Det var en væsentlig oplysning, som jeg ikke havde. For mig at se var Nyborg sagen stort set blevet behandlet korrekt af administrationen med forbehold af at der kunne være detaljer jeg ikke kendte til. Ud fra det jeg vidste kunne jeg ikke se at der var grund til at fare så hårdt frem. Man må jo også se i øjnene at rektorer og dekaner ikke er ufejlbarlig guder.

Peter Lind Jensen, selvom jeg i det store og hele ikke er uenig med dig i din bedømmelse af de sager du diskuterer, vil jeg fastholde, at Mammens indlæg ikke drejer sig om hvilken sag "er værst" Penkowa eller Nyborg. Mammens pointe er, at universitetsrektorerne svigtede fatalt i begge tilfælde, hvorimod det underliggende, akademiske system rent faktisk fungerede. Mammen var institutleder for Nyborg da sagen begyndte i 2002, og måtte opleve det ekstremt frustrerende at få en ordre fra rektor som muligvis var ulovlig i forhold til universitetsloven, og under alle omstændigheder uredelig og umoralsk, nemlig at hemmeligholde, at instituttet rent faktisk lå inde med de data, som var efterspurgt af Nyborgs kolleger. Nyborg indleverede nemlig disse data til instituttet den 23. januar 2002, med den klausul at de skulle holdes hemmelige, og i dette fik han som sagt støtte af daværende dekan Sidenius samt rektor Lehmann. Dokumentation for dette kan du finde på http://eugenik.dk/view/kronologi . Jeg vil også henlede opmærksomheden på Mammens meget udførlige indberetning til dekan Tom Latrup-Pedersen den 23. november 2005 http://eugenik.dk/static/html/bilag033.html hvori hele handlingsforløbet beskrives i detaljer.

Det er en interessant artikel i Mammen henviser til. Jeg undrer mig godt nok over at der står at Lomborg sagen er mindre alvorlig. Han blev jo rent faktisk kendt skyldig i videnskabelig uredelighed. Denne afgørelse blev senere erklæret ugyldig af ministeriet med nogle i mine øjne meget mærkelige begrundelser. Ifølge UVVU var den alvorligste af disse grunde spørgsmålet om hvorvidt bogen var en videnskabelig bog eller ej og derfor ikke hørte under UVVU's kompetence. Lomborg selv siger, det er en videnskabelig bog. Lomborg blev i sin tid ansat i en ledende stilling af regeringen til trods for en advarsel om at han var videnskabelig uredelig, så min mistanke går på at det er regeringen, der har villet have ham frikendt.

I Nyborg sagen er min hovedkilde en rapport fra 3 professorer om sagen med svar fra Nyborg, selvom jeg også har lidt andet for eks. et referat fra et foredrag holdt i Mensa klubben. Det begynder med at Nyborg ved en konference fortæller om nogle foreløbige resultater af sin forskning. Dette slipper ud til aviserne. Senere er der en, der beder om se datagrundlaget, hvilket bliver nægtet. En klage til det lokale UVVU udvalg giver klageren ret. Nyborg ligger derefter data ud på sin hjemmeside i kort tid, hvorefter det fjernes og erstattes af tabelberegninger. Da den endelige artikel offentliggøres frigiver Nyborg så rådata. En undersøgelse af 3 professorer kritiserer resultatet hårdt. Det er i statistikken, det er galt med, og det er den, der fanger min interesse.
Det betragtes som uredelig, hvis man går til offentligheden før forskningsresultatet er blevet accepteret og udgivet i et fagtidsskrift for eks. Da det muligvis er utilsigtet at det slipper ud til offentligheden og i betragtning af svækkelsen af UVVU på grund af Lomborg sagen kan man nok være i tvivl om en anmeldelse til UVVU vil have ført til noget, og udslippet til pressen kan jo ikke gøres ugjort. Under alle omstændigheder synes jeg det er langt mindre alvorligt en direkte fup og også mindre en Lomborg sagen.
Den senere klage om manglende data bliver i mine øjne behandlet korrekt. Den efterfølgende nægtelse af at lægge data ud på nettet er jeg mere usikker overfor. Jeg ved ikke hvad der blev gjort og hvad der juridisk kunne gøres.
Undersøgelsen af de 3 professorer viser at Nyborg har lavet et elendigt stykke arbejde, og det især er statistikken, den er galt med. Nyborg undskylder sig med at han ikke er ekspert i statistik. Det er selvfølgelig rigtig at en psykolog ikke nødvendigvis er god til statistik; men så bør han alliere sig med en statistiker, så den side af sagen er i orden. Om det så er groft uagtsom kan jeg ikke sige. Det er uklart for mig hvad det præcist dækker. Det kan så diskuteres om det er universitetet som arbejdsgiver eller UVVU, der skal tage sig af sagen.
I Penkowa sagen bliver rektor snydt af nogle falske dokumenter til at tro at rotteforsøgene er udført. Det kan man ikke bebrejde ham; men det kan undre at han giver hende en undskyldning, når han ved hun ikke har orden i sin dokumentation af forsøgene. Senere dukker så nye sager op. Snyd med forsøgsresultater, advarsel fra en spansk samarbejdspartner og muligvis bedrageri overfor en forskningsfond. Så burde man sandelig gribe til en undersøgelse. I stedet bliver hun indstillet til en pris.
Jeg kan ikke se andet end at Penkowa sagen er meget værre end Nyborg sagen både set fra den administrative behandling og selve alvoren af uredeligheden.
Mammen er vist nok ude efter at en reform af UVVU, og der kan jeg godt være enig med ham.

