Annonceinfo

Kreativitet er en social proces

En dansk antropolog har brugt otte måneder på at undersøge, hvordan modekollektioner kommer til verden hos modehuset Hugo Boss.

Emner: ,
Diskussionen af kreativitet som noget socialt frem for individuelt gælder alle steder, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Kreativitet. Ordet antyder prestige, talent, evnen til at skabe og måske lidt vildskab og et pift af noget skørt. I hvert fald hvis man ser på, hvordan ’kreative mennesker’ bliver fremstillet.

Tag den melankolske sangskriver, som alle pigerne drømmer om.

Filminstruktøren, der deler befolkningen med sine kontroversielle og indsigtsfulde film om sex og død.

Eller designeren, der med sit jakkesæt til kvinder blev prist, som havde han genopfundet den dybe tallerken.

Social proces mellem individer

Det kreative er i manges bevidsthed uløseligt forbundet med enkelte individer, der på grund af deres kreativitet står ud som noget helt særligt.

Men ifølge antropolog og ph.d. Kaster Tang Vangkilde er kreativitet ikke et individuelt karaktertræk.

I stedet er kreativitet en social proces, der opstår mellem individer. Denne hypotese er grundlæggende inden for antropologien, der undersøger mennesker som sociale og kulturelle væsener.

Kasper Tang Vangkilde har underbygget denne hypotese med sin ph.d.-afhandling ’Branding Hugo Boss’, hvori han undersøger, hvordan kreativitet som proces udfolder sig i en af kreativitetens højborge: modehuset.

»Der ligger en romantisk forestilling om det kreative individ, for eksempel designeren som et geni. Dette projekt såvel som andre antropologiske projekter gør dog op med den forestilling, fordi de viser, hvordan der er mange forskellige aktører involveret i kreative forhold,« fortæller Kasper Tang Vangkilde.

Zoomer ind på processen bag produktet

Igennem otte måneders feltarbejde i det store tyske modehus Hugo Boss observerede Kasper Tang Vangkilde, hvordan kreativitet blev omdannet til tøjkollektioner.

»Kreativitet er diskuteret på mange forskellige måder, men jeg studerer det som processen, hvormed en nyskabelse finder sted. Der er mange, der har studeret de kreative produkter, for eksempel modekollektioner, men jeg vil gerne bag om produkterne og zoome ind på, hvordan de bliver til,« fortæller Kasper Tang Vangkilde.

At det endte med at blive et modehus, der kom i fokus for Kasper Tang Vangkildes studie, skyldtes til dels, at Hugo Boss var interesserede i hans projekt, dels at mode er et oplagt område at studere, når det handler om kreativitet.

»Moden er interessant at studere i forhold til kreativitet, fordi moden definerer sig selv ud fra nyskabelser. Fire gange om året skal modehusene komme med en ny kollektion, der skal udgøre noget nyt, så jeg synes, det giver mening at studere kreativitet gennem modeindustrien, når den er så fokuseret på det nye,« siger forskeren.

Kreativitet sat på formel

De otte måneder, han tilbragte hos Hugo Boss, brugte forskeren på at studere, hvordan tøjkollektioner blev til.

Og Kasper Tang Vangkilde opdagede, at den kreativitet, der til sidst udmøntede sig i nye kollektioner, er et produkt af en stærkt styret proces med massevis af aktører, der alle har indflydelse på det færdige produkt.

Fakta

Kasper Tang Vangkilde er 35 år og uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Det er også her, han har skrevet sin ph.d.-afhandling ’Branding Hugo Boss’.

Afhandlingen er baseret på otte måneders feltarbejde hos Hugo Boss, hvor forskeren har fulgt livet i modehuset helt tæt.

Der er altså ikke meget af den forestilling om en excentrisk og egenrådig designer, der præger opfattelsen af mode, over arbejdet hos Hugo Boss.

»Den kreative proces hos Hugo Boss er i den grad styret, og den er ikke kaotisk, sådan som man ofte forestiller sig en kreativ proces. Alt, hvad der kan styres, er sat i system, så der i nogen grad er tale om at være kreativ på kommando. Og det, tror jeg faktisk ikke, er problematisk i forhold til at skabe noget nyt, så længe der er et vist råderum i systemet,« siger forskeren.

Alle bidrager til processen

Helt konkret bliver en tøjkollektion hos Hugo Boss udviklet i samarbejde mellem den kreative direktør, produktudviklere og designere, men også skræddere og syersker har indflydelse på produkterne.

