Annonceinfo

Lad elselskabet styre dit forbrug

ForskerZonenNår brugen af grøn energi stiger i fremtiden, vil elforbruget fra hver enkelt husstand få central betydning for at sikre stabiliteten af elnettet. For at optimere forbruget, bør du lade elselskabet styre dit forbrug af el.

Styr på strømmen? Lad elselskabet styre dit fleksible forbrug, dvs. forbrug som kan forskydes uden ubehag for dig, argumenterer Morten Juelsgaard. (Foto: Colourbox)

I øjeblikket kommer det meste af din elektricitet fra afbrænding af kul. Kul er nemt at styre, så hvis der produceres for lidt elektricitet, kan vi hurtigt smide mere kul under kedlen for at øge elproduktionen.

Sådan sikrer vi balance mellem forbrug og produktion.

Balancen er vigtig for at garantere et stabilt elnet, hvor vi undgår strømafbrydelser og 'blackouts'.

På vej mod 2020 og fremad, vil vores elektricitet i stigende grad komme fra vindmøller. I modsætning til kul, er vind svært at styre, dvs. enten blæser det, eller også gør det ikke.

Lad elselskabet bestemme

På samme måde vil vindenergien også variere. For at vi stadig kan sikre balance mellem elproduktion og forbrug, selv når det er vindstille, foreslår mange forskere at lade forbrugerne tage aktiv del i balanceringen.

Man taler om indirekte og direkte styring:

Ved indirekte styring skal du selv træffe sine egne beslutninger, men man giver dig et incitament til at opføre dig på en bestemt måde.

F.eks. vil elprisen variere, således at elektriciteten vil være billig, når vinden blæser, men dyr når det er vindstille. På denne måde vil det være smart for en forbruger at sænke sit forbrug i perioder hvor der ikke kan produceres vindenergi.

Ved direkte styring derimod, vil man have forbrugerne til at lade f.eks. elselskaberne direkte styre hver enkelt husstands elforbrug, i stedet for at lade forbrugerne bestemme selv.

Umiddelbart vil de fleste nok mene, at dette virker som en temmelig tåbelig idé, og at man hellere selv vil stå ved roret for sit eget elforbrug.

Svært at forudsige forbrugeradfærd

Der er dog en mening med galskaben, og der er flere grunde til, at det faktisk vil være bedre for både dig selv og samfundet som helhed at overlade styringen til en anden, f.eks. dit elselskab.

Fakta

En af måderne, man kan styre elforbruget på, hedder 'smart grid'.

Smart grid er et moderniseret, intelligent elnet, der leverer elektricitet fra leverandør til forbruger ved hjælp af digital teknologi.

Det kan for eksempel være intelligent teknologi, der sørger for, at overskudsvindenergi benyttes til at lade elbilen i hjemmet i løbet af natten, hvor energiforbruget er minimalt.

Læs mere på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside.

Ved indirekte styring vil du altid stå overfor en beslutning om, hvordan dit elforbrug skal planlægges, således at din elregning bliver så lille som mulig.

Dette er uhensigtsmæssigt set fra samfundets perspektiv, da det kan være svært at forudse, hvordan hver enkelt forbruger vil reagere, og det kan derfor gøre situationen endnu mere ustabil.

Desuden vil du have svært ved at forudse, hvordan prisen udvikler sig over et stykke tid. Forestil dig f.eks., at prisen er lav. Så risikerer vi, at mange skruer forbruget i vejret, hvorved prisen også vil stige.

Hvis prisen stiger, skruer folk ned for forbruget, hvorfor prisen falder igen.

Sparer tre flasker rødvin

På denne måde kan vi risikere, at elprisen kommer til at variere drastisk og hurtigt, og det kan være svært at holde balancen.

Som sidebemærkning skal det nævnes, at med måden elprisen fastsættes på i øjeblikket, vil indirekte styring i øjeblikket betyde, at en gennemsnitlig dansk familie kun vil kunne spare, hvad der svarer til tre flasker god rødvin, ca. 300 kroner om året.

Dette skyldes, at den del af elprisen, som faktisk varierer, er lille i forhold til alle de skatter og afgifter, der lægges ovenpå.

Ikke kun elpris der koster

Et andet problem, man som forbruger har svært ved at tage højde for, er, at det ikke kun er den elektricitet, man køber, som giver udgifter.

