Sensorer til grise er et af de projekter Københavns Universitet ikke har kunne sælge. Nu bliver opfindelsen givet væk. (Foto:Colourbox)

Allerede i 2009 fandt forskere fra Københavns Universitet på en opfindelse, der har potentiale til at gøre livet bedre for svin i produktionen. Accelerationssensorer, som skal sættes i ørerne på svinene, skulle hjælpe landmanden til at opdage, om svinene bevæger sig mindre eller ikke spiser, fordi de er syge. 

Overvågningssystemet kunne måske på længere sigt betyde, at svinene vil kunne lukkes ud på større arealer, hvor landmanden stadig vil kunne holde øje med dem.

Københavns Universitet forsøgte uden held at afsætte ideen til industrien. Og det sker desværre ofte, fortæller Karen Laigaard, kontorchef i Tech Trans Kontoret, Københavns Universitet, hvor de arbejder med at sælge universitetets patenterede opfindelser til virksomheder.

»Vi oplever med mellemrum, at der ikke er kommerciel interesse for vores forskningsresultater. Det er måske for tidligt at tjene penge på opfindelsen, og det kræver, at et firma løber en risiko, som der altså i dette tilfælde ikke har været nogen, der ville. «

Nu har Tech Trans Kontoret besluttet at gribe til drastiske metoder for at få flere af universitetets forskningsresultater på markedet. Hvis der ikke er kommerciel interesse for forskningen, giver universitetet ideen væk helt gratis i et nyt system kaldet Easy Access IP. Foreløbig er sensorer til svin én ud af tre ideer, man kan erhverve sig gratis - men med visse betingelser - hos Københavns Universitet. Det har allerede givet pote.

»Senere i denne uge skal vi mødes med et lille firma, der er interesseret i sensor-teknologien, og som ikke ellers ville have haft mulighed for at udnytte ideen,« fortæller Karen Laigaard.

Betingelser for gratis opfindelser

Tech Trans Kontoret stiller en række betingelser for, at et firma kan overtage en ide.

• Forskeren bag opfindelsen skal godkende, at opfindelsen bliver lagt ud som gratis licens.
• Opfindelsen skal udvikles inden for tre år, og licenstager skal demonstrere, hvordan opfindelsen bliver brugt til gavn for samfundet.
• Universitetet skal fortsat kunne forske inden for pågældende forskningsområde, og universitetet og forskeren bag opfindelsen skal anerkendes i lanceringen.
• Licenstageren skal dække eventuelle patentudgifter.

Karen Laigaard understreger, at det kun er tidlige eller mere usikre ideer, som har vist sig at være vanskelige at kommercialisere, der bliver stillet gratis til rådighed. Internt i Tech Trans Kontoret har medarbejderne diskuteret modellen, som er kopieret fra Glasgow University. Lanceringen af Easy Access IP på Københavns Universitet sker samtidig med King's College London og Bristol University.

»Nogle vil elske det, andre hade det. Men mange af de her ideer vil sikkert ikke finde vej til markedet, med mindre vi forsøger med utraditionelle metoder,« siger Karen Laigaard.

»Men kunne man ikke forestille sig, at en idé, der ikke giver afkast nu, vil give et stort afkast senere? «

»Det er muligt, og ville være dejligt for alle. Men universitetet har ikke råd til at have patenter i fem og ti år, hvor der måske til den tid vil være fundet langt bedre løsninger på de problemer, forskere har arbejdet med. Det lyder måske frelst, men jeg tror, det her er en god måde at sikre, at ideer fra universitetsforskningen i højere grad finder vej til virksomheder, der kan udvikle dem, så ideerne ender med at komme hele samfundet til gode,« siger hun.