Selve den kreative proces, hvor en kollektions udtryk bliver udviklet, tager tre måneder, men der går yderligere ni måneder med blandt andet produktion og distribution, før de nye produkter når ud i butikkerne.

Processen starter med, at den kreative direktør beslutter sig for et tema, for eksempel ’battlefield’ (slagmark, kampzone) og nogle farver, som kollektionen skal udføres i.

Visionen gives videre med overordnede rammer

Temaet videregiver han til et team af produktudviklere, der hver især har overordnet ansvar for eksempelvis skjorter eller bukser.

Temaet bliver illustreret med billeder, som den kreative direktør har fundet inspiration i, og på den måde forsøger han at give sin vision for ’battlefield’ videre.

Produktudviklerne fastlægger derefter nogle overordnede rammer for deres ansvarsområder, og så begynder designerne at udforme konkrete stykker tøj, der lever op til visionen om ’battlefield’.

Syersker har også indflydelse

Undervejs i processen mødes aktørerne til såkaldte ’style meetings’, hvor der er plads til at diskutere visionen og lave tilpasninger på de stykker tøj, der er blevet udviklet undervejs.

Syersker eller skræddere kan også få indflydelse på kollektionerne, da de sætter grænserne for, hvad der er praktisk muligt.

»Dermed er kreativiteten ikke individuel, for de enkelte personer finder på enkelte elementer, men det foregår i samarbejde, og det er den kreative direktør, der sørger for, at elementerne passer sammen. Den kreative direktør er på den måde en slags instruktør, der skal sørge for, at kreativiteten bevæger sig i samme retning og produkterne kommer til at passe sammen,« forklarer Kasper Tang Vangkilde.

Hugo Boss ønskede mere viden

Hugo Boss lod Kasper Tang Vangkilde lave sit feltarbejde i modehuset, fordi man ønskede mere viden om de processer, der finder sted, når en modekollektion bliver skabt.

»Min kontaktperson i Hugo Boss’ skjorteafdeling sagde, at de gerne ville indgå et samarbejde, fordi dette projekt ville kaste lys over nogle processer, de ellers ikke reflekterer over. Værdien i mit projekt ligger dermed også primært i at belyse kreativiteten, hvilket giver mulighed for at blive mere reflekteret omkring den, og det kan på længere sigt give mulighed for at optimere processen,« fortæller forskeren.

»Der er altså ikke en konkret anvendelse i mit projekt på den måde, at når vi ved X, så kan vi gøre Y, men ved at blive mere reflekterede omkring den kreative proces, kan vi måske arbejde videre med at optimere nogle af de forhold, der er afgørende for den,« siger Kasper Tang Vangkilde.

Brandet er afgørende

En anden væsentlig konklusion i Kasper Tang Vangkildes afhandling er, at hver eneste nyskabelse, et modehus frembringer, skal passe ind i modehusets brand.

Fakta

I sin ph.d.-afhandling ’Branding Hugo Boss’ beskriver Kasper Tang Vangkilde også, hvordan designerne hos Hugo Boss har en del tilfælles med jægere i Sibirien.

Det lyder måske mærkeligt, men det er en almindelig arbejdsform inden for antropologien at finde de træk, der går igen i forskellige kontekster.

Det, som jægere og designere har tilfælles, er evnen til at sætte sig ind i andre måder at tænke på.

Jægeren skal kunne sætte sig ind i byttedyrets reaktion, mens den gode modedesigner kan sætte sig ind i det brand og den stil, kollektionen skal udtrykke.

»Inden for modeforskningen og også mere generelt tænker man ofte, at mode blot handler om at skabe ’det nye’ i en eller anden form. Men det er en central pointe i mit arbejde, at denne nyskabelse finder sted inden for en specifik brand-identitet, det jeg kalder brandingens logik.«

»Hos HUGO BOSS har man fem forskellige brands med hver sin særegne brand-identitet, og det er helt afgørende, at den konkrete nyskabelse af en given modekollektion passer til den specifikke brand-identitet,« forklarer Kasper Tang Vangkilde.

Fokus på kontinuerlig udvikling

En ny kollektion må altså passe til det specifikke brands identitet, så det kan bidrage til den løbende opbygning og udvikling af brandets identitet.

Dette fokus på kontinuerlig udvikling så Kasper Tang Vangkilde også hos designerne.