F.eks. er der tab i elkablerne og jo større transport af elektricitet, jo større tab. Så hvis elprisen er lav, og både du og alle din naboer derfor skruer forbruget i vejret, risikerer I at når prisen for tab medregnes, kan det blive en dyr fornøjelse, selvom elprisen er lav.

Et elselskab vil derimod kunne tilgodese både elprisen, samtidig med at der tages højde for tab og begrænsninger i nettet, hvorved man kan gøre din elregning mindre.

Fremtidens forbrug er fleksibelt

At lade elselskabet delvist styre dit forbrug betyder ikke, at du kommer til at sidde i en mørk stue uden fjernsyn eller internet, fordi man har fundet det hensigtsmæssigt at lukke for strømmen.

Fakta

Morten Juelsgaards forskningsprojekt er støttet af Syddansk vækstforum og den Europæiske Udviklingsfond igennem projektet Smart and Cool

Når man snakker om direkte styring af forbrug, tænker man udelukkende på styring af fleksibelt forbrug, dvs. forbrug som kan forskydes uden ubehag for brugeren.

I fremtiden vil en stor del af vores elforbrug være fleksibelt. F.eks. vil antallet af elektriske biler stige, og når du kommer hjem fra arbejde og sætter bilen i stikket, er du formentlig ligeglad, om den lades op med det samme, så længe den er klar, når du skal på arbejde igen om morgenen.

Du kan spare penge

Et andet eksempel kunne være, at flere huse bliver opvarmet med elektriske varmepumper:

Hvis man slukker for varmepumpen, vil temperaturen falde, men det vil ske så langsomt, at der vil gå måske en time til halvanden, før man begynder at lægge mærke til det. På den måde vil opvarmning om vinteren, eller nedkøling om sommeren, også være fleksibel.

Fleksibilitet vil kunne sælges eller handles, således at hvis du har aftalt med elselskabet, at du kan acceptere en stuetemperatur på imellem 18° og 21°, så kan de for det første optimere dit elforbrug, ved at placere dit forbrug når prisen er lav, hvorved du sparer penge.

Udnytter forbrugernes fleksibilitet

For det andet vil man kunne udnytte din fleksibilitet i krisesituationer, hvor der er energimangel, fordi der er vindstille.

Eksempelvis er det almindeligt at vinden blæser mest om natten, men her er forbruget som regel meget lavt. Elprisen vil som konsekvens også være lav.

Til gengæld kan der være vindstille om eftermiddagen og aftenen, hvor forbruget normalt er højest.

Ved at udnytte fleksibiliteten fra forbrugerne, kan vi oplade elbiler om natten, frem for om eftermiddagen, vi kan opvarme husene, imens det blæser meget, og lade temperaturen falde langsomt i perioder, hvor vinden ikke blæser, eller hvor der alligevel ikke er nogen i husene, fordi vi er på arbejde, i skole osv.

At identificere fleksibiliteten og finde ud af hvordan vi kan udnytte den, ikke bare for private husstande, men også inden for industrien, bliver på denne måde en af nøgleopgaverne i, hvordan vi alle kan deltage i processen med at omstille vores fælles elforbrug til en grøn og CO2-neutral profil.

Re:Skolepengene tilbage ....

"Det er stof fra grundskolen, ja det er Ohm's lov, at ledningstab er proportionalt med strmstyrken (forbruget)". Jeg håber ikke, det er grundskolestof, for det er ikke rigtigt. Effekttabet er modstanden i kablet gange strømstyrken i anden (P=R*I^2). Og det er ikke Ohms lov, det kaldes Joules lov. Det er derfor, det er så smart at transformere spændingen op ved transport af strøm, hvis f.eks. spændingen gøres 100 gange større bliver strømmen 100 gange lavere, og dermed effekttabet 10000 gange lavere.

Selv om tabet således bliver større, hvis mange forbrugere aftager meget strøm kan det alligevel være fornuftigt, hvis strømforbruget bunder i, at der er meget strøm til rådighed fordi det blæser meget. Og når vi nu efterhånden alle får vore gamle målere udskiftet med de nye digitale målere er vi et skridt nærmere, at vort elforbrug kan gøres mere intelligent. Det mener jeg også , elselskaberne har en interesse i.

Frit elmarked

Hvis man tror på frie markedskræfter, herunder fornuftig adfærd hos forbrugerne, så er den rigtige løsning at tvinge elselskaberne til at udsende et prissignal til forbrugerne - f.eks. elprisen (kr/kWh) for hver time OG med et vist varsel (f.eks. 3 tmer).

