Studerende, der læser til skolelærer, får ingen eller meget sparsom undervisning i, hvordan de kan tackle mobning blandt skoleelever. Derfor kan de være i tvivl om, hvad de skal gøre for at løse problemet – både i forhold til den mobbede elev og for hele klassen. Men nu er hjælpen til lærerne på vej.
Helle Rabøl Hansen, ph.d.-studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) under Århus Universitet, har sat fokus på, hvilken indflydelse lærerne kan have på de mønstre for mobning, som der kan opstå i blandt skoleelever. Hun fortæller, at mobning er et meget komplekst fænomen, men mange personer involveret, som enten aktive mobbere, passive tilskuere og selvfølgelig offeret – den person der bliver mobbet.
»Jeg undersøger både lærernes negative og positive indflydelse på mobbemønstrene. Jeg oplever, at lærerne er meget interesserede i at vide mere om emnet, netop fordi der hersker stor tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Mange skoler mangler metoder til at løse problemet og følge op på det,« siger Helle Rabøl Hansen.
Et fattigt børneliv
Formålet med hendes forskning er at øge kendskabet til, hvordan lærerne kan tackle og agere i forhold til mobning, som er så menneskeligt ødelæggende.
»Mobbede børn har et meget fattigt børneliv i den forstand, at god kontakt til andre børn er helt centralt i forhold til deres følelse af lykke og trivsel i det hele taget. Hvis du som barn holdes udenfor, fordi de andre børn ikke gider være sammen med dig, ja, så får du ikke det, som gør dig til et glad barn. Så enkelt er det.«
Fluen på væggen
En af de metoder, Helle Rabøl Hansen benytter til at undersøge, om lærerne har indflydelse, og hvordan de har indflydelse på mobbemønstre, er at besøge lærerværelser. Her gennemfører hun interviews, og følger lærernes dagligdag.
»Lærerværelset er lærernes kollegiale rum, hvor der selvfølgelig sker videndeling og udveksling af meninger. Derfor bliver der naturligvis også produceret holdninger, som de sandsynligvis tager med sig videre ud i klasseværelset. Jeg vil undersøge, om den udveksling af meninger har indflydelse, positivt og negativt, på den måde, de møder børnene på«.
Forstyrrelser er også tavshed
Det er svært at være lærer i en mobbeklasse. Både elever og lærer kan mærke, når der er sket mobning – en forstyrrelse, som ikke kun er noget, der får betydning for klimaet blandt børnene, men også for klimaet mellem elever og lærer.
»En forstyrrelse er ikke kun larm. Det kan også være tavshed – larmende tavshed! Når en lærer træder ind i en tavs 7. klasse, og har svært ved at få en dialog i gang, så sidder der måske nogle børn og vogter over hinanden. Der er ikke nogen, der tør sige noget, fordi alle er anspændt af mobning,« fortæller den ph.d.-studerende.
Hun uddyber: »Den forstyrrelse ødelægger både lærerens ambition om at levere et stykke fagligt arbejde og elevernes evne til at modtage undervisning. Så rent undervisningspædagogisk og fagligt giver det stor mening, at lærerne rustes til at kunne håndtere og følge op på mobning«.
Mobbede børn bliver syge
Det er dokumenteret, at børn, der bliver mobbet, har flere sygedage end andre børn. De har psykosomatiske lidelser som f.eks. ondt i hovedet eller ondt i maven, som forsvinder, når de ikke er i skolen.
»Det er også dokumenteret, at de mobbede børn har mere livslede, tænker sort om livet. F.eks. kan de tænke: ‘Er det ikke bedre, hvis jeg ikke var til, der er alligevel ikke nogen, der holder af mig!’. Sådan nogle tanker tilskriver vi voksne ofte ikke børn, fordi vi forventer, at børn er spontane og glade. Men det er voldsomme følelser, som børnene har, og de er ikke rustet til at kunne tackle dem alene.«
Det tager lang tid at genopbygge tilliden til, at man ikke bliver mobbet igen. Så derfor skal man ikke forvente en åben og positiv reaktion fra den mobbede, de første mange gange man rækker hånden ud.
Børn, der bliver mobbede, taler meget hurtigt i flertal – dvs. at selv om det kun er én person, der mobber dem, så oplever de, at det er en større gruppe eller hele klassen. Den der bliver mobbet, føler sig nemlig også mobbet af de passive tilskuere – dem, der ikke åbent siger fra over for, at der bliver mobbet i klassen.
Link Helle Rabøl Hansens og hendes kollegaers forskning i mobning: Exbus – Exploring Bullying in School
Gode råd til læreren
Hav som udgangspunkt, at mobning er meget kompliceret. På den måde undgår du forhastede konklusioner, f.eks. at du tilskriver mobningens årsag egenskaber hos ofret eller hos den, der mobber. Det kan f.eks. være, hvis man synes, at en elev i klassen er aggressiv og tilskriver den egenskab skylden for, at der mobbes i klassen. Men der findes også klasser med aggressive elever, hvor mobning ikke finder sted. Vi skal se på hele klassen og ikke kun på den enkelte elev. Det er hele klassen samlet, der sammen med læreren skal gøre noget ved mobningen.
Gode råd til elevenEt mobbet barn står meget alene. Prøv at se dig selv som en ‘forsvarer’ for den mobbede elev. Det er vigtigt at støtte op om den, der bliver mobbet. man kan altid finde noget der er irriterende ved en person – se bort fra det, der irriterer dig, og ræk hånden ud. Selv om den, der bliver mobbet, afslår din støtte, skal du vende tilbage og række hånden ud igen og igen, fordi den der er mobbet er i en slags beredskabssituation, hvor han eller hun føler, at det er vigtigt at være på vagt hele tiden og skærme sig selv for at andre kan finde nye ting at mobbe én med. Mobbede har alle sanser åbne.
