Træer udsat for store mængder traditionelt vejsalt af natrium og klorid enten taber eller får misfarvede blade, inden hele grene visner og træet dør. (Arkivfoto: Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU)

Vinteren er over os, og mens sneen daler og frosten lægger sig, spreder vi flere hundredtusinde ton salt ud over de danske veje.

Saltet forhindrer, at vi falder eller kører galt, men det ødelægger samtidig træerne langs vejene.

Den giftige salt trækker vand ud af træerne og pakker jorden tæt omkring dem, så vand og luft har svært ved at komme ned til rødderne. Det betyder, at mange af de udsatte træer mister blade og grene og dør en for tidlig død, nogle efter blot 5-10 år i vejkanten.

Alt det skal være slut nu. Forskere fra Københavns Universitet er gået sammen med Københavns Kommune for at finde et miljøvenligt alternativ til det traditionelle vejsalt, så hovedstadens træer kan få det bedre og overleve i længere tid.

Verdens største forsøg

Københavns Kommune har sat gang i verdens hidtil største forsøg, som skal kortlægge, hvordan man bedst håndterer og bruger et alternativt vejsalt og hvor godt det får isen til at tø.

Under ledelse af seniorforsker Lars Bo Pedersen fra centeret Skov & Landskab er forskerne samtidig gået i gang med at undersøge den præcise effekt af nyt og traditionelt vejsalt på byens træer.

Projektet omfatter træerne på Øster Allé ved Parken på Østerbro, på Center Boulevard ved Bella Center på Amager samt i Fælledparken, hvor ingen biler har lov at køre.

Kan vise sig at være et scoop

Forsøget skal afsløre, præcis hvordan træer bliver påvirket af 'salt' af typen kaliumformiat (Øster Allé) i forhold til normalt vejsalt (Center Boulevard) og i forhold til, hvordan træer har det på steder, som slet ikke bliver saltet (Fælledparken).

»Vi har kæmpet mod effekterne af vejsalt i mange år, for vi ved fra mange undersøgelser, at det er særdeles giftigt for træer.«

»Kan vi få træerne til at trives bedre med kaliumformiat, vil det være lidt af en scoop, for det ville både gavne træerne og forhåbentlig spare Københavns Kommune mange penge på driften og plejen af træerne,« forklarer Lars Bo Pedersen, der kalder eksperimentet for »et fuldskalaforsøg, som ikke før er set i verden«.

Mindre skadeligt alternativ

Målere i jorden skal måle mængden af kaliumformiat og andre stoffer, som bliver slynget fra vejbanen ind på træerne, her de nyplantede på Øster Allé i København. Træerne ved Parken bliver i øvrigt hegnet inde for at holde de værste, strintende fodboldfans fra at påvirke forsøget unødigt. (Foto: Skov & Landskab, KU)

Kaliumformiat er valgt blandt flere andre alternative tømidler, fordi erfaringer fra broer og lufthavne antyder, at det er det bedste tømiddel.

Desuden viser litteraturstudier, at kaliumformiat gøder til en vis grad, og at det ikke pakker jorden omkring træernes rødder og forhindrer træerne i at optage næring, som normalt vejsalt er kendt for at gøre.

Endelig er det muligt, at kaliumformiat skader biler langt mindre end traditionelt vejsalt.

Kan spare kommunens penge

Ulempen ved kaliumformiat er, at udgiften til selve tømidlet er 20 gange så stor som til klassisk vejsalt. Derfor skal undersøgelsen også afklare, om pengene bliver tjent hjem igen ved at man undgår at bruge penge på saltværn - eller om man får en anden slags gevinst ved at få flottere og ældre træer og ved at kunne plante træer på steder, som man ellers havde opgivet på grund af ødelæggelsen fra det traditionelle vejsalt.

»På den måde kan det vise sig, at selvom kaliumformiat er dyrere end almindeligt vejsalt, så kan det være samfundsøkonomisk langt mere rentabelt,« siger Lars Bo Pedersen.

Test i jomfruelig jord

Hvis kaliumformat i sidste ende ikke bliver brugt på alle gader og veje, ville det stadig være oplagt at bruge det på steder, hvor man prioriterer flotte træer meget højt - hvis altså forsøget viser sig at være en succes.

- Lars Bo Pedersen

I løbet af de næste tre år skal forskerne måle og analysere detaljerede data om blandt andet jordbund, udvaskning, fugtighed og temperaturer rundt om 10 særligt udvalgte træer.

Oplysningerne bliver krydret med målinger på hen ved 100 træer og fra jorden omkring dem på de tre udvalgte steder i København.

Lars Bo Pedersen glæder sig især til kaste sig over analyserne af træerne forhold på Øster Allé.

»I undersøgelsen fokuserer vi på Øster Allé, fordi den lige er blevet ombygget, så vi har at gøre med jomfruelig jord, som aldrig har set vejsalt.«

»Det er forudsætningen for, at det hele kan lade sig gøre, og det bliver interessant at følge, hvordan træerne reagerer på det alternative vejsalt,« lyder det fra Lars Bo Pedersen.

Forskernes konklusioner ligger efter planen klar i slutningen af 2012 - lavet i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur samt Center for Veje under Københavns Kommune.