Som forbruger ville jeg købe en automatik (et program til en PCer) som baseret på prissignalet OG mine forbrugsønsker og forbrugsmønster vil optimere mit elforbrug.

F.eks. kan jeg trykke på startknappen til vaskemaskinen og sige billigst mulig, færdig kl.06.
Hvis styringen ved det er en kogevask på 1,5 time med et energiforbrug på 1,5 kWh, hvoraf 1,2 kWh er opvarmning med en varighed på 30 minutter, så er det jo let at finde det billigste tidspunkt - også baseret på historik for energiprisen.

To ting kræves:
1) prissignal fra elselskabet
2) smartere, styrbare, forbrugsgenstande

Skolepengene tilbage ....

- til journalisten som skrev: ".... F.eks. er der tab i elkablerne og jo større transport af elektricitet, jo større tab.".

Det er stof fra grundskolen, ja det er Ohm's lov, at ledningstab er proportionalt med strmstyrken (forbruget). Altså er hver forbruger nøjagtig ansvarlig for sit tab - og det ka medregnes som en fast procent af forbruget.

Det er ikke som en bil, hvor dobbelt hastighed giver firdobbelt tab (benzinforbrug).

Store systemer

Hvorfor er der sådan en kærlighed til store og uoverskuelige systemer.
Hvis elselskaberne sendte et tilgængeligt prissignal om den øjeblikkelige elpris, så skulle kunderne nok finde måder at bruge det på.
At lade elselskaberne styre dit forbrug lyder som at lade ræven vogte gæs.
Hvis det skal have nogen gang på jorden kræver det nok en betydelig og gennemskuelig rabat. Netop gennemskueligheden og priser er ikke deres spidskompetance.
Det væsentligste argument mod det er, at produktionsprisen er så lav at der prismæssigt ikke er noget at spare, og hvis skatterne gøres proportionale med produktionsprisen, så er der lagt op til noget ækvivalent med solcellerne og deres bidrag til statens indtægter.
Det er i øvrigt pudsigt, at det er alle andre end elselskaberne der fører sig frem i debatten. Måske ligesom det er lettere at opdrage andres børn.

Lad elselskabet styre ...

Principielt er jeg enig med Morten Juelsgaard i at det kunne være den store symbiose mellem forbruger og leverandør. Som forbruger er der imidlertid al mulig grund til at være skeptisk, for hvem er det der har fordelen?
Forskellige undersøgelser har desværre indikeret at elselskaber først og sidst tænker på hvornår de selv kan tjene flest penge. Energiselskaber (måske især olieselskaber, men også elselskaber) har det med at sætte prisen op, når indkøbsprisen stiger eller formodes at stige, og at holde prisen høj i en periode efter at indkøbsprisen er faldet.
Forudsætningen for godt samarbejde er transparens og her kniber det ofte. Som forbruger skal jeg være sikker på at jeg (for en på time- eller minutbasis fleksibel elpris) kender ikke kun salgsprisen til mig, men jeg skal også være sikker på at elselskabet ikke kunstigt holder min pris oppe, og sælger mig strøm, når den er dyrere end nødvendigt.

I Tyskland, hvor jeg bor, kan man blive ejer/medejer af et lille kraftvarmeværk som erstatning for sit gamle olie- eller gasfyr. Elselskaberne vil gerne være med til at medfinansiere en sådan løsning, mod at de så kan skrue op eller ned for fyret, når de har brug for ekstra elkapacitet. Med en typisk moderne 750-1000 liter varmtvandsbeholder lader det sig snildt gøre uden ulemper for forbrugeren, og sådanne løsninger findes også til beboelsesejendomme.
Men selv om det lyder tillokkende, næsten grønt, energibevidst og moderne, ville jeg, med mit kendskab til de 4 store tyske elselskaber, være yderst skeptisk, for hidtil har de kun handlet, så det var til deres egen og aktionærernes fordel.
Ikke desto mindre ér det vejen frem med et øget samarbejde mellem leverandør og forbruger, for om fem-ti år, når jeg kommer til at bruge meget mere el end i dag – til min kommende elbil – vil jeg sætte pris på at lade den op når strømmen er billig. Og med den forventede overkapacitet som vil være i dagtiden om sommeren på det tyske elmarked på grund af den eksplosive vækst i solcelleanlæg, så vil det sikkert allerede om et par år være vigtigt med et samarbejde.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer