Kvindelige jægere mener bestemt ikke, at de bliver diskrimineret af mændene. (Foto: Colourbox)

Flere kvinder har i de sidste ti år taget jagttegn end tidligere. Den tid, hvor mændene kunne have jagten helt for sig selv, er ved at forbi, og det lader ikke til, at mændene er særligt kede af det.

De første resultater fra en ny undersøgelse viser i hvert fald, at kvindelige jægere føler sig fuldt ud accepterede i det danske jagtmiljø.

Det er Kvindemuseet og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, som sammen står for projektet, der skal kortlægge, hvad der karakteriserer nutidens kvindelige jægere.

De to museer har opfordret 2.000 kvinder med ret til at tage jagttegn til at svare på en spørgeskemaundersøgelse på nettet, og 745 har svaret.

Dejlig tendens

Undersøgelsens foreløbige resultater viser, at næsten alle kvindelige jægere svarer meget kontant, at de bestemt ikke er blevet mødt med diskrimination, og de opfatter de mandlige jægere meget positivt.

»Nogle af kvinderne lægger nærmest lidt vredt afstand til spørgsmålet om, hvorvidt de skulle blive set ned på,« siger direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe. Hun tilføjer:

»Det er jo dejligt at se, at det er en generel tendens blandt de kvindelige jægere. Det siger også noget om, hvordan kvindens plads i samfundet har forandret sig.«

Kvinderne svarer i øvrigt, at de ikke ændrer opførsel, når de er på jagt med de mandlige jægere. Men nogle af kvinderne regner med, at tonen mellem mændene bliver mildere, når der en kvinde med.

Inspireret af mænd

Forskerne fra de to museer har valgt at designe undersøgelsen, så den kan sammenholdes med to nyere undersøgelser af jægere i Danmark, som ikke har taget fat i spørgsmålet om køn.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op af kvalitative interviews med 20 kvindelige jægere, da de skriftlige besvarelser på nettet i sig selv kun indeholder en begrænset mængde informationer. Allerede nu kan forskerne dog spore en række tendenser i kvindernes besvarelser på nettet.

Kvinder bliver inspireret af deres far eller kæreste til at tage jagttegn. (Foto: Peter Lassen, Danmarks Jægerforbund)

70 procent af kvinderne mener, at det er naturoplevelsen, som motiverer dem til at gå på jagt. Den tendens stemmer overens med tidligere undersøgelser af danske jægeres motivation. Her adskiller kvinderne sig altså ikke fra jægere generelt. 50 procent af kvinderne er organiseret i jagtforeninger. Forskerne mener, at årsagen kan være, at mange af kvinderne er gift eller samlevende med en jæger, og derfor får kvinderne foreningens medlemsblad osv. igennem mandens medlemskab. Men det er endnu ikke dokumenteret i undersøgelsen. Halvdelen af de adspurgte kvinder har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. En tredjedel af dem har en årsindtægt på over 300.000 kr. 2/3 dele af kvinderne er blevet jægere, fordi et familiemedlem har inspireret dem til det. Forskerne siger her, at inspirationen typisk kommer fra en far, en kæreste eller ægtefælle. 78 procent er gift eller er samlevende. 68 procent har børn. Forskerne mener, de kan spore en tendens til, at kvinderne først tager jagttegn i den alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra, men det er endnu ikke dokumenteret i undersøgelsen.

Kvinder i grønt - en ressource for samfundet

Jette Baagøe fortæller, at delkonklusionerne fra undersøgelsen viser, at kvindelige jægere ikke er lige så interesseret i naturpleje, som mændene er.

»Jægere er typisk meget naturinteresserede og udgør en betydningsfuld ressource i forhold til det at passe på naturen. Hvis man også kan appellere til de veluddannede kvindelige jægere på en måde, som tiltaler dem, så vil samfundet bestemt kunne få meget ud af det,« siger Jette Baagøe.

Kvindemuseet og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum har fået 264.000 kr. af Kulturarvstyrelsen og 50.000 fra Danmarks Jægerforbund.

Forskerne bag projektet håber på at kunne skrabe endnu flere penge sammen, så undersøgelserne kan udvides til også at omhandle kvindelige jægere på et mere internationalt plan.