»Jeg så en helt særlig måde at ’være i verden på’, når jeg fulgte modedesignerne på deres forskellige inspirationsture. Under disse ture var det karakteristisk, at alt og alle omkring designerne blev gjort til genstande for observation og nærmere udforskning. Designerne havde en helt ekstraordinær interesse for - og opmærksomhed på ting omkring dem,« fortæller han.

»Hvor jeg altid så komplette og færdige ting, for eksempel en lampe eller en museumsgenstand virkede det, som om designerne altid så ting, der hele tiden var i gang med at blive til, og derfor kunne blive til noget andet. Derfor kunne de lade sig inspirere af hvad som helst,« siger Kasper Tang Vangkilde.

Kreative erhverv har kreativitet til fælles

Inden for antropologien handler al forskning dybest set om at få indblik i mennesket som socialt og kulturelt væsen, og Kasper Tang Vangkilde har da også ønsket både at fremskaffe noget konkret viden om den kreative proces og at se på, hvilke grundlæggende menneskelige aspekter, der gør sig gældende.

»Forholdet mellem det generelle og det specifikke er altid på spil i antropologien, og man kan anføre, at jeg har set på en lille gruppe mennesker, nemlig de ansatte hos Hugo Boss, i en bestemt social kontekst – og hvordan kan man drage konklusioner ud fra det?,« spørger Kasper Tang Vangkilde hypotetisk.

»Det er svært ikke at blive spekulativ, men jeg mener, der er nogle generelle aspekter ved de kreative erhverv, for eksempel modedesignere, kunstnere, musikere, filmskabere … altså folk, der lever af og er fokuserede på at skabe nyt.«

»Inden for de fag tror jeg, at man kan drage nogle paralleller og overføre nogle af indsigterne omkring kreativitet. Og diskussionen af kreativitet som noget socialt frem for individuelt, gælder helt sikkert alle steder,« siger han.

Hugo Boss er atypisk modehus

Kasper Tang Vangkilde mener dog, at havde han udført sit feltarbejde hos et andet modehus end Hugo Boss, var resultatet nok blevet et andet.

»Var jeg i et andet modehus, havde jeg nok set noget andet. Hugo Boss er et atypisk modehus på den måde, at de ikke har en kendt topdesigner som Dolce & Gabbana eller Chanel, der har Karl Lagerfeld. En stor del af Chanels image hænger sammen med Karl Lagerfeld, og han iscenesætter i høj grad sig selv som det enevældige, kreative geni,« fortæller Kasper Tang Vangkilde.

Det betyder naturligvis noget for opfattelsen og udførslen af kreativitet, men Kasper Tang Vangkilde er sikker på, at det kreative arbejde hos Chanel også er sat i en grad af system.

»Gik Karl Lagerfeld ud og sagde, at det hele var sat i system, så ville det underminere hans egen position og dermed brandets image, men kreativiteten er garanteret sat i system,« funderer han.

Kreativitet i dagligdagen.

Det er kun et fåtal af mennesker, der arbejder i kreative jobs, men det betyder ikke, at kreativitet er overflødigt i andre jobs og i privatlivet. Jeg vover gerne den påstand, at kreativitet er en af de vigtigste evner for et lykkeligt liv, og det kan løse et hav af problemer, fra arbejdsløshed, dårlig økonomi og problemer i parforhold til at opnå større selverkendelse og gøre dagligdagen til en række positive oplevelser for både en selv og omgivelserne.

Kreativitet står jo for nytænkning, og er altså det modsatte af vanetænkning og fordomme. At opøve sin kreativitet er at øge sin livskvalitet, så glem alle forestillinger om, at kreativitet er en egenskab, der er forbeholdt nogle få. Noget kunne også tyde på, at det virker præventivt mod demens, men her vil jeg nok få størstedelen af den autoriserede lægevidenskab på nakken, hvis jeg hævder det, så det vil jeg afholde mig fra at påstå. Her må enhver forlade sig på sine egne erfaringer. :o)

En af de mest effektive øvelser kalder jeg 180 graders reglen, og den går i al sin enkelhed ud på at vende problemstillingen om og se på den fra den stik modsatte synsvinkel. Lad os tage et eksempel. De fleste, der har prøvet at køre med bus i det indre København i myldretiden, har oplevet chauffører, der starter og stopper med ryk, så man bliver slynget frem og tilbage. Det irriterede mig voldsomt indtil jeg fandt på at bruge 180 reglen og se problemet fra chaufførens side. Jeg har jo selv kørt bil masser af gange samme steder.

