Det er morgen i Tanzania. Ph.d.-studerende og læge Bjarke Lund Sørensen går over til det hospital, hvor han i øjeblikket laver observationer til sit ph.d.-projekt om graviditet og fødsler i Tanzania.
Klokken er ni. Men laboratoriet er endnu ikke åbnet, fordi der til Bjarke Lund Sørensens overraskelse ikke er mødt personale op på arbejde.
Den danske forsker vil lige tjekke, hvordan det står til på fødegangen.
Der er der totalt kaos.
Tre kvinder ligger og er i livsfare efter fødslen. Lægen er ikke mødt ind på sin vagt, selvom han er blevet tilkaldt en time i forvejen, og jordemødrene magter tydeligvis ikke opgaven med de tre kvinder selv. De virker forvirrede og i afmagt.
Bjarke trækker derfor i en kittel og giver sig til at hjælpe den ene af kvinderne, som er ved at forbløde efter en ellers ukompliceret fødsel.
Iltmaske var mør og blod kom for sent
Med et enkelt greb om livmoderen får Bjarke Sørensen standset blødningen. Kvinden har tabt masser af blod i de foregående timer, men da ingen er mødt ind på laboratoriet, kan hun ikke få noget blod.
Bjarke Lund Sørensen gør, hvad han kan for at holde den nybagte mor i live, men efter tre kvarter får hun hjertestop.
Han forsøger at genoplive hende, men det viser sig, at hospitalets iltmaske er fuldstændig mør og ubrugelig. Derfor forsøger den ph.d. – studerende sig med en iltmaske til spædbørn, men den er alt for lille. Han får hjælp til at give hjertemassage, og endelig kommer der en enkelt portion blod fra laboratoriet, men blodet er koldt og klumpet og kan ikke bruges. På det tidspunkt indstilles genoplivningsforsøget.
Bjarke Lund Sørensen må overbringe nyheden om det tragiske dødsfald til kvindens mand og to piger, som er klædt pænt på i anledning af, at de skulle ind og lykønske moderen og det nyfødte barn. Manden bryder ud i voldsom gråd, og synker sammen på jorden. Imens løber pigerne skrigende rundt og river hospitalets vasketøj ned fra snorene.
»Det var ganske enkelt forfærdeligt,« fortæller Bjarke Sørensen til Videnskab.dk og gør en synkebevægelse.
Kort tid efter møder den længe savnede læge ind på sin vagt og får at vide, at kvinden er død.
Han slår ud med armene og svarer: »Well, this is Africa.«
Kvinden kunne og skulle være reddet, hvis flere ting havde været i orden. For eksempel hvis jordemødrene havde vidst, hvordan man uden dyre hjælpemidler kan yde førstehjælp til kvinder, som har almindelige komplikationer efter en fødsel. Eksempelvis en livmoder, der ikke holder op med at bløde.
Efter denne kvindes død og flere lignende episoder ringer Bjarke Lund Sørensen til sin ph.d.-vejleder med et ønske om at ændre fokus i sin ph.d. – afhandling.
Kvinder dør på hospitaler
Bjarke Lund Sørensen, som i dag er under uddannelse til fødselslæge og arbejder på Roskilde Sygehus, var taget til Tanzania for at undersøge, hvorfor cirka 13.000 kvinder dør af graviditet eller fødsel hvert år i Tanzania.
»Min og mange andres teori var, at problemet bundede i, at halvdelen af kvinderne fødte derhjemme,« fortæller Bjarke Lund Sørensen og fortsætter:
\ Fakta
Flere end 350.000 kvinder i u-lande dør hvert år af komplikationer under eller efter graviditet eller fødsel. Kilde: Bjarke Lund Sørensen
»Men, det jeg fandt ud af var, at det var på hospitalerne, at flertallet af kvinderne døde. Jeg oplevede, at fem kvinder døde helt unødvendigt. På grund af fejlbehandling eller underbehandling. Det var mærkeligt, for man har et efter afrikanske forhold ret veludstyret sundhedssystem i Tanzania.«
Dette var i kontrast til opfattelsen hos myndigheder og sundhedspersonale, der var af den opfattelse, at kvinder dør af fødsler og graviditet, fordi de ikke tager på hospitalet.
