Reklamerne lyder tillokkende: Tænk hvis du vandt, så kunne du skifte kæresten, naboen eller chefen ud. Men for cirka 5.000 danskere, bliver drømmen om den store gevinst til en sygdom, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Den afslører også, at ludomani i de fleste tilfælde er en mandesygdom. Otte ud af ti ludomaner er mænd, og den forskel mellem kønnene er en gåde for både fagfolk og forskere.
Mangel på viden»Vi ved ikke hvorfor, der er markant flere mænd end kvinder, som bliver ludomaner,« fortæller Michael Bay Jørsel leder af Center for Ludomani. »Måske erkender de ikke, at de har et problem, måske er der ikke så mange kvinder, som spiller og derved er i risikogruppen for at blive ludomaner.«
»Måske udvikler kvinder ikke den sygelige spilletrang, fordi de spiller nogle spil, som man ikke så let bliver afhængig af. Det er rent gætteri fra min side, for vi ved ikke nok om feltet endnu, men tallene springer da i øjnene,« siger han.
Poker mod den enarmede Et forskningsprojekt i Århus vil forsøge at løfte lidt af sløret for, hvad der foregår i hjernen på ludomaner, når de spiller, og på den måde også belyse, hvorfor kvinderne ikke gribes af spillemani lige så ofte som mænd.
De spil, vi har lettest ved at blive afhængige af, er den slags spil, hvor vi får udfaldet hurtigt efter, at vi har spillet. Det vil sige spil som Oddset, poker, spillemaskiner, travløb etc. Mens spil hvor man skal vente længere på at få resultatet som tips og lotto ikke er så afhængighedsskabende.
»Spændingsmomentet og derved adrenalin og dopaminkicket udebliver, når der går lang tid, fra du placerer din indsats, til du får resultatet,« forklarer Arne Møller, der er forskningsleder på ludomaniprojektet ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet
Tag videnskab.dk's test:
Er du ludoman?
En af de oplagte forklaringer har typisk været, at kvinder og mænd spiller forskellige spil, hvor mænd spiller spil som poker med en høj indsats og høj risiko for at tabe, så er kvinder mere til spillemaskiner som enarmede tyveknægte.
Men tag ikke fejl. Selvom indsatsen ikke er høj som i poker, så er spilleautomaten bygget op på en sådan måde, at man let bliver afhængig, forklarer Arne Møller, der er forskningsleder på ludomaniprojektet ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet.
»Vi lærer normalt af vores fejltagelser, men hvis vi hele tiden er liiiiiige ved at vinde i et spil, så er der større sandsynlighed for, at vi forsøger igen,« siger han.
Skanner hjernenArne Møller leder det projekt, der skal sætte fokus på kønsforskellene, og planen er at lade en skanner på Århus Kommunehospital tage et kig ind i hjernen på ludomanerne, mens de spiller computerspil. Den kan måske afsløre, om der er forskel på den måde, hjernen arbejder på.
Faktisk er han den første i verden, der forsker i ludomani på den måde, og fagfolk, som beskæftiger sig med ludomani, venter spændt på Arne Møllers resultater. De kan forhåbentlig give dem et bedre indblik i sygdommen og dermed også bedre mulighed for både at behandle og forebygge.
