Kvinder tager stadig kampen op mod mændene for at komme ind i landets byråd og kommunalbestyrelser, men opbakningen er rimelig tynd fra vælgere af begge køn. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Det har været en lang, sej kamp gennem mere end 100 år at få kvinder ind i dansk politik. Nu ser det ud til, at kampen er ved at være slut, og at ligestillingen har fundet sin 'naturlige' begrænsning, i hvert fald i kommunernes politiske ledelse.

Gennem de seneste 10 år har antallet kvinder i byrådene, også kaldet kommunalbestyrelserne, ligget stabilt på omkring 27 procent, og intet tyder på, at partier eller vælgere - mænd eller kvinder - har tænkt sig at ændre ved det.

Sådan lyder meldingen fra kommunalforsker Ulrik Kjær, som har analyseret en bunke tal op til og med det seneste kommunalvalg i 2005.

»Antallet er stagneret, vel at mærke uden, at noget i valgsystemet diskriminerer mod kvinder. Partierne opstiller tilstrækkeligt med kandidater til, at vælgerne kunne stemme flere kvinder ind i kommunalbestyrelserne, men vælgerne stemmer bare på nogle andre. Derfor ser det ud til, at alle har stillet sig tilfreds med niveauet,« konstaterer Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

27% ligestilling i Danmark

Ulrik Kjær har blandt andet gransket valgbøger i samtlige kommuner ved de seneste kommunalvalg.

Analysen af alle afgivne stemmer i Danmark bliver snart offentliggjort i tidsskriftet Politische Vierteljahresschrift. Den viser, at kvinderne heller ikke bliver stemt væsentligt opad, hvis de er placeret langt nede på partilisterne.

»Og kigger man på alle kvinder, der stemte ved seneste valg, har kun 26 procent stemt personligt på en kvindelig kandidat. Det er et forbavsende lavt tal, som viser, at ikke engang kvinderne selv kunne tænke sig flere kvinder i kommunalbestyrelserne.«

»I stedet kigger de ligesom alle andre på andre faktorer end køn: alder, argumenter, parti, præstation på vælgermødet og om kandidaten bor det rigtige sted og måske har børn i samme skole som vælgeren,« forklarer Ulrik Kjær og tilføjer:

»På baggrund af det her kan man lidt poppet sige, at vi har 27 procent ligestilling i Danmark, og det er åbenbart fint. Jeg mener, at diskussionen om mere ligestilling i lokalpolitik nu må være lukket.«

For stor gruppe til særbehandling

Dansk forskning kan endnu ikke give noget sikkert bud på, hvad det betyder for et byråd, at det primært består af mænd - eller hvorfor antallet af kvinder i landets byråd i det hele taget er stagneret.

Erfaring fra anden forskning indikerer, at når andelen af stemmeslugere i et parti i nærmer sig 30 procent, begynder både parti og vælgere at være mere interesserede i at stemme på andre underrepræsenterede grupper, f.eks. unge, indvandrere eller privat ansatte.

En anden faktor kan være, at færre kvinder end mænd stiller op, fordi de har svært ved at få karriere, fritid og familieliv til at passe sammen med en hobby som lokalpolitiker.

Kommunalreform kostede stemmer

I 1989 sad kvinderne på 26,4 procent af de politiske pladser i byrådene. 20 år senere er tallet 27,3 procent, blandt andet fordi kvinder vælger kvindelige kandidater fra og i stedet foretrækker mænd. (Foto: hydesy)

Danske kvinder fik lov at stemme og stille op til kommunalvalg i 1909. Siden da er det gået fremad med stemmetallet, indtil kurven knækkede i 1997 og siden da har svinget marginalt frem og tilbage. I dag ligger stemmeandelen på niveau med valget i 1989.

Ifølge Ulrik Kjær ser det ud til, at niveauet pudsigt nok have været en smule højere, hvis ikke regeringen havde gennemført kommunalreformen i forbindelse med valget i 2005, hvor en række små kommuner blev lagt sammen.

Tallene viser, at andelen af kvinder i kommunalbestyrelserne steg med 1 procentpoint i kommuner, som ikke blev lagt sammen. I de øvrige 66 sammenlagte kommuner skete det modsatte; andelen af kvinder faldt med 1 procentpoint.

»Antallet af kvinder i kommunalbestyrelserne af til en vis grad bestemt af, hvor meget opmærksomhed der er på spørgsmålet. I 2005 snakkede man så meget om reform og geografi, at spørgsmålet om kvinder blev gemt eller glemt, og på den måde kan man sige, at strukturreformen medvirkede til, at antallet af kvinder i kommunalbestyrelserne samlet set kun steg marginalt til præcis 27,3 procent,« forklarer Ulrik Kjær.

Det samme i år

Hvis professoren blev tvunget til at sætte penge på resultatet af kommunalvalget 17. november 2009, ville han satse på en ganske lille stigning i antallet af stemmer på kvinder.

»Der kan nå at komme lidt fokus på emnet, og sammenholdt med, at kvinderne blev 'snydt' af sammenlægningerne i 2005, kunne man forestille sig, at de indhenter lidt af, hvad de tidligere har tabt. Men intet indikerer, at de skulle springe 8-10 procentpoint op,« vurderer Ulrik Kjær.