»Man bruger meget energi på at fortælle, at de mange dødsfald er kvindernes egen skyld, fordi de ikke tager på hospitalet. Men når de så tager hen på hospitalet, så fejlbehandler man dem,« siger den danske forsker.
Tre ud af fire dødsfald skyldtes alvorlige fejl
Bjarke Lund Sørensen ændrede sit ph.d.-projekt til en undersøgelse af det medicinske beredskab, der var omkring de mange dødsfald blandt mødre på fødegangene i Tanzania. Han gennemgik derfor 68 journaler over tilfælde, hvor kvinder døde efter en fødsel.
»Jeg fandt, at i tre ud af fire tilfælde var der blevet begået grove fejl. Det vil sige meget alvorlige fejl fra hospitalets side. Dødsfaldene kunne være undgået, selv med de midler, som man havde til stede på stedet,« siger Bjarke Lund Sørensen.
Viden om førstehjælp manglede
Lægerne og jordmødrene viste sig at mangle kendskab til helt grundlæggende fødsels-førstehjælp.
»Det var nogle simple håndgreb fra personalets side, der ofte manglede. For eksempel viden om, hvordan man standser en blødning fra livmoderen,« fortæller Bjarke Lund Sørensen.
Han vidste, at der findes eksempler på, at man har nedbragt mødredødeligheden med mellem 70 til 80 procent bare ved at fokusere på at sikre beredskabet ved fødselskomplikationer.
»Jeg fik så den idé at starte et fødsels-førstehjælpskursus for de ansatte,« fortæller forskeren.
Kursus halverede antallet af blødende kvinder
Bjarke Lund Sørensen kendte til et amerikansk kursus med navnet Advanced Life Support in Obstetrics (ALSO), som havde vist sig at være effektivt i USA. Kurset koster normalt 5.000 kr. pr. deltager. Men Bjarke Lund Sørensen fik lov til gratis at bruge licensen i Tanzania.
»Vi halverede antallet af kvinder, der blødte for meget efter fødslen, fra hver 3. til hver 6. kvinde. Ved andre almindelige fødselskomplikationer var der en mere tvivlsom effekt,« siger lægen og fortæller, at sundhedspersonalet var rigtig glade for kurset. I stedet for at få kritik af den måde de arbejdede på, fik de konkrete værktøjer.
Undersøgelsen af beredskabet på hospitaler i Tanzania og effekten af førstehjælpskurset har udgjort Bjarke Lund Sørensens ph.d. – afhandling, som han sidste sommer forsvarede på Københavns Universitet.
Mobilen underviser i fødsels-førstehjælp
Han har efterfølgende arbejdet på at forbedre og kvalitetssikre kurset ved at tilpasse det til forholdene på hospitalerne i Tanzania. Kurset er nu blevet brugt på 30 sundhedsfaciliteter i Tanzania.
Udfordringen er dog også at få viden om fødsels-førstehjælp bragt ud til de sundhedscentre, som ligger på ufremkommelige steder.
Derfor har forskeren sat tre tiltag i værk:
-
Sundhedspersonalet bliver undervist i fødselsførstehjælp, lige før de afslutter deres eksamen, så de kan tage den viden med sig ud på deres nye arbejdsplads.
-
Kurset tilbydes som e-learning via mobiltelefon.
- Læger uden Grænser arbejder på de mest ufremkommelige steder. Organisationen underviser i samarbejde med Bjarke Lund Sørensen lokale i basal fødsels-førstehjælp.
Ved siden af førstehjælpsprojektet er Bjarke Lund Sørensen i dag ved at uddanne sig til gynækolog ved Roskilde og Hvidovre Sygehus, men arbejder stadig med fødsler i tredjeverdenssammenhæng. Det er hans ønske at arbejde halvtid med feltet, når han er færdig som speciallæge i obstetrik.
Bjarke Lund Sørensens forskning var repræsenteret på en konference på Rigshospitalet om mor-barn sundhed i lavindkomstlande.