudsat jeg selv er eksiminator. Men spørgsmålet er jo klart: Kan eleven reelt noget? Svaret er nej, men hvis kravet bare er at bestå, så kan det sagtens lade sig gøre.
Min pointe i ovenstående er ikke (fokus på) snyd men det faktum, at man får hvad man går efter. Og denne pointe skal gymnasieeleven også blive klar over. Hvis man vil i gymnasiet og ikke gider lave lektier, så bliver reel læring svær, fordi fordybelsen og refelksionen ikke kommer af sig selv. Aha-oplevelsen kan man ikke træne i, den kommer somme tider lidt uventet og først ofte (for de fleste) efter arbejde med materien. Senere på arbejdsmarkedet kommer pengene jo heller ikke trillene ind på kontoen uden fremmøde på arbejdspladsen, og sjovt nok kan de unge godt se den pointe, og mange af dem passer også deres erhvervsarbejde til UG ved siden af skolen - men bare ikke skolen!
Opgaverne kan naturligvis strikkes mere eller mindre hensigtsmæssigt sammen, og somme tider er det ikke mængden der er afgørende (jvf. eksemplarisme og Martin Wagenschein), og indenfor matematik er der efterhånden kommet fokus på fx eksperimentel matematik, hvor fokus ikke er på mængeden men på kvaliteten af opgaven.
Slutteligt vil jeg mene, at mange ansvarsfulde gymnasielærere naturligvis evaluere efter hvert forløb, bl.a. fordi de skal jvf. bekendtgørelsen, og dermed har god føling med, om eleverne rent faktisk lærer noget og hvorfor de har lært det. Evalueringen bygger her ikke kun på empiri, der er lavet ud fra spørgeskemaer (uden tjek på validiteten), men også ud fra tests, hvor scoren afspejler anvendt viden. Derfor kan jeg stå undrende overfor undersøgelser, der viser det modsatte, medmindre fx matematik ikke har været målet for undersøgelsen.
Heldigvis er kompetencesnakken ved at forstumme lidt i forhold til det faglige indhold i faget, men den har også fyldt alt for meget i debatten alt for længe; men vi bør seriøst overveje, hvor vi vil hen med vores uddannelsessystem. Fagligheden stortrives ikke og vi tager mere og mere stof ud af bekendtgørelserne. Jeg synes internettet er godt og anerkender at det er kommet for at blive (plagiering er her det værste), men lad nu ikke Facebook tage overhånd og blive brugt til andet end pennevenner i tyskundervisningen. Og frem for alt: De unge skal heller ikke sætte dagsordenen. Vi skal ikke please dem for enhver pris - det er sådan set heller ikke det, de beder om. Vi skal undervise dem, også i det at lave lektier, og derudover fortælle dem, at i folkeskolen (hvor mange var det lige der dumpede i år, var det ikke 12%) kunne de sikkert komme igennem uden at lave lektier, og de består nok lige gymnasiet med en ringe indsats (for vi skal jo have 95% igennem ungdomsuddannelsessystemet efter regeringens mening), men universitetet skal de vel også have mulighed for at kunne magte, for det er vel stadig hovedformålet med det hele? Og der skal de måske heller ikke lave lektier. Og hvis de skal, hvor har de så skullet lære det? Men, som sagt, man skulle nok læse afhandlingen ...

SV:Kineserne ...

Ingen lektier, tjaa hvem følger vi efter her, lærer der ikke gider lave noget hjemme(rette opgaver), eller noget andet... Forståelse skal opbygges i individdet for at klare eksamen, så hvad gøres så?
 
@ Carsten Nielsen
Hvis det er vores projekt med lektiefri klasser du omtaler, så kan jeg ikke give dig ret.
1. Skriftlige afleveringer berøres ikke i den lektiefri klasse.
2. de skal gå længere tid i skole - dvs. lærerne skal undervise mere.
3. Det kræver langt mere forberedelse fra lærernes side da strukturen i undervisningen skal nytænkes. Det er netop her "forståelsen skal opbygges i individet"
Havde vi være dovne hvade vi bare gjort som vi plejede ;o)
 

SV: Odense Universitet

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

Jeg forstår ikke hvorfor du skriver dette. Der er da stadig masser af opgaveløsning i fysik og matematik. Man behøver ikke kun lave opgaver der hjemme. I hvert fald er det en meget stor del af min undervisning at eleverne sidder og regner. Måske lidt mindre i fysik C. Men det er til gengæld nu blevet obligatorisk for alle gymnasieelever. Det var det ikke før.

