Konservativt design er hemmeligheden bag Facebooks succes
Indtil for nylig var Facebook kun et socialt værktøj for en lille gruppe unge mennesker. Nu er 700.000 danskere med. En ny analysemodel fra ITU og Center for Designforskning afslører nu, hvorfor Facebook er blevet så stor en succes.

De seneste år er det myldret frem med sociale online-fællesskaber på internettet. Specielt Facebook er blevet utroligt populært, og i løbet af det sidste år er antallet af Facebook-brugere eksploderet. I juli 2007 var der kun 9.000 brugere i Danmark. I april 2008 var tallet vokset til 460.000 - men nu er antallet helt oppe på 700.000 brugere, og det vokser stadig. Forskere fra hele verden bryder i disse dage deres hjerner for at finde forklaringen på den overvældende succes, og nu kommer der et bud fra dansk side: To forskere fra IT-Universitetet og Center for Designforskning har udviklet en analysemodel, der giver nogle forklaringer på online-tjenestens enorme popularitet.
Samler unge og gamle
Forskerne bag analyseværktøjet er lektor Lisbeth Klastrup fra ITU og lektor Ida Engholm fra Center for Designforskning, der har brugt det sidste år på at undersøge præcis hvad det er, der indgår i oplevelsen af et website og får os til at synes, at det f.eks. er professionelt og attraktivt.
I løbet af foråret har forskerne testet værktøjet på Facebook, og analysen har mundet ud i en hel stribe af overraskende resultater, som forskerne nu arbejder på at få udgivet i et anerkendt internationalt videnskabeligt tidsskrift.
»Facebook er helt klart blevet et folkeligt fænomen. Antallet af brugere til Facebook i Danmark er den største tilslutning til et internationalt netværk, vi nogensinde har set. Det er det eneste online-fællesskab, der tilsyneladende både appellerer til de unge og gamle. Vi vil helt sikkert komme til at se flere virtuelle netværk i fremtiden, og derfor syntes vi også at det var interessant at finde ud af, hvordan det er lige netop er lykkedes Facebook at få så stor en brugergruppe,« siger Lisbeth Klastrup.
Layout stor betydning
Fakta
Det er ikke første gang, at forskere har udviklet en analysemodel, som kan vurdere kvaliteten af de sociale online-fællesskaber.
Men i modsætning til tidligere analyseværktøjer, som alene har fokuseret på indhold, tjenester og applikationer, så vurderer den nye model også kvaliteten af online-fællesskabets design, layout og brugervenlighed.
»Det er lykkes Facebook at få fat i en gruppe af voksne førstegangsbrugere af sociale netværk, og det er aldrig før set. Vores vurdering er, at det i høj grad skyldes Facebook's visuelle udtryk - dets design og layout er meget diskret i form og farver, og det kan den voksne generation godt lide. Det diskrete udtryk leder tankerne hen på finanssektoren og på bankverdenen, og det signalerer seriøsitet og troværdighed. Samtidigt er systemet ekstremt nemt at bruge - det er meget intuitivt, og det kræver ikke en masse it-erfaring at oprette en profil. Derfor får Facebook også fat i førstegangsbrugerne,« siger Lisbeth Klastrup.
Intet nyt under Solen
Umiddelbart skulle man tro, at det var selve indholdet på Facebook og de muligheder, som brugerne har for at kommunikere indbyrdes, der var årsagen til, at Facebook slår igennem. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Mange af de services, som findes på Facebook tilbydes nemlig også af mange andre online-fællesskaber, som eksempelvis MySpace.

»Både på Facebook og på MySpace får du et overblik over dine venners liv og færden, hver gang de opdaterer deres status. Alligevel så har MySpace næsten udelukkende fat i de unge under 20 og i musikerne og designerne. Facebook bliver derimod brugt af alle. Årsagen er, at MySpace kræver en hel del mere af sine brugere med hensyn til teknisk snilde og kreativitet. Facebook er til gengæld ekstremt brugervenligt og kræver ikke, at man ved en masse om teknik og layout,« siger Ida Engholm.
Men de nye analyser viser også, at Facebook's enkle opsætning har en bagside af medaljen.
