Krig og kriser påvirker vores sprog
Kilde: 
28 november 2016

Når vi taler, kan vi benytte os af positive ord og negative ord. Længe har forskere vidst, at vi primært bruger positive ord, men et nyt studie peger på, at vores sprog påvirkes af store begivenheder, og vi generelt bruger færre positive ord end for 200 år siden. Det skriver nytimes.com.

Forskere fra University of Southern California har gennemgået Google Books og The New York Times' arkiver over de seneste 200 år for at undersøge, hvordan folks præferencer for positive ord varierer i sammenhæng med det nationale humør under krig og økonomiske kriser.

»Det er blevet påvist gang på gang, at det her fænomen eksisterer. Men hvad folk ikke har kigget på er, hvordan fænomenet forandres over tid, og om der er specielle grunde til det,« siger Morteza Dehghani, der er professor i psykologi og computervidenskab ved University of Southern California og er medforfatter på studiet, til nytimes.com.

Forskerne kan se, at sproget forandres under særlige forhold eller ved bestemte begivenheder som krig eller fattigdom, men også positive events har en indflydelse. Generelt bruger vi dog færre positive ord.

For at måle udviklingen i brugen af ord, har forskerne kategoriseret 400 positive ord som awesome, smuk og nåde, men de har også set på 500 negative ord som lidelse, sorg og had. Forskerne kiggede dernæst på, hvor mange gange ordene optrådte hvert år i 1,3 millioner tekster på Google Books og 14,9 millioner artikler hos New York Times.

Her kunne de se, at den måde, ordene bliver brugt på, har forandret sig over tid, og man kan se en sammenhæng mellem store begivenheder og brugen af ord.

Derfor er det også muligt, at forskerne om nogle år vil se, at der er et dyk i mængden af positive ord omkring og efter valget af Donald Trump, mener forskerne ifølge nytimes.com.

Forskerne håber dog, at der er flere, som vil undersøge de tendenser, som de selv har fundet .

»Vi håber, at vores forskning kan generere mere forskning, som vil anvende forskellige ordbøger og databaser,« siger Rumen Iliev, der er psykolog ved Stanford University og en del af studiet, til nytimes.com.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.