Kranium afslører udseende på den sidst kendte stamfader, vi deler med aberne
alesi abe menneske evolution kranium gibbonabe forfader

Kraniet, der har tilhørt en fjern forfader eller -moder, er på størrelse med en citron. Hjernens størrelse har svaret til en moderne lemurs. (Foto: Fred Spoor) 

Kilde: 
11 august 2017

På et tidspunkt på den store udviklingslinje stoppede mennesker og aber med at følges ad, og vi ved ikke særligt meget om tidspunktet, hvor grenene delte sig. 

Enkelte tænder eller brudstykker fra en kæbe har i stor udstrækning dannet grundlag for vores viden - indtil nu.

Et yderst velbevaret kranium, der blev fundet i Kenya i 2014, har nemlig vist sig at tilhøre den indtil videre sidste stamfader, mennesker har delt med aber, og kraniet afslører en hel det, viser et nyt studie. Det skriver Live Science.

Vores for forfader er blevet døbt Alesi og har levet for mellem 10 og 14 millioner år siden.

Det nyfundne kranie med sandsten, der endnu ikke er blevet pudset væk. I kæben fandt forskerne rødder af mælketænder. (Foto: Isaiah Nengo/Christopher Kiarie)

En vulkan i området, hvor kraniet er fundet, er gået i udbrud og har begravet Alesi sammen med den skov, den har levet i. Masserne har præserveret den, og de vulkanske mineraler omkring den hjælper med til at datere fossilet med rimelig stor sikkerhed.

»Alesi kommer fra den helt rigtige tidsperiode og det helt rigtige sted i forhold til at vise os, hvordan forfaderen til alle moderne aber og mennesker kan have set ud,« siger medforfatter til studiet primatolog og palæoantropolog Ellen Miller fra Wake Forest University i USA til Live Science.

Den spiste frugt og klatrede rigtig langsomt, og så lignede den en moderne gibbonabe.

Kønnet kan man ikke bestemme, da Alesi har været meget ung, da den døde og derfor ikke har udviklet kønskarakteristiske træk.

Forskerne skannede Alesi med et røntgenstråler i høj opløsning ved European Synchroton Radiation-anlægget i Grenoble, Frankrig. Kraniet blev monteret på en roterende platform foran en sensor, og en lasertråle sørgede for at gøre indstillingen helt nøjagtig. (Foto: Pauk Tafforeau).

Kraniet indeholdt stadig rødderne til en unges allerførste tandsæt, og ingen blivende tænder stak endnu op ad kæben. Til gengæld kunne man skanne disse i kæbestykket og tælle lagene af emalje, der viser, at ungen var 16 måneder, da den døde.

Tænderne afslører også, at den levede af frugt, og at den tilhørte en bestemt art kaldet Nyanzapithecus - en søstergruppe til hominiderne, familien af store menneskeaber.

Ud fra formen på Alesis indre øre mener forskerne, at den ikke har haft lige så god balance som nutidige primater, og det får dem til at konkludere, at Alesi netop har været en langsom klatrer, der ikke har kunnet svinge sig fra gren til gren. På det punkt har Alesi mindet mere om en chimpanse.

Alesi fortæller os også, at mennesker og abers sidste delte stamfader levede i Afrika for over 10 millioner år siden.

Det er vigtig viden for forskerne i forhold til at forstå det forhistoriske klima, økologien, geografien og andre faktorer, der er nøglen til at forstå evolution. 

Det fulde studie er publiceret i Nature.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.