»Vores analyser viser, at Facebook har en meget rigid opsætning - den giver ikke engang brugerne mulighed for at lege med fonte eller baggrundsfarver, og det er en af de ting, vi synes er kritisabelt. For det gør det sværere for brugerne at skabe en egen og meget personlig identitet. Efterhånden som førstegangsbrugerne bliver mere erfarne på nettet, vil de formentlig også stille højere krav til, hvad online-fællesskaberne skal kunne,« siger Ida Engholm og fortsætter:
»I sidste ende kan det betyde, at brugerne vælger et andet online-fællesskab, som er mere fleksibelt og som tilbyder brugerne flere muligheder.«
Facebook har en akilleshæl
Hvis det sker, vil brugerne sprede sig fra Facebook og ud på flere online-fællesskaber. Den tendens vil formentlig blive understøttet af, at flere og flere udbydere af online-fællesskaber pt. arbejder på at udvikle services og applikationer, som mange forskellige online-fællesskaber kan koble sig op på. Lige nu arbejder Google netop på sådanne tjenester - det hedder 'Google Open Social'.
»I fremtiden vil brugerne i et online-fællesskab formentlig uden videre kunne hente information om, hvad brugere gør, ind fra andre fællesskaber. Og du vil også kunne hente applikationer, der kommer udefra. Derfor vil det betyde mindre hvilket online-fællesskab, du selv er knyttet til,« siger Lisbeth Klastrup
Hun understreger, at Facebook lige nu ikke tillader, at brugerne linker til deres venner, der har deres profil liggende andre steder. Facebook holder tværtimod sine kort tæt ind til kroppen og gør en dyd ud af at køre sit eget løb.
»Men Facebook vil overleve på lang sigt, bliver de tvunget til at åbne en dør for andre online-fællesskaber - ellers risikerer de at miste brugerne, som selvfølgelig godt kan se fordelene i at kunne trække på profiler og services udefra,« siger hun.
Om analysemodellen og Facebook-projektet
Den nye analysemodel tager højde for i alt fem elementer. Teknisk funktionalitet, brugsmæssig funktionalitet, fremtræden og brugeroplevelse er grundlaget. Disse elementer skal ses i forhold til den konkrete brugskontekst, som f.eks om du sidder hjemme eller arbejde.
- Den tekniske funktionalitet fokuserer på den fysiske og teknologiske oplevelse af websitet. Den tager højde for forhold omkring faktorer som computerfunktionalitet og skærmudstyr.
- Den brugermæssige funktionalitet er relateret til sites anvendelse. Hvad kan man gøre på det og hvordan?
- Fremtræden handler om mere diffuse aspekter som den nydelse og de sanselige oplevelser, websitet giver brugeren. Virker det f.eks. konservativt eller moderne i sit design?
- Kombinerer man alle disse elementer, har man en idé om, hvad der skaber brugeroplevelsen.
Det nye i modellen i forhold til tidligere modeller er, at den også inddrager formålet. Når man udvikler eller analyserer et nyt site, så starter man med at definere, hvad formålet er og lægger sig fast på, om det eksempelvis skal være et underholdningssite eller et informationssite. Det formål vil så betyde en række valg for de fem aspekter og vil i sidste ende spille ind på brugeroplevelsen.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
5. februar 2012 kl. 11:59Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede? -
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
5. februar 2012 kl. 05:53Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende. -
Tænk på de frivillige, før de mangler
4. februar 2012 kl. 13:24Foreninger med en bevidst strategi på frivillighedsområdet har et forspring i jagten på frivillige. Ny rapport giver en række anbefalinger til at styrke frivilligheden i dansk idræt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
-
31/01
Det læser andre lige nu
-
Fodbold-sejre kræver globalisering
12. august 2008 kl. 09:41 -
Koffein giver færre fejl på jobbet
12. maj 2010 kl. 13:01 -
Antibiotika ændrer grises maver
6. februar 2012 kl. 10:09
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 12 minutter 29 sekunder siden
[Dansker løser gåde om neutronstjerner]
-
Af Karsten Bomholt for 2 timer 51 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Jeg vil hævde, at netop den
Jeg vil hævde, at netop den ensartede struktur, der i analysen bliver fremhævet som svaheden ved FB, er dens egentlig styrke og fortæller om det nye, der er på vej, og som får hele internettet til at se anderledes ud, når selve hjemmesidebegrebet forsvinder til fordel for tilstedeværelsesbegrebet. Spørgsmålet er, om Googles og andres tiltag med Open Social i virkeligheden blot vil ende med at konsolidere den form for standard, som facebook i dag er ved at sætte. Med hensyn til teenagernes fortsatte brug af MySpace skal dette ikke ses som et udslag af disses mere innovative tilgang til nettet - tværtimod, en stor gruppe af teenagere hænger stadig ved MySpace, hvor de holder et lokalt netværk kørende, mens resten af sitet er ved at stivne... og det gør de simpelthen fordi MySpace er blevet stående som et udstillingsvindue for musikbranchen.