Måske skulle jeg begynde med lidt om mig selv.
Jeg er matematisk-fysisk student, altså fra det gamle grengymnasiums tid, og er derudover cand.scient. i datalogi og engelsk. Jeg har i mange år arbejdet som årsvikar i gymnasieskolen, og på erhvervsgymnasier, og i øvrigt også et år på en folkeskole.
I mange år har jeg lagt mærke til den gradvise forringelse af elevernes matematiske abstraktionsniveau. Fibonacci-talrækken, og tilsvarende talrækker, har altid været fremragende til opgaver i løkker, men efterhånden som induktionsbeviset er forsvundet fra matematikundervisningen er det blevet alt, alt for abstrakt for de fleste elever.
I de sidste 20 år er programmeringen blevet objekorienteret. Det betyder at den er baseret på matematikkens klasseteori med polymorfisme og nedarvning - noget der bygger på tidligere tiders algebra, som det fandtes i 3g på mat-fys grenen. Klasseteorien kan midaldrende programmører med en realeksamen fra 70erne bag sig forstå, men i mange år har selv matematiske gymnasieelever ikke kunnet inde ud af det. De ganske få der alligevel har kunnet klare det er så selvfølgelig dem der efter ny katakterskala får et 12-tal.
Når det drejer sig om matematikkens stilling efter gymnasiereformen må jeg nøjes med at videregive hvad jeg får at vide ad forskellig vej [men mine kilder er nu som regel medlemmer af repræsentantskabet for Gymnasieskolernes Lærerforening]. Og de siger at matematik i realiteten er afskaffet, hvis man ved matematik forstår det høje abstrakte forståelsesniveau der opnås ved bevisførelse. Ganske vist har man infitesimalregning og lignende ting, men netop kun som »regning«, hvor opgaver løses ved hjælp af grafregner og programpakker, der er mindre avancerede end min egen Mathematica. Det underbygges af det faktum at matematikstudiet i dag starter med faget »Intro til matematik« og derefter et »Lineær algebra«; begge synes at være fælles med fysikstudiet. Semestrene synes i øvrigt erstattet af fire blokke, tidsmæssigt i øvrigt ikke afgrænses af de gamle semestergrænser. »Intro til matematik« ligger i blok 1, »lineær algebra« i blok 2.
Da jeg gik på universitetet havde de matematikstuderende »matematik 1« på første studieår, men i dag begynder man åbenbart på samme niveau, som vi andre begyndte på som 14-årige, i 1. realklasse.
Jeg får så også at vide at tidens nye matematik-kandidater finder de matematikbøger, vi andre begyndte med i 1. gymnasieklasse, alt, alt for svære. Ikke blot for eleverne, men også for dem selv. Bøgerne hed Kristensen & Rindung, og byggede på mængdelære og bevisførelse.
Jeg synes simpelthen at det er alarmerende, og det hele må ses i sammenhæng med at andre fremmedsprog end engelsk er ved at forsvinde. Alt som følge af reformpædagogikken fra 1920erne, der på gymnasieniveau især fremføres fra gymnasiepædagogik fra netop Odense Universitet. Fagene af- eller nedprioriteres, og skal kun ses i forhold til hvordan de understøtter pædagogikken, hvor det da er fagdidaktikken der burde understøtte fagene.
Og så ser jeg en fra Odense Universitet som argumenterer for afskaffelse af lektier i gymnasieskolen ;-(.