Når jeg oplever det i dag, stiller jeg mig i nærheden af chaufføren, og når der en en pause i trafikken f.eks. ved rødt lys, siger jeg: "Det må ikke være sjovt at skulle køre i denne trafik, hvor folk opfører sig som idioter, og blive skældt ud af sure passagerer, fordi du ikke kan holde en åndssvag køreplan, lavet af nogle skrivebordsgeneraler, der ikke aner, hvad de har med at gøre." Det har ofte en forbløffende effekt. Alt hvad han behøver er en forståelse for hans situation, og derefter begynder han at køre mere hensynsfuldt for sine passagerer.

Et andet eksempel. På debatten "Hvor er megafonen?" beskriver Louise Klinge Nielsen, hvordan hun på en kreativ måde fik gjort en klasse ignorante smedelærlinge til flittige og interesserede elever. Det er et spørgsmål om at se på undervisning med nye øjne og fra elevernes synspunkt. Så melder der sig hurtigt gode ideer til, hvad man kan gøre for at løse problemet, hvis man tænker kreativt.

I min studietid var der hverken SU eller moduler, og ingen af de eksisterende retninger dække alle de fag, jeg var interesseret i, men også her var kreativitet løsningen. Ved at skaffe mig studiejob i relaterede brancher lærte jeg om faget, og tjente penge nok til at betale for at være privatelev hos undervisere i andre fag. Det var dyrt, men til gengæld kunne jeg suge viden til mig i en grad, som man ikke kunne opnå i et auditorium, og jeg kunne skræddersy min uddannelse til mine interesser, som gik på tværs af flere fagområder.

I dag er der langt bedre muligheder for at tilpasse en uddannelse, men et af de vigtigste elementer mangler i udstrakt grad. Kreativitetsudvikling er ikke på skemaet, og det er måske en af grundene til, at mange unge dropper ud, fordi de keder sig, eller skifter fag fordi de ikke finder tilfredsstillelse i det valgte studie. Jeg ved det ikke, men det er da værd at forske i.

Børn starter deres udvikling med at være kreative. Hvis vi stimulerer dem til at udvikle kreativiteten i stedet for at prøve at ensrette dem med stive normer, vil vi få et samfund med tilfredse mennesker, der producerer gode idéer i tusindvis. Men det ligger nok ikke lige om hjørnet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kreativitet er i allerhøjeste grad en individuel tankeproces.

Hvis man skal undersøge, hvad kreativitet er, må man både undersøge dens opståen, udvikling og måden den fungerer på.

Der er almindelig enighed om, at kreativitet handler om at sammensætte kendte elementer på en ny måde, eller sagt med andre ord, at anvende tidligere erfaringer på en ny måde. Ud fra denne definition ser vi også kreativitet dyreverdenen, lige fra primater og ned til edderkoppen Portia, der ændrer sin jagttaktik kreativt efter nøje studium af situationen.

Vi ser det også hos små børn, når de i to års alderen bliver bevidste om, at verden ikke kun er noget, der overgår dem, men også noget de kan påvirke, og derfor begynder at eksperimentere med omgivelserne. Fra det øjeblik kan talentet enten stimuleres eller undertrykkes, og resultatet bliver, at de voksne udvikler sig enten til stærkt kreative mennesker, eller nogen der nærmest er fantasiforladte.

I en verden, der tilbeder vækstprincippet, bliver kreativitet derfor en efterspurgt vare, og giver de kreative muligheder for høje indtægter og positioner i samfundet alt after mulighederne i det fag, de udfolder sig i.

Store kreative begavelser arbejder som regel alene med idéudviklingen, og andre kommer først ind i billedet, når idéerne skal udmøntes i praksis, men da kreativitet er en mangelvare, sætter man ofte mindre kreative begavelser sammen i grupper, hvor de gensidigt kan påvirke hinanden. Fænomenet betegnes sommetider som "brainstorming", men er i princippet det samme, som foregår i bestyrelser og produktudviklingsgrupper.

Hvordan kan man øge sin kreativitet, og hvad virker dræbende på den, det er så spørgsmålet? Har det noget med intelligens at gøre, eller om man arbejder i et kreativt job? Ingen af delene.