I fagbladet Ingeniøren har Jens Morten Hansen, som er tidligere direktør for Forskningsstyrelsen, skrevet en tankevækkende kronik, som kommer ind på mange af de samme problemer med universiteternes håndtering af sager om problematisk eller uredelig forskning, som jeg gør i min kronik. Se nedenstående link, som også leder til Jens Morten Hansens replikker til kommentarer, hvor han uddyber sine synspunkter.

http://ing.dk/artikel/116500-fjern-undersoegelse-af-uredelighed-fra-univ...

Bloggeren Dorte Toft, forfatter til bogen Lykkelig i Nørdland om kvinder i naturvidenskabelige fag, har skrevet et substantielt indlæg med ovennævnte rubrik på sin blog. Det findes her:

http://bizzen.blogs.business.dk/2011/02/16/forskning-lettere-at-tjekke-a...

Vi er langt hen af vejen enige om at kammerateri, ineffektivitet, manglende mandater etc gør at det er svært at give uvederhæftige forskere hvad de fortjener. Institutledere, dekaner og rektorer kan i vid udstrækning holde hånden over deres ynglinge; projektforskere og de relativt få fastansatte skal normalt ikke nyde noget af at ytre sig åbent og kritisk om nogetsomhelst af frygt for eventuelle repressalier; UVVU's fremmeste opgave ser nærmest ud til at være at hvidvaske betrængte forskere (typisk har de en 10-15 sager årligt og højst et par stykker ender med en næse) og det almindeligvis enkelt-blinde peer-review system lader godt nok meget sjusk slippe igennem. Men...når det er sagt, så synes jeg ærligt talt denne kronik har en kedelig tanke.

Helmuth Nyborg var tydeligvis ikke særlig omhyggelig med sin behandling af data ved en bestemt lejlighed, og han var heller ikke specielt villig til uden videre at fremvise sine rå-data i den forbindelse. Han fik sig derefter en velfortjent røffel for snart mange år siden, men bortset fra at det sagkyndige udvalg kritiserede ham for ikke at have udvist "due diligence "(vel nærmest hvad der svarer til "rettidig omhu"..) overfor data - og iøvrigt ikke brugte den bedste statistik, var der altså ikke belæg for nogen påstand om Nyborg skulle have bevidst svindlet med data eller noget i den stil. UVVU var iøvrigt også efterfølgende enig i den konklusion, og det er så hvad det er. At slå Nyborg i hartkorn med en der som Penkowa er sigtet (men altså endnu ikke fundet skyldig) for grove forbrydelser i både den ene og den anden retning, er derfor - groft (jvf dette tænkte eksempel: "Højesterets behandling af sagerne med Stein Bagger [herostratisk berømt million-svindler] og bagermester Alf Jokumsen [almindelig kværulant-forrykt parentes fra Østre Bavelse overdrev] viser klart at systemet ikke evner at...")

