Der kan være mange gode grunde til at holde barselsorlov. Men man skal ikke blive hjemme med barnet, fordi det skal blive bedre til at læse eller have en større chance for at havne på en uddannelse i sit voksne liv.
Det fastslår postdoc Astrid Würtz Rasmussen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har analyseret data på samtlige danske børn, der blev født fra januar til marts 1984, hvor forældre havde ret til 14 ugers barsel.
Børnenes udvikling er sammenlignet med samtlige danske børn, som blev født to måneder senere - fra marts til maj i 1984 - hvor en lovændring havde givet forældrene ret til 20 ugers barsel.
Undersøgelsen på i alt 19.081 børn viser, at længden på barselsorloven ikke har nogen som helst indflydelse på, hvordan børnene kommer til at klare sig i skolen.
»Dengang regnede politikere med, at hvis man hævede orloven meget, så ville det have en gavnlig effekt på børnene, og jeg havde personligt også regnet med det. Men der er ingen langtidseffekter, målt på læseresultater og på, om børnene kommer i gang med en ungdomsuddannelse,« konstaterer Astrid Würtz Rasmussen, ph.d., postdoc på Nationaløkonomisk Institut.
Institutionsbørn klarer sig lige så godtResultaterne er tæt på offentliggørelse i et internationalt, peer reviewed tidsskrift. Vender man dem lidt på hovedet, afslører de, at børn ikke tager skade af at være i f.eks. institution eller dagpleje.
»Jeg vil sige, at det ser ikke ud til, at de tager skade af at blive passet af andre end forældrene, for så ville jeg have set en negativ effekt af en kort barselsorlov, og det er der som sagt ikke,« siger Astrid Würtz Rasmussen.
Andre teorier i barselsdebatten har været, at en længere barsel måske hjalp på kvindernes mulighed for at få en karriere bagefter, når der ikke var en lille baby at tage hensyn til. Eller at en lang barsel tværtimod satte kvinderne tilbage.
Men heller ingen af de to teser holder stik, fortæller Astrid Würtz Rasmussen.
»Jeg har kigget på mødrene 5, 10 og 15 år efter, og beskrivende analyser viser, at der ingen forskel er på deres årlige lønindkomst, arbejdserfaring eller arbejdsløshed i forhold til, hvor lang tids barsel de har holdt,« lyder det.
Astrid Würtz Rasmussen understreger, at hun kun har undersøgt forskellen på 14 og 20 ugers barsel og ikke har undersøgt effekten af de 52 uger, man har ret til i dag.
Fundene kommer ikke ligefrem bag på Kenneth Reinicke, kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter.
»Jeg har aldrig hørt om, at der skulle være en forbindelse mellem barselsorlov og børnenes uddannelse, og for mig at se er der heller ingen plausibel sammenhæng. Jeg synes, det ville være mere interessant at fokusere på, om barslen ændrer barnets forhold til sine forældre; om det giver tættere og mere nære relationer og et mere følelsesbetonet samvær,« siger Kenneth Reinicke, lektor på Institut for Samfund og Globalisering.
Ingen har lavet forskning i det her før, så det er ikke så underligt, hvis man ikke har hørt om detAstrid Würtz Rasmussen pointerer, at hendes forskning er den første, der forsøger at finde en sammenhæng mellem barselsorlov og uddannelse, og at det derfor ikke er underligt, at man ikke har hørt om sådan en sammenhæng før.
»Men jeg er ikke uenig med Kenneth Reinicke. I princippet er det netop hans tankegang, som ligger bag min undersøgelse, nemlig at børnenes følelse af tryghed måske kunne have en positiv indvirkning på, hvor godt de har det, så man kunne måle en positiv effekt på deres uddannelse,« siger hun.
Resultaterne fra Handelshøjskolen er en del af Astrid Würtz Rasmussens ph.d.-afhandling 'Child Outcomes - Parental Time Investments and School Characteristics'. De bygger på tal fra blandt andet Danmarks Statistik og den internationale PISA-undersøgelse fra 2000, som analyserede læseevner.
Undersøgelsen er stærk inden for sit område, fordi den måler børn, som er vokset op i samme miljø og har gået i samme klasse i folkeskolen, selvom deres forældre har været på to forskellige barselsordninger.
Marginal betydning for helbredet
Undersøgelsen har netop fået en lille tilføjelse på baggrund af nye data. De viser, at længere barsel muligvis har en effekt på sundheden, når barnet er blevet voksent, men ifølge Astrid Würtz Rasmussen drejer det som »marginaler«.
Astrid Würtz Rasmussens forskning i, hvad der påvirker børns evner får nu fokus på familiestrukturer. Hun vil bl.a. analysere, om barnets adfærd, f.eks. i forhold til kriminalitet, bliver påvirket af, om det vokser op hos en enlig mor, en kernefamilie eller en skilsmissefamilie.