Hvis det var jobbet, der udviklede kreativiteten, så kunne man forvente, at mennesker i kreative jobs ville bliver mere kreative med årene, men fakta er, at de fleste mennesker i kreative jobs "går døde" i 40-45 års alderen. Det ser man typisk på reklamebureauer, hvor mange i den aldersklasse bliver rangeret ud på et sidespor og slutteligt fyret.

Hvis det var et spørgsmål om intelligens, så ville de mest intelligente også være de mest kreative, men blandt intelligentsiaen findes der masser af højtuddannede mennesker, som næsten er blottet for kreativitet.

Men da kreativitet handler om at sammenstille kendte elementer på en ny måde, handler det først og fremmest om at have "mange brikker til rådighed", forstået som alsidige erfaringer. Dernæst skal man øve hjernen i at tænke på tværs af "faggrænser". Hjernen har nemlig en naturlig tilbøjelighed til at tænke i baner, der er præget af ensartede erfaringer.

Denne tværfaglige tankeproces er en af de ting, man opnår, når man som i artiklen sammenstiller mennesker med hvert sit fagområde, så de gensidigt kan inspirere hinanden til at se emnet fra andre synsvinkler. Men det kreative menneske kan gøre det ved egen hjælp med en tværfaglig indsigt.

Så vil man udvikle sin kreativitet, så handler det om at tilegne sig så alsidig en viden som muligt, og øve sig i at betragte en opgave fra så mange vinkler som muligt. Det findes der en masse øvelser, man kan anvende til.

Når jeg før i tiden underviste unge reklamefolk og forretningsfolk i personlig kreativitetsudvikling gik de grinende fra undervisningen i højt humør. Det er nemlig en berigende oplevelse at opdage, at ting kan anskues på vidt forskellige måder, som man aldrig har set dem før.

Den seriøse side af sagen er, at alle menneskelige fremskridt og alle store kunstneriske oplevelser er skabt af kreative mennesker, der har vist os nye måder at opleve verden og livet på.

Hvis du vil lege med og prøve teknikken, så prøv at forestille dig hvad en tom WC-kumme kan bruges til og skriv en liste over dem. Du skulle gerne nå op på mindst 50, og de må gerne være pjattede. Kun din egen fantasi sætter grænserne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Der skal altid være en form for basis til kreativitet

Det kan virke provokerende, at kreativitet ikke er en unik evne hos enkeltindivider, men når man møder disse såkaldte kreative mennesker er det altid inden for felter, hvor der er lange traditioner, som disse læner sig op ad. Hvor ville Mozart være uden den forgående musik og uden en far, som trænede ham fra 4-års alderen? Og hvad med det faktum, at Mozarts musik passede som fod i hose med datidens stilparadigme - altså i forhold til Haydn og andre komponister, der komponerede dengang. Og det var vel heller ikke Mozart, der opfandt de symfoniske besætninger eller instrumenternes udformning? Han holdt sig også til datiden standardiserede notationsform. Derudover har han nok rådført sig hos de mange instrumentalister, som spillede hans værker mht. stemmeføring ambitus mm.

Kan man da tale om at Mozart er et unikt geni, eller en kreativ person, som fik de bedste ud af sine omgivelsers præmisser?

Re: Kreativitet er en social proces.

Geert Mørk skriver:
"Det samme gælder for et utal at store malere, arkitekter og andre kunstnere. De har stort set alle haft en hær af mennesker omkring til at hjælpe med design og produktion."

Hvilken "hær af mennesker" hjalp patentbureau kontoristen Einstein med at skabe relativitetsteorien, Picasso med at male sine billeder, Gaudi med at tegne La Sagrada Familia, Tolkien med at skrive Ringenes Herre, Mozart med at skrive sine symfonier o.s.v. ?

Kreativitet er primært en individuel egenskab, som kan udvikles under de rette betingelser, og den kan selvfølgelig også udøves i et samarbejde med andre, men samarbejde er ingen betingelse for at skabe noget banebrydende nyt.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kreativitet er en social proces

Det kan virkelig undrer, at der kan skrives en PhD om hvordan kreative mennesker og organisationer producerer kreativitet og ideer. Og det virker temmelig tyndbenet at stille en præmis op der hedder: "der er en romantisk forestilling om, at det er enkeltpersoner der skaber kreativitet" - og så bruge 3 år af sit PhD-liv på at modbevise denne påstand. Hvem dælen er det lige, der går rundt og har en romantisk forestilling om kreativitet? Måske PhD-forfatteren selv. Jeg tvivler på, at ret mange forbrugere tror at Karl Lagerfeld sidder mutters alene i sit atelier til langt ud på natten og får fantastiske ideer til sine kreative kollektioner. Det samme gælder for et utal at store malere, arkitekter og andre kunstnere. De har stort set alle haft en hær af mennesker omkring til at hjælpe med design og produktion.