Kronikøren gør absolut intet for at få læseren væk fra den nærliggende konklusion at Penkowa og Nyborg er to alen af samme stykke. På mig virker det som om at krønikøren ikke har kunnet modstå fristelsen til lige lige at give en gammel (og nu for længst pensioneret) fjende et spark med på vejen under dække af at ville levere en nøgtern betragtning over et systems begrænsninger og mangler, og det synes jeg ærlig talt ikke er særligt klædeligt. Kronikøren kunne også have valgt at henvise interesserede i "Nyborgsagen" til Helmuth Nyborgs egen version (www.helmuthnyborg.dk) istedet for blot at henvise til Morten Kjeldgaards private "Hall of shame" (www.eugenik.dk - et domæne med det ædle formål at genere og mistænkeliggøre go'e gamle Nyborg), men naturligvis stiller en kronik langtfra de samme krav til kilderne som en videnskabelig artikel.

Jeg tror folk som Penkowa er sjældne, og jeg tror derfor heller ikke der er en masse uopdagede svindelnumre i forskningsverdenen.

Jeg tager ikke gennem mit indlæg stilling til de to sager specifikt; men prøver blot at vække tanker om hvor mange lignende, - også mindre og meget, meget større sager, - der har været gennem tiden, uden at de er kommet frem til offentlighedens kendskab.
Kender vi den største kriminalitet der er begået nogensinde, - det største svindelnummer nogensinde, - den største politiske løgn nogensinde ?
Mon så ikke der har været rigtig, rigtig mange Penkowa-sager gennem tiden.
Jeg tror det!

Tak til Peter Lind Jensen, Dorte Wulf Dahl, Peder Møller, John Borup, Erik Nørgaard, Johan Fynbo og Morten Kjeldgaard for kommentarer til min kronik.
Når jeg foruden Penkowa-sagen på Københavns Universitet også inddrog Nyborg-sagen på Aarhus Universitet, var det for at underbygge, at de problemer, som jeg påpeger, ser ud til at være generelle for universiteterne og for deres samspil med UVVU og frem for alt lægger op til fælles løsninger. Derudover er jeg på sikker erfaringsmæssig grund, hvad angår Aarhus Universitet, hvorimod mit kendskab til sagsbehandlingen på Københavns Universitet hovedsagelig er gennem pressen.
I hvor høj grad forseelserne hos de to involverede forskere er sammenlignelige, er ikke det centrale i kronikken, men derimod de fælles problemer med at behandle dem rimelig hurtigt, åbent, effektivt og ansvarligt i forhold til det internationale forskersamfund og den offentlighed, som har interesse i resultaterne og deres troværdighed. Det langtrukne forløb og lukketheden har i begge sager kostet dyrt ikke blot for universiteternes anseelse, men såmænd også for de pågældende forskere, som havde været bedre tjent med en hurtig indgriben for otte-ni år siden, inden sagerne voksede urimeligt.
Den skade, som passiviteten og lukketheden om sagerne har forvoldt, illustreres af de misforståelser vedrørende Helmuth Nyborgs forseelser, som kommer til udtryk i nogle af kommentarerne, og som måske kan henføres til den meget mangelfulde og delvis fordrejende pressedækning af sagen. Jeg kan kun opfordre til, at man orienterer sig i kronikkens link til sagens officielle akter, hvis man interesserer sig for denne sags særlige indhold og forløb. Men jeg vil godt understrege, at kronikkens konklusioner ikke er afhængige af, i hvilken grad Penkowas og Nyborgs forseelser er sammenlignelige eller ej.

Jeg ved nu ikke...

Jeg tror forskellene i sagerne selv hænger noget sammen med den reaktion de affører. Jeg er ganske enig i, at universiteternes ledelse ikke har optrådt heldigt, men jeg synes egentlig Ralf Hemmingsen er mere undskyldt end hans tidligere kollega i Århus. Ralf er blev bedraget, ført bag lyset (ser det ud til), men det jo ikke var tilfældet i Nyborg-sagen, såvidt jeg ved. Det at Ralf lod et uafhængigt hold eksperter se på afhandlingen er vel ikke i sig selv kritisabelt.
Jeg har dog lidt svært ved at forstå, hvordan hun kunne blive indstillet til eliteforskerprisen på et tidspunkt, hvor der var sager kørende om dokumentfalsk (såvidt jeg har forstået). Åbenbart kan ingen nu huske, hvem der indstillede hende.

