Tre meter under gadeniveau stødte arkæologerne på resterne af en senmiddelalderlig bymur. Den er opbygget af mursten, og løb formentlig hele vejen rundt om byen. (Foto: Sybille Hildebrandt)

Kanonkugler i alle afskygninger, et kranium og metalbeslag med afbildninger af soldater og galopperende heste.

Ny fund fra de arkæologiske udgravninger på Kongens Nytorv vidner om, at det til tider gik hedt for sig ved den befæstning, der i Middelalderen beskyttede København mod alskens fjender.

Stemmerne fra dengang er for længst forstummet, men de mange ting, der er væltet frem af mulden sladrer om, hvad der i sin tid foregik.

Ny udgravning på vej

I århundreder har genstandene ligget gemt og glemt under Kongens Nytorvs brosten og tykke lag af asfalt, men er gennem de sidste halvandet år tålmodigt blevet gravet frem af arkæologer fra Københavns Museum under kyndig vejledning af feltleder Jane Jark Jensen og udgravningsleder Duncan Alexander.

Udgravningerne er nu stort set færdige i de to åbne felter, og arkæologerne er ved at pakke deres grej sammen og give plads til metrobyggeriet, for så at starte et andet udgravningsfelt op nær ved i løbet af de kommende uger.

Inden de lukker felterne helt ned, giver de to arkæologer sig lige tid til at vise journalisten rundt. 

Arkæologerne fortæller beredvilligt, hvad de har fundet.

»Kongens Nytorv er en guldgrube af ting, der bekræfter, at der her har været en befæstning, hvor der har arbejdet soldater, og hvor der er blevet begået krigshandlinger,« siger Duncan Alexander og fortsætter:

»Konstruktioner såvel som genstande er heldigvis meget velbevarede, fordi Kongens Nytorv aldrig har været bebygget, og fordi der er utroligt gode bevaringsforhold i jorden.«

På rundtur i udgravningsfelterne

Sammen med journalisten kravler han ned ad stigen til det ene udgravningsfelt, der er omkring ti meter bredt, fem meter langt og flere meter dybt. Han vader af sted igennem pløret og begynder ivrigt at pege rundt.

Massevis af mønter tyder på, at der blev handlet en del i området omkring befæstningen. (Foto: Stuart Whatley, Københavns Museum).

»Den store røde murstensmur, du ser foran dig, er fra Senmiddelalderen, dvs. fra efter 1200-tallet. Vi mener, den er et udsnit af bymuren,« siger Duncan Alexander.

Muren ligger lige dér, hvor arkæologerne havde forventet at finde rester af en befæstning, der i sin tid har løbet hele vejen rundt om byen.

Løvehoved til skræk og advarsel

I efteråret 2010 fandt de på Kongens Nytorv resterne af en gigantisk port, Østerport, som var den eneste indgang til hovedstaden.

»Vi er utroligt heldige at vi har fundet Østerport, for indtil nu har dens eksistens kun været beskrevet i historiske kilder. Nu har vi endelig fået den dokumenteret,« siger Duncan Alexander.

Porten var byens arkilleshæl

Porten har ikke kun været et imponerende bygningsværk, der har hilst handelsmænd og andre ønskede gæster velkomne, men har også været befæstningens svage led, som er forsøgt gennemtrængt af røvere, erobrere og andre slags fjender.

I sit skriggule outfit ligner den engelske udgravningsleder Duncan Alexander mest af alt en arbejdsmand, men han er vaskeægte arkæolog. (foto: Sybille Hildebrandt).

Forskerne ved, at porten ikke bare har været en port, men har været et vartegn for byen, der formentlig har været en nydelse for øjet med udsmykninger i form af krummelurer og statuer.

Det kunne i hvert fald forklare, hvorfor arkæologerne i voldgraven fandt et løvehoved af kalksten.

Voldgraven blev holdt pæn og ren

Østerport har været et betydeligt bygningsværk, og der har formentlig været en fast stab af folk, der jævnligt gjorde rent og tømte porten for skidt og møg, så den så pæn og præsentabel ud, fortæller de to arkæologer.

Teorien om, at området blev holdt pinligt rent understøttes også af, at vejlagene var bemærkelsesværdigt tomme for ting.

Voldgraven var derimod fyldt op med alverdens genstande, som f.eks. såkaldte regnepenninge, som købmændene brugte til deres eget interne regnskab, men som ikke var en gangbar mønt til handel.

Stolper fundet i sirlige rækker

Løve eller fabeldyr? Statuens motiv er lidt uldent, men arkæologerne mener, at den sad på Østerport til skræk og advarsel. (Foto: Stuart Whatley, Københavns Museum.)

Et fund, som man endnu ikke kan greje, er sirlige stolperækker, der går på tværs af voldgraven.

»Vi ved endnu ikke, hvad det er, og troede i første omgang, at der var tale om en brokonstruktion hen over voldgraven. Men nu har vi en formodning om, at stolperne har været brugt til at føre vandet effektivt rundt i kanalen,« siger Jane Jark Jensen.

Voldgraven har været en udfordring at fylde op med vand. På den side af befæstningen, der i sin tid vendte ud mod havet, har det ikke været den store kunst at fylde voldgraven, da den hele tiden fik tilført friske forsyninger af vand.

Den store udfordring har været at få vandet dirigeret hele vejen rundt om København.

Snedig teknik fyldte voldgrav med vand

Den seneste uge har forskerne gravet længere ned i feltet, hvor der er dukket nogle brædder op, der var placeret på langs mellem stolperne.

Duncan Alexander viser stolt sit seneste fund frem i form af et metalbeslag, der formentlig har siddet på en bog. (Foto: Sybille Hildebrandt).

Brædderne og stolperne har tilsyneladende tilsammen inddelt voldgraven i nogle damme, der har gjort det muligt at dirigere vandet rundt efter behov og dermed hele tiden sikre, at vandstanden var nogenlunde lige høj overalt.

»Brædderne har ganske enkelt dæmmet op for vandet og har ført det ind i nogle smalle kanaler, der har sikret et konstant gennemløb af vand,« fortæller Jane Jark Jensen.

Makabert fund i voldgraven

Den vandfyldte voldgrav har været et effektivt værn mod uønskede gæster.

»Fremmede, der ville ind, men som ikke fik adgang, skulle først hen over voldgraven og derefter op over muren, hvilket har været en farefuld færd. Og vores fund tyder da også på, at der er sket et og andet på den befæstning,« fortæller Jane Jark Jensen.

Hun slutter:

»Blandt de makabre fund er et kranium af et menneske, der formentlig har været udsat for en forbrydelse. Voldgraven var en effektiv måde at slippe af med folk og fæ, og vi kan se, at området foran befæstningen har været en slagmark for krige.«