Kasper Tang Vangkilde kunne have sparet tre års arbejde ved at købe den i kreative brancher velkendte bog: "A technique for producing ideas" af James Web Young. Bogen udkom første gang i 1939 og kan købes hos Amazon for 3 pund (ca. 25 kroner). Den giver et glimrende indblik i hvordan ihvertfald nogle kreative processer finder sted i den kreative verden. Og et par korte besøg hos nogle kreative afdelinger på f.eks. nogle danske reklamebureauer eller modehuse kunne på ganske kort tid have vist Kasper Tang Vangkilde, at der i den kreative verden ikke går ret mange mennesker rundt med et eller andet medfødt idé-gen,men at kreativitet og idéudvikling er en systematisk proces, typisk mellem flere mennesker, men af og til også hos enkeltindivider. Der er aldrig dokumenteret et kreativt gen - så hvorfor lede efter det i en antropologisk PhD? Men nogle mennesker bliver selvfølgelig mere kreative af at arbejde kreativt hver dag.

ALLE kan lære at blive kreative og idérige. Jeg har lavet kurser i systematisk kreativitet og idéudvikling for tusindvis af mennesker, og ALLE kan lære den systematiske proces, der fører til nye og geniale ideer. Uanset gen-materiale eller andre medfødte forudsætninger eller ditto-mangler.

Siden - og sikkert også før - 1939 har kreativitet været en systematisk proces, hvor gammelkendte ting er blevet sat sammen på nye måder, igennem veltilrettelagte og stramt styrede processer. Kreativitet kan slet ikke lykkes, hvis processen ikke er stramt styret. I kreativt arbejde dukker der så af og til spontane ideer op (læs James Web Youngs bog), men når der arbejdes kommercielt med idéudvikling og kreativitet foregår det altid systematisk. Det ved os der har været i diverse kreative brancher i det meste af vores karriere sådan set ganske udmærket. Så hvem er PhD-projektet så lavet for? Som jeg ser det er der tale om ren Modus-1 viden, altså vidensproduktion for videnproduktionens egen skyld, udfra et eller andet akademisk sandhedskriterium. Det ville have været dejligt befriende hvis en forsker havde kastet sig over emnet på en lidt mere kreativ facon og så måske havde produceret noget Modus-2 viden, hvor anvendelseskriteriet havde været i fokus.

Venlig hilsen
Geert Mørk
Cand. scient og professionel idéudvikler og mulighedsskaber

Det værste vås, jeg længe har læst på videnskab.dk

Jeg vil på ingen måde benægte, at nyskabelser i moden kan være et teamwork og dermed en social proces, men at tage dette enkelte fænomen som generelt udtryk for begrebet kreativitet er en fejltagelse af dimensioner. Adskillige former for kreativitet er baserede på enkeltindividers brud med konventioner i form af nytænkning, som i værste fald har været forbundet med livsfare.

Eksemplerne er legio, fra naturvidenskabens Kopernikus, Galilei og Darwin til Einstein og Bohr, og til kunstens Picasso, Salvador Dali, van Gogh og Toulouse-Lautrec for blot at nævne nogle få. Langt de fleste fagområder er båret frem af nytænkning hos enere, som har ændret vores syn på tingene.

Kreativitet er ganske enkelt evnen til at sammenstille kendte elementer på en ny måde, så resultatet fremtræder som noget ikke hidtil set. Den kreative proces kan udøves alene eller i fællesskab med andre, men resultatet vil fortsat være baseret på de kreative evner hos hver enkelt deltager, og deres evne til at anvende de idéer, som de får fra de andre.

Vi fødes alle med kreative evner, som bl.a. ytrer sig i barnets lyst til at eksperimentere med sine omgivelser. Disse evner kan stimuleres og udvikles, eller de kan underkues af manglende muligheder for udfoldelse, af socialt pres og af vanetænkning.

Kreativitet er i allerhøjeste grad en individuel egenskab, og uden den ville vi fortsat befinde os på et evolutionært stade fra før stenalderen.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg