Vi kender kun alt for godt de barske beretninger om korstogene. Kristne korsriddere, der med kors på rustningen gik til angreb mod vantro kættere - særligt muslimer - fra slutningen af 1000-tallet til slutningen af 1200-tallet.
De blodige opgør er en del af en fælles bevidsthed hos kristne og muslimer. Og som oftest, når en nutidig konflikt blusser op mellem det kristne Vesten og det muslimske Mellemøsten, vækkes historien til live på et splitsekund.
Som da den amerikanske præsident George W. Bush ovenpå terrorangrebene i 2001 proklamerede kamp mod ondskabens akse. 'Dem mod os', klassisk korstogsretorik. Og på samme måde kan ethvert forsøg på vestlig indblanding i mellemøstlige konflikter få visse muslimske grupper til at tale om 'nye korstogsforsøg'.
Den fælles makabre historie synes at gentage sig selv, hver eneste gang en ny konflikt skyder frem. Men noget tyder på, at der også sker tiltag, der kan være med til at ændre billedet. Det sker i skolerne i Mellemøsten.
Den østrigske forsker i arabisk kultur, Matthias Determann, har undersøgt, hvordan skolebøger i forskellige arabiske lande fortæller om korstogene. Determanns forskning viser - ganske overraskende - et langt mere nuanceret billede af korstogsskildringerne, end hidtil antaget.
I en artikel i det internationale videnskabelige tidsskrift 'Islam and Christian-Muslim Relations' viser Matthias Determann, at det ikke er alle arabiske skolebørn, der bliver præsenteret for datidens fjendtlige og barbariske korsriddere. Nej, der er ligefrem lande - for eksempel Libanon - hvor aspekter af korstogsperioden fremstår i forsonende og konstruktivt lys.
Determann har undersøgt, hvordan skolebøger efter år 2000 fremstiller korstogene i lande som Jordan, Syrien, Palæstina, Libanon, Egypten, Tunesien, Saudi Arabien og Libyen. Overordnet set kan de arabiske skolebøger inddeles i tre grupper:
De forsonlige,
de neutrale og
de konfliktfyldte.
Den konfliktfyldte tilgang er særlig tydelig i de saudiarabiske skolebøger. Her anvendes kun arabiske kilder om korstogene, og der trækkes en direkte linje fra massakrerne under korstogene til det overherredømme som Vesten, ifølge skolebøgerne, praktiserer overfor den muslimske verden i dag.
Til gengæld hersker der en forsonende tone i libanesiske skolebøger. Her er korstogene også positivt skildret, og der lægges vægt på, at perioden skabte forøget samhandel og øget vidensudveksling. Korstogene handler i libanesiske skolebøger ikke blot om teologisk fanatisk slagteri.
Når vi kigger bagud - og laver historieskrivning - så sker det ofte, at man ikke ser på, hvad det betød for korsridderne og araberne, men hvad det betyder for os i dagMatthias Determanns analyse af de arabiske skolebøgers formidling af korstogene vækker glæde i dansk islamforskning.
»Når vi skal forstå den kulturkamp, der udspiller sig mellem Vesten og Mellemøsten, så er det afgørende at se på den måde, vi reproducerer historien på. Og her er det meget interessant, at der er lande i Mellemøsten, hvor skolebørn ikke
hører om korstogstiden som en konfliktfyldt periode,« siger forskningsadjunkt Thomas Hoffmann fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.
Indsigten i måden, vi formidler historien på, kan ifølge Thomas Hoffmann give os en grundlæggende forståelse for den nutidige kulturkamp mellem Vesten og Mellemøsten.
»Problemet er, at vi udenfor den specialiserede forskning alt for ofte har et bestemt sigte, når vi udlægger og bruger historien. Når vi kigger bagud - og laver historieskrivning - så sker det ofte, at man ikke ser på, hvad det betød for korsridderne og araberne, men hvad det betyder for os i dag. Historien bliver så til forskernes store fortrydelse ikke set 'i sig selv', men bliver derimod et politisk anliggende,« siger Thomas Hoffmann.