Man hører et vræl

Man hører et vræl, "UÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆ, jeg har glemt heeelemattelekseneminetilimårra"
Klokken er ti, snørr og tårer renner,  da vet man hva som er løs, det der er deling med 7
Sett frem en stol, tenn lyset, legg frem nytt, hvitt papir,spør om de kan sitte på en stol, spiss blyantene med kniv, og spør efter oppgaveboken. Opp-lys  at Matematikk er læren om alt som er lett. For er det ikke lett, så er det ikke matematikk.
Så regner man høyt, og viser hvordan man kan snu på tallene så det blir lettere. Om 5+7 er vanskelig, så vet man kanskje fra før at 7+5 er12, slik at ofte kan det forenkles,og man må bli venner med de små tallene og særlig primtallene, men også binærtallene og partallene og oddetallene. Og så kommer vi ut for at svaret er IRRASJONALT, divisjonen går ikke opp, og da må man se om det er perioder som går igjen, og sette strek under perioden og skrive "Periodisk"i margen  Og "IRRASJONALT",  og lære videre om typene av irrasjonale tall. De skal man  ikke bry hodet med, det er ikke tenk- bart.
Læren om det uberegnelige og det utenkelige og det umulige, og lære å gjenkjenne det, er svært viktig. Det letter og forenkler livet meget.  
Det kan være at de ikke engang kan skrive, og da skriver man leksen for dem og skriver i meldingsboken at slik er det, og imorgen skal vi prøve å begynne litt tidligere, det blir godtatt.
Det der scoret senere Meget og S  i matematikk til artium og de var bare normalt begavede, den ene dyslektiker også.
Så ulempen ved å slippe hjemmelekser er at man ikke får slike katastrofer klokken 10 om kvelden og kan lære dem om deling med 7 og andre fundamentale vanskeligheter i livet som man må vite hvordan man skal takle.
Og en ting til er svært vesentlig. De må lære og rekke opp hånden og si:
"Lærer, dette er ikke lett, det er ikke matematikk,.. Kand du vennligst lære oss matematikk?"
Den biter også!
Dette kan forsvares pedagogisk, for det er dette at man som skolebarn også lærer av forbilder, og ved hjemmelekser så gis man anledning til å kunne være forbilde som foreldre også. Hvilket kan være det ømmeste punkt i hele debatten,  for man skal ikke begunstiges skolemessig eller sosialt av ens foreldre.
Men det er sant å si en meget diskutabel og tvilsom tanke,  og neppe lovlig tanke heller,  siden man har pliktig foreldreansvar og oppdrageransvar.
Yngstemann fikk som oppgave "Avgjør om disse tall er primtall" de første fire tallene var lette men det femte var et oddetall langt oppe mellom en og ti tusen. Men vi hadde programmerbar lekecomputer og jeg måtte i bokhyllen og finne Erarostenes Sold. Men i boken sto det at "Erarostenes Sold er gått tapt".
 Så det blev litt av en søndag først å gjenoppfinne Erarostenes Sold og oppgaven kunne da løses med letthet. (trekk kvadratroten av tallet og prøv å dele med alle primtall mindre enn det, det forenkler oppgaven dramatisk dess høyere tallet er fordi N/n^.5 ->0 når N går mot uendelig.
Vi fin- designet programmet i samarbeide, og eldstemann vraltet hånden bortover klaviaturet tolvsifret eller langt oppe i trilliarder og fantasilliarder. De fleste raknet rett ut på faktorform.  Men så hadde vi flaks.  Maskinen sto og fompet i 20 minutter og printet ut et primtall i ørte fantasilliarder minst 10 cm langt.
Man lærer så lenge man har elever. Og hvorfor skal foreldrene rasediskrimineres?

Kineserne ...

følger efter, altid følger de efter. Fra gammel tid i kinesisk kungfu og kinesisk medicin, har det været en uskreven regel, at så lidt skulle laves om så muligt, men at man skulle følge efter det der virker og kun ændre noget for, at få noget til at virke bedre, ikke anderledes. Idag følger kineserne stadig efter, nu er det blot vesterlændingene de følger efter.
Ingen lektier, tjaa hvem følger vi efter her, lærer der ikke gider lave noget hjemme(rette opgaver), eller noget andet... Forståelse skal opbygges i individdet for at klare eksamen, så hvad gøres så?

En mulig løsning?

Men hvad er løsningen på lektieproblemet?
Måske et IT-system på internettet hvor opgaverne kan besvares interaktivt, dvs at spørgsmål ved fejlsvar genpræsenteres, evt med vink i retning af korrekt svar, evt ved præsentation af en simplere opgave for senere tilbagevenden til det oprindelige spørgsmål. Om ønskes kan alle svar opsamles og præsenteres når som helst det ønskes. Opgaverne kan skrives med fx OpenOffice på egen PC eller Google Docs. Blandt de mulige svarformer er algebraiske formler.
Et eksempel på et sådant system kan afprøves via gæstekonto på http://www.QuizComposer.eu. Formål, status og vision for systemet er beskrevet på http://www.QuizComposer.dk/html.d/prospect_dk.htm.
Som det vil fremgå sigter systemet sigter langt videre end til lektiehjælp.
Kommentarer og forslag modtages meget gerne.

SV:Odense Universitet

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

Jeg forstår ikke hvorfor du skriver dette. Der er da stadig masser af opgaveløsning i fysik og matematik. Man behøver ikke kun lave opgaver der hjemme. I hvert fald er det en meget stor del af min undervisning at eleverne sidder og regner. Måske lidt mindre i fysik C. Men det er til gengæld nu blevet obligatorisk for alle gymnasieelever. Det var det ikke før.

Odense Universitet

Og jeg lægger mærke til at forskeren kommer fra Odense Universitet. Der i sig selv har et hovedansvar for den største katastrofe i det danske uddannelsessystem siden afskaffelsen af realeksamen.
Gymnasiereformen, hvor der ikke længere er tid til det væsentlige fordi tiden skal bruges på det uvæsentlige og det ligegyldige.
Jeg kan ikke se at elever kan klare sig uden opgaveløsning i fag som matematik og fysik, men ok, med gymnasiereformen er de pågældende fag jo reelt også afskaffet ;-(.

lektiefri klasse

Jeg er gymnasielærer på Det kristne Gymnasium.
Vi skal til august køre et forsøg med en 1.g. klasse som skal være lektiefri.
Der bliver tilsvarende givet lidt ekstra undervisningstid som kompensation.
Undersøgelser der viser at lektier ikke skulle virke er jeg skeptisk overfor, men nu må vi se om det virker i det virkelige liv.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.