- bedste hilsener

Peter Lind Jensen og Johan Fynbo læser ikke Mammens kronik omhyggeligt nok.

Lighederne ligger ikke i sagerne selv, men i den reaktion, sagerne affører i universiteternes ledelser. I Penkowa-sagen griber daværende dekan Ralf Hemmingsen ind, og annullerer sit eget bedømmelsesudvalgs vurdering af Penkowas disputats, en bedømmelse, der nu viser sig var fuldstændig korrekt. I Nyborg-sagen ignorerer daværende rektor Sidenius sit eget Praksisudvalgs skarpe irettesættelse af Helmuth Nyborg, og giver denne lov til at fortsætte sin uredelige praksis, hvor der svindles med dokumentationen. Mammen peger på, at universitetsledelserne ikke har det behørige fokus på videnskabelig fusk. Måske er det fordi rektorer rekrutteres fra de universitære kadrer, som altid har beskæftiget sig med administration, og ikke har forsket siden deres pure ungdom. Måske er det en utilbørlig fokus på universitetets altoverskyggende mediestrategi. Der er sikkert andre forklaringsmodeller, men Mammens kronik er tankevækkende og relevant.

Det forekommer mig at de to sager er meget forskellige. I Penkowa sagen synes der at være tale om egentlig bedrag, dokumentfalsk, ulovlig brug af bevillinger og andre mere eller mindre kriminelle forhold. Nyborg sagen havde vel på ingen måde disse elementer? Her var det et spørsmål om forskningens kvalitet, der blev vurderet.

Vi ser det jo fra tid til anden.
Altså det at pynte sig med lånte fjer.
Og i mange forbindelser, - nu senest er der en erhvervsmand, som påstår at være uddannet økonom fra Kbh.'s Universitet og ikke er det alligevel.
Det der kunne være rigitig spændende at vide er: Hvor mange af dem vi tror på, repekterer højt for deres viden, kunnen og uddannelsesmæssige baggrund er i virkeligheden, - og har måske været det i mange år, - superfakes?
Kan det passe, at "systemet" har fået filtreret dem alle fra?
Nej vel!

Du er alt for blid når du skriver at Nyborgs statistiske beregninger ikke fulgte den mest korrekte metode. Hans behandling af statistikken var gennemført forkert. Han anede stort set ikke hvad han gjorde.
Man får indtryk af, at du mener, at de 5% forskel i IQ for piger og drenge holder. Det er der slet ikke dækning for. Reelt kan hans artikel kun bruges til underholdning, som det bl. a. sker her på siden.

For en person som mig, der står helt uden for den videnskabelige og akademiske verden, men alligevel forsøger at følge interesseret med, og tillige tillader sig at ytre mig, så står det efterhånden klart, at Penkowa-sagen trods alt er i en klasse for sig. Bevidste og konstruerede forfalskninger står dog i en klasse for sig, også selv om det ikke er noget nyt i forskningen og videnskabens historie. Det ligger også i sagens natur, at de er vanskeligere at afsløre, fordi graden af frækhed er det step højere. Det er ikke kun lidt sløseri eller løsagtighed med dokumentationen, nej - der er bevidst forsøgt at tilsløre kendsgerningerne.
Derfor kommer de kollegiale og faglige bedømmelsesudvalg også på overarbejde, fordi de egentlig kun er beregnet til at efterprøve nogle metoder og resultater ud fra nogle godkendte og gældende principper.
Et forslag kunne være, at der i Videnskabsministeriet blev nedsat en egentlig undersøgelsesenhed, bemandet af eksperter med kompetance i både jura og forskning, og gerne suppleret med tilkaldte udenlanske eksperter på det pågældende område. Det ville løfte disse sager bort fra læreanstalternes egen indspiste andedam, og tillige give en klar klage- og kommandovej, og sidst men ikke mindst placere et direkte politisk ansvar hos den til enhver tid siddende minister, der i parentes bemærket, forhåbentlig ikke de næste 100 år bliver af så ringe en kaliber, som den foregående jyske tranlampe, for så kan alt jo gå galt.

Det virker helt urimeligt at sammenligne de to sager. Især forekommer det problematisk og utroværdigt at Jens Mammen her forsøger at give det indtryk at det er et objektivt faktum at de to sager minder om hinanden. Det er utroværdigt fordi han er manden der bad dekan Sven Hylleberg om at se med kritiske øjne på Helmuth Nyborgs arbejde, og derfor har en personlig aktie i sagen. Som konsekvens af dette arbejde blev Nyborg suspenderet, hvorefter han bad UVVU om at rense sig for den kritik han var blevet udsat for. UVVU fandt at Nyborg med rette kunne udsættes for kritik på nogle punkter, og burde have ageret mere korrekt - især punktet om utilfredsstillende offentliggørelse af sine rådata - men fandt ikke at der var grund til at anklage ham for uredelig adfærd - altså en renselse (http://eugenik.dk/static/bilag106.pdf). Det er denne afgørelse, som Mammen kalder et "problematisk resultat" - igen med lyden af den objektive sandhed.

Nyborg havde ikke gjort sit arbejde grundigt nok inden han fremturede med en konklusion, som hans data faktisk ikke understøttede (27% IQ-forskel mellem dregne og piger mod 5%, som han senere rettede det til). Ud over det var han modvillig i at give andre adgang til sine rådata, og relevante detaljer omkring sine forsøg. Slutteligt havde enkelte af hans statistiske beregninger ikke fulgt den mest korrekte metode. Kritisabelt? Helt sikkert. Især punktet omkring kun modstræbende at offentliggøre sine data samt detaljer omkring dem er uacceptable. Men at sammenligne det med Penkowa-sagen, hvor desideret fabrikation af forsøgs-data der aldrig har fundet sted vel nærmest er den midste af alle anklager, virker helt urimeligt. Det virker snarere som et personligt hævntogt. Artiklens pointe kunne sagtens være forsøgt fremført (og fremstå mere troværdigt) hvis dette havde været udeladt.

Ikke at det overhovedet har samme tyngde eller almeninteresse - men alligevel... Vi havde her på Videnskab.dk for et godt stykke tid siden en lille sag, der minder meget om det, der beskrives af Peter Lind Jensen om "Nyborg-sagen". Det drejede sig også om en, der fortalte om sin statsfinansierede forskning med resultater der iflg ham var fantastiske - og ifølge nogle af os andre totalt usandsynlige. Vi blev ved med at insistere på at høre om simple metodevalg fra hans forskning - og han ville ikke engang svare på om der var anvendt placebogruppe også. (Det handlede om effekt af en metode, som han påstod, han havde påvist virkede mod sygdom hos børn for at det ikke skal være løgn...). Han blev godt hidsig - og jeg tvivler på at man nogensinde vil læse om hans resultater i et tidsskrift... (Var det knap 1 million kroner han havde fået fra staten?) Jeg forsøgte at melde ham for uredelighed hos den organisation, han var tilknyttet. Men mon ikke der foregår masser af den slags, som ikke rigtig når ud til en større kreds?

Åh det var en tosset sag den vi var vidne til her på videnskab.dk ; )

Efter det jeg ved er der meget stor forskel på Penkowa sagen og Nyborg sagen. Nyborg oplyste ved en konference om et resultat, han var kommet frem til; men som ikke var endelig udgivet. Senere blev den omtalt bl.a. i en bog; men stadig uden reel og fuldstændig oplysning om forskningen. En videnskabskvinde bad om at få de grundlæggende data; men fik dem ikke. Det førte til en klage til universitet, som medførte en afgørelse, som gik imod Nyborg. Nyborg lagde så data ud på sin hjemmeside i en dags tid. Derefter blev den taget ned igen. Det førte efter hvad jeg har hørt til en dårlig stemning, at Nyborg derefter fortsat nægtede at offentliggøre data. Da Nyborg endelig fik udgivet sin artikel blev data offentliggjort. Universitet fik derefter 3 professorer til at undersøge Nyborgs forskningsartikel, og deres rapport var sønderlemmende. Det var især statistikken, det var galt med, og Nyborg forsvarede sig også med at han ikke var statistikker.
Så vidt jeg kan se var Nyborg ikke direkte uærlig; men var "bare" fuld af fordomme og havde lavet et elendigt stykke arbejde.
Penkowa derimod har, hvis beskyldningerne holder, været direkte uærlig og fabrikeret data.
Jeg synes også, der er stor forskel på hvordan de to universiteter har behandlet sagen. Jeg kan ikke se, at man kan bebrejde Århus universitet noget; medens Københavns universitet har reageret alt for langsomt