Ofte skriver vi her på bloggen om børns leg med digitale teknologier. Det er en leg, der ofte finder sted i hjemmet eller i daginstitution, skole og SFO. Samtidig er det en leg, der ofte er relativt stillesiddende og er kendetegnet ved, at de legende har deres kroppe, blikke og opmærksomhed rettet mod en skærm og de motoriske udfoldelser, der finder sted, er relativt begrænsede.
Men leg finder sted mange andre steder – selv i mediegennemsyrede dagligdag, vores børn befinder sig i. Børn leger alle mulige steder, både der, hvor de selv finder på at lege og der, hvor vi som voksne planlægger at afsætte plads til leg.
At planlægge legesteder – steder til leg – er en kompliceret og mangefacetteret proces. I Aarhus vil der i løbet af det næste års tid blive bygget en stor og meget anderledes legeplads, end man er vant til. Legepladsen, som i skrivende stund mangler at få et officielt navn, skal opføres i forbindelse med det nye hovedbibliotek og multimediehus – DOKK1 – som er ved at blive opført på havnen.
Legepladsen, som er finansieret af en donation fra Salling Fonden, skal placeres i første sals højde, hele vejen rundt om den enorme bygning, og vil i syv meters højde brede sig ud over det 4400 m2 store dæk.
Legen gives de bedste betingelser for udfoldelse
Hvordan skaber man sådan en legeplads? Hvorfor er det ikke nok – eller i hvert fald ikke særlig interessant – at smække nogle gyngestativer og en rutchebane op? Hvordan tager man hensyn til store og små børn, børn med handicaps, forældre og til de mange andre besøgende, der skal bruge huset?
Og hvordan sørger man for, at legen gives de bedste betingelser for at udfolde sig på mange forskellige måder? Den slags spørgsmål har jeg samarbejdet med firmaet bag den nye legeplads, MONSTRUM, samt med Aarhus Kommune og arkitekterne bag DOKK1, Schmidt, Hammer og Lassen om.
Min opgave som forsker har været at diskutere og deltage i formidlingen af de tanker, der ligger til grund for legepladsen og ikke mindst at være med til at sikre, at legepladsen lever op til de idéer om et moderne bibliotek/kulturhus/mødested/urbant omdrejningspunkt, som DOKK1 skal være.
Jeg har tidligere deltaget i forskellige projekter på biblioteket, der netop satte fokus på, hvordan man kunne skabe mere leg i biblioteket og få både personale og brugere til at udvide deres forståelse af, hvad et bibliotek er og hvordan det kan bruges. Det har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen.
Et moderne bibliotek skal have en legeplads ud over det sædvanlige
Et bibliotek er nemlig ikke længere bare et sted, hvor man låner bøger. Et bibliotek er – i en medialiseret verden – et fysisk og/eller virtuelt sted, hvor viden samles og formidles, men hvor det ikke længere er givet, hvem, der har retten til at definere hvad viden er og hvordan den skal distribueres.
I forlængelse af den tankegang giver det også mening at forstå biblioteket som et sted, hvor leg kan finde sted og ikke mindst udvikles og distribueres mellem de, der leger. Og derfor skal et moderne bibliotek naturligvis have en legeplads, der er udover det sædvanlige.
Legepladsen, som skal bygges på DOKK1 har haft arbejdstitlen ‘Verdens hjørner’. Det har den, fordi den er bygget op omkring idéen om et kompas, som med udgangspunkt i biblioteket peger ud mod hele verden. De forskellige legeredskaber, som skal placeres rundt omkring bygningen, henviser således til forskellige steder på kloden.
Legen kan udforskes både kropsligt og kognitivt
Mod nord skal der være et ishav, hvor bevægelige ‘isflager’ udgør et hoppe-balance-opholdssted for store børn og unge. Mod øst kommer en kinesisk drage, som både kan bruges som rutchebane for småbørn og siddeplads for forældre og andre. Mod syd en afrikansk skov, hvor et legehus ligner en stor chimpanse og der hænger en hængekøje i en svært gennemtrængelig ‘skov’.
Og mod vest vil en ørn og en syv meter høj bjørn tårne sig op; fra ørnen er der udsigt ind over Aarhus by og inde i bjørnen er en lukket, men lang og udfordrende rutchebane for de modige.
Alle elementer udføres i træ og og vil udover deres umiddelbare, let genkendelige fremtoning, indeholde en række andre mere eller mindre let aflæsbare referencer til fortællinger, myter og forestillinger om – ja, alle Verdens hjørner. Ligeledes vil der rundt omkring i underlaget på hele terassedækket være indlejret små billeder, der henviser til andre steder og fortællinger.
Således bliver legepladsen både et sted, hvor legen kan udfordres og inspireres kropsligt og kognitivt. Legepladsen kan på samme tid fungere som ramme og som inspiration for leg og kan derigennem – forhåbentlig – blive et samlingspunkt for både store og små legebørn i Aarhus.