Hver anden gang danske medier skal fortælle klimanyheder, går det galt med fakta. Det viser et nyt speciale fra Aarhus Universitet. (Foto: Steve Amstrup)

Antarktis er i gennemsnit blevet 4,5  grader varmere over de sidste 60 år, iskappen på Grønland i den sydlige og østlige del fordamper med op til en meter om året, og så er en dramatisk svækkelse af Golfstrømmen bevist.

Alle påstande stammer fra danske avisartikler, der citerer de videnskabelige tidsskrifter Science og Nature. Men de er forkerte.

Nærlæser man de  citerede videnskabelige publikationer, viser det sig, at Antarktis er blevet 2,5 grader varmere i gennemsnit, at iskappen vokser på den sydlige del, og at et studie antyder – men ikke beviser – at Golfstrømmen er svækket. 

Fejl i 46 af 88 artikler

I sit speciale  i journalistik på Aarhus Universitet  undersøgte  Gunver Lystbæk Vestergård, hvor korrekte de danske dagblade er, når de citerer videnskabelige artikler om ny klimaforskning fra de to prestigefylde tidsskrifter Science og Nature.

Hun fandt fejl i 46 ud af 88 avisartikler i Jyllands-Posten, Politiken og Information i perioden 1997-2009. 

Konklusionerne er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Science Communication.

Sjusk frem for sensationslyst

For det meste er der tale om mindre fejl som forkerte årstal  og procentsatser, og hun fandt kun overdrivelser i syv procent af artiklerne. 

»Massemedierne er traditionelt blevet anklaget for at ”hype” videnskabelige udsagn, men  mit speciale peger på, at når der sker fejl, er der oftest tale om sjusk frem for sensationslyst,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

Dermed ligger  specialet på linje med de seneste års forskning, der viser, at godt nok indeholder videnskabsnyheder mange fejl, men kun få lader til at være bevidste overdrivelser, dramatiseringer eller sensationelle omskrivninger. Til gengæld er der mange faktuelle fejl, og det bekræfter hendes analyse af de danske artikler også.

Elementær afskrift af talværdier og andre faktuelle oplysninger kikser for eksempel i 16 procent af artiklerne. Især temperaturen kniber det med. 

»I 12 af artiklerne er der fejl i angivelsen af temperaturstigninger. Tre af stederne passer afvigelsen med forskellen på fahrenheit og celsius, og det tyder jo på, at fejlen er opstået, da journalisten citerede en amerikansk nyhedskilde,« forklarer Gunver Lystbæk Vestergård.

Specialet konkluderer derfor, at de udvalgte danske dagblade er ”moderat ukorrekte” i dækningen af ny klimaforskning.  

Hendes speciale i journalistik fra Aarhus Universitet: ”Klimanyheders sande tilstand  - En analyse af udvalgte danske avismediers korrekthed i dækningen af klimaforskning” blev bedømt til karakteren 12.