»I sidste ende kan det
»I sidste ende kan det betyde, at brugerne vælger et andet online-fællesskab, som er mere fleksibelt og som tilbyder brugerne flere muligheder.«
Ida Engholms konklusion bygger for mig at se på en forældet opfattelse af, hvad der definerer tilstedeværelse i Social Networking, nemlig analogien til den traditionelle hjemmeside. Facebook har i mine øjne netop udkonkurreret f.eks. MySpace (p.t. med 132 millioner bruger mod MySpace's 117 millioner - og en generel stagnation) fordi FB ikke er en traditionel hjemmeside, men derimod en helt ny måde at tilgå selve internettet på. Facebook er faktisk ikke bygget op omkring den personlige profil, men derimod omkring den særlige personligt vinklede allestedsnærværelse i netværket, der mere og mere begynder at ligne internettet selv. En klar indikator på dette er også browseren FLOCKs måde at integrere facebook på. Jeg arbejder med et projekt, som handler om næste generations Social Networking.
Det er nogle spændende
Det er nogle spændende perspektiver som Lisbeth Klastrup fremlægger i forhold til at kunne spore nogle forklaringer i forhold til den forrygende succes Facebook har udviklet sig til. Men de pointer hun fremfører mangler nogle væsentlige aspekter, som jeg ikke mener man kan undgå at inddrage i en videnskabelig debat. Facebooks succes er muligvis hjulpet på vej af webstedets brugervenlige opbygning og dets design-image, men vigtigere er det at pege på det faktum at den tidsånd som sitet er udviklet i, spiller enormt godt i spænd med de muligheder Facebook tilbyder sine brugere.
Det handler om at vi, moderne mennesker higer efter en platform hvor vi kan dokumentere vores liv - vi leder med lys om lygte efter et publikum der kan svare på de identitetseksperimenter eller nærmere sagt identitetsfragmenter vi konstant konstruere. Vi vil gerne ses og høres og være stjerner i vores eget liv. Det har vi mulighed for på Facebooks blå sider. Vi vil gerne ses og høres - og så vil vi gerne snage i vores Facebook venners liv. Vi finder på Facebook en arena der er meget lig det, et fysisk rum indeholder. Nemlig mennesker der interager, identificerer, mennesker - der profilerer sig selv og mennesker, der på hver deres måde skaber fortællinger om deres liv og person. Men hvorfor lige på Facebook? Fordi masserne trækker masserne til sig. Det er en kulturfænomen, som så mange andre, der for en stund samler en stor menneskemængde, og det er mængdens tilslutning som drager stadig flere. Vi vil ikke gå glip af noget sladder, vi vil være med, vi vil være tilgængelige og online.
På Facebook behøver du ikke at være semi-kunstner eller poet, dit eget liv er det produkt du bidrager med, og villigheden til at dele det med andre, er tilstrækkelig.
Vi står på tærsklen til fremtiden og onlinefællesskaber er kun i deres spæde begyndelse. Svarene til deres succes er først og fremmest at finde i menneskers grundlæggende behov for at kunne spejle selv ud, finde fællesskab og vinde anerkendelse hos andre i en tid hvor individualisme og selvrealisering er vores samfunds ledestjerner.
"...Når man udvikler eller
"...Når man udvikler eller analyserer et nyt site, så starter man med at definere, hvad formålet er og lægger sig fast på, om det eksempelvis skal være et underholdningssite eller et informationssite."
Sociale Websites (netværk) tilhører INGEN af disse to kategorier.
Det synes bemærkesesværdig – og grænsende til det utroværdige – at 'fremtrædende' forskere og institutioner indsnævrer formål for ALLE website, tll ALENE at være dækket indenfor disse to kategorier.
Skal man gå helt til bunds i begreberne, er 'underholdning' jo ikke andet end en anden form for information...og så er der i realiteten kun tale om EEN enkelt kategori.
Som eksempel på problemet med kategorisering, kan du prøve at bestemme hvor du ville placere følgende 'information', som du læser på en FaceBook profil:
"I sidste weekend var jeg med til at afvikle et stort arrangement, hvor mange af de kendte deltog...og jeg fik hilst personligt på mange af dem..."
I ugebladene ville denne otits betragtes som "sladderspalter" og "underholdning".
Men hvad nu hvis indehaveren af profilen har til hensigt at PROFILERE og promovere sig selv som een det er godt at være 'venner' med, fordi personen åbenbart er tæt på de kendte?
Er det så "underholdning"?
Eller snarere "Informaton"?
Et noget tvivlsomt udgangspunkt for et brugbart analyseværktøj!
Op på hesten igen ;-)