Forskningsadjunkten har sin gang på Københavns Universitet, hvor han er en del af universitetets Islam-satsning. Han er især optaget af, hvordan islamiske kernetekster og teologier anvendes af det stigende antal muslimske forskere og studerende på vestlige universiteter. Set i det lys har Determanns afdækning af arabiske skolebøgers korstogsberetninger hans store interesse.
»Vi ved jo, at de billeder, fortællinger og grundstemninger, der dannes i barndommen, er vanskelige at omgøre. Og for muslimens selvforståelse betyder det selvfølgelig meget, hvordan det historiske møde mellem kristendommen og islam bliver udlagt,« konstaterer Thomas Hoffmann.
Om undersøgelsen
Matthias Determann har kortlagt, hvordan arabiske skolebøger efter år 2000 beskriver korstogene. Undersøgelsen omfatter skolebøger i Jordan, Syrien, Palæstina, Libanon, Egypten, Tunesien, Saudi Arabien og Libyen. Determann har set på forfatternes beskrivelser, kilder, terminologier, begrebsapparat, årsagsforklaringer og narrativer. Resultaterne kan læses i hans artikel i det internationale videnskabelige tidsskrift 'Islam and Christian-Muslim Relations'.
- og så har Niels Kristian
- og så har Niels Kristian Holm endda ikke nævnt de øvrige lande, som blev udsat for halvmånetogene: De kristne Armenien, Irak og Iran, Jordan, Israel, Etiopien, Eritrea, Libyen, Algier, Tunis, Marokko. Disse landes skæbne var årsagen til korstogene, specielt Palæstinas og dermed Jerusalems erobring, og særlig efter at al-Hakim bi-Amr Allah beordrede ødelæggelse af alle kristne kirker og jødiske synagoger i de nordafrikanske og mellemøstlige lande. Vi bør heller ikke glemme de hinduistiske Pakistan og Indien (Pakistan blev sammen med store dele af Indien erobret i brutale, blodige krige, hvor antallet af dræbte indere/pakistanere vurderes til et sted imellem 35 og 80 mio.) - de buddhistiske Afghanistan, Indonesien og Malaysia bør også erindres, når vi taler om halvmånetogene. De kristne og dermed også korsridderne var nogle brutale slyngler - de forsvarede sig, når de blev angrebet. Af de kristne lande er i dag kun Israel, Etiopien og Spanien ikke under muslimsk styre.
"Kristne korsriddere, der med
"Kristne korsriddere, der med kors på rustningen gik til angreb mod vantro kættere..."
En ting er at være vantro, altså at tro noget der ikke er helt rigtig, men en helt anden sag er at "vide" noget forkert, thi da er man vanvid...
Man skal huske at de
Man skal huske at de forskellige fraktioner arbejde sammen på flere niveauer. F.eks kom Korsridderne i lære hos Hassasins (Deraf kommer udtrykket assasin).
Det er ejendommeligt at man
Det er ejendommeligt at man altid stiller lighedstegn mellem arabisk og muslimsk. Så vidt jeg husker er der 32% tilbage af ikke-muslimsk befolkning i Libanon og tidligere var procenten væsentligt større. Derfor undrer det mig ikke at landet stadig holder ved de kristne fortolkninger af historiske begivenheder da Libanons elever blev undervist på verdslige og kristne skoler.
Det er da et fremskridt, at
Det er da et fremskridt, at offermentaliteten ikke er enerådende i Mellemøsten. Men såvel der som i artiklen argumenteres der ud fra den fejlagtige præmis, at korstogene kan og skal forstås uden for kontekst. Men der er ingen tekst uden kontekst, og konteksten er, at islam i tiden op til korstogene hvad erobret adskillige gamle kristne kerneområder: Syrien, Egypten, Tyrkiet, Spanien, og truede resten af Europa. Korstogen var altså selvforsvar!
Det er af mange blevet til et
Det er af mange blevet til et rent religiøst problem, der kun drejede sig om at befri det hellige land. Sandheden er snarere den, at Paven brugte den som en måde at samle hele Europa mod en Muslimsk militærmagt, der var begyndt at indtage Europæisk jord. På det tidspunkt var den Katolske kirke den eneste der kunne samle de indbyrdes stridende Europæiske magter; der var